Efter otte års massivt pres fra forskere og grønne organisationer forbyder fødevareminister Mogens Jensen (S) alle langkædede, persistente og giftige fluorstoffer i emballage, der kommer i kontakt med fødevarer.
Hidtil har Danmark ventet på EU's kemikalie-maskine, Reach, hvor forbud og begrænsninger er på vej for nogle af de bedst kendte af fluorstofferne. Men den maskine maler så langsomt, at Mogens Jensen ikke vil vente længere. De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (PFAS) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde forskellige, langkædede molekyler med en række fællestræk. De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over i emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip let-pander. Tidligere undersøgelser har vist, at vi indtager ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, gennem maden. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). De er forbudt eller delvist forbudt at benytte. Listen over fluorstoffernes skadevirkninger er lang. Ud over at være hormonforstyrrende og mistænkt for at øge risikoen for at give kræft skader de også immunforsvaret og nedsætter virkningen af vaccinationer.
Fakta om giftige fluorstoffer
»Jeg vil ikke acceptere en risiko for, at de skadelige fluorstoffer vandrer fra indpakningen og over i vores mad. Disse stoffer udgør så stort et sundhedsmæssigt problem, at vi ikke længere kan vente på EU,« siger ministeren i sin pressemeddelelse.
Han skriver derfor forbuddet ind i en dansk bekendtgørelse, som netop er sendt i høring. Heraf fremgår, at hvis der er fluorstoffer i papir eller pap, som er i kontakt med fødevarer, skal der være en barriere til at forhindre stofferne i at vandre over i maden.
Det danske forbud kommer, efter at forgængeren på ministerposten, Venstres måske kommende formand, Jakob Ellemann-Jensen, tidligere i år satte gang i undersøgelser for at finde ud af, om Danmark kan gå enegang med et forbud.
Læs også: Minister vil forbyde alle fluorstoffer i mademballage
Dermed har Socialdemokratiet vendt på en tallerken. Allerede i 2015 foreslog Enhedslisten nemlig et forbud, men dengang var der ikke opbakning, som fødevareordfører Søren Egge Rasmussen konstaterer på Twitter.
»Godt at S skifter holdning. I 2015 foreslog @enhedslisten at forbyde disse fluorstoffer, men S mente ikke det var den rette vej med nationalt forbud. Godt at @mogensJensensS tager et bedre kurs. Enhedslisten støtter. #dkpol #dkgreen,« skriver han. Et af de helt store helbredsmæssige problemer ved fluorstofferne (PFAS) er, at de giftige stoffer gives videre til fostret, der vokser under indflydelse af stofferne fra første øjeblik. Det resulterer i en lavere fødselsvægt, der påvirker barnet, selv længe efter det er født. En lav fødselsvægt påvirker barnets neurale udvikling, herunder også IQ. Dermed påvirker stofferne også barnets kommende sociale udvikling og motorik, og de øger barnets generelle risiko for helbredsproblemer som nedsat immunforsvar, hjerte-kar-sygdomme og brystkræft. Derudover kan PFAS føre til abnormaliteter i hjertet og forsinke knogledannelsen hos fostre. Fertilitet Hormonforstyrrelser Kolesterol Fedme Sukkersyge og PFAS? Infektioner Kilder: Tænk og PFOS
Fluorstoffer kan påvirke fertiliteten, fostret og øge risikoen for infektioner
PFAS skader fertiliteten hos både kvinder og mænd, blandt andet på grund af den hormonforstyrrende effekt, stofferne har. Derudover har forskning vist, at drengefostres sædceller tager skade, hvis moren har højere koncentrationer af PFAS i blodet end gennemsnittet.
Dyreforsøg tyder på hormonforstyrrelser.
PFAS påvirker kroppens kolesterolniveau.
Statens Serum Institut har bevist, at gravide med meget PFAS i blodet har en større risiko for at blive overvægtige
Et dansk-amerikansk forsøg er lige nu i gang med at undersøge en mulig sammenhæng mellem type 2-diabetes og PFAS-eksponering. Det tyder nemlig på,
at PFAS kan føre til overvægt og en ændring i måden, vores krop reagerer med insulin på.
PFAS øger den generelle risiko for infektioner, fordi stofferne hæmmer immunforsvaret.
Det gør, at vi bliver mere syge og er syge i længere tid, men øger også risikoen for svangerskabsforgiftning hos gravide.
Fluorstoffer skyer både vand og fedt, og de kan tåle at blive opvarmet til høje temperaturer. Derfor er de ofte blevet benyttet i bl.a. papirposer, bagepapir og muffinforme.
Det blev første gang dokumenteret herhjemme i en ph.d.-afhandling, som Ingeniøren omtalte på forsiden for snart otte år siden. Allerede dengang talte stribevis af forskere varmt for et forbud, men det blev der intet af.
Læs også: Redaktionens favoritter: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift
I stedet indførte Fødevarestyrelsen en vejledende grænseværdi. Den er dog igen og igen blevet overtrådt med flere tusinde gange i særligt kagepapir, når først og fremmest Forbrugerrådet Tænk har testet.
I ingen tilfælde har myndighederne krævet varerne fjernet fra hylderne, og kun Aldi har, så vidt vides, selv reageret og rent faktisk fjernet et produkt – en hindbærroulade – fra butikkerne pga. fluorstoffer.
Læs også: Aldi fjerner hindbærroulader bagt på pap med fluorstoffer fra butikkerne
Det kan derfor heller ikke undre, at projektchef Claus Jørgensen fra Tænk Kemi er begejstret.
»Endelig! Danmark går forrest og forbyder fluorstoffer i fødevareemballage, som kan øge risikoen for kræft, øget abortrisiko og hormonforstyrrelser. #Godkemi til @MogensJensenS Så mangler vi bare resten af forbrugerprodukterne @LeaWermelin, skriver han på Twitter.
Det er uklart, præcis hvad der har fået Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet og ministeren selv til at skifte holdning og gå ind for et dansk forbud. Men i det seneste år har advarslerne ikke kun lydt stadig højere fra uafhængige forskere, men også fra officielt hold.
Mest markant var det, da den europæiske fødevareautoritet, Efsa, sidste år sænkede den vejledende grænse for et af fluorstofferne, PFOA, med ufattelige faktor 1750.
Læs også: Faktor 1.750: EU erkender fluorstof-fejl og sænker anbefalinger voldsomt
Tidligere år meldte Nordisk Ministerråd sig på banen med en rapport, som fastslår, at fluorstoffer slår mindst 750 mennesker ihjel i Norden hvert år.
Læs også: Fluorerede stoffer dræber mindst 750 mennesker i Norden hvert år
Ingeniøren har i årevis fulgt både analyser af produkter med fluorstoffer og forskningen i stoffernes skade på helbredet.
Se hele vores fokus om giftlige fluorstoffer.
Ingeniøren har flere gange på lederplads opfordret til et dansk opgør med stofferne, da alt tyder på, at de er mellem de farligste kemikalier, der stadig bliver produceret til brug i almindelige produkter, som vi er kontakt med hver dag.
Læs også: Leder: Tid til et opgør med de giftige fluorstoffer
Senest har Ingeniøren afdækket, at stofferne også findes i kosmetik til stor forfærdelse for de samme forskere, som i årevis har advaret mod dem i fødevareemballage.
Læs også: Giftige fluorstoffer i kosmetik overskrider kommende grænseværdi 95 gange
Ikke desto mindre afviste Jakob Ellemann-Jensen at udvide det danske forbud til kosmetiske produkter. Ingeniøren ville gerne have haft hans efterfølger Mogens Jensens svar på, hvorfor han heller ikke har taget kosmetik med i sit forbud, men ministerens presseafdeling reagerer ikke på Ingeniørens henvendelse mandag formiddag.
Læs også: Jakob Ellemann-Jensen: Der er allerede taget væsentlige skridt mod PFAS
