Oticon lader ørerne gå på nettet

Illustration: Oticon

Høreapparatet har traditionelt set én eneste, meget veldefineret opgave: På bedst mulig vis at gøre det ud for hørelsen i et velfungerende menneskeøre. Sådan har det været, siden de elektroniske apparater erstattede hørerørene, men hos Oticon lyder der nu andre toner.

Det vidner en nyetableret testlejlighed i kælderen hos den danske høreapparatgigant om. Siden Oticon for to år siden lancerede virksomhedens seneste høreapparat, Opn, har spørgsmålet nemlig været, hvilken rolle et internetforbundet høreapparat som Opn kan få i fremtidens intelligente hjem.

»For os er det en mulighed for at finde ud af, hvad der fungerer i det lange løb. For eksempel har vi testet, hvordan vi mener, at en teknologi som Alexa kommer til at kunne bruges. Der har vi på egen krop oplevet, at det giver meget ‘convenience’,« siger projektleder Michael Porsbo fra Oticon.

Det er dog ikke virksomhedens egen fornemmelse af teknologierne, der skal være afgørende for, hvordan de kan integreres med høreapparaterne, mener han. Apparatet er derfor ikke som udgangspunkt forbundet til software fra en håndfuld udbydere.

IFTTT det tætteste vi kommer på standard

I stedet er det forbundet med internettjenesten IFTTT, der skal hjælpe brugerne til at lave deres egne forbindelser mellem høre­apparatet, lyset i stuen, den automatiske dørlås, kaffemaskinen eller de sociale medier.

De muligheder skyldes en ny type chip til høreapparaterne, som Oticon har udviklet over fem-seks år. Illustration: Oticon

»Integrationen med IFTTT har for os betydet, at vi kunne spare os selv for noget arbejde med at integrere med stribevis af forskellige systemer,« vurderer Michael Porsbo.

»I den perfekte verden ville der være en enkelt standard, som vi så allesammen kunne leve op til, men i dag er IFTTT det tætteste, man kommer på en standard for den type tjenester,« fortsætter han.

IFTTT lader for eksempel høreapparatet fortælle, at der er nogen ved døren, når der bliver trykket på klokken, sende en sms til forældrene, når børnenes høreapparat løber tør for strøm, eller hvilke andre muligheder brugeren selv finder på.

Slipper en del af kontrollen

Det betyder imidlertid også, at producenten har måttet give køb på nogle af de principper, der ellers præger branchen. Selskabet har eksempelvis ikke længere fuld kontrol med, hvordan produkterne bliver brugt, eller om integrationerne hjemme hos den enkelte kunde altid fungerer, som de skal. Systemet bliver med andre ord mindre robust.

»Ja, det er absolut en risiko. Vi giver brugerne nogle nye muligheder, men samtidig er det også en anden servicekvalitet, end vi ellers tilbyder. Grundlæggende handler det om, at vi tror på, at vi kommer til at leve i en mere forbundet verden. Vi vil gerne give nogle early adopters noget at lege med for at undersøge den verden,« siger Michael Porsbo.

Ud over at interagere med smartphones og derigennem med enhederne i det såkaldte intelligente hjem skal et forbundet høreapparat også levere data til Oticons udvikling af apparaterne.

Alle de tjenester kræver regnekraft, radiokommunikation og dermed strømforbrug, der ikke tidligere er set magen til i Oticons høreapparater. Flere år før man turde gisne om, at høreapparatet skulle kunne aktiveres af en stemmestyret assistent i hjemmet, satte selskabet derfor gang i at udvikle den chip, der i dag gør det muligt for producenten.

Må udvikle chip fra bunden

Ligesom i eksempelvis mobilbranchen er der i høreapparats-industrien brug for, at en chip lever op til stadigt større ydelseskrav, mens pladsen og mængden af strøm er meget begrænset.

»Vi har brug for en chip, der har meget brede anvendelsesmuligheder, fordi vi ikke præcist kender alle applikationer, der skal ­understøttes, når udviklingen er færdig. Chippen skal dermed sikre, at nye behov og fremtidige features kan understøttes i produktets levetid,« forklarer porteføljedirektør i Oticon Bo Littau.

Det kræver mere strøm at afvikle programkode og at have programmérbare kerner, men denne chip skal have så meget regnekraft som muligt og stadig bruge mindst mulig strømBo Littau, porteføljedirektør, Oticon

Det har eksempelvis taget Oticon fem-seks år at udvikle chippen til Opn-apparatet. For at ­understøtte de nye funktioner har selskabet samtidig valgt at benytte sig af en ny type chip, der i modsætning til tidligere ikke er fastlåst i sine funktioner, men derimod programmérbar.

»Det kræver mere strøm at afvikle programkode og at have programmérbare kerner, men denne chip skal have så meget regnekraft som muligt og stadig bruge mindst mulig strøm,« konstaterer Bo Littau.

Chippen består af otte kerner, der fungerer i et såkaldt ‘network on a chip’ produceret på 64 nm silicium.

Sammen med to radioer – én til at kommunikere med omverdenen og én til at kommunikere med et høreapparat i brugerens andet øre – betyder det, at chippen bruger 2 mA strøm. Det er omtrent dobbelt så meget som den tidligere generation af apparater.

Til gengæld for den halvering får brugeren de nye funktioner såsom kobling til en telefon, internettjenester eller streaming af lyd fra andre apparater.