Optimering af kunstigt lys har positiv effekt på stofskiftet

Et nyt studie indikerer, at det er godt for både stofskifte og blodtryk, hvis lyset dæmpes om aftenen. Illustration: Aaron Pruzaniec (CC BY 2.0)

Mørket har sænket sig udenfor, og vi tænder helt naturligt for hjemmets lamper. Vi bliver udsat for ekstremt meget kunstigt lys gennem en hel dag. Især om aftenen, hvor det ellers er vigtigt, at vores kroppe begynder at gøre sig klar til at skulle sove.

Et nyt studie fra Holland viser, at lys ikke bare påvirker sindet, men at det også påvirker kroppen kemisk. Det viser sig nemlig, at hvis vores indendørs belysning ligner dagslysets naturlige cyklus, hvor man kun bliver udsat for skarpt lys om dagen, men dæmper lyset om aften, kan det forhindre stofskiftesygdomme.

Studiet, der er lavet af forskere fra det medicinske center på Maastricht Universitet, er udgivet i år i tidsskriftet Diabetologia og undersøger relationen mellem menneskers påvirkning af kunstigt lys og deres stofskifte.

Her viser det sig, at en optimering af det indendørs lysmiljø, så det imiterer den naturlige daglys-cyklus, påvirkede blandt andet deltagernes blodsukker, blodtryk samt hormonet melatonin så positivt, at det kan være med til at forebygge og reducere antallet af mennesker i risikogruppen fra sukkersyge.

Overnatning i respirationskammer.

Studiet hviler på eksperimenterne med 14 deltagere, repræsenteret af kvinder og mænd i alderen 40-75 år. De var alle overvægtige og insulinresistente, men de var derudover ved godt helbred. Deres døgnrytme skulle passe med en sengetid på omkring kl. 23, og de skulle opnå omkring 7-9 timer søvn pr. nat.

Deltagerne blev indkaldt til eksperimenterne i perioden mellem juli 2018 og november 2019. Her gennemgik de af to omgange 40 timers runder, hvilket inkluderede to overnatninger i et respirationskammer.

Som det også fremgår af en pressemeddelelse på Diabetologis egen hjemmeside, havde forskerne mulighed for at måle deltagernes iltforbrug og kuldioxidproduktion i kammeret, hvilket gør det muligt at beregne det samlede energiforbrug og stofskifte-raten, når deltagerne sover (SMR). Hvert runde begyndte kl. 18 og sluttede kl. 12 på tredjedagen.

I første runde blev deltagerne eksponeret for skarpt lys (1250 lux) fra kl. 8-18, hvorefter de blev udsat for mere dæmpet lys (5 lux) fra kl. 18-23. I anden runde blev de udsat for en modsat lyscyklus med dæmpet lys om dagen og skarpt lys om aftenen. Under eksperimentet fik de serveret tre måltider, morgenmad kl. 8, frokost kl. 13 og aftensmad kl. 18.

Maden, de fik serveret, var bestemt ud fra deres daglige energibehov, baseret på deres SMR, som var målt under deres først ophold i kammeret. Deltagerne fik taget blodprøver før morgenmaden og aftensmaden, samt i de efterfølgende fire timer med 30 minutters intervaller for at kigge på niveauet af insulin, melatonin, triglycerider (fedt), og glukose. De fik målt deres hudtemperatur, bestemt kropsmasse og kropsvolumen, mens forskerne kunne aflæse deres søvnrytme ved hjælp af en aktigraf, der minder om et armbåndsur på armen.

Lys om dagen og mørke om natten

Forskerne peger på, at kombinationen af skarpt lys i dagtimerne og dæmpet lys om aftenen påvirker blodtrykket til at variere i løbet af dagen. Det kan hjælpe med at forebygge kardiovaskulære komplikationer på længere sigt.

Når deltagerne havde været eksponeret for det skarpe lys om dagen, havde de inden aftensmaden et lavere blodsukkerniveau - modsat når de blev eksponeret for dæmpet lys om dagen og kraftigt lys om aften. Under måltidet havde de en højere SMR og øget kropsenergi, hvilket er positivt for deltagernes energiforbrug.

Deltagerne fik også målt deres hudtemperatur, da den kan fortælle noget om deres blodtryk. Når deltagerne havde været udsat for skarpt lys om dagen, havde de en nedsat hudtemperatur, hvilket er et tegn på et højere blodtryk. Når lyset blev dæmpet kl. 18, steg deltagernes temperatur, hvilket vil sige, at de havde lavere blodtryk. Det er godt for menneskets blodkredsløb, når blodtrykket varierer i løbet af dagen, og at det falder om aftenen.

Udsat for dæmpet lys om dagen, havde deltagerne efter aftensmaden, et reduceret blodsukkerniveau, et fald i SMR og energiforbrug. Frigivelse af hormonet melatonin, som er en del af vores søvncyklus, var også reduceret.

Hudtemperaturen sænkede sig også mindre i dagtimerne, og den sænkede sig yderligere ved det skarpe lys efter kl. 18. Dermed ses der ikke den favorable variation i blodtrykket eller et lavere blodtryk om aftenen, som gjorde sig gældende, når deltagerne blev eksponeret for skarpt lys om dagen.

Optimeret lys på sigt skal forbedre befolkningens sundhed

Det kunne godt tyde på, at vi skal være meget mere bevidste om ikke kun indeklima, men også indendørs belysning. Udluftning og gode møbler er ikke nok, når man taler om vores helbred.

Som det fremgår i pressemeddelelsen, konkluderer forskerne:

»Disse resultater tyder på, at det indendørs lysmiljø hos insulinresistente individer kan modulere metaboliske parametre på en tid-på-dagen-afhængig måde og dermed påvirke metabolisk sundhed på lang sigt. I fremtiden er der behov for mere forskning for at udnytte potentialet i, at forskellig slags belysning i kontorbygninger og hjemmemiljøer kan forhindre stofskiftesygdomme.«

Emner : Lys
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I studiet kan man læse at farvetemperaturen var 4000K, mon ikke også det kan spille en rolle ?

Jeg er selv begyndt at skifte den danske standard "varm hvid" ud med pærer omkring 4500K, og jeg bilder mig selv ind at jeg trives bedre. Når jeg kigger ind i rum med de gamle pærer kan jeg se hvor lidt det har med "hvid" at gøre. Det ligner mest af alt en hule oplyst af fakler, og tid til at gå i seng,...

  • 4
  • 1

I studiet kan man læse at farvetemperaturen var 4000K, mon ikke også det kan spille en rolle ?

Jeg er selv begyndt at skifte den danske standard "varm hvid" ud med pærer omkring 4500K, og jeg bilder mig selv ind at jeg trives bedre.

Den farvetemperatur, som vi finder behageligt, fremgår af Kruithof kurverne: https://en.wikipedia.org/wiki/Kruithof_curve . Derfor bør dæmpbare LED lamper have dim-to-warm funktion, så man ved arbejdslys på f.eks. de 1250 lux bør have en farvetemperatur på ca. 4000 K; men ved de 5 lux, som jeg iøvrigt finder urealistisk lavt selv til stuebelysning, bør farvetemperaturen være maksimalt 2000 K.

Iøvrigt kan jeg ikke se, hvad dette studie viser. 5 lux om dagen kræver næsten mørklægning, hvilken igen benytter, og lys på niveau med en overskyet dag fra kl. 18-23 om aftenen forekommer heller ingen steder, med mindre man har brug for en kraftig arbejdsbelysning, så hvad vil forskerne optimere på, og hvorfor fokuserer de ikke på lysets frekvenssammensætning? Det er f.eks. almindelig kendt, at lys i det blå og cyan område har meget stor betydning for melatonin produktionen, og her bør man specielt være opmærksom på LED belysning og baggrundslys til TV skærme, der ofte har en kraftig peak i det blå område, som forstyrrer melatonin produktionen, selv om den ikke er så synlig.

  • 8
  • 2

Et nyt studie fra Holland viser, at lys ikke bare påvirker sindet, men at det også påvirker kroppen kemisk.

Jeg tror lys påvirker kroppen først og den påvirker så vores sind.

Windows skifte "farve og lysstyrke" om "natten"; desværre har min krop en lidt anden døgnlængde end jorden, hvilket var nyttigt dengang 'engineering' var på den anden side af dammen (i Maynard); nu er det nærmest i vejen.

  • 1
  • 2

Kan forskellige spektralfordelinger have samme farvetemperatur?

De kan i hvert fald have manglende kontinuitet i spekteret, hvilket jo så vil betyde, at nogle bølgelængder er overrepræsenterede.

Man kan få en ide om det ved at kigge på lyskilden gennem en CD. De bittesmå huller bryder lyset op i en regnbueeffekt, som gør det muligt at se huller i spekteret. Prøv evt. med en gammeldags glødepære som reference - den har jævn spektralfordeling.

  • 6
  • 0

Artiklen angiver ikke hvilken farvetemperatur de testede ved, kun at de kiggede på forskellige Lux niveauer i deres undersøgelse. Men da det er de 460-480nm (blåt lys) der styre vores indre ur via gangliecellerne i vores øjne, giver det mening at sænke farvetemperaturen samtidig med at man sænkere lysstyrken. Jeg syntes at det der er en stor mangle ved undersøgelsen, at man ikke nævner hvilken farvetemperatur man har brugt i forsøgene. Mht. farvetemperaturen (Kelvin) kan du sagtens have forskelige farvede lys ved samme farvetemperatur, ses især på lyskilder med stor macadam step, hvor lyset både kan have grønlige eller rødlige nuancer. For at undgå dette bør man kun vælge LED lyskilder med macadam step 2 eller mindre.

  • 2
  • 0

Jeg syntes at det der er en stor mangle ved undersøgelsen, at man ikke nævner hvilken farvetemperatur man har brugt i forsøgene.

Helt enig, og der burde ikke blot være en farvetemperatur for de anvendte lamper i form af et enkelt tal, men en komplet spektralfordeling - ikke mindst på grund af den blå peak ved hvide LED lamper, som kan være mere eller mindre dæmpet, uden at man kan se det, fordi en kraftig blå peak bare kan maskeres af et fosfor med tilstrækkeligt af komplementærfarven gul/amber.

Uden den mindste angivelse af farvetemperaturen, som der heller ikke er i originalartiklen, er studiet efter min mening delvist ubrugeligt. På f.eks. mange plejehjem arbejder man netop med døgnrytmelys, og her fokuserer man i langt højere grad på lysets farvesammensætning over døgnet end på antal lux, som næsten giver sig selv. Man tilpasser jo lyset after behovet, og det er altså ikke 10 lux om dagen for nedrullede gardiner, og 1250 lux ved TV-tid.

  • 4
  • 2

Står det ikke i supplementary ?:

Jo. Jeg mente også at have set de 4000 K ét eller andet sted, men kunne ikke genfinde det.

Som det fremgår af Kruithof kurverne, er 4000 K dog fuldstændig vanvittigt ved 5-10 lux, og stadig mangler den meget vigtige spektralfordeling, som f.eks. Seoul Semiconductor har adresseret med deres SunLike teknologi - se http://www.seoulsemicon.com/en/technology/... . Deres gennemgang på den side er mange gange bedre og frem for alt langt mere brugbar i praksis end det, forskerne er kommet frem til.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten