Orkansæsonen er afblæst: Overraskende stille vejr i Nordamerika

Sådan ser vejret ofte ud i Nordamerika på denne tid af året. Nu er der usædvanligt vindstille. Illustration: Bigstock

I begyndelsen af året advarede den amerikanske vejrmyndighed NOAA Climate Prediction Center om, at dette års orkansæson med 65 procents sandsynlighed ville blive mere voldsom end normalt.

Til gengæld var der kun 10 procent sandsynlighed for en mildere sæson.

Lørdag skulle orkanernes rasen været toppet, hvilket ofte hiver både bygninger og menneskeliv med sig.

Men mærkeligt nok er der ikke en eneste orkan på meteorologernes radar, skriver mediet arstechnica .

Året har indtil videre budt på fem navngivne storme i den nordatlantiske region. Ifølge forudsigelsen burde tallet ligge på omkring otte. Kontrasten er endnu større hvis man ser på den samlede intensitet af stormene: I år ligger den indtil videre på 29,6, men gennemsnitligt burde den ligge på 60,3.

En meget rolig vejrudsigt fra USA's nationale orkancenter:

Ifølge denne vejrudsigt er der kun ét område i sigte, som kan udvikle sig til en orkan. Der er dog en relativt lille sandsynlighed for det. Illustration: National Hurricane Center

Et uopklaret mysterie

Forudsigelsen om en voldsom sæson byggede på antagelsen om, at vejrfænomenet La Niña ville holde sig i Stillehavet, hvilket skaber atmosfæriske forhold som muliggør flere og kraftigere storme i Atlanterhavet.

La Niña blev som forventet i Stillehavet, men stormene udebliver. Det undrer de nordamerikanske meteorologer, der dog mistænker flere mulige forklaringer.

For det første har man observeret en usædvanlig mængde støv i atmosfæren. Støv har en evne til at tage pusten af storme. For det andet kan vindstrømme i det øverste lag af atmosfæren også have den effekt.

En dybere analyse af fænomenet kan først gå i gang med i slutningen af året. Det vil kunne hjælpe meteorologerne til bedre at kunne forudse de fremtidige orkansæsoner, hvilket er afgørende i en tid hvor klimaforandringer kun vil gøre det sværere at forudsige vejret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så hvis orkanerne (tilsyneladende?) udebliver

De udeblev (tilsyneladende) i år HHH - - - eller: Skal vi tolke dine "inputs" i denne tråd på den måde, at en enkelt over middel orkansæson f.eks. næste år vil få dig til at indrømme, at CAGW er et faktum - og melde dig ud af din sekt? ?

  • eller rekord tørke i sydeuropa

  • eller rekordoversvømmelser i Pakistan

  • eller rekordhøje temperaturer i Arktisk Sibirien.

Eller for at sige det på en anden måde: Dine pavlovske reaktioner på enhver artikel, der handler om vejr eller klima er imho lige så vanligt forudsigelige, som de er faktaforladte.

  • 33
  • 15

Egentlig burde der være styr på mængden af støv, som vulkanudbrud og naturbrande bidrager til. Uvist om Putins militære manøvre bidrager målbart i den sammenhæng.

  • 2
  • 2

Egentlig burde der være styr på mængden af støv, som vulkanudbrud og naturbrande bidrager til. Uvist om Putins militære manøvre bidrager målbart i den sammenhæng.

Det er primært de brande krigen forsager der bidrager måleligt med partikler i atmosfæren og vi har slet ikke set noget i stil med Dresden eller Tokyo under anden verdenskrig i denne runde.

Normalt støv, f.eks sand, ler osv, har som udgangspunkt for store partikler til at holde sig svævende ret lang tid, men sod fra ufuldstændig forbrænding, som f.eks i dieselmotorer, giver meget små partikler som kan holde sig svævende indtil de bliver vasket ud af atmosfæren.

  • 19
  • 0

Normalt støv, f.eks sand, ler osv, har som udgangspunkt for store partikler til at holde sig svævende ret lang tid, men sod fra ufuldstændig forbrænding, som f.eks i dieselmotorer, giver meget små partikler som kan holde sig svævende indtil de bliver vasket ud af atmosfæren.

og citat fra olægget; "For det første har man observeret en usædvanlig mængde støv i atmosfæren. Støv har en evne til at tage pusten af storme. For det andet kan vindstrømme i det øverste lag af atmosfæren også have den effekt."

Det kan man så fundere over. Hvis kamphandlingerne fra WW2 støvede så meget burde der vel være statistik, som viser roligere forhold under og lige efter krigen?

"Støver" dieselmotorer så meget at de er en trussel for vindmøller? Har indførsel af partikelfiltre påvirket vindforholdene i positiv retning for møllerne, altså mere vind? (sorry - har nok benyttet de forkerte ord på Google for at finde kilder)

  • 4
  • 8

er der ny...overalt

- lige der sover jeg ret roligt: for de gamle, der er faldet herinde, er der (heldigvis) ikke kommet nye til. ?

  • og mon ikke også gennemsnitsalderen for både de aktive ovre i din sekt, og for de "forskere", der udgiver der findes ikke (C)AGW-"artikler" er voksende/stagnerende - noget på den høje side af pensionsalderen? ?

PS: Du "glemte" vist at svare på mit spørgsmål i #6 - - -

  • 13
  • 6

Jeg kunne lige så godt have sakset at VE også lukker ned, når der er krig.

Der er vel to primære historier i artiklen...

1) At Ukraines vindenergi anlæg generelt er ødelagt tilstrækkeligt meget til at de ikke kan producere og ca. 30% af solcelle farmene ligeså. Det til trods for at Ukraine "kun" har været invaderet i "mindre" dele af landet.

2) At generel infrastruktur og beboelser er så ødelagte, at det skal bygges op på ny, hvorfor det er en god chance til at bygge op energi rigtigt, og gerne med en grøn tanke.

Det man så også skal være opmærksom på er at landet som helhed generelt ikke fattes strøm, endda selv om deres største atom kraftværk er midlertidigt ude af drift pga. krigssituationen.

På en eller anden måde, er det lykkes Ukrainerne at holde mere traditionelle og centraliserede kraftværker kørende, mens de decentraliserede grønne løsninger generelt ikke leverer.

Fra et energi politisk synspunkt, synes jeg da det er noget man skal tage seriøst og analysere, hvorfor det er sådan.

Man kunne argumentere med at da de før fik det meste af deres energi fra atomkraft og fossile løsninger, så har det at holde vind/sol i fortsat drift ikke haft fokus reparations mæssigt, men er det den eneste forklaring?

Da vind/sol i DK hidtidigt er blevet set som den bærende energi forsyning for landet, så kan vi ikke ignorere den national sikkerhedsmæssige side af det. Det har jeg været inde på før, og krisen i Ukraine giver ikke umiddelbart ro i maven energi forsynings mæssigt.

  • 0
  • 5

Man kunne argumentere med at da de før fik det meste af deres energi fra atomkraft og fossile løsninger, så har det at holde vind/sol i fortsat drift ikke haft fokus reparations mæssigt, men er det den eneste forklaring?

Der er også den mulighed at deres VE ikke er bygget til ø-drift hvis den er af ældre dato, som f.eks. på Bornholm hvor der slukkes for vindmøller hvis kablet til Sverige bliver fejlramt... Hvor imod at deres kraftværker har været bygget til det, da f.eks. deres atomkraftværker ikke er berømt for en høj kf (beklager, jeg gider ikke lige finde tallet)... Generelt har de haft overskud af effekt, og det er ikke længe siden at de tilbød Tyskland at de kunne eksporterer til dem, så måske er det bare lettere at slukke for sol og vind... Vi kan kun gætte, med mindre at nogen seriøse forskere ser på det og, det er interessant at få analyseret....

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten