Organisationer og virksomheder bag Ingeniørens flygtningezar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Organisationer og virksomheder bag Ingeniørens flygtningezar

Ingeniører kan og vil gøre en forskel for flygtninge i nærområdernes trængte lejre. Men der mangler en kraft, der kan samle danske teknologivirksomheder og ngo’er til at sikre den rigtige teknologihjælp.

Det fastslog chefredaktør Arne R. Steinmark i sin leder her i avisen for 14 dage siden. Her bad han læserne om at komme med forslag til, hvilken dansk profil der kunne bære denne opgave.

Læs også: Leder: Hjælp os med at udpege en dansk flygtninge-zar

Inspirationen er hentet i USA, hvor man fra regeringsside har udpeget såkaldte zarer til at tage sig at store påtrængene problemer, bl.a. omkring aids og klima.

Læsere har bidraget med bud på en dansk flygtningezar, og også virksomheder har rost initiativet, heriblandt Grundfos:

»Det er positivt, velmenende og helt afgørende, at vi får teknologien i spil, og det ville være et godt signal fra Danmark som nation, at vi kan bringe dygtige virksomheder og organisationer sammen om at gøre noget nyttigt der, hvor der er brug vores fælles kompetencer«, siger group vice president i Grundfos Kim Nøhr Skibsted.

Læs også: Grundfos: Ingeniørens flygtningezar er lige det, der er brug for

Generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp er også begejstret for tanken om at forene danske ingeniørkompetencer og hjælpeorganisationer:

»Vi skal finde løsninger, der er økonomisk bæredygtige, så vi ikke skal gå tiggergang. Der skal opfindsomhed til og viden om billiggørelse af teknologiløsninger. Og her kan danske teknologivirksomheder noget,« siger han og nævner den danskproducerede solcellelampe Little Sun som eksempel. Den er så billig at producere, at den kan konkurrere med petroleumslamper og stearinlys i flygtningelejrens kiosk.

Læs også: Dansk flygtningegeneral: Der er brug for ingeniørhjerner i nærområderne

I en kommentar på ing.dk foreslår DTU-dekan Martin E. Vigild at inddrage ingeniørstuderende også:

‘Jeg er klar til en dialog. Ikke om hvordan vi samler flere penge, men hvordan vi bruger penge på en ny måde, der skaber værdi hos alle aktører,’ skriver han.

Chefredaktør Arne R. Steinmark har nu sendt et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen med opfordring til at samle de forskellige interessenter til dialog om sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten