Over halvdelen af danske børneværelser er for lumre

Danske børneværelser er for lumre. Det viser ny forskning fra DTU. I 57 procent af værelserne ligger ventilationen under det anbefalede, og det giver risiko for dannelse af skimmel og ophobning af forureningsstoffer i luften.

Grunden til, at forskerne gik i gang med at undersøge indeklimaet i børneværelser, var en hypotese om, at blødgørere i luften kan give børnene astma og allergi.

»Faktum er at der har været en stigning af astma og allergi blandt børn. Indeklimaet er en af de ting, der har ændret sig, derfor vil vi se på, om det spiller en rolle,« siger Geo Clausen.

Undersøgelser i Sverige har allerede antydet, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig indeklima og udviklingen af sygdommene. Det er denne sammenhæng, de danske forskere nu vil efterprøve ud fra målinger baseret på danske forhold.

Forskerne satte målere op i 500 danske børneværelser, der kunne registrere CO2-indholdet i luften. De målinger blev sammenlignet med størrelsen på børnene, antallet af børn i værelset og rumfanget. Ud fra det kunne forskerne beregne sig frem til, hvad luftskiftet var i rummet.

Kravet fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er, at et rum skal have et luftskifte på en halv gang i timen. Og det var det i 57 procent af tilfældene langt under.

»Det er et spørgsmål om at åbne vinduer eller have nogle udluftningsriste eller andre ventiler, som man kan åbne. Vi kan i hvert fald konstatere, at ventilationen er lav. Om forældrene blokerer ristene eller ikke åbner vinduerne, det er et andet spørgsmål,« siger lektor Geo Clausen fra DTU. Han er en af forskerne bag resultatet. Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om at åbne vinduerne.

»Der er jo ikke meningen, at man skal have vinduet åbent som sådan. Når det er koldt, giver det træk,« siger Geo Clausen og forklarer, at bygningsreglementet ikke generelt forudsætter, at vinduet er åbent.

Energibesparelse medfører problemer

Dårlig ventilation kan også give fugt i huset, så der er øget risiko for dannelse af skimmel. Tidligere undersøgelser har også vist, at manglende ventilation i skoler giver dårligere indlæring.

Derfor er Geo Clausen overrasket over, at det er så mange børneværelser, der er dårligt ventileret. Og det store fokus på energibesparelse får ham til at frygte, hvordan situationen kommer til at se ud i fremtiden.

»Det er sådan set let at spare energi i forhold til ventilation. Det er bare at lade være med at ventilere og gøre bygningen helt tæt. Så er der ikke noget varme, der strømmer ud. Men det er ikke ønskværdigt. Det er en rigtig skidt løsning,« siger han.

Han er godt klar over at der skal spares på energien, men at der vil komme problemer, hvis vi fortsætter med at tætne bygningerne.

»Bygninger er altså bygget til at mennesker skal kunne opholde sig i dem, og det skal de også fremover være. Derfor skal de altså ventileres på forsvarlig og fornuftig vis,« siger han.

Derfor er hans råd til forældre, at de, hvis det er muligt, lader være med at lukke døren ind til børneværelset om natten. På den måde kan de udnytte hele husets ventilation. De skal prøve at udlufte to gange om dagen og bruge ventilationssystemerne, hvis der er nogen i huset. Hvis der ikke er nogen, kan det i nogle tilfælde være en god idé at bygge dem ind.

Forskerne håber at have mere viden om konsekvensen af de lumre børneværelser omkring årsskiftet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Astma-og Allergiforbundet er meget OBS med at brændeovne er en fare for deres medlemmer. Har forskerne endnu ikke set på dette? Ventilationen tilfører skidt luft fra brændeovnene, som nabohusene bruger, foruden at det tager mange timer, før luften inde i husene ikke mere er påvirket (negativt). Se www.braenderoeg.dk

  • 0
  • 0

Som man kan læse, har værelserne ikke kontrolleret ventilation, og så er det ikke noget under, at det er tilfældigt, hvad indeklima, der opnås. Og det ER da også oprørende, at det er så elendigt.

Men den aktuelle sag er vist langt fra nogen som helst front mellem luftkvalitet og energibesparelser. I ekstremt energieffektivt byggeri er der ret generelt kontrolleret ventilation (altovervejende mekanisk) og luften tilføres primært i sove-/børneværelserne, som får en frisklufttilførsel svarende til et luftskifte på omkring 1 gange per time.

En "konfrontation" når vi først til, når vi diskuterer, om ventilationsanlægget med effektiv varmegenvinding nu skal tilføre 25, 30 eller 50 m3/h per person, og om vi i øvrigt skal befugte luften, for at tage hensyn til parketgulv, hud og luftveje.

På konferencen 7.-8. oktober, Passivhus Norden 2010 - bæredygtige byer og bygninger er der i øvrigt en session netop om indeklima. Se www.passivhusnorden.dk.

Venlig hilsen Søren, Passivhus.dk

  • 0
  • 0

Astma-og Allergiforbundet er meget OBS med at brændeovne er en fare for deres medlemmer. Har forskerne endnu ikke set på dette? Ventilationen tilfører skidt luft fra brændeovnene, som nabohusene bruger, foruden at det tager mange timer, før luften inde i husene ikke mere er påvirket (negativt). Se www.braenderoeg.dk .

I et hus med brændeovn kan det vel tænkes at udskiftningen af indeluften er bedre end et hus uden brændeovn, fordi skorstenen trækker udeluften ind gennem revner og sprækker for at skabe træk.

  • 0
  • 0

Det er et meget spændende arbejde, der er lavet, og jeg glæder mig til det er endeligt publiceret.

Luftkvaliteten i de værelser må jo være helt forfærdelig, men vi er langt fra nogen front omkring energibesparelser kontra indeklima - her er problemet jo simpelthen, at der ikke er nogen (kontrolleret) ventilation.

I ekstremt energieffektivt byggeri indbygges der da altid kontrolleret ventilation (altovervejende mekanisk), hvor lufttilførslen primært sker i sove- og børneværelser med et luftskifte typisk omkring 1 gang per time. Det er først, når vi skal til at diskutere, om der skal tilføres 25, 30 eller 50 m3/h/person, at der kan være noget uenighed.

I oktober er der i øvrigt en session specifikt om indeklima på konferencen Passivhus Norden 2010 - bæredygtige byer og bygninger, som arrangeres af Aalborg Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Passivhus.dk. Se mere på www.passivhusnorden.dk.

Venlig hilsen Søren, Passivhus.dk

  • 0
  • 0

[quote]Astma-og Allergiforbundet er meget OBS med at brændeovne er en fare for deres medlemmer. Har forskerne endnu ikke set på dette? Ventilationen tilfører skidt luft fra brændeovnene, som nabohusene bruger, foruden at det tager mange timer, før luften inde i husene ikke mere er påvirket (negativt). Se www.braenderoeg.dk .

I et hus med brændeovn kan det vel tænkes at udskiftningen af indeluften er bedre end et hus uden brændeovn, fordi skorstenen trækker udeluften ind gennem revner og sprækker for at skabe træk.[/quote]

Det er ikke egen brændeovn, Rolf tænker på, men røg fra brændeovnene hos de, der ikke kan finde ud af at bruge brændeovnen korrekt, men i stedet sender stank og partikelforurening ind til naboerne.

  • 0
  • 0

"Tidligere undersøgelser har også vist, at manglende ventilation i skoler giver dårligere indlæring." Ja eller dårligere undervisning med sløve lærere der også må lide under uvidenheden om at frisk luft gør godt, "De skal prøve at udlufte to gange om dagen" »Det er et spørgsmål om at åbne vinduer eller have nogle udluftningsriste eller andre ventiler, som man kan åbne". Mon det er et tema for OBS hvis det ses. Kig rundt til dine naboer eller på din vej til arbejde. Vinduer og døre er heremetisk lukkede og de selvsamme klager over fugt og skimmel -så luft dog ud - Jeg har tidliger fortalt om min gamle skole hvor der aldrig var så meget som en dråbe vand - sådan husker jeg det ihvertfald - idag er der fugt på vinduer og sort skimmelsvamp mange steder. Vinduer er lukkede, for man må ikke lukke varmen ud. Dengang var der en helt almindelig pedel idag går der på samme skole to og der er ikke tid til at udlufte. Måske ikke noget med det her at gøre men er det så holdningen, uvidenheden eller helt alm sløvsind.

  • 0
  • 0

Ventilation med varmegenvinding - Genvex og lignede - må da være den bedste løsning, men vist ikke særlig udbredt. Problemerne vedrører ikke kun børneværelser; i skoler, børnehaver og mange bygninger hvor der er mennesker incl. børn er der sparet på en ordentlig ventilation. Og for varmt om sommeren, det lidt modsatte problem…

  • 0
  • 0

I et hus med brændeovn kan det vel tænkes at udskiftningen af indeluften er bedre end et hus uden brændeovn, fordi skorstenen trækker udeluften ind gennem revner og sprækker for at skabe træk.

Ja, ih ja, luften i et brændeovnshjem er simpelthen også så superfrisk og gavnlig for helbredet... På grund af det undertryk i huset, som de forkætrede brændeovnen skaber, siver der mere Radon op fra undergrunden under huset og ind i dette, end der ellers ville gøre. Og ved optænding af en kold brændeovn kan røgen slå tilbage og ind i huset, hvorved luftens indhold af skadelige partikler når op på et skadeligt niveau - og er det i helt op til 6 timer efter. Den eneste trøst for os røgplagede naboer herude i den virkelige virkelighed er således, at brændeovnsfolket også får lidt af deres egen "medicin" at smage - i det mindste en gang imellem. Vi kan sq ikke følge alle de dér kloge mennesker gode og velmente råd om at lufte ud i vores hjem, når vi således er omgivet af en russisk skovbrand i 8-10 måneder om året - selv her i områder med fuld (og dyr) fjernvarmedækning - og eventuelt dertil en meget trafikeret vej og en havn fuld af osende skibe! Velkommen til virkeligheden! Host!

  • 0
  • 0

I et hus med brændeovn kan det vel tænkes at udskiftningen af indeluften er bedre end et hus uden brændeovn, fordi skorstenen trækker udeluften ind gennem revner og sprækker for at skabe træk.

Ja, ih ja, luften i et brændeovnshjem er simpelthen også så superfrisk og gavnlig for helbredet... På grund af det undertryk i huset, som de forkætrede brændeovnen skaber, siver der mere Radon op fra undergrunden under huset og ind i dette, end der ellers ville gøre. Og ved optænding af en kold brændeovn kan røgen slå tilbage og ind i huset, hvorved luftens indhold af skadelige partikler når op på et skadeligt niveau - og er det i helt op til 6 timer efter. Den eneste trøst for os røgplagede naboer herude i den virkelige virkelighed er således, at brændeovnsfolket også får lidt af deres egen "medicin" at smage - i det mindste en gang imellem. Vi kan sq ikke følge alle de dér kloge menneskers gode og velmente råd om at lufte ud i vores hjem, når vi således er omgivet af en russisk skovbrand i 8-10 måneder om året - selv her i områder med fuld (og dyr) fjernvarmedækning - og eventuelt dertil en meget trafikeret vej og en havn fuld af osende skibe! Velkommen til virkeligheden! Host!

  • 0
  • 0

I et hus med brændeovn kan det vel tænkes at udskiftningen af indeluften er bedre end et hus uden brændeovn, fordi skorstenen trækker udeluften ind gennem revner og sprækker for at skabe træk.

Ja, ih ja, luften i et brændeovnshjem er simpelthen også så superfrisk og gavnlig for helbredet... På grund af det undertryk i huset, som de forkætrede brændeovnen skaber, siver der mere Radon op fra undergrunden under huset og ind i dette, end der ellers ville gøre. Og ved optænding af en kold brændeovn kan røgen slå tilbage og ind i huset, hvorved luftens indhold af skadelige partikler når op på et skadeligt niveau - og er det i helt op til 6 timer efter. Den eneste trøst for os røgplagede naboer herude i den virkelige virkelighed er således, at brændeovnsfolket også får lidt af deres egen "medicin" at smage - i det mindste en gang imellem. Vi kan sq ikke følge alle de dér kloge menneskers gode og velmente råd om at lufte ud i vores hjem, når vi således er omgivet af en russisk skovbrand i 8-10 måneder om året - selv her i områder med fuld (og dyr) fjernvarmedækning - og eventuelt dertil en meget trafikeret vej og eventuelt en havn fuld af osende skibe, idet motorerne prøvekøres på tung fueloile, mens skibene ligger i dok, og hvor færger kommer og går hele døgnet, og hvor skibe, som ligger ved kaj, foretrækker at bruge hjælpehakkerne, frem for det dyre fremmednet. Velkommen til virkeligheden! Host!

  • 0
  • 0

Ja kender udmærket godt til det med den russiske skovbrand. Der hvor jeg bor, er vi nød til at køre med affugter for at holde fugten nede, da vi i en stor del af vinteren ikke kan lufte ud pga. naboernes brændeovne. Så selv om vi kan holde fugten nede på et fornuftigt niveau, er indeluften sikkert ikke særlig sund. Men det er jo et frit land vi lever i, så det er fuldt tilladt at lege middelalder med bål inde i stuen i en blikkasse. Jeg skal lige love for jeg var ved at dø af grin, da min oliefyrsmand sagde: Din brænder er slidt, så den kan snart ikke overholde tolerancen mht. forurening. Så det kunne være jeg bare skulle skrue brænderen af, og putte træ ind i min kedel i stedet. Så kan jeg svine lige så meget jeg vil, uden tolerancer. Host Host.

  • 0
  • 0

Carsten og Erik, og andre røgplagede: Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) oplyser på hjemmesiden www.braenderoeg.dk blandt andet om status for klagemuligheder til myndighederne. Og Energistyrelsen nævner på sin hjemmeside:"Brændeovnen er klimavenlig, men bør ikke benyttes i tæt bebyggelse, da røgen fra forbrændingen indeholder stoffer, som kan virke generende eller være direkte skadelig for mennesker med astma og andre lunge- eller allergisygdomme." Er der efterhånden en smule håb for røgplagede naboer?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten