Optaget falder på ingeniør-, it- og STEM-uddannelser: »Det er et dystert billede«

Illustration: DTU

Virksomheder mangler allerede i dag ingeniører til at udvikle grønne teknologier, og der er stor risiko for, at situationen forværres. For trods dette falder antallet af unge, der i år har fået plads på en af landets ingeniøruddannelser. Også antallet af optagne på it- og STEM-uddannelserne falder markant.

Det viser årets opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der netop er udkommet.

Faldet for de tre uddannelsesgrupper er mindre end det generelle fald i optaget på ni procent fra 2019 til 2022, men det vækker alligevel bekymring hos formanden for Ingeniørforeningen, IDA, Laura Klitgaard.

Hun kalder det for »et kraftigt benspænd for Danmarks vækstmuligheder« og påpeger, at kandidater med en it- og ingeniøruddannelse allerede i dag er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

»Danske virksomheder sukker allerede efter arbejdskraft på disse områder og er hensat til at stjæle medarbejdere fra hinanden. Med den forestående grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet, vil efterspørgslen på ingeniører og it-uddannede kun stige,« lyder det fra hende i en pressemeddelelse fra IDA.

I alt blev 5893 optaget på en ingeniøruddannelse i 2022 sammenlignet med 6333 sidste år svarende til et fald på syv procent. Otte procent færre er blevet optaget på diplomingeniøruddannelsen, mens seks procent færre er kommet ind på civilingeniøruddannelsen sammenlignet med sidste år.

Optaget på it- og STEM uddannelserne falder endnu mere med henholdsvis ni og ti procent. Dette sker, efter regeringen ellers i 2020 og 2021 havde sikret flere pladser til de studerende på grund af corona-situationen. Sammenlignet med 2019, altså før corona lukkede verden ned, falder optaget for ingeniør-, it og STEM-uddannelserne henholdsvis fire, to og seks procent.

»Nu er man hensat til at tænke tilbage på corona-perioden som en positiv periode, hvilket ikke giver mening,« lyder det fra Laura Klitgaard.

Illustration: Uddannelses- og Forskningsministeriet / Den Koordinerede Tilmelding

Læs også: Cowi må sige nej til CCS- og PtX-relaterede opgaver: Mangler procesingeniører

Formand: »Der skal noget politisk handling til«

Danmark kommer i 2030 til at mangle 13.000 uddannede kandidater inden for områderne ingeniør, teknik og it, viser en prognose udarbejdet af IRIS Group, HBS Economics og IDA. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.

Derfor er Laura Klitgaard bekymret for udviklingen.

»Der skal noget politisk handling til, for det er et dystert billede, der tegner sig. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi også kommer til at se et stigende optag, hvis erhvervslivets efterspørgsel skal imødekommes. Står der bare én kvalificeret ansøger til it- og ingeniøruddannelserne tilbage, er det udtryk for manglende klarsyn.«

Engelsksprogede uddannelser er lukket ned

Uddannelses- og Forskningsministeriet nævner selv, at »en stor del af udviklingen i optaget på STEM-, it- og ingeniøruddannelser« er »betinget af udviklingen i optaget på underliggende engelsksprogede uddannelser«.

For som følge af ‘Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser’ fra juni 2021 er alle engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser lukket på nær enkelte undtagelser. Det rammer det samlede optag på alle uddannelserne.

Optaget på både de engelsksprogede STEM- og it-uddannelserne er faldet med 39 procent sammenlignet med før corona-perioden, hvor verden lukkede ned. Blandt ingeniøruddannelser er optaget faldet for både engelsksprogede og ikke-engelsksprogede uddannelser med henholdsvis 17 og 3 procent (-141 og -136 optagne).

Ministeriets forklaring giver Laura Klitgaard ikke meget for.

»Om det er nedlagte engelsksprogede uddannelser eller ej, er underordnet. Realiteten er, at et lavere optag på it- og ingeniøruddannelserne, vil komme til at gøre ondt.«

Illustration: Uddannelses- og Forskningsministeriet / Den Koordinerede Tilmelding

Opdateret klokken 13.50 med afsnit om undersøgelse på kommende mangel på medarbejdere med tekniske kompetencer. Rettelse 29. juli 2022 klokken 13.22: Tidligere stod der: 'I alt blev 5893 optaget på en ingeniøruddannelse i 2020'. Det er nu rettet til det korrekte årstal 2022.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med den forestående grønne omstilling og...

dén er dog nok sat lidt på vågeblus i de nærmest kommende år (afhængigt af hvorledes begrebet konkret afgrænses)!?

  • 3
  • 14

lige meget,hvad,vilken omstilling,det rammer er det en trist udvikling. som, måske bedst, kan fanges,ved at uddanelses institutionerne,gør mere reklamme, ude i folkeskolerne. vingegaards cykel design, er ingeniørkunst og der er mange gode eksempler. fra den virkelige verden. så ud af start hullerene STEM i må gøre lidt selv.

  • 1
  • 2

Antallet der optages fra år til år siger jo intet om om de unge vælger en bestemt type uddannelse til eller fra når man ikke har det mest grundlæggende tal .. nemlig hvor mange der kunne søge en uddannelse. Hvis der er 10.000 færre i puljen der kunne søge ind på en uddannelse så vil alle jo få færre studerende så uden i det mindste at kende det tal så er resten af tallene intet sigende.

  • 28
  • 0

juli 2022 har 79.737 søgt om optagelse til de videregående uddannelser. Sidste år var det 93.388,hvilket svarer til et fald på 15 pct.

En fald på knap 15 %. Måske bør vi lige tage formlen igen?

100 - ("i år" * 100 / "sidste år") = "fald i %"

Ingeniøruddannelserne har dog klaret sig relativt bedre; idet det total fald er på 14% og faldet for ingeniører kun er på 7%.

Det fæle er sygeplejerskerne, hvor faldet er på 19%. Intet under at der er lang ventetid på lægekonsultationer og hospitralsindlæggelser - der ikke er akutte.

Dannelsesrejser (udstationering) gik af mode, dengang danskerne fandt på, at de selv er verdens dygtigste og bedst uddannede - en sandhed med modifikationer.

  • 13
  • 0

Takker for tallene men de er jo også kun delvis brugbare. Det tal der mangler er hvor mange der kunne søge ikke hvor mange der har søgt. Det tal er nok i praksis umuligt at finde men en simplere version er antal fødte i en årgang. Falder antallet af personer i en årgang vil det jo betyde at mængden der kan søge optagelse bliver mindre og det skal der jo så korigeres for når man taler om stigning eller fald af ansøgere. Regnestykket er i virkeligheden ikke så enkelt som så..

  • 11
  • 1

Istedet for at stille spørgsmål kunne du jo selv prøve at bruge 5 min på at finde et svar på dine spørgsmål du så kunne berige os andre med ...

Nu er det ikke til at sætte billeder ind så her er lidt data fra https://www.statistikbanken.dk/FODV

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

67 619 66 113 66 218 67 054 65 304 63 994 64 548 64 587 64 244 64 933

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

64 083 65 034 62 816 63 409 58 999 57 913 55 872 56 867 58 199 61 613

2017 2018

61 396 61 476

beklager formatet

  • 3
  • 0

Det er antal levendefødte far 1997 og til og med 2018

Der er så en hel del andre spm. Men at folk ikke har kunnet rejse under C19 og istedetfor er startet med at læse er nok en del af forklaring. Og at nu verden er lidt mere åben har det så ændret sig.

  • 5
  • 0

...er f.eks. blevet optaget på et studie på universitetet sammen med ca. 130 andre. Men der var tæt på 400 ansøgere, så det reelle optag er altså (i det mindste på denne IT retning) begrænset af studiepladserne.

Jeg gad vide hvordan det ser ud generelt.

Er der i praksis færre studie pladser på IT retninger på universiteterne end tidligere? Der er jo lukket 10% af studie pladserne som blev sendt ud i provinserne.... er der ledige pladser der?

  • 7
  • 0

apropos provinsen.

Husk nu at København er den største jyske by i provinsen :-)

spøg tilside

Det er dtu, ku,(itu slap vist), au, aau og sdu der skal flytte nogle/dele af uddannelser væk fra deres hovedcampus.

Så udtrykket med provinsen er lidt old school ...

  • 3
  • 1

Det er jo ikke bare STEM-uddannelserne der mangler studerende. Også alle velfærdsuddnnelsene mangler optag. Så måske er det et generationsproblem - at de unge i dag har det som PeterPlys: Søger honningkrukken uden at skulle arbejde for det ? Eller måske lidt kættersk: "Verdens Højeste SU" er måske fejlen ?. Når tingene er gratis devalueres de jo i almindelig folkeligt omdømme. Måske skal uddannelse gøres mere elitært og attraktivt før det rigtigt fanger igen ? - det var vel en overvejelse værd. Måske HAR dettte gratisprincip sejret sig ihjel og er ved at kvæle det velfærdssamfund der skabte monsteret.

  • 4
  • 3

Jeg kan ikke kloge mig på om der mangler studerende eller lign. Men jeg kan konkludere at optaget var langt mindre end antal ansøgere, og at optagelses karakter gennemsnittet er steget med næsten 1 for den pågældende uddannelse som min datter blev accepteret på.

Så der er altså et eller andet der også spiller ind!

  • 1
  • 0

Hvis gassen går af VE luftskibet gradvis over de næste tre-fem år bliver der ikke ingeniørmangel idet nogen af de fritstillede sikkert vil kunne omskoles til andre nyttebringende gøremål. Så er læreanstalterne også sikret beskæftigelse .

  • 3
  • 11

Tror problemet er at de unge ikke tror på der er et godt betalt job for enden af uddannelsen.

Husk på ved beder de unge satse 2-4 år på en uddannelse, på su ikke løn og derefter har de 1 måske 2 år til at finde job indenfor området ellers har de levet på fattigdom niveau på 2-4 år, uden at blive belønnet for det.

Næste problem er lønnen, hvad giver 4 års uddannelse dig, sammenlignet med fabriksarbejde eller lagerarbejde. Husk folk der er villig til at tage 4 års uddannelse, sikkert også tager masser af overarbejde.

Nu har vi lige haft it boblrn, finanskrise og nu kommer der måske en ressision, er det ikke let at finde store mængder folk der kan fortælle dig om deres lange uddannelse, ved samlebåndet.

  • 2
  • 5

Jeg ser det faktisk som en fordel, hvis en større procentdel af de unge vælger job's som ikke nødvendigvis kræver lange uddannelser.

Tidligere har det været sådan at stort set alt manuelt arbejde er blevet outsourcet, med de fordele og specielt ulemper det har. Et højteknologisk samfund kan ikke eksistere uden et lavteknologisk fundament, og der er der tilstadighed brug for personale.

Så hatten af for alle daglejere og alle med korterevarende uddannelser, alle som ønsker at arbejde!

I er altså lige så vigtige for at samfundet kan fungere som alle dem med lang uddannelse, og i mange tilfælde endda vigtigere!

  • 9
  • 0

Måske er det noget med tidsånden, at mange unge mennesker ganske tydeligt kan se at "Eliten", politikerne, Folketinget, folk med magt og penge, nationalstater, alle disse aktører med adgang til den bedste viden, agerer som om at der slet ikke er nogen fremtid efter de har været der?

Man kunne jo tænke ting som: "Hvad ved de som jeg ikke ved?", eller, "Hvorfor tage en hård og lang STEM uddannelse, indrettet mod at forbedre verden, når ingen rigtigt er interesseret i det?"

Så de unge mennesker tænker måske snarere noget i retning af at: "Tiden er kort, mine rigtige interesser er at stå på snowboard, møde folk, og rejse. Hvad er den korteste vej til mest muligt af netop de ting?".

Svaret på det spørgsmål er måske et 3F-job på et lager hos IKEA?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten