Organisationer raser: Minister vil bruge energisparepenge på varmepumper og biogas

Igangværende forhandlinger omkring energiselskabernes fremtidige energispareindsats møder nu kras kritik fra flere organisationer.

Ifølge et lækket oplæg til de lukkede forhandlinger vil energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) nemlig fremover lade energisparemidlerne - som forbrugerne sidste år betalte omkring 1,3 mia. kroner til over energiregningen – gå til etablering af store varmepumper i fjernvarmeværkerne og til biogasanlæg.

Det finder brancheorganisationen Dansk Byggeri helt forkert:

Læs også: Minister afviser kritik af toårig spareaftale

»Energisparemidlerne skal bruges til besparelser i slutforbruget. Ved at tillade investeringer i varmepumper og biogas undergraver ministeren det oprindelige formål om at realisere energibesparelser via energiselskaberne,« siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

Han peger på, at der er mange energibesparelser at hente i for eksempel industriprocesser og i bygninger. Derfor er det helt forkert at fjerne fokus fra energibesparelser og -effektivisering og i stedet bruge pengene på konvertering til vedvarende energi.

Læs også: Rådgivere: Prisen for energibesparelser er skruet kunstigt op

»Omstilling af vores energisystem finansieres via den såkaldte PSO-afgift og skal ikke finansieres via midler fra energispareordningen. Alt andet vil være at indføre en ny PSO-afgift ad bagdøren, som energiforbrugerne bestemt ikke bør medvirke til,« siger han.

Læs også: Finanslov: Regeringen trækker alle bevillinger til store varmepumper

Svækker grøn omstilling

Samme kritik lyder fra miljøorganisationen Det Økologiske Råds Søren Dyck-Madsen, som også er medlem af Energistyrelsens energispareråd:

»Vi synes, at det er rigtig vigtigt at få etableret store varmepumper i fjernvarmesystemet, men det er yderst uheldigt, at man tager pengene fra energibesparelserne og dermed svækker et andet positivt virkemiddel frem mod den grønne omstilling,« siger han.

Han tilføjer, at svækkelsen kommer på et tidspunkt, hvor man netop skulle til at tage hul på en indsats over for de eksisterende bygninger.

Søren Dyck-Madsen påpeger samtidig, at tilskud til store varmepumper ikke er foreneligt med EU's definition af energibesparelser i energisparedirektivet.

I den eksisterende aftale – der løber frem til og med i år – kan fjernvarmeselskaberne dog allerede i dag få tilskud til etablering af solvarmeanlæg. Hvad der sker med denne ordning, vides ikke.

Læs også: Markant sporskifte: Fjernvarmeværker går fra naturgas til sol

Ifølge Michael H. Nielsen finder Dansk Byggeri det også betænkeligt at støtte solvarme, men at forhandlingerne dengang jo foregik bag lukkede døre og at man derfor ikke har haft mulighed for at påvirke denne tidligere beslutning.

»At man nu fortsætter af det samme spor og udvider med varmepumper og biogas gør bare sagen endnu værre,« siger han.

Fokuseret indsats, tak

Også elsektorens brancheorganisation, Dansk Energi, er kritisk over for, at man vil lade energisparemidlerne finansiere etablering af vedvarende energi:

»I vores optik er det helt forkert. Energispareordningen skal være et fokuseret instrument og ikke noget, man kan bruge efter behov, fordi det for eksempel er svært at lave en afgiftsmæssig regulering af fjernvarmesektoren, så det kan betale sig for værkerne at etablere de store varmepumper,« siger adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi.

Lars Aagaard vil på ingen måde kommentere de igangværende forhandlinger med ministeriet, men påpeger, at det snart haster med at få en afklaring for energiselskaberne:

Læs også: Regeringen beskyldt for at bryde energiforlig: Skærer tre år af spareaftale

»Vi har reelt ingen aftale om mål, midler og vilkår for selskabernes energispareindsats fra nytår, og det begynder at blive problematisk for vores medlemmer, at de ikke aner hvad de skal indstille sig på,« siger han.

Den gældende energispareaftale blev indgået i forbindelse med energiforliget i 2012 og løber frem til 2020. Dog stod det i aftalen, at man skulle revurdere mål og midler omkring aftalen i 2015.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere på organisationernes kritik, fordi der er tale om emner, som er genstand for de igangværende forhandlinger om en ny energispareaftale.

Artiklen er opdateret med ministerens reaktion.