https://www.fractracker.org/2021/07/mapping-pfas-forever-chemicals-in-oil-gas-operations/

Ja for det er intet problem at stofferne udledes fra køkken udstyr, tøjvask, fodtøj mm. som sjovt nok IKKE findes på markerne. Sjovt nok tales der primært om landbrug og industri men ikke om tekstiler, fodtøj, mobilltelefoner, køkken udstyr og megett andet som folk vælter sig i udvasker af disse stoffer.. Måske fordi det kommer ubehagelig tæt på og vil jo kræve at folk selv skulle tage ansvar og deres hverdag pludselig blev lidt mere besværlig.

@Holger: keg tror du har misforstået problematikken lidt, man har været klar over at der var et problem i mange år, hvor et af de første stoffer man erkendte var problematiske var DDT, og som gav store problemer for rovfuglebestanden verden over. Så er der også en udvikling i hvilke stoffer der rent faksyisk findes i naturen efterhånden, og her er der sket meget med måleteknikker så man nu kan måle meget små koncentrationer af stoffer.

Såvidt jeg har forstået er mængden af de skadelige PFAS stoffer faktisk faldet målt i mennesker og dyr de sidste 20-30 år, det der så er sket det sidste stykke tid er en pressehistorie om PFOS fra branslukning, et stof som næsten allerede er udfaset, men som er målt i for høje koncentrationer i diverse øveområder. Og så er der konstateret PFAS stort set alle steder, noget man dog godt vidste var der i forvejen, men som man bare ikke har haft målinger på. Koncentrationerne er vist nok også meget små, men det er der jo ikke meget click-bait i.

Så der er ikke noget nyt, med mindre du kalder en shit-storm for et nyt fænomen. En "pudsig" detalje er også at man stadig bruger DDT nogle steder i verden, vistnok særligt til malarie-bekæmpelse, fordi man ikke har bedre alternativer. Det samme gør sig sikkert gældende med alle mulige andre PFAS kilder, såsom emballage og andre ting, så vi bliver klogere og problemet er aftagende, men det som er spredt ud forsvinder jo ikke lige med det samme.

Og handlede på det. Hvis PFAS er så stort et problem, ville det være helt logisk at have handlet på det lige så konsekvent som de andre nævnte problemer. Altså for længe siden!

Det er let at handle på et problem, hvis man har en løsning. Med PFAS har fordelene ved stofferne været så store, at man (de fleste) har lukket øjnene for ulemperne.

Jeg hørte en meget fin talk på nettet hvor man sammenlignede casen med freon som kølemiddel med netop fossile brændsler. Da man blev opmærksom på freons negative effekter i form af nedbrydningen af ozonlaget, handlede man ret prompte og fandt nye midler - fordi det var let.

Problemerne med klima (fossile brændsler) har været kendt lige så længe - her lå der bare ikke lige en løsning til højrebenet, og det er en af grundene til, at vi har stukket hovedet i busken. Jeg tror PFAS-casen har nogle af de samme mekanismer.

Problemet er at der for det første er mellem forskellige 4000 og 12000 PFAS stoffer, og for det andet at vi ikke ved hvordan de delvist nedbrydes - hvis de gør. Hvert stof nedbrydes forskelligt. For det trejde tester vi kun for enten 4, 22, eller 32 PFAS stoffer og ekstrapolere resultaterne baseret på emperiske data, så rigtig meget falder igennem - Rent teknisk er det svært at måle da vi ofte taler om en skala på mindre en 1 ng/kg - altså mindre end en milliard'ne del af et gram pr kg

Det er ubegribeligt, at der pludseligt (på et år) dukker et forureningsproblem op! Og åbenbart et stort problem!

Allerede for 40-50 år siden erkendte man forureningen fra Cheminova, Asbest-problemet og nedsivning af kemikalier fra renserier osv osv. - Og handlede på det. Hvis PFAS er så stort et problem, ville det være helt logisk at have handlet på det lige så konsekvent som de andre nævnte problemer. Altså for længe siden!

Er viden om det bevidst holdt tilbage, så ingen har beskæftiget sig med det?? Hvor er f.eks. Greenpeace? - De påstår, at de er samfundets vagthunde, men har måske brugt al deres tid på atomkraft i stedet?

Med fare for at blive klima-splained: er der nogen der har et overblik over hvad konsekvenserne er for drikkevandet i forhold til udsivninger fra gamle lossepladser eller bare det slikpapir folk alligevel går og smider allevegne? Jeg er med på at vi ikke borer for tæt på kendte forureningskilder, men fortidens synder er måske ikke alle belyste.

Eller en anden lidt pudsig ting: det er jo stoffer der bliver sprøjtet direkte på fødevarer, som vi enten selv spiser eller bliver brugt som foder til husdyr. Hvor stor en del af disse PFAS stoffer får vi direkte fra fødevareproduktion, og hvor mange inddirekte fra grundvand? Der er jo trods alt temmelige meget grundvand, og vi kan vel ikke nå at drikke ret meget af det? Sevom jeg da også bruger lidt til min køkkenhave, så jeg får jo chancen en gang til, hvis ellers PFAS hænger ved kartofler og rødbeder.

Ja for det er intet problem at stofferne udledes fra køkken udstyr, tøjvask, fodtøj mm. som sjovt nok IKKE findes på markerne. Sjovt nok tales der primært om landbrug og industri men ikke om tekstiler, fodtøj, mobilltelefoner, køkken udstyr og megett andet som folk vælter sig i udvasker af disse stoffer..

Jeg forstår altså ikke kommentaren?

At forbrugere kan vælge at ignorere PFOS/PFAS problemet og fortsat købe og udlede dumme ting, er sørme ikke en undskyldning for at Landbruget skal bestemme hvad der er i den mad jeg køber?

Eller at selv om jeg vælger overhovedet ikke at købe landbrugsprodukter, så kan de stadig forurene med totalt uønskede stoffer i det vand jeg om lidt skal drikke?

Det her er da fuldstændig åndsvagt!

Perfluoreret betyder bare at alle brintatomer i kulstofkæden er erstattet med fluor. Der er også nogle som mener at et perfluoreret stof derudover skal indeholde mindst 4 kulstofatomer.

Der kan kun være ét fluor-atom på myresyre, dermed er det hverken et poly- eller perfluoreret stof.

De skriver dog i samme redegørelse: "Kvalitetskravet er 0,1 μg/l, hvis TFA kommer fra pesticider.

TFA er den mindste perfluorerede carboxylsyre

Kan nogen oplyse om eventuet anvendt mængde i ton?

Ja, MST skriver: "Miljøstyrelsen vurderer, at den store geografisk udbredelse af fundene i massescreeningen indikerer, at hovedkilden til TFA i grundvandet ikke er fra pesticidanvendelse. " (https://www.danva.dk/media/7357/miljoestyrelsen-orientering-om-fund-af-tfa-i-grundvandet.pdf) De skriver dog i samme redegørelse: "Kvalitetskravet er 0,1 μg/l, hvis TFA kommer fra pesticider. Hvis TFA derimod kommer fra anvendelse af andre kemikalier, fastsætter man kravværdien ud fra en konkret sundhedsvurdering, som kan være højere end 0,1 μg/l." Der er viden, og ikke spekulation, om at TFA stammer fra fluopyram (fra producenten selv): https://www.bayer.com/sites/default/files/M-765556-01-2.PDF. For diflufenican fremgår klart i EFSA-vurderingen (https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2008.137r) samt et oversigtsnotat om TFA fra EFSA: https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.2903/j.efsa.2014.3585. Det sidste dokument henviser MST selv til i deres redegørelse om TFA ifm. massescreeningen i 2020: https://mst.dk/media/211541/fagligt-notat-om-resultater-af-massescreening-2020.pdf. Her skriver MST: "Der foreligger ikke dokumentation for, at TFA dannes fra aktivstofferne i de produkter, der har været anvendt som pesticider og biocider i Danmark." Det er i fuldstændig modstrid med EFSA-notatet, som de henviser til (https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.2903/j.efsa.2014.3585), hvor det også fremgår, at det tidligere godkendte middel Haloxyfop-R/haloxyfop-ethoxyethyl også nedbrydes til TFA. Ift. den væsentligste kilde til TFA, så skriver MST selv i redegørelsen: "Miljøstyrelsen arbejder på at få tilvejebragt danske målinger af TFA, der kan afklare, hvilke kilder til TFA, der er de væsentligste under danske forhold.".

Yes, det gør jeg senere, men den kan også findes her: https://mst.dk/media/89991/m1-elektroniske-data-salg.xlsx

Hej Frederik. Tak for kommentaren. Det er hermed præciseret i artiklen, at der er tale om de 'i dag' mest udbredte PFAS-pesticider. Kan jeg bede dig om at sende mig kilden til opgørelsen over trifluralin på fmh@ing.dk? På forhånd mange tak!

Lige lidt opfølgning på denne artikle. TFA er er en kortkæde PFAS forbindelse. Den indgår ikke i den standardpakke og grænseværdier som gælder for PFAS. Der er i drikkevandsbekendtgørelsen fastsat krav om analyse for TFA og en grænseværdi på 9 µg/l. De nævnte presticider kan teoretisk danne TFA. Med molvægten for moderstoffer (difflufenican) og TFA vil 500 ton aktiv stof bleve til ca. 150 ton TFA. Med til historien hører, at både danske og tyske undersøgelser vurderer, at den primære kilde til TFA kommer fra nedbrydning af HFC-gasser der bruges i kølesystemer og lækker til atmosfæren. HCF-gasserne nedbrydes i atmosfæren til TFA og spredes med nedbør. Der er vigtigt, at kølemidlerne udfases hurtigst muligt, for at vi kan undgå TFA i grundvandet. Udfasningen af HFC-gasser skal ske på EU-niveau (gerne globalt), da spredningen kan ske over landegrænser.

Det mest solgte PFAS-pesticid er desuden hverken diflufenican eller fluopyram, men trifluralin, som der er blevet solgt over 880.000 kg af.

Ja så hjælper det ikke så meget at lede efter Pfas i vandboringer hvis Pfas nedbrydes til andre stoffer.

Er der styr på det hos de virksomheder der der laver de her vandprøver ?

Måler de efter nedbrydingsdtofferne ?

TFA er den mindste perfluorerede carboxylsyre som findes, men det er underordnet. Din vurdering af dens fundamentalt anderledes egenskaber må stå for egen regning; aner ikke hvad du baserer det på, men det er vist også underordnet. Kvalitetskravet i drikkevand er afhængigt af hvor et stof stammer fra; for pesticider er det 0,1 µg/l. TFA bliver nedbrudt fra fluopyram (og fluazinam), tjek kilderne. Hvis du får TFA ind med stort set hver tår vand, samt alle andre føre- og drikkevarer, så vil stoffet altid være i kroppen.

TFA er den næstmindste perfluorerede carboxylsyre som findes, og den har fundamentalt anderledes egenskaber end dens langkædede slægtninge. Kvalitetskravet i drikkevand er 9 µg/L uanset hvor TFA'en stammer fra.

De to pesticider, diflufenican og flupyram, indeholder hhv 1 og 2 trifluoromethyl-grupper, som ultimativt nok vil nedbrydes til TFA, men undervejs vil der være en række andre metabolitter (nedbrydningsprodukter).

Diflufenican, flupyram og deres metabolitter er ikke "termoresistente" eller "fedt- og vandafvisende" og de vil også have meget anderledes egenskaber end de forbindelser vi normalt omtaler som PFAS.

De er ikke det man kalder "overfladeaktive" og på grund af deres vandopløselighed vil de sandsynligvis udskilles ret hurtigt fra kroppen igen, skulle man være så uheldig at indtage dem.

Flemming - mon ikke du mener Flour skal forbydes. På ligeså intelligent måde som Greenpeace mente det om Klor ?</p>
<p>Nej, jeg mener PFAS'er - det er i sagens natur lidt svært at forbyde grundstoffer.

Nåe - det er godt du finder Greenpeace aldeles useriøs i den henseende

TFA tilhører PFAS-gruppen, og ikke fordi det er svært nedbrydeligt; tjek definitionen hvis du er i tvivl. TFA stammer også fra pesticider, tjek de links jeg har sat ind, i stedet for hovedløst at gentage MST. De ved godt hvilken hovedpine de er i, hvis de vedkender at det kan stamme fra pesticider. Den tyske grænseværdi på 10 µg/l er sat ud fra deres vurdering af, at TFA er en ikke-relevant metabolit, hvilket det er.

mon disse fanger PFAS-pesticider, hvor F-forbindelsen er indarbejdet i selve molekylet? Eller skal man ud i endnu flere omgange analyser de samme prøvesteder for at få retvisende billede(?).

