Mørket har sænket sig udenfor, og vi tænder helt naturligt for hjemmets lamper. Vi bliver udsat for ekstremt meget kunstigt lys gennem en hel dag. Især om aftenen, hvor det ellers er vigtigt, at vores kroppe begynder at gøre sig klar til at skulle sove.
Et nyt studie fra Holland viser, at lys ikke bare påvirker sindet, men at det også påvirker kroppen kemisk. Det viser sig nemlig, at hvis vores indendørs belysning ligner dagslysets naturlige cyklus, hvor man kun bliver udsat for skarpt lys om dagen, men dæmper lyset om aften, kan det forhindre stofskiftesygdomme.
Studiet, der er lavet af forskere fra det medicinske center på Maastricht Universitet, er udgivet i år i tidsskriftet Diabetologia og undersøger relationen mellem menneskers påvirkning af kunstigt lys og deres stofskifte.
Her viser det sig, at en optimering af det indendørs lysmiljø, så det imiterer den naturlige daglys-cyklus, påvirkede blandt andet deltagernes blodsukker, blodtryk samt hormonet melatonin så positivt, at det kan være med til at forebygge og reducere antallet af mennesker i risikogruppen fra sukkersyge.
Studiet hviler på eksperimenterne med 14 deltagere, repræsenteret af kvinder og mænd i alderen 40-75 år. De var alle overvægtige og insulinresistente, men de var derudover ved godt helbred. Deres døgnrytme skulle passe med en sengetid på omkring kl. 23, og de skulle opnå omkring 7-9 timer søvn pr. nat.
Deltagerne blev indkaldt til eksperimenterne i perioden mellem juli 2018 og november 2019. Her gennemgik de af to omgange 40 timers runder, hvilket inkluderede to overnatninger i et respirationskammer.
Som det også fremgår af en pressemeddelelse på Diabetologis egen hjemmeside, havde forskerne mulighed for at måle deltagernes iltforbrug og kuldioxidproduktion i kammeret, hvilket gør det muligt at beregne det samlede energiforbrug og stofskifte-raten, når deltagerne sover (SMR). Hvert runde begyndte kl. 18 og sluttede kl. 12 på tredjedagen.
I første runde blev deltagerne eksponeret for skarpt lys (1250 lux) fra kl. 8-18, hvorefter de blev udsat for mere dæmpet lys (5 lux) fra kl. 18-23. I anden runde blev de udsat for en modsat lyscyklus med dæmpet lys om dagen og skarpt lys om aftenen. Under eksperimentet fik de serveret tre måltider, morgenmad kl. 8, frokost kl. 13 og aftensmad kl. 18.
Maden, de fik serveret, var bestemt ud fra deres daglige energibehov, baseret på deres SMR, som var målt under deres først ophold i kammeret. Deltagerne fik taget blodprøver før morgenmaden og aftensmaden, samt i de efterfølgende fire timer med 30 minutters intervaller for at kigge på niveauet af insulin, melatonin, triglycerider (fedt), og glukose. De fik målt deres hudtemperatur, bestemt kropsmasse og kropsvolumen, mens forskerne kunne aflæse deres søvnrytme ved hjælp af en aktigraf, der minder om et armbåndsur på armen.
Forskerne peger på, at kombinationen af skarpt lys i dagtimerne og dæmpet lys om aftenen påvirker blodtrykket til at variere i løbet af dagen. Det kan hjælpe med at forebygge kardiovaskulære komplikationer på længere sigt.
Når deltagerne havde været eksponeret for det skarpe lys om dagen, havde de inden aftensmaden et lavere blodsukkerniveau - modsat når de blev eksponeret for dæmpet lys om dagen og kraftigt lys om aften. Under måltidet havde de en højere SMR og øget kropsenergi, hvilket er positivt for deltagernes energiforbrug.
Deltagerne fik også målt deres hudtemperatur, da den kan fortælle noget om deres blodtryk. Når deltagerne havde været udsat for skarpt lys om dagen, havde de en nedsat hudtemperatur, hvilket er et tegn på et højere blodtryk. Når lyset blev dæmpet kl. 18, steg deltagernes temperatur, hvilket vil sige, at de havde lavere blodtryk. Det er godt for menneskets blodkredsløb, når blodtrykket varierer i løbet af dagen, og at det falder om aftenen.
Udsat for dæmpet lys om dagen, havde deltagerne efter aftensmaden, et reduceret blodsukkerniveau, et fald i SMR og energiforbrug. Frigivelse af hormonet melatonin, som er en del af vores søvncyklus, var også reduceret.
Hudtemperaturen sænkede sig også mindre i dagtimerne, og den sænkede sig yderligere ved det skarpe lys efter kl. 18. Dermed ses der ikke den favorable variation i blodtrykket eller et lavere blodtryk om aftenen, som gjorde sig gældende, når deltagerne blev eksponeret for skarpt lys om dagen.
Det kunne godt tyde på, at vi skal være meget mere bevidste om ikke kun indeklima, men også indendørs belysning. Udluftning og gode møbler er ikke nok, når man taler om vores helbred.
Som det fremgår i pressemeddelelsen, konkluderer forskerne:
»Disse resultater tyder på, at det indendørs lysmiljø hos insulinresistente individer kan modulere metaboliske parametre på en tid-på-dagen-afhængig måde og dermed påvirke metabolisk sundhed på lang sigt. I fremtiden er der behov for mere forskning for at udnytte potentialet i, at forskellig slags belysning i kontorbygninger og hjemmemiljøer kan forhindre stofskiftesygdomme.«
