Når DFDS-færgen Pearl Seaways fremover lægger til kaj i Oslo Havn, slipper beboerne i den norske hovedstad for udslip af svovl, sod og NOx’er fra dens blå skorsten. Under et værftsophold i Lindø er færgen netop blevet bygget om til at modtage landstrøm fra et nyindviet anlæg på havnekajen i Oslo, der forsyner den med 11 kV spænding, når hjælpemotorerne slukkes.
Men når den samme færge efter 17 timers sejlads næste formiddag lægger til ved terminalen i Søndre Frihavn, må københavnerne fortsat finde sig i skorstensrøgen i de 7 timer, færgen ligger med hjælpemotorerne kørende.
Modsat Oslo stiller Københavns Kommune ingen krav om, at færgerne skal tilsluttes landstrøm, mens de ligger i havn, og kommunen har heller ingen konkrete planer om at etablere det landstrømsanlæg, der er forudsætningen for, at DFDS kan skåne beboerne i Søndre Frihavn for forureningsgener.
Mangler strøm i havnen
Når søsterfærgen Crown Seaways til januar næste år har gennemgået samme ombygning til landstrøm, ville DFDS ellers sagtens kunne efterkomme et sådant krav ifølge rederiets informationschef og vice president Gert Jakobsen.
»Teknisk er vi i princippet er vi klar til det, ja – forudsat selvfølgelig at leveringsbetingelser og priser er acceptable,« siger han.
»Men der er intet tilslutningsanlæg på kajen i København, og der kan, så vidt vi ved, ikke umiddelbart installeres sådanne anlæg, da der ikke er tilstrækkelig strømforsyning til den del af havnen.«
Læs også: Krydstogtskibe sviner videre fra spritny terminal
DFDS har selv beregnet, at man sparer 700 ton bunkerolie samt miljøet for ca. 7 ton NOx og 2.000 ton CO2 årligt, når begge færger i Oslo tilsluttes landstrøm baseret på vandkraft. Det sidste tal kan dog ifølge Gert Jakobsen ikke umiddelbart overføres til København, da strømmen her kun delvist produceres med vedvarende energikilder som vindmøller. Resten kommer fra kraftværker, der bruger fossile brændsler.
»Det man især vil være fri for er især svovl og NOX’er. Derfor renser vi røgen i en katalysator, der renser en stor del af NOx’erne ud – men ikke alle. Så de 7 ton NOx er det udslip, der er efter rensningen,« forklarer informationschefen og tilføjer, at udledningen af svovl også er faldet, efter at FN’s søfartsorganisation, IMO, i 2015 indførte krav om, at bunkerolien højst må indeholde 0,1 pct. svovl, i de såkaldte SECA’er (Sulphur Emission Control Areas), der bl.a. omfatter Nordsøen og Østersøen.
By og Havn vil se på mulighederne
I udviklingsselskabet By og Havn, der driver Københavns Havn gennem datterselskabet Copenhagen Malmö Port (CMP), er udviklingschef Rikke Faaborg Jarmer opmærksom på de nye tider i DFDS.
»Vi synes, det er glædeligt, at DFDS-færgerne er ved at blive ombygget, så de fremover kan bruge landstrøm, og vi vil i By & Havn nu tage initiativ til at etablere kontakt mellem CMP, der driver erhvervshavnen, og DFDS, der står for Oslofærgen, for at vi sammen kan vurdere mulighederne for at etablere landstrøm til Oslofærgen i København,« siger hun.
Københavns Kommune iværksatte sidste år en undersøgelse, der skulle analysere forureningen fra krydstogtskibene, der anløber Københavns Havn. Dem var der sidste år 346 af, men planerne om at forsyne dem med landstrøm blev skrinlagt, da beregninger foretaget af energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, i 2014 viste, at prisen ville løbe op i 200 mio. kr.
Læs også: Et stort krydstogtskib udleder flere skadelige partikler end al biltrafik i København
I styregruppen for den nye undersøgelse sidder Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, og han peger på, at konsulentrapporten, som Cowi er i gang med at udarbejde, ikke som udgangspunkt handler om landstrøm til færgerne. Det har han dog selv efterlyst på et styregruppemøde.
»Det spændende, der er sket siden den tidligere analyse af landstrøm til krydstogtskibe, er at landstrømsanlæggene er blevet hamrende meget billigere, samtidig med at forureningseksternaliteterne (prisen for forureningen), som forureningen koster samfundet, er blevet skruet væsentligt op. Det vil sige, at du står pludselig med en meget større gevinst, fordi forureningen koster meget mere,« siger Kåre Press-Kristensen med henvisning til en vismandsrapport fra 2016, hvor prisen for et menneskeliv blev mere end fordoblet.
Overborgmester: Afgørende at nedbringe forurening
For at motivere krydstogtskibene til at benytte landstrøm foreslår han, at havneafgifterne differentieres, så det bliver dyrere at ligge i havn og brænde bunkerolie af. Helst skal det ske i samarbejde med andre nordeuropæiske krydstogtshavne, så skibene ikke bare sejler uden om København.
Kåre Press Kristensen finder det også helt oplagt, at Olsofærgen får landstrøm i København, og måske kan undersøgelsen også afføde nye politiske vinde på Københavns Rådhus. Op til sidste kommunalvalg gik overborgmester Frank Jensen (S) bl.a. til valg på, at der skal etableres landstrømsanlæg til krydstogtskibene i Københavns Havn.
»På ti timer udleder de mere partikelforurening, end hvis 10.000 personbiler tog turen fra København til Milano,« skrev han på sit kampagnesite. I en kommentar til DFDS’ overgang til landstrøm i Olso skriver han til Ingeniøren:
»Det er helt afgørende, at vi får gjort noget ved luftforureningen fra skibene i Københavns Havn. DFDS-færgerne lægger dagligt til kaj i København, og jeg er glad for, at CMP, By & Havn og DFDS afsøger mulighederne for, at færgerne kan få en ny miljøvenlig energi, mens de ligger i havnen.«
»Med dette års budget fik vi sikret penge til en analyse af mulighederne for at få reduceret forureningen fra alle havnens brugere, herunder også krydstogtskibene. Jeg ser frem til, at vi i løbet af foråret skal have en politisk drøftelse af analysen, og de samlede muligheder der er for at få en sundere og renere luft i havnen til glæde for københavnerne,« lyder det fra Frank Jensen.
Cowis konsulentrapport skal efter planen være færdig til marts.
Læs også: Europas havne opgiver at forsyne svinende krydstogtskibe med strøm