Det er tidl. blevet oplyst, at FMC har udledt betragtelige koncentrationer af PFAS i sit spildevandhttps://gylle.dk/miljoestyrelsen-er-i-pfas-vildrede-om-cheminova-forurening/. Ikke mindre relevant nu. Miljøstyrelsen ville gå i tænkeboks mht. yderligere tiltag over for virksomheden; er der nogen der ved, om der er sket yderligere i mellemtiden?

500.000 kilo eller måske 500.000.000 gram for at få tallene til at virke endnu større. Sorry for at være ham der, men altså medmindre i virkelig kender mængden med en precision på 6 decimaler, så er det korrekte at skrive 500 ton. Alt andet får det bare til at fremstå som i forsøger at få tallene til at virke større.

Jeg håber, at det gav mening - ellers giv mig besked.

Hej Søren.

Der er reelt set tale om 500.000 kilo PFAS. Jeg skal her prøve at give en (forhåbentlig) bedre forklaring end den, der fremgår af artiklen.

Hvis man eksempelvis kigger på diflufenicans molekylestruktur (billede i artiklen) består det af kulstof (C), nitrogen (N), hydrogen (H), oxygen (O) og fluor (F). Ret imidlertid fokus mod højre hjørne øverst på, hvor man finder den kemiske forbindelse CF3. Det er denne forbindelse, der definerer en PFAS ud fra både OECD's og EU's definition.

»Any chemical with at least a perfluorinated methyl group (–CF3) or a perfluorinated methylene group (–CF2–) is a PFAS,« skriver eksempelvis OECD.

EU's definition: »Per- and polyfluoroalkyl substances (PFASs) defined as: Any substance that contains at least one fully fluorinated methyl (CF3-) or methylene (-CF2-) carbon atom (without any H/Cl/Br/I attached to it).«

Fordi CF3-forbindelsen indgår i stoffer, skal HELE stoffet betegnes som en PFAS. Det vil sige, at diflufenican (og fluopyram) per definitionen er PFAS'er - ikke kun en del af dem. Derfor er det også forbrugsmængden af diflufenican og fluopyram, som der henvises til.

Jeg håber, at det gav mening - ellers giv mig besked.

Mvh journalisten

[quote]Fra overfladen trænger de ned i jorden og danner sandsynligvis nedbrydningsprodukter (metabolitter), der siver videre ned mod det grundvand, som vi her i landet trækker op til drikkevand.

»Det er meget problematisk. Vi taler om meget store mængder giftige og bioaktive stoffer, hvoraf deres metabolitter vil være persistente og mobile (kan flytte sig over store afstande, red.) og nogle sandsynligvis også giftige,« siger hun. [/ quote]

Er det korrekt at PFAS danner nedbrydningsprodukter, det er vel kendt for lige netop ikke at nedbrydes?

Flemming - mon ikke du mener Flour skal forbydes. På ligeså intelligent måde som Greenpeace mente det om Klor ?

Er det ikke 500.000 kilo sprøjtemidler som indeholder PFAS (i en mindre mængde) ?

Det er faktisk ret svært at læse ud af artiklen.

Et sted står der Med pesticid-produkter som dem har danske landmænd sprøjtet hundredetusindvis af kilo PFAS ud på deres marker.

Et andet sted står der: Forbruget af de to mest udbredte aktivstoffer i ‘PFAS-pesticider’, diflufenican og flupyram, ligger gennem årene på over 500.000 kilogram, viser en opgørelse,

Og det er jo bestemt ikke det samme - og med mit kendskab til journalistik, er det første udsagn jo nok forkert: Lad os råbe PFAS, for det er det, alle snakker om.

Og så er mængden af rene PFAS'er jo selvfølgelig (måske?, jeg kender ikke kemien for de to nævnte stoffer) en del mindre, så måske er der "kun" være til at ødelægge 3.000 års vandforsyning i stedet for 300.000 år - så kan vi jo sove helt roligt. Det er vel og mærke stadigvæk kun PFAS'er fra pesticider, vi regner med her.

Det er så absurd et tal, og med den manglende nedbrydning af PFAS'er taget i betragtning, er der bare ingen undskyldning for ikke at skride til handling - NU

Flemming - mon ikke du mener Flour skal forbydes. På ligeså intelligent måde som Greenpeace mente det om Klor ?

Sørme virkelige ingeniør tilgang til tekniske problemstilling,

500.000 kilo PFAS ?

Er det ikke 500.000 kilo sprøjtemidler som indeholder PFAS (i en mindre mængde) ?

TFA er vist ikke som sådan en polyflorid men sværtnedbrydelig og tages derfor med som PFAS.

Kravværdi for TFA og sundhedsvurdering Kvalitetskravet er 0,1 μg/l, hvis TFA kommer fra pesticider. Hvis TFA derimod kommer fra anvendelse af andre kemikalier, fastsætter man kravværdien ud fra en konkret sundhedsvurdering, som kan være højere end 0,1 μg/l. Der er tale om et stof, som kan stamme fra mange forskellige kilder, og som forventes primært at stamme fra andre kilder end pesticidanvendelse, jf. vedlagte bilag (se nedenfor). Miljøstyrelsen er i gang med at få udarbejdet et drikkevandskvalitetskriterie for TFA - dvs. en grænseværdi for det sundhedsmæssige acceptable indhold af TFA i drikkevand. Drikkevandskvalitetskriteriet forventes at foreligge medio marts 2021.

Tyske myndigheder har i oktober 2020 offentliggjort en sundhedsmæssig grænseværdi for TFA i drikkevand på 60 µg/l på baggrund af tilgængelige data. De tyske myndigheder anbefaler samtidig, at koncentrationen i drikkevand holdes under 10 µg/l. Begge de tyske grænseværdier er højere end de fund, der er gjort ifm. den danske massescreening i 2020.

Tankevækkende at af alle er Miljøstyelsen ikke bekymret for Pfas i landbruget.</p>
<p>Er de i lommen på lobbyister ? Eller mangler der kompetencer i Miljøstyrelsen ?</p>
<p>Hvis ikke det er fra Miljøstyrelsen vi som borgere og virksomheder skal få informationer om hvilke produkter vi skal undgå for at reducere Pfas, hvor er det så ?

»Danmark er et af de lande, som måler mest, men har nogle af de laveste niveauer af PFAS. Samtidig ved vi fra epidemiologiske studier af grupper, som har været udsat for ekstremt høje niveauer i årevis, at helbredseffekterne er beskedne,« siger hun. Hammer får støtte fra tidligere cheflæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Universitetshospitalet i Gødstrup Kurt Rasmussen. Han har i mange år arbejdet med kemiske risikovurderinger og er medforfatter til den lærebog i miljømedicin, som benyttes på de danske lægestudier.</p>
<p>»Man får indtryk af, at problematikken er ny og akut. Men faktisk er der tale om en flere årtier gammel forurening, som har været kraftigt faldende de seneste 20 år, og som bare vil fortsætte faldet i takt med udfasning af stoffer,« påpeger Rasmussen…

Grænseværdier skal overholdes! Hvis grænseværdierne for nok nærmest alle kendte stoffer sættes ned til det absolut teknisk mulige at måle, så bliver det umuligt at producere noget som helst.

Så fordi folk uvidende bruger produkter med PFAS i deres husholdninger, er det OK at landbruget bruger det velvidende? Kom nu ind i kampen, PFAS er et problem ALLE steder og at nogle bruger det, gøre det ikke ok at andre bruger det.

Uforsigtighedsprincippet er ikke kun et problem i landbruget og ikke kun et problem angående PFAS, det er et helt generalt problem over alt - Det kan simplethen ikke være rigtigt, at uforsigtighedsprincippet først kan afviges, når der er uafvigselige beviser for, at alle ligene er et direkte resultatet, af et givet giftstof og igen andre faktorer spiller ind på bunken af lig...

er der tre, der mener, jeg har regnet forkert (en oplagt mulighed), misbruger tallene - eller er det blot min fangruppe, der er vågnet 😉

Så jeg vil da gerne se hvad alle de andre forbrugs produkter med disse stoffer gør ved miljøet , produkter som folk trodsalt har direkte kontakt med i timer hver dag. Ikke fordi disse stoffer skal findes nogle steder men for at få lidt perspektiv på tingene og give folk muligheden for at tage et valg på oplyst grundlag

PFAS'er skal forbydes - helt generelt, så at forsøge at undskylde/nedtone problemet i pesticider med en hvad med dig selv-"argumentation" er sgu' for ringe - sorry.

på ca 800 millioner m3 vand i Danmark kan de 500.000 kg ødelægge al Danmarks indvundne vand i 300.000 år!! -med de buværende grændeværdier.

Det er så absurd et tal, og med den manglende nedbrydning af PFAS'er taget i betragtning, er der bare ingen undskyldning for ikke at skride til handling - NU

Tankevækkende at af alle er Miljøstyelsen ikke bekymret for Pfas i landbruget.

Er de i lommen på lobbyister ? Eller mangler der kompetencer i Miljøstyrelsen ?

Hvis ikke det er fra Miljøstyrelsen vi som borgere og virksomheder skal få informationer om hvilke produkter vi skal undgå for at reducere Pfas, hvor er det så ?

Google: På Miljøstyrelsens hjemmeside får du viden om vores natur og miljø samt arbejdet med at udvikle nye grønne indsatser og miljøvenlig teknologi

I bund og grund er det et spørgsmål om lovgivning, som igen er afhængig af partier og deres mandater.

Jeg håber pressen tager sin opgave alvorligt og synliggøre hvem der er ansvarlig for hvilke love, og ikke mindst, hvilke love som ikke blive vedtaget. Så det bliver tydeligt for alle.

Trifluoreddikesyre (TFA), som er et PFAS, blev fundet i 89 % af alle du undersøgte boringer ifm. massescreeningen i 2020, med overskridelser af grænseværdien i 86% af alle de undersøgte boringer: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vandforsyninger-skal-forholde-sig-til-nyt-stof-efter-fund-i-overvagningsboringer?publisherId=5704931&releaseId=13610091. TFA er bl.a. en metabolit af sprøjtemidlet fluopyram, i hvert fald ifølge producenten selv: https://www.bayer.com/sites/default/files/M-765556-01-2.PDF. Det er også en metabolit af fluazinam: https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2008.137r. Begge sprøjtemidler er godkendte i DK...

Ja at det findes.. ikke hvor det ender. Overvej lige alt det tøj der daglig vaskes med disse stoffer i.. tøj hvor stofferne udvaskes hvor ender de? og hvor meget udledes fra rensningsanlægene?
Jeg har fint hørt at stofferne findes i bla. mobiltelefoner men har ikke hørt om hvad det betyder i forhold til at disse stoffer frigøres. Modsat har jeg set en del hvor man jagter industri og landbrug for at bruge disse stoffer og hvordan de påvirker bla. drikkevand og fødevarer. Så jeg vil da gerne se hvad alle de andre forbrugs produkter med disse stoffer gør ved miljøet , produkter som folk trodsalt har direkte kontakt med i timer hver dag. Ikke fordi disse stoffer skal findes nogle steder men for at få lidt perspektiv på tingene og give folk muligheden for at tage et valg på oplyst grundlag

Ja for det er intet problem at stofferne udledes fra køkken udstyr, tøjvask, fodtøj mm. som sjovt nok IKKE findes på markerne. Sjovt nok tales der primært om landbrug og industri men ikke om tekstiler, fodtøj, mobilltelefoner, køkken udstyr og megett andet som folk vælter sig i udvasker af disse stoffer.

Ja for det er intet problem at stofferne udledes fra køkken udstyr, tøjvask, fodtøj mm. som sjovt nok IKKE findes på markerne. Sjovt nok tales der primært om landbrug og industri men ikke om tekstiler, fodtøj, mobilltelefoner, køkken udstyr og megett andet som folk vælter sig i udvasker af disse stoffer.. Måske fordi det kommer ubehagelig tæt på og vil jo kræve at folk selv skulle tage ansvar og deres hverdag pludselig blev lidt mere besværlig.

Ja der er ikke meget respekt og ærbødighed for moder jord, miljøet og vores børn. Pyt med det, det er i dag pengene skal tjenes..

Det er ret vildt, at uforsigtighedsprincippet er så vigtigt at opretholde og først kan afviges, når det er totalt uafviseligt, at et giftstof er ekstremt farligt for mennesker og natur.

I min optik burde det istedet være et forsigtighedsprincip, der drev beslutninger omkring giftstoffer...