Otte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem

Plus16. september 2021 kl. 03:2111
Otte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem
Grundvandet stod meget højt mange steder i Danmark i vinteren 2019-2020. Her er noget, der normalt er en fodboldbane ved København, men problemet var endnu større i Jylland. Illustration: Michael Rothenborg.
Grundvandet er i gennemsnit steget en meter på 30 år, og politikere kræver lovændring, for at problemet kan løses effektivt. Miljøministeren vil inddrage problemet i den nationale klimatilpasningsplan.
Artiklen er ældre end 30 dage

Grundvandet piblede ind lige under gasskabet ved kælderindgangen – og videre ind i kælderen. Simon Hvorup Rong var nødt til at grave to meter ned og lægge teflon og vandtæt beton.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
25. september 2021 kl. 15:21

Lokal Afledning af Regnvand har i efterhånden mange år været foretrukket for at undgå de store mængder regnvand i renseanlæggene, hvor de meget svingende tilførsler (som regn giver) har givet problemer med rensningen og overløb med fortyndet spildevand.

Så man har belønnet borgerne for at afskille regn og spildevand - og at aflede regnvandet på egen grund. Det giver massive problemer i områder, hvor nedsivningen går meget langsomt, som det ofte er tilfældet, når der er lerlag tæt under overfladen.

Til gengæld giver det så problemer, når der er meget regnvand at nedsive. Det kan vel ikke komme bag på nogen!

10
25. september 2021 kl. 13:01

Den kote, der angiver grundvandets højde, kan være sat på et tidspunkt, hvor landjorden lå højere. Den kan også være i overensstemmelse med virkeligheden, som den er pt. Aner ikke, hvor tit den sættes, hvad man tager udgangspunkt i, når referencen til overflade angives.

Bare et par detaljer:

Grundvandspotentialet = -koten fastsættes som udgangspunkt, når man udfører boringen. Dybden til grundvandsspejlet/trykniveauet bliver målt og omregnet ift. koten af kendt nivelleret lokalt overfladepunkt. Måske via gps nu til dags(?) Tror ikke, der er regler for hvor tit, grundvandsspejlet skal fastsættes lokalt.

De ældste potentialekort jeg har set, kunne stedvist være tolkninger baseret på pejleresulateter og boringer, der evt. var udført med 100 års mellemrum, målt på forskellige årstider og filtersat i forskellige magasiner :-). Er så forfinet meget over tid og ajourføres i takt med at nye boringer og konkrete hydrogeologiske undersøgelser med synkrone pejlerunder udføres. Fx i forbindelse vandværkers indkredsning af nye kildepladser, kommunernes vandplaner og statens kortlægning af grundvandet.

Lidt ældre stof fra GEUS herom:https://gk.geus.info/xpdf/mc-moede-20091214-potentialekortlaegning.pdf

9
19. september 2021 kl. 17:50

dokumenteret, at disse problemer ville komme, takket være den generelle livsstil, som socialdemokrater er gået til valg på</p>
<p>Kommentar til #1: Dit indlæg er rodet, og savner fokus på det problem som beskrives i artikle. Ville give dig en Thumb Down, med det giver dig ikke info som du kan bruge til noget.

FQ begynder med et afkortet citat fra mit indlæg, der forpurrer sammenhængen og står meningsløst i hans version. Påstår derefter at mit indlæg savner fokus på problematikken omkring oversvømmelser/forhøjet grundvand. Sammenhængen fremgår af det, som han udelader:

I årtier har det været gennemtæsket og dokumenteret, at disse problemer ville komme, takket være den generelle livsstil, som socialdemokrater og andet godtfolk er gået til valg på at forsvare og som borgerne har støttet op om i et og alt, fuldt informeret om, hvad det OGSÅ ville medføre, øgede regnmængder, forhøjet vandstand, ændrede livsbetingelser her men især andre steder.

Danmark har hverken med denne eller andre regeringer vist vejen, og den vej, som S anviser i forhold til klimaudviklingen med sin plan "Danmark kan mere 1" bygger op om et fortsat øget overforbrug af livsbetingelser.

De dedikerede klimatiltag, som S omtaler som svar på klimaudfordringen, består i kreativ bogføring over nationens udslip af klimagasser, fugle på taget (passificerende drømme om kommende teknologisk udvikling) og kosmetiske investeringer i ve.

Når folk bliver våde om fødderne, ja så får de som forskyldt. Ingen uret sket, alt i orden i det dejlige arbejdsfællesskab. Helt ubegrundet jammer og ynk fra den socialdemokratiske borgmester.

Alt hænger sammen, men det er ikke rart at være del af, alt for let at se, men ubekvemt.

7
17. september 2021 kl. 23:07

Så vidt jeg lige kan se, så er det et kæmpe problem at grundvandet finder tilbage til et mere naturligt niveau, eller hyr?

Det er altså lidt sært at høre på at det er et problem når ting ikke er "naturlige" uden for byerne (vandløbets flugt, floraen og faunaen, at grundvandet står for lavt visse steder), mens det er et problem når ting er "naturlige" i byzonerne (at vandløbene bugter sig og har for meget opland, at der er for meget flora og fauna, at grundvandet står for højt på gamle lavbunds jorde).

Det lugter lidt af "not in my backyard"

6
16. september 2021 kl. 12:24

Susanne citeres nedenfor for at ingen har ansvar for ... det overfladenære ... Jamen, hvordan er det nu lige med afgifter til vand? Så vidt jeg husker, så er forbrugsafgifter for vand specificeret i to dele:

  1. Forbrug af vand.
  2. Fjernelse af vand. For få dage siden bemærkede jeg, at afledningsafgifterne kan være flere gange større end forbrugsafgifterne. Har denne opkræver af afledningsafgifter ikke påtaget sig ejerskabet af det vand, der skal væk?

"Kollektive løsninger er bedst Problemet bunder i, at ingen har ansvar for at sikre en fælles håndtering af det overfladenære grundvand, fremhæver Susanne Skov-Mikkelsen, chefkonsulent i Hofor og en af arkitekterne bag den løsningsmodel, som 3Vand, et samarbejde mellem Aarhus Vand, Vandcenter Syd, Biofos og Hofor har udarbejdet.

»Det overfladenære grundvand er populært sagt ‘herreløst’. Vi må som vandselskaber ikke håndtere det overfladenære grundvand i byerne ved f.eks. at etablere drænsystemer i de offentlige arealer, der kan sænke grundvandet. Og det ville ellers være klart billigere og mere effektivt med helhedsorienterede og centralt styrede løsninger – hvor vi f.eks. kunne lægge dræn, samtidig med at vi alligevel skulle ud og grave et almindeligt klimatilpasningsprojekt,« siger hun."

5
16. september 2021 kl. 11:21

Grundvandet stiger ikke pga afvanding gennem vandløb, men gennem nedsivning af regnvand!

Det er mere komplekst.

Den kote, der angiver grundvandets højde, kan være sat på et tidspunkt, hvor landjorden lå højere. Den kan også være i overensstemmelse med virkeligheden, som den er pt. Aner ikke, hvor tit den sættes, hvad man tager udgangspunkt i, når referencen til overflade angives.

Der er blevet drænet, pløjet, dyrket intensivt, ikke bare på de arealer, 62%, som landbruget forvalter, men også i forbindelse med anden menneskelig aktivitet.

Når jorden iltes, så nedbrydes de depoter af humus, der frigir næring til planter og klimagasser til atmosfæren. Desuden, så falder terrænet, således at grundvandet stiger relativt, foruden det, at det også stiger på grund af mere nedbør.

Desuden, så transporteres vandet hurtigere væk fra de øvre basiner ned mod de lavere langs vandløb transportbaner, med det resultat, at problemerne koncentreres her i de lavere.

Med mindre dræning, inddragelse af marginaljorde som magasiner for vand i perioder, koncentreres problemerne ikke i samme grad i spidsbelastningssituationer i de lavere liggende transportled af vand. Det er af helt naturlige grunde her, at de største udfordringer er.

Opdyrkningen af de lave jorde er en af de helt store syndere i relation til den globale opvarmning, og den globale opvarmning er forklaringen på de stigende regnmængder især i vinterperioden.

Overfladevand bliver til grundvand og hele problemstillingen, dyrkning, dræning, grundvand, vandløb, overdrev, hav, næringsudvaskning, global opvarmning hænger sammen.

Mindre dræning, øget evne til at holde på vand i og omkring vandløb kan være med til at afbøde effekterne af og bidraget til den globale opvarmning.

Men den slags store sammenhænge er der ikke plads til at agere ud fra. Vi tager en lille detalje ad gangen, fordi de store perspektiver, synergierne mellem mangfoldigheden af sammenhænge er alt for overvældende. Det kunne komme til at handle om livsstil, og det vil vi ikke tale om. Det tilhører jo privatlivets fred.

4
16. september 2021 kl. 10:57

ad #1: Jeg kan og vil ikke sige debattøren imod - og dog?

En af årsagerne til, at vandstanden stiger voldsomt i perioder, er også, at vandløbene og områderne op til ikke må holde på vandet, fordi det går ud over bøndernes jorde her.

Bortset fra citatets mangel på logik eller indsigt. Grundvandet stiger ikke pga afvanding gennem vandløb, men gennem nedsivning af regnvand! Landbruget har gennem årtiers flittige dræn forsynet de indre farvande med kvælstof. Hvis der er brug for dokumentation, er "måling" med batteridrevne enheder i dag så billig, at det kan gøres; hvis ikke(-/ )lobby-organisationer som "Århus Universitet" og "Bæredygtigt Landbrug" kæmper imod. Nyd her hvad en bindestreg fra eller til kan gøre. Det er noget svineri - ingen tvivl om det! ;-)

Om skylden er vælgernes eller den politiske elites vil jeg lade stå åbent, til besvarelse i det følgende? (Hint: vi skal have helt nye politikere, der ikke bare sidder ved det store kolde "tag-selv-bord"! Flere cand polyt'er - færre cand polit'et!) Det er ikke uden problemer, men det tætteste vi kommer på en lokal "tal-i-ban" bevægelse!

Er det STEM eller "humaniora" vi mangler?

3
16. september 2021 kl. 10:38

Jamen, lad os se, vi har åbenbart for meget vand, andre steder har alt for lidt, så det skal da bare op, renses og eksporteres, så har vi sikkert en lille fin businesscase der. Har rejst i 25 år, mange steder er det nødvendigt at købe vand på flaske hvis man vil have noget der er bare er lidt rent og prisen er høj, så det burde være til at lave en god forretningsmodel.

2
16. september 2021 kl. 10:33

Den oplagte løsning er at indvinde dette vand og bruge det til sekunda-formål, for eksempel vask og toiletskyl.

1
16. september 2021 kl. 09:44

»Det er utilfredsstillende som borgmester at være vidende om borgere, der med store omkostninger på livskvalitet og økonomi uforskyldt lider under et problem. ...... »Helt almindelige mennesker i hele landet svigtes......

I årtier har det været gennemtæsket og dokumenteret, at disse problemer ville komme, takket være den generelle livsstil, som socialdemokrater og andet godtfolk er gået til valg på at forsvare og som borgerne har støttet op om i et og alt, fuldt informeret om, hvad det OGSÅ ville medføre, øgede regnmængder, forhøjet vandstand, ændrede livsbetingelser her men især andre steder.

Socialdemokraternes arbejdsfællesskab bygger først og fremmest op om pligten til at sætte fuld turbo på den globale opvarmning, uden så meget som at blinke.

2030-planen er et stort blufnummer, kreativ regnskabsføring over nationens klimasynder.

Klimaplanen for landbruget, hvor der specifikt i forhold til den her udfordring var mulighed for at se sammenhængene i lidt større perspektiv, end politikere ellers gør, åbner bl.a. for, at man tager alle de lave jorde ud omkring vandløb, også op til bebyggede områder, stopper dræn af urentabel og ekstrem klimaskadelig landjord, osv.! En af årsagerne til, at vandstanden stiger voldsomt i perioder, er også, at vandløbene og områderne op til ikke må holde på vandet, fordi det går ud over bøndernes jorde her. Man kunne tilmed spare havmiljøet for en stor del af det kvælstof, som har gjort fiskeriet til en skygge af sig selv i de indre danske farvande, og som vaskes ud fra de lave jorde.

Samtlige borgere, der rammes af det her, de ligger som de selv har redt!

Ingen uret sket. Alt i skønnesete orden. Væsgo og nyd jeres arbejdsfællesskab.