Orange opgiver fastnet-telefoni

Teleselskabet Orange har i dag meddelt, at det vil opgive salget af fastnetprodukter, dvs. Internet, fastnet-telefoni, ADSL-forbindelser og dataadgang. Det vil dog ikke få betydning for de kunder, der allerede har købt disse produkter hos Orange, idet support og service vil fortsætte uændret, skriver Oranges administrerende direktør Monique Moullé-Zetterström i en pressemeddelelse.

Beslutningen er sket for at fokusere på Oranges strategiske kernekompetence, mobiltelefonien.

»Fremtiden er mobil - der hersker der efterhånden ingen tvivl om. Og det har fået os til at genoverveje, hvordan Orange i fremtiden bedre kan tilgodese vore kunders behov,« siger hun.