Oslo siger stop: Skrotter 32 sporvogne fra Ansaldobreda
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Oslo siger stop: Skrotter 32 sporvogne fra Ansaldobreda

Lad os komme af med det møg!

Sådan kan hovedkonklusionen i en omfattende teknisk gennemgang af Oslos 32 letbanevogne fra Ansaldobreda omskrives.

Sporvognene er mellem 9 og 12 år gamle, og selv om de officielt har mere end 20 års restlevetid, anbefaler ingeniørerne at sende hele baduljen på lossepladsen – hellere i dag end i morgen.

’Vedligeholdelsesomkostningerne ved SL95-vognene er sandsynligvis de højeste i hele Europa og ligger langt over selv meget ældre letbanemateriel. Hver eneste kørte vognkilometer koster Oslo 47 kr. i vedligeholdelsesomkostninger. Det er fire gange højere end gennemsnittet i Europa og vil fortsætte med at øges, hvis man vælger at holde fast i SL95-materiellet,’ påpeger rapporten.

Ud af den fulde serie på 32 Ansaldobreda-sporvogne har de 30 vogne i april og maj været ramt af kørselsforbud som følge af nye problemer med rustskader i vitale dele af karossen samt fugtskader i elektronikken. Der har været indsat busser som erstatning.

Ansaldobreda-sporvognene, som Oslo nu vil skrotte Illustration: Trond Strandsberg, Wikimedia Commons

Rapporten, som er udarbejdet af Oslos kollektive trafikselskab, Ruter, anbefaler politikerne at bide i det sure æble og udskifte hele Oslos letbane-flåde frem for at bruge penge på en omfattende opgradering af det eksisterende materiel.

Alle norske partier i Stortinget og i Oslos bystyre – bortset fra Fremskridtspartiet – deler holdningen og vil i løbet af efteråret gå i gang med at udarbejde den nødvendige finansieringsplan. Selv om der er politisk enighed om at udskifte de mange dårligt fungerende letbanevogne, har politikerne altså endnu ikke fundet de anslået 2,3 mia. kroner, som skal bruges til en totaludskiftning af materiellet.

Ansaldobreda-sporvognene har siden den første vogns ankomst i 2000 været plaget af utallige problemer:

  • Revnedannelser og fugtindtrængning med efterfølgende rustproblemer og skader på elektronikken.

  • Ekstrem dårlig driftsstabilitet i vinterkulde. Sporvognene kan ikke bruges, når temperaturen falder til under ti minusgrader.

  • Svage elektromotorer og massive støjgener som følge af dårlig skinnegang.

  • Derudover viste sporvognene sig at være bredere end forventet, så to sporvogne ikke kan passere hinanden syv steder på Oslos sporvognsnet.

Der blev stillet spørgsmål ved sikkerheden, da en sporvogn begyndte at køre baglæns på vej op ad en bakke, og nødbremsesystemet ikke blev aktiveret.

Oslo har i alt 72 sporvogne. Ud over de nyeste 32 Ansaldobreda-vogne drejer det sig om 40 såkaldte SL79-stammer, der blev leveret mellem 1983 og 1989. Disse letbanevogne blev produceret henholdsvis i Tyskland og Norge. SL79-vognene er selv i dag langt mere driftsikre end Ansaldobreda-materiellet, men begynder ifølge rapporten også at være plaget af aldring og stigende vedligeholdelsesomkostninger.

Oslos gamle sporvogne SL79 blev produceret i Tyskland. Illustration: Trond Strandsberg, Wikimedia Commons

Ruter-rapporten anbefaler derfor at udfase samtlige 72 stammer og indkøbe 98 nye letbaner af samme model og fra samme producent. De forventede udgifter ventes at ligge på 2,3 mia. kr.

Som et ekko af den danske IC4-skandale lyder den afsluttende og grundlæggende anbefaling: Køb en hyldevare.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Derudover viste sporvognene sig at være bredere end forventet, så to sporvogne ikke kan passere hinanden syv steder på Oslos sporvognsnet.

...!

Come on, Ansaldo-drenge. Så svært kan det ikke være!

  • 29
  • 0
  • sig sit ansvar vedr. IC4 - og foretager en tilsvarende beslutning.

IC4 vil med stor sikkerhed altid have meget høje vedligeholdelsesomkostningen i hele togets levetid. Som det er nu, så må et MG-sæt kun køre i 2 dage, før der SKAL på værksted og gennemgåes for fejl, det sætter sine begrænsninger på benyttelsen. I regionaltogsløbende mellem Aarhus og Esbjerg, er det snarere reglen end undtagelsen, at der foretages stammebytte i Fredericia pga. fejl på toget.

DSB bør 'kun' holde de IC4 togsæt kørende som passer til den trafik de pt. bestrider, og kun i så lang tid, der går inden der kan leveres nyt materiel, herefter skrotning. De overtallige togsæt som man endnu ikke har opgraderet, kan man kanibaliserer for reservedele og vognkassen kan evt. anvendes til kunstigt rev - til glæde for fiskebestanden.

Måske en studietur til Oslo var noget for DSB's ledelse, der kan de passende studerer handlekraft og vilje.

  • 19
  • 0

Enig i at letbane bare er et smart markedsføringstrik for at kalde en sporvogn for noget andet end den er, men derudover meget uenig. Det bærer meget præg at at du ikke har praktisk erfaring i at leve og bruge sporvogne, hvor du bor, men henviser til selektive eksempler hvor det fungerer mindre godt.

I byer som Strasbourg, Basel, München og Prag fungerer de rigtigt godt. De er hurtigere end de de fleste tror, baade fordi de ofte har egne trancher mange steder og fordi man kan tage dem fra gade niveau. Så er sporvognen også langt mere behagelig og rummelig end en bus, hvilket vil tiltrække flere rejsende.

Fordelen for sporvognen i disse byer er at man har bibeholdt skinnenettet sä det er effektivt (og bilisterne, cyklister osv. dermed ikke i samme omfang vil føle at man tager pladsen fra dem). I det røde KBH er en af grundene til begeisteringen ved sporvogne jo netop at man vil "stjæle" pladsen fra bilisterne. Problemet i KBH er jo at man allerede har taget meget af vejpladsen så hvis man tager meget mere (egen tranche) kan man jo slet ikke køre bil mere i den indre by.

Jeg er tilhænger af sporvogne, men er ikke sikker på at det giver mening i København nu hvor man ikke har nettet mere og allerede brugt meget af tranche pladsen til andre formål.

Man burde have udbygget s-banen nettet istedet for den første letbanestrækning fra Nærum til Ishøj så distancen kunne gennemføres hurtigere, og som aflastning af S-togsnettet. Man kunne samtidigt bruge S-tog så der var mere fleksibilitet.

  • 5
  • 1

Vanvittigt at det selskab stadig kan eksistere med det ry det har i dag.

Du omtaler Italien kære Jacob - nogle 'regler' eksister ikke der eller ændres over natten - tænk blot på Silvio Berlusconi. Hele deres tilværelse handler om at fare una bella figura.

Landet er da også kendt for megadyre klude samt sko til mænd og kvinder (Prada, Gucci m.fl.), samt nogen kan huske (tilbage i tiden) at det kære land leverede læssevis af smarte sko til nordens kvinder med papsåler, der smuldrede i fugtigt vejr - de gør det også meget i underlige lamper etc. etc.

Der var tilmed ringe sikkerhed gennem flere år i forbindelse påsejling (bropiller) ved vores Storebæltsbro, da igen et italiensk firma måtte fumle sig frem til noget der virkede.

  • 5
  • 1

Hvor er jeg glad for denne artikel. Ikke for de stakkels vogne skal skrottes, men fordi tekstens forfatter Nicolai Østergaard har samme problem som mig; Han kan heller ikke se forskel på sporvogne og letbaner (fordi der ikke er nogen reel forskel).

I overskriften står der "sporvogn". Allerede i 2. linie i brødteksten, skriver han "letbane". For så allerede i 4. linie at skrive "sporvogn" igen.

Sådan fortsætter artiklen med at svinge mellem at skrive "sporvogn" og "letbane".

Ordet "Letbane" er opfundet af sporvognsindustrien. Sporvognsindustrien led under, at deres produkt lød gammeldags, lugtede lidt af Østeuropa og ikke virker til at løse ret mange problemer der hvor de findes. Derfor kom man på det smarte markedsføringstrick: "Vi giver sporvognene et nyt og moderne navn". Vupti; "Letbaner" var opfundet.
Der er tale om det samme, men "let" lyder miljøvenligt og "bane" lyder mere teknisk end "vogn".
Nu blev de socialistiske politikere henrygte. ENDELIG havde man et kollektivt transportmiddel som kunne løse alle storbyens trafikproblemer. Som så meget andet fra den fløj er det blot en naresut. Der er ikke tale om noget nyt, der er tale om gode gamle sporvogne, som vi kender det fra Østeuropæiske storbyer og mange andre steder: Langsomme, støjende, dyre at anlægge og drive, irriterende for gående og cyklister, uflexible sammenlignet med bussen og så videre.

FAKTA:
Trafikken i Oslo og Göteborg er mere tæt end i København. Det til trods for, at byerne er mindre, de har sporvogne/letbaner. Det har så ikke rigtigt løst problemet.
Stockholm har cirka samme størrelse som København, Stockholm har sporvogne og et stort metrosystem, alligevel er trafikken mere tæt i Stockholm end i København.
Budapest er større end København, Budapest har et mindre metrosystem og et stort sporvognssystem; trafikken er tættere end i København.

Sporvogne er ikke engang særligt miljøvenlige, fordi de primært "stjæler" passagerer fra bus, gang og cykeltrafik som jo i forvejen er miljøvenlige transportformer. De koster i CO2-regnskabet at producere og vedligeholde (vogne, spor, el-ledninger, stationer), og da Danmark aldrig oplever er situation hvor vindmøller kan forsyne hele vores forbrug af strøm, og slet ikke når det ikke blæser, er de primære drivmidler kulkraftværker (meget CO2), halmafbrænding (også CO2), oliekraftværker (ligeledes CO2), gas (CO2 igen) med videre.

Højhastighedstog tager primært passagerer fra flytrafikken, se det er der en miljøgevinst ved.

Hæng nu el-ledninger op over busserne og lad busserne køre på strøm som de gør mange steder, og byg eventuelt busbaner der hvor man havde tænkt sig at lægge sporvognespor. Det er ligeså miljøvenligt, ligeså hurtigt, mere flexibelt og langt billigere.

  • 11
  • 11

Ruter-rapporten anbefaler derfor at udfase samtlige 72 stammer og indkøbe 98 nye letbaner af samme model og fra samme producent. De forventede udgifter ventes at ligge på 2,3 mia. kr.

Betyder det, at de er ved at købe nye vognsæt hos Ansaldobreda!!!!!!!!!!

  • 4
  • 1

Hvor ville det være rart om du gad ulejlige dig med at dokumentere dine påstande - gerne inden du skriver.
For du sammenligner pærer og bananer - og udleder effekter hvis kausalitet du ikke kan sammenkæde.

At du ikke bryder dig om sporvogne behøver ikke forblænde dig helt for faktainput.

Se endvidere her: http://ing.dk/artikel/metroen-vil-udvide-i...

  • 5
  • 1

De ville da være yderst fleksible hvis de også fik et batteri ombord:

  1. Material ville hurtigt hunne flyttes fra en linie til en anden på tværs af krydsfelter.
  2. Man ville over night kunne indføre nye x linier
  3. Man ville - efter at have ført ledninger på demMåViBareHave linierne - have god tid til at tænke sig om, før føring af nye ledninger.
  4. Man ville kunne betjene rejsende i periferien af hver finger bedre.
  5. Man ville kunne udvide nettet - altså føre ledninger - uden at skulle genere den øvrige trafik.
  6. Istedet for at lave en vejbane kun for bus kunne man lave en vejbane primært for bus.
  • 5
  • 1

Tja, Bent, der tager du nu fejl. Forskellen på letbane og sporvogn er ganske objektiv og nem. Den går bare ikke på det rullende materiel, men på sporet.

En letbane kører i eget tracé - det vil sige, at skinnenettet er adskilt fra den øvrige trafik, og der skal laves bomme eller lignende, hvis en vej krydser banen - lige som ved sædvanlige baner. Letbanen skal derfor ikke tage hensyn til den øvrige trafik.

En sporvogn kører derimod blandet med den øvrige trafik og skal følge færdselsreglerne. En sporvogn skal for eksempel holde tilbage for rødt.

Så enkel er den forskel! Men at påstå, at den ikke findes, er uvidenhed.

  • 7
  • 0

... efter italiensk lov få aktindsigt i Ansaldobredas bestikkelsesbudget.

Altså, et eller andet lusk må der da være ved en virksomhed, hvis varme luft går som varmt brød (!)

[edit]
Det kan ikke kun være naivitet hos indkøberne.

  • 5
  • 0

Sidste år bestilte amerikanerne 136 metro vogne. Jeg tør næsten ikke tænke på hvad det kan komme til at betyde for deres syn på "foreign cars".
De har også vundet en kontrakt i Kina, men mon ikke de trods alt vil opleve det som en forbedring ifht hvad de selv er i stand til at frembringe/stjæle.

  • 3
  • 0

@Anders Bargmann
Det man planlægger på Ring 3, kaldes almindeligvis en letbane. Se her: http://www.ringtre.dk/
Ikke desto mindre kører den både i eget trace og blandet med den øvrige trafik (f.eks. omkring Lyngby).
Hvad skal man så kalde den? En Sporbane eller en Letvogn?
Ifølge rapporten har det miljø den kører i, betydning for den maksimale hastighed, f.eks. 50km/t i blandet trafik (vistnok), 70 km/t i eget trace.

  • 2
  • 0

•Derudover viste sporvognene sig at være bredere end forventet, så to sporvogne ikke kan passere hinanden syv steder på Oslos sporvognsnet.

Ikke 7..?

Er det så kun 6 steder de kan passere hinanden?

  • 0
  • 1

"Måske en studietur til Oslo var noget for DSB's ledelse, der kan de passende studerer handlekraft og vilje."

Jeg har ikke fulgt DSB, men Movia havde (har?) for vane at tage alt for dyre studioeture til Indien og andre gode feriesteder - det virker som om det er mere ferie end studietur - og så er Norge nok ikke det mest polulære sted, og når det er koldt...

Måske kan det kombineres med en skiferie?

  • 3
  • 0

Er det nemmere at bestikke en normand med en tur til Givskud dyrepark, end det er at bestikke en dansker med en skitur i Norge?

Nej, vel. Så ... når man betænker hvor [bv]illige danskerne har været, må det ærgre os at vi slap norge dengang.

  • 0
  • 2

De 10 år gamle Ansaldobreda sporvogne som vi har her i Göteborg ruster allerede i de bærende dele. Et argument fra Ansaldobreda var vist at de blev vasket ved for højt vandtryk :-)

Ja de er nogle meget flittige snakkehoveder dernede, men vi kendte da godt til rust på Italiensk... http://ing.dk/artikel/billeder-ryster-prof...

Vi havde allerede 2008 det samme problem med IC4 og før leveringen.

Med IC2 har jeg endnu ikke set nogen info vedrørende rust. Men mon ikke IC2 også er bygget til middelhavsklima og skubbet op nordpå - kan da slet ikke være Ansaldobreda's problem, at vi bor et forkert sted :)

  • 5
  • 0

De sidste 9 år har jeg læst Strassenbahn Magazin fra forlaget GeraMond Verlag GmbH. Bladet udkommer 12 gange om året med 84 sider hver gang - alt sammen i magasin format med 4-farvetryk.

Emnerne er nyheder fra Strassenbahn-verden primært fra Tyskland, Schweiz og Østrig. Men der er
også mange rapporter fra Frankrig, Spanien, England og alle de steder hvor der sker noget på Strassenbahn-området inkl. metro og S-Bahn m.m.

Dette udmærkede magasin omtaler aldrig sporveje i Tyskland, Østrig eller Schweiz som andet end strassenbahn eller tram. Ordet light-rail bliver generelt kun brugt ved omtale af sporvognsliner/toglinier i de engelsksprogede lande.

Både Tyskland, Schweiz og Østrig har masser af strassenbahnen der kører i eget trasse. Men de kaldes stadig Strassenbahn- eller Tram-linien. Om det er er det ene eller det andet skyldes traditioner m.m. Tram er herskende i Berlin og München mens Strassenbahn bruges meget bredt. Tram bruges også om de mange nye sporvognslinier som Frankrig har oprettet de sidste 20 år. Dette til trods for at mange af linjerne kører på eget trasse udenfor bykernen.

Så hvis forskellen mellem en sporvogn og en letbane skulle være at sidstnævnte kører i eget trasse er
ikke korrekt.

Men alle der vil vide noget seriøst om sporvogne m.m. kan www.strassenbahn-magazin.de anbefales. Det kan nok hæve det faglige niveau på dette site hver gang det diskuteres sporvogne m.m.

  • 3
  • 2
  • og utidssvarende. Busserne udskiftes langt hurtigere til endnu bedre og moderne materiel. De ældre busser har en højere relativ gensalgsværdi, da markedet er meget større. Da de har en højere scrap værdi, så er det enkelt at forny til mest moderne standard.

Sad den anden dag i Göteborg på Östre Hamngatan. De "moderne" sporvogne bumlede rundt med skrigende hjul. Samtidig kørte en af Volvos 3 leds 27 meter lange "letbaner på gummihjul" forbi i det samme tracee blot modgående. Forskellen var slående.

Derudover kørte der rigtig mange gamle højgulvs sporvogne som mest af alt lignede de gamle Düsseldorfer - dog uden mulighed for at gå fra vogn til vogn - så gamle var de.

I Oslo regner man jf. denne artikel med, at sporvognsmaterielet skal holde i 30 år! Jeg har svært ved at forestille mig, hvor attraktiv dette bedagede materiel er efter bare 20 år. Göteborg var under alle omstændigheder en øjenåbner og jeg håber bestemt, at vi får en moderne "letbane på gummihjul" i Ring 3 traceet.

De sidste analyser fra DTU Transport viser også klart, at eksempelvis hurtigbusserne i 150S linien er ligeså attraktive som S tog, hvilket jeg dagligt får bekræftet af mine kolleger, der benytter muligheden fra Nørrebro til DTU området.

Alle analyser frem til idag vedr. Ring 3 indeholder ikke disse fakta og taget heller ikke hensyn til den kollosale udvikling, som de treledede superbusser på mellem 25 og 30 meter har gennemgået bare de sidste 3 år. Det er disse busser, som Malmö, METZ, Geneve(sidstnævnte som trolleybus) m.fl har bestemt sig for ved udbygningen af den kollektive trafik.

Idag udbygges der mere med BRT systemer i Frankrig end med letbaner. Jeg håber ikke, at jeg skal betale af på en letbane med et samfundsøkonomisk underskud på 8 milliarder kr. (læs rapporten) i resten af min levetid.

Lad os nu få en moderne superbusløsning, som i øvrigt kan komme på gaden om 2 år og håndteres af de eksisterende busoperatører - herunder Nobina, som netop står for superbusserne i Malmö.

Statens besparelser ved ikke at skulle deltage i udbygningen kunne regeringen så benytte til at nedsætte billettaksterne. Det er trods alt en besparelse på ca. 1.5 milliarder kr.! Hermed kunneman leve op til nogle af de valgløfter man gav.

  • 2
  • 0

Det er ikke rigtigt at der kun er en sporvognslinje i Stockholm. Ud over den omtalte til rute Djurgården, så er der linje 12 Nockebybanan der starter ved Alvik tunnelbanestation. Den kører i øvrigt i egen trace.

  • 0
  • 0

Er amerikanerne nu også sunket så dybt ?

Jeg har nu ellers fulgt på TV hvor de hos N.Y. Underground sætter nye karosser (fra Brasilien) på 50 år gamle boogier der blot bliver renoveret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten