Otte BMW i3-batterier: Nu sejler den soldrevne turistkatamaran
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Otte BMW i3-batterier: Nu sejler den soldrevne turistkatamaran

Ecocat har 120 solpaneler på taget. Et pneumatisk system sørger for, at arealet udvides, ved at paneler skubbes ud på begge sider. Illustration: Metaltec Naval

Den soldrevne katamaran Ecocat er bygget i aluminium og blev søsat i Cantabrien i det nordlige Spanien i marts.

Netop nu gennemgår katamaranen flere test, der skal afdække, om den holder, hvad konstruktørerne lover. Planen er at sætte den i prøvedrift i Middelhavet i løbet af sommeren.

Katamaranen har to 50 kilowatts-motorer og otte batterier på 30,5 kWh hver, fire i hvert skrog.

På taget er der placeret 120 solcellepaneler, som skal forsyne batteripakken på totalt 244 kWh strøm.

Ecocat har otte batteripakker (BMW i3) på 30,5 kWh hver. To Torqeedo Deep Blue 50 kW elmotorer sørger for fremdriften. Illustration: Metaltec Naval

Solvinger

Værftet har udviklet et pneumatisk drevet system, som ‘folder taget ud’ for at øge solcellearealet, når fartøjet sejler.

Målet er at kunne sejle seks-syv knob i otte timer ‘unplugged’ – altså uden anden energitilførsel end den, som solen kan bidrage med, før færgen skal lades op fra land.

Katamaranen er otte meter bred, vejer 26 ton og skal efter planen kunne fragte 120 passagerer og et pænt antal cykler.

Eliteserie

Hybride Vision of the Fjords på vej fra Flåm til Gudvangen. Illustration: Tore Stensvold

Norge spiller i en lidt anden division med flere batteridrevne færger og et hybrid-turistfartøj, Vision of the Fjords, og det fuldt elektriske søsterskib Future of the Fjords.

Rederiet The Fjords satte det 42 meter lange Future of the Fjords i drift i maj i år på ruten mellem Flåm og Gudvangen.

Future of the Fjords ved kaj i Gudvangen. Med 1,8 MWh batteripakke kan den sejle fossilfrit til Flåm. Batterierne kan oplades i begge havne. Illustration: Tore Stensvold

Fartøjet kan sejle 2,5 timer med 16 knob og medtage 400 passagerer. Det drives af to motorer på hver 450 kW, og strømmen er lagret i to 900 kWh-batteripakker fra Zem Energy.

BMW-batterier

Ecocat er udstyret med samme type batterier, som dem BMW benytter, men de er tilpasset maritim brug af tyske Toreuedo.

Energistyringssystemet fra solceller til batterier og elmotorer er udviklet i samarbejde med Torqeedo. Hverken værftet eller Torqeedo havde erfaring med et sådant system i forvejen.

Projektet blev præsenteret for den spanske presse i december.

I en videooptagelse fra pressekonferencen fortalte administrerende direktør Enrique Arriloa fra Metaltec Naval, at udviklingen byggede på erfaring fra de tidligere projekter Ecobus-boat og Hybrid-cat.

Først i Europa

»Vi har været gennem mange tekniske udviklingsprojekter, som har inspireret os til at bygge denne første Ecocat. Den bliver Europas første solcelledrevne, helelektriske passagerfærge,« siger Arriloa i videoen fra december.

I marts præsenterede spanierne så en ny video, der viser søsætningen af Ecocat og de første test, der foregik i Santander-bugten lige ved værftet i Raos i Cantabrien.

»Der er ikke tale om et testprodukt eller en prototype, men et fuldgyldigt fartøj, der er klar til kommerciel brug,« siger Arriloa.

Den 26 ton tunge Ecocat blev søsat i marts 2018 fra værftet Metaletc Naval i Cantabrien på Spaniens nordkyst. Illustration: Metaltec Naval

Direktøren oplyser i en video, at selskabet vil bygge en ny katamaran med større elektriske motorer, to dæk og større passagerkapacitet, så snart den første er solgt.

Ifølge værftsdirektøren er primærmarkedet i Middelhavet og aktiviteter i sårbare områder.

Tysk underleverandør

Torqeedo oplyser, at selskabet har leveret de to 50 kW-motorer af typen Torqeedo Deep Blue. De skal sørge for en topfart på 9,7 knob for det 26 ton tunge fartøj.

Torqeedo har som nævnt BMW-batterier af samme type som brukes i BMW i3, som er luftkølet. For at sørge for afkøling er der bygget en slags ‘kølerum’ i hvert skrog. Vandkøling ville ifølge Torqeedo have krævet omfattende rørføring og flere vandindtag.

Ecocat er 19 meter lang og 8 meter bred. Den skal sættes i prøvedrift i løbet af sommeren og skulle kunne foretage seks ture på hver 13 km uden at skulle lades op. Illustration: Metaltec Naval

Software-samarbejde

Administrerende direktør Christoph Ballin siger på selskabets egen hjemmeside, at ingeniørerne hos Metlatec og Torqeedo har samarbejdet om udviklingen af software til optimal solfangst, lagring og energiflow.

»Det har været en glæde at arbejde sammen med Metaltec, som er en pioner inden for udviklingen af batteri- og hybriddrevne fartøjer,« siger Ballin.

Torqeedo har leveret motorer til elektrisk drift på vand siden 2005. Motorerne er fra 0,5 kW til 100 kW. Selskabet er en del af Deutz Group.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ret spændende, men netop derfor er det vigtigt at informationerne er korrekte!

Der står:

På taget er der placeret 120 solcellepaneler, som skal forsyne batteripakken med i alt 244 kWh strøm.

... man kan ikke angive KWh uden at tage en tidsfaktor med. Hvis der er tale om at 120 solcellepaneler giver 244 KW (p), så er det > 2 KW per panel... det lyder ret højt..

Et panel er som regel 2-300 W, dvs. 120 paneler giver op til 36 KW, måske skal det ganges med 8 timer... det giver ca. den størrelsesorden KWH der nævnes...

Samme besked til den orginale artikel hvis fejlen stammer derfra...

  • 1
  • 4

Hejsa - tak for at gøre opmærksom på fejlen. Der er vist tale om en oversættelsesfejl - i originalen står der 'batteripakken på totalt kWh'.
Det er rettet nu.
Mvh Kathrine, Ingeniøren

  • 5
  • 0

Kunne være sjovt at vide om det ikke ville give mere energi at sætte nogle simple sejl på katamaranen (eller både og)... Så kan man jo stadig lade batterierne i havnen, men det må være langt billigere at sætte på og at the end of the day er det som er interessant hvordan man tilfører mest vedvarende energi til skibet med mindst mulige investering

men kender ikke vindforhold i fjordene...

  • 2
  • 4

16 knob i timen

Nu vi er i gang med pernittengryneriet: Enheden knob har tidselementet indbygget: 1 knob er det samme som en (engelsk tror jeg) sømil pr time. :)

  • 0
  • 0

Medens vi er ved det "sjove".

Ref. anden artikel om køer på første sal i Rotterdam havn.

Kunne det ikke være ret enklere og bedre hvis man groede græs på taget af turbåden og lod et par køer tøffe rundt og spise græsset.

Så kunne man sætte en slange op bag i koen og tilslutte slangen til en metan-motor.

Eller mere "humant" - kompostere køernes udstødningsmateriale. og lede gæringsprodukterne ind i motoren

Vupti - nul CO2 - ren solenergi.

  • 3
  • 1