Otte år efter de første forside-advarsler: Nu kommer forbuddet mod fluorstoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Otte år efter de første forside-advarsler: Nu kommer forbuddet mod fluorstoffer

Problemerne med fluorstoffer i mademballage blev første gang dokumenteret herhjemme i en ph.d.-afhandling, som Ingeniøren omtalte på forsiden for snart otte år siden. Allerede dengang talte stribevis af forskere varmt for et forbud, men det blev der intet af. Illustration: Nanna Skytte

Efter otte års massivt pres fra forskere og grønne organisationer forbyder fødevareminister Mogens Jensen (S) alle langkædede, persistente og giftige fluorstoffer i emballage, der kommer i kontakt med fødevarer.

Hidtil har Danmark ventet på EU's kemikalie-maskine, Reach, hvor forbud og begrænsninger er på vej for nogle af de bedst kendte af fluorstofferne. Men den maskine maler så langsomt, at Mogens Jensen ikke vil vente længere.

Illustration: Nanna Skytte

»Jeg vil ikke acceptere en risiko for, at de skadelige fluorstoffer vandrer fra indpakningen og over i vores mad. Disse stoffer udgør så stort et sundhedsmæssigt problem, at vi ikke længere kan vente på EU,« siger ministeren i sin pressemeddelelse.

Han skriver derfor forbuddet ind i en dansk bekendtgørelse, som netop er sendt i høring. Heraf fremgår, at hvis der er fluorstoffer i papir eller pap, som er i kontakt med fødevarer, skal der være en barriere til at forhindre stofferne i at vandre over i maden.

Det danske forbud kommer, efter at forgængeren på ministerposten, Venstres måske kommende formand, Jakob Ellemann-Jensen, tidligere i år satte gang i undersøgelser for at finde ud af, om Danmark kan gå enegang med et forbud.

Læs også: Minister vil forbyde alle fluorstoffer i mademballage

Det mener Mogens Jensen altså godt kan lade sig gøre.

Dermed har Socialdemokratiet vendt på en tallerken. Allerede i 2015 foreslog Enhedslisten nemlig et forbud, men dengang var der ikke opbakning, som fødevareordfører Søren Egge Rasmussen konstaterer på Twitter.

»Godt at S skifter holdning. I 2015 foreslog @enhedslisten at forbyde disse fluorstoffer, men S mente ikke det var den rette vej med nationalt forbud. Godt at @mogensJensensS tager et bedre kurs. Enhedslisten støtter. #dkpol #dkgreen,« skriver han.

Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren

Fluorstoffer skyer både vand og fedt, og de kan tåle at blive opvarmet til høje temperaturer. Derfor er de ofte blevet benyttet i bl.a. papirposer, bagepapir og muffinforme.

Det blev første gang dokumenteret herhjemme i en ph.d.-afhandling, som Ingeniøren omtalte på forsiden for snart otte år siden. Allerede dengang talte stribevis af forskere varmt for et forbud, men det blev der intet af.

Læs også: Redaktionens favoritter: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift

I stedet indførte Fødevarestyrelsen en vejledende grænseværdi. Den er dog igen og igen blevet overtrådt med flere tusinde gange i særligt kagepapir, når først og fremmest Forbrugerrådet Tænk har testet.

Læs også: Så er den gal igen-igen: Citronkage overskrider grænseværdi for giftige fluorstoffer med faktor 3.857

I ingen tilfælde har myndighederne krævet varerne fjernet fra hylderne, og kun Aldi har, så vidt vides, selv reageret og rent faktisk fjernet et produkt – en hindbærroulade – fra butikkerne pga. fluorstoffer.

Læs også: Aldi fjerner hindbærroulader bagt på pap med fluorstoffer fra butikkerne

Det kan derfor heller ikke undre, at projektchef Claus Jørgensen fra Tænk Kemi er begejstret.

»Endelig! Danmark går forrest og forbyder fluorstoffer i fødevareemballage, som kan øge risikoen for kræft, øget abortrisiko og hormonforstyrrelser. #Godkemi til @MogensJensenS Så mangler vi bare resten af forbrugerprodukterne @LeaWermelin, skriver han på Twitter.

Det er uklart, præcis hvad der har fået Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet og ministeren selv til at skifte holdning og gå ind for et dansk forbud. Men i det seneste år har advarslerne ikke kun lydt stadig højere fra uafhængige forskere, men også fra officielt hold.

Mest markant var det, da den europæiske fødevareautoritet, Efsa, sidste år sænkede den vejledende grænse for et af fluorstofferne, PFOA, med ufattelige faktor 1750.

Læs også: Faktor 1.750: EU erkender fluorstof-fejl og sænker anbefalinger voldsomt

Tidligere år meldte Nordisk Ministerråd sig på banen med en rapport, som fastslår, at fluorstoffer slår mindst 750 mennesker ihjel i Norden hvert år.

Læs også: Fluorerede stoffer dræber mindst 750 mennesker i Norden hvert år

Ingeniøren har i årevis fulgt både analyser af produkter med fluorstoffer og forskningen i stoffernes skade på helbredet.

Se hele vores fokus om giftlige fluorstoffer.

Ingeniøren har flere gange på lederplads opfordret til et dansk opgør med stofferne, da alt tyder på, at de er mellem de farligste kemikalier, der stadig bliver produceret til brug i almindelige produkter, som vi er kontakt med hver dag.

Læs også: Leder: Tid til et opgør med de giftige fluorstoffer

Senest har Ingeniøren afdækket, at stofferne også findes i kosmetik til stor forfærdelse for de samme forskere, som i årevis har advaret mod dem i fødevareemballage.

Læs også: Giftige fluorstoffer i kosmetik overskrider kommende grænseværdi 95 gange

Ikke desto mindre afviste Jakob Ellemann-Jensen at udvide det danske forbud til kosmetiske produkter. Ingeniøren ville gerne have haft hans efterfølger Mogens Jensens svar på, hvorfor han heller ikke har taget kosmetik med i sit forbud, men ministerens presseafdeling reagerer ikke på Ingeniørens henvendelse mandag formiddag.

Læs også: Jakob Ellemann-Jensen: Der er allerede taget væsentlige skridt mod PFAS

Illustration: Nanna Skytte
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tænk på en fjern fremtid hvor man afprøver om et kemikalie er farligt og undersøger de mulige virkninger de kan have på mennesker og dyr FØR man tillader at de anvendes til specificerede formål.
Man sikrer at der ikke opstår kombinationer med andre stoffer som øger de mulige ricici. Og når tilladelser til specifikke anvendelser er givet følger man op på om der aligevel opstår problemer.
Alt betalt af de industrier som ønsker at anvende stofferne.

Generelt føres der af staten statistikker på typiske mulige symotomer såsom intelligens, fertilitet, sygdomme og dødelighed....

Hvis I nu har fået tårer i øjnene eller er ved at dø af grin så har I forstået problemet, men jeg vedbliver at håbe på at vi endelig får kontrol med de som har magten idag og ikke dør eller lider for at andre skal tjene penge.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten