Ordforklaring: Den forbandede pumpestok

  • Når det brænder, må alle mand til pumperne. Men pumper anvendtes også til at pumpe læns med, naturligvis ikke mindst i skibe, skriver vor læser i Højbjerg, der iler de unge ingeniører hos F.L. Smidth til hjælp (Fanden og hans pumpestok Bagsiden nr. 4) og skriver bl.a.: Pumpestokken var den træstok, der anbragtes som en vippe over pumpestemplet, således at to mand kunne pumpe stemplet op og ned. Magister Kaj Bom skriver i Slangordbogen fra 1966: Nikkepumpen, der skal smøres godt med knofedt, kaldes matrosens skræk. Et skib kan være læk i den grad, at den arme besætning må bære det på pumperne (f.eks.) tværs over Østersøen.

Et skib, der er så dårligt, at det kun kan sejle med pumperne i brug, dvs. på pumperne, kan gå nedenom og hjem. Udtrykkene er blevet overført til økonomisk og politisk sprogbrug, eksempelvis Forretningen kører på pumperne og de vrøvlede om politik og økonomi og Fanden og hans pumpestok, begge citater fra Nudansk Ordbog fra 1953. Jeg mener dog, at det egentlig hedder: Gid Fanden have ham og hans pumpestok. Hvis f.eks. skipper har givet matroser ordre til at pumpe, så har de bandet ham langt væk, mens de pumpede, og han ikke hørte deres bramfri tale. Fanden kommer ind i sådanne vendinger, når det drejer sig om noget ubehageligt, modbydeligt, træls, osv. Selvfølgelig er det dobbeltbundet tale og med underfor stået seksuel betydning, fordi fanden tillagdes stor erotisk kapacitet. Flere steder i Holbergs komedier spørger en kvinde en anden, om hun laver til barsel, osv., og så kommer replikken: Ja, hvad har Fanden ikke at bestille! Slang er så absolut fornøjelige sprogstudier, og udover Slangordbogen giver Kaj Bom eksempler på smedeslang og smedesprog i øvrigt i De danske jern- og metalerhverv, bind 1 fra 1960. Det er også her, man kan læse om firmaer som Brok & Virvar, Klud & Gulvspand og Smedenes Kirkegård - B & W, Glud og Marstrand og F.L. Smidth. Venlig hilsen Erland Egefors, cand.mag.