To ord kan ødelægge din jobsamtale
’Dem’, ’de’ eller ’vi’. Det siger overraskende meget om en jobsøger, hvilke stedord han eller hun bruger.
Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.
I visse tilfælde kan det få arbejdsgivere til at afvise kandidater, hvis de udtrykker sig forkert. Sådan lyder budskabet fra Mike Laven, administrerende direktør i Currencycloud, der beskæftiger sig med digitale pengeoverførsler.
I løbet af sin karriere har han siddet som CEO i flere teknologivirksomheder i Silicon Valley i Californien USA, teknologiens mekka for nutidens nørder.
Han har derfor stor erfaring med at hyre dig helt rigtige folk, og særligt én ting bider Mike Laven sig fast i. Valget af stedord – også kaldt pronomen.
Ifølge den administrerende direktør er det et klart advarselssignal, hvis en jobsøger omtaler sin arbejdsplads i tredjeperson. Det afslører nemlig, at man tager sproglig afstand til det firma, man arbejder i.
Og det bør få panderynkerne til at samle sig i bekymring for flertallet af arbejdsgivere.
Stor efterspørgsel på dygtige it-folk. Find det rette job for dig.
»Jobkandidater, som referer til deres nuværende virksomhed som ”dem” eller ”de”, udsender et faresignal. De signalerer, at de muligvis ikke er specielt engagerede medarbejdere, eller at de har meget lidt passion for deres arbejde,« forklarer Mike Laven.
I stedet bør folk på jobjagt ty til inkluderende stedord ”vi” og ”os”. Ved at bruge stedord i første person viser jobsøgere, at de identificerer sig med deres virksomhed, eller som minimum bakker op om firmaets overordnede mission.
»Det er en lille indikator og en del af det større billede,« indskyder den administrerende direktør.
Kamp om talent gør engagement endnu vigtigere
For bedst muligt at teste jobsøgere tester Mike Laven dem således med et simpelt spørgsmål. Fra begyndelsen af jobsamtalen beder han personen om at beskrive den rolle, han/hun har i sin nuværende virksomhed.
»Du ville blive overrasket over hvor mange – endda begavede mennesker – som ikke kan svare på det spørgsmål. Det demonstrerer, at de ikke er opmærksomme eller forbundet til virksomhedens formål.«
Netop passionen er afgørende for Mike Laven.
Flere store virksomheder søger rådgivere og konsulenter. Find drømmejobbet.
Ligegyldigt, om du sidder som chef for et start-up firma eller som bossen hos en større organisation, er dedikation værd at prioritere, når du skal ansætte nye medarbejdere, fremhæver han.
Den store konkurrence om de allerbedste fagfolk gør det i endnu større grad nødvendigt at satse på passionen over andre kvaliteter. Dedikerede medarbejder har firmaer bedre chance for at holde på end for eksempel de mest intelligente.
»Det er bedre at vælge engagement over kløgt. Engagerede mennesker skal nok finde ud af det, de skal lære,« pointerer han.
Hvor intellekt kan snyde, så kan oprigtig passion ikke forfalskes ifølge den administrerende direktør. Engagement vil altid skinne igennem, og det vil manglen på dét også.
Artiklen er inspireret af det amerikanske medie Fastcompany.
Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 19. oktober 2017).
