Optager et løvtræ mere CO2 end et nåletræ?

Mark W. Nielsen spørger, om der er forskel på forskellige træers evne til at optage CO2:

"Træer optager og lagrer CO2, som frigives igen ved træets død eller afbrænding. Men hvor stor en mængde CO2 er et træ egentlig i stand til at optage, og er der forskel på de forskellige træsorters evne til at optage CO2? Er der f.eks. forskel på nåletræer og løvtræer?"

Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet, KU, og siden 2005 medansvarlig for Danmarks Skovstatistik, svarer:

"Ja, det er rigtigt, at træer som en del af fotosyntesen optager CO2 i lighed med alle andre grønne planter. Kulstoffet bindes i træets løv, grene, stamme og rødder i form af cellulose og andre organiske forbindelser. Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år. De fleste andre planter visner om efteråret, hvorefter plantedelene rådner og det bundne kulstof atter frigives som CO2.

Der er stor forskel på, hvor meget det enkelte træ kan binde af CO2. Mængden afhænger af træets størrelse og dets rumtæthed. Eksempelvis vil en stor rødgran med en diameter i brysthøjde på 50 cm og en højde på 26 m binde kulstof svarende til ca. 2,2 tons CO2-ækvivalenter. En tilsvarende bøg vil binde 4,3 tons CO2-ækvivalenter. De største bøgetræer kan dog blive langt større end de største rødgranner og derfor binde langt mere CO2.

Hvilke træarter er så de bedste CO2-bindere? De fleste nåletræer vokser hurtigere end løvtræerne. Således er en almindelig tilvækst for rødgran 14 m3/ha/år i gennemsnit over en omdrift, mens den er 10 m3/ha/år for bøg. Dette giver en årlig binding på 18 og 12 tons CO2/ha/år for hhv. rødgran og bøg.

Imidlertid er omdriftstiden (dvs. tiden fra plantning til hugst) for rødgran 50-70 år, mens den for bøg almindeligvis er over 100 år. Således binder en bøgbevoksning kulstoffet over en længere periode, og der vil i reglen være mere kulstof bundet i en bøgebevoksning. I Danmark er den gennemsnitlige kulstofmængde i rødgranbevoksninger svarende til 232,1 tons CO2/ha, mens den for bøgebevoksninger er 481,8 tons CO2/ha.

Det afgørende er imidlertid ikke kun størrelsen af lagret i skoven. Træer der fældes i skoven bruges i byggeriet og industrien samt til produktion af energi. Når træ anvendes i en bygning eller i møbler lagres kulstof bundet i produkterne over meget lange tidsrum og erstatter materialer som stål og beton, der er meget energikrævende at fremstille.

Når træ afbrændes, erstatter den producerede energi en tilsvarende mængde energi fra afbrænding af olie, naturgas eller kul, der ville lede til en udledning af CO2. Hvis træerne i skovene ikke fældes, vil de efterhånden dø en naturlig død og den samlede CO2 lagring på et tidspunkt modsvares af den samlede udledning fra nedbrydningen af det døde ved."

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet

Emner : CO2

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

der hvor den gør mest gavn, nemlig under trætoppehøjde.

CO2 er selvfølgelig en klimagas, men CO2'en alene kan ikke forhindre at udstrålingen f.eks. i golde ørkener er enorm i nattetimerne, til trods for at indholdet i atmosfæren er 390 PPMv CO2. Brændende varm om dagen og pisse koldt om natten.

Hvis det var muligt at fjerne al vanddampen over Danmark St. Hans aften, ville der være en ekstra god grund til at tænde bål, det ville simpelthen være så koldt, at de planter og vækster der kan fryse ville få frostskader.

Iøvrigt fortæller NASA's Nimbus-satellitter at absorbtions området for CO2 ved 325 PPMv for 84,5 % mættet, der sidste 15.5 % er forlængst passeret ved 390 PPMv.... Så hvor kommer den 'såkaldte globale opvarmning fra', det er ehvertfald ikke fra CO2'en.

De kommende årtier vil vise sig at blive en prøvelse for alt Nord for 50 grader Nord.... PDO'en og NAO er/går i negativ fase og solens aktivitet er p.t. for nedad gående.....NASA har igen (feb. 2011) nedgraderet sol max i 2013 til 58 solpletter i gennemsnit.... Det er mindre end halvdelen af normalen.... Hvis den 24. solcirkel fortsætter med samme trend...bliver det rigtigt koldt.

Mvh

  • 0
  • 0

Det betyder vel at hurtigtvoksende planter så som pil eller græs er bøge og nåletræer langt overlegent i evne til at binde mest CO2 på kortest tid!?

Tropiske træer er langt bedre, da de vokser hele året, og vedet er tunger.

  • 0
  • 0

Det kan undre at beskyttelse og bevarelse af skov og naturarealer ikke har højeste prioritet i Danmark, set i forhold til hvor stort Co2 tabet er når de inddrages til byggeri og landbrug m.m

  • 1
  • 0

Det kan undre at beskyttelse og bevarelse af skov og naturarealer ikke har højeste prioritet i Danmark, set i forhold til hvor stort Co2 tabet er når de inddrages til byggeri og landbrug m.m

  • der inddrages ikke skov til landbrugsformål her i landet. Der fjernes derimod store landbrugsarealer til golfbaner, veje, byggepladser etc. - mange af vejene skærer gennem biotoper, der forringer den vilde flora og fauna. Men selv om skov blev erstaqttet med landbrugsarealer, ville CO2-regnskabet være det samme hver ha binder lige store mængder CO2 enten det er skov eller hvede. Forskellen ligger alene i omsøtningshastigheden på træ og tørstof fra landbrugsplanter.
  • 0
  • 0
  • der inddrages ikke skov til landbrugsformål her i landet.

Per, du har sikkert helt ret. Jeg ved i hvert fald ikke bedre. Men når man ser på, hvordan (nogle) landmænd har mere end svært ved at holde fingrene (læs: ploven) fra vejrabatter, banedæmninger, dyrkningsfri bræmmer langs vandløb, etc., så kan man godt få den tanke, at det kun er fordi det er for besværligt at "pløje træer op", at de ikke også gnaver et par meter af skovbrynet hvert år. Et er sikkert; det kunne gøre meget for erhvervets anseelse og omdømme, såfremt man blev bedre til at holde sig på egen jord.

Der fjernes derimod store landbrugsarealer til golfbaner, veje, byggepladser etc. - mange af vejene skærer gennem biotoper, der forringer den vilde flora og fauna

Helt enig! En golfbane er i øvrigt endnu mere kedelig at kigge på, end en dyrket mark - og uendeligt meget mere meningløs!

  • 0
  • 0

Sidste del af Thomas Nord-Larsens svar, som handler om lagring af kulstof i træprodukter og om træernes naturlige død sat op mod brug til energi, synes jeg er lidt ensidigt.

Noget kulstof i træprodukter kan lagres lang tid, men det meste lagres ikke så længe (ifølge The Wilderness Society USA kan det være så lidt som 1 % af træets biomasse, der er tilbage efter 100 år, se rapport her: http://wilderness.org/files/Wood-Products-...). Blev træet ikke fældet, ville det sandsynligvis opbevare kulstoffet i meget længere tid i vedmassen, før det dør og omsættes, end hvis det laves til et træprodukt eller brændes til energi. Samtidig ville hele skoven samlet blive ved med at ophobe kulstof i lang tid efter den alder, hvor den normalt bliver omdrevet.

Derudover har det meget stor betydning for vores skoves biodiversitet, om vi vælger at lagre vores kulstof i levende og døde træer i skoven, eller anvende træet til møbler, huse og brændsel.

Træ fra skånsom skovdrift kan rigtignok være et mere klimavenligt alternativ til kul og beton, men vi skal tage højde for at der potentielt kunne ophobes meget kulstof i skovene, hvis vi fældede mindre eller slet ikke - og samtidig ville det være rigtig godt for vores natur. Så nøglen til en effektiv klimaindsats, der også er skånsom for skovenes biodiversitet, er generelt at vi nedsætter forbruget af energi og materialer og til gengæld sætter holdbarheden af vores produkter op.

Den pointe synes jeg manglede i svaret.

Hør Karsten Thomsen uddybe på http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendel...

Venlig hilsen Rebecca Ettlinger, frivillig i Nepenthes

  • 0
  • 0

Det beskrives, at tilvæksten for f.eks. rødgran er 14 m3/ha/år, men at de binder 18 tons CO2. Så kan jeg ikke rigtigt forstå, hvordan det kan være, at rødgran kan flyde på vand? Hvis forklaringen er, at bindingen også inkluiderer den CO2, der er bundet i rødderne, så burde tilvæksten vel også have dem med?

  • 0
  • 0

@Peder,

@Per

Du skriver at der fjernes store landbrugsarealer til golfbaner, veje, byggepladser etc. - hvor stort et areal mener du der er tale om årligt?

  • tallene findes i "Danmarks Statistik" - gennem en lang årrække har det ligget på cas. 20.000 ha årligt - i visse år omkring 50.000 ha. Tallene herfra kan hentes på nettet. Man skal naturligvis værne om vore naturarealer, men med den nedgang i landbrugsareal, vi har set siden midt i 50-erne, så vil det gå ud over både flora og fauna. Når en ny vej deler markarealerne får dyrene i naturen ringere vilkår, man bliver dræbt i trafikken etc.
  • 0
  • 0

Hvis man fælder og bruger mere skov end man planter og fornyer, afgiver skovene mere CO2 end de binder.

Kun hvis der dannes stabile kulforbindelser eller rent kul, som ikke brænder af til CO2, kan skove optage CO2 en længere tid.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Rebecca Bolt Ettlinger:

Træ fra skånsom skovdrift kan rigtignok være et mere klimavenligt alternativ til kul og beton, men vi skal tage højde for at der potentielt kunne ophobes meget kulstof i skovene, hvis vi fældede mindre eller slet ikke - og samtidig ville det være rigtig godt for vores natur

Da jeg og min norske kone flyttede her til hendes fødegård i Norge for næsten 40 år siden, kom jeg fra et radiaklt 68er studentermiljø i Danmark, hvor jeg havde lært alle de politisk korrekte ting om miljø og politik. Jeg fik nu pludseligt ansvar for omkring 150 ha. hvoraf godt 80 ha skov, som jeg havde ambitioner om at drive, så nordmænd kunne se, hvordan man "tog vare på naturen". For at have den faglige status for min "propaganda" tog jeg en skogtekniker-uddannelse, som jeg suplerede med grundige teoretiske studier, så jeg en tid nok havde samme kompetence som en skovbrugskandidat - i hver fald mht. de biotoper som den, jeg bor på.

Da klimaspørgsmålet kom på dagsordenen, blev jeg regnet som så kvalificeret på mit biologiske speciale, "biologiske processer i jordbunden", at jeg af skovbrugsmyndighederne blev bedt om at lave et notat til brug for "Agenda 2000" - altså CO2-planlægningen i forbindelse med Kyotoaftalen.

Med min viden og lange praktiske erfaring - jeg har gjort alt arbejde i min egen skov plus andres - kan jeg sige: Det er fuldstændig udenfor enhver diskussion, at både tilvækst og stående vedmasse i en granskov er stigende, jo mere intensivt der bliver hugget og tyndet til maksimal økonomisk afkastning. - Det samme gælder i en bøgeskov - dog med lidt mindre forskelle.

Heroppe bliver al kvalitetstømmer brugt til at bygge huse af. Det er kun tømmer, der er skævt, råddent, alt for mange knaster, stor afsmalning eller skadet af insekter og fugle, der går til papir, hvor man kan regne med, at det ender sit "liv" nogenlunde lige så hurtigt som, hvis det havde rådnet i skoven. - Papiret dog først efter at have afleveret energiindholdet i et forbrændingsanlæg. - Selv har jeg mange gamle tømmerhsue på gården, hvoraf det største bolighus er på 600 m2 boligareal, og hvor der ikke er rådnet en eneste stok, selv om det er næsten 200 år gammelt.

"Gavntræ" vil vare i gennemsnit omkring 50 år, før det bliver kasseret og brændt, hvilket betyder, at jo mere intensivt skoven dyrkes, jo mere carbon lagres, da det også giver langt den største andel af "gavntræ". - Selv i en tropisk regnskov i Brasilien, gælder det samme, hvis man hugger den ned og planter hurtigtvoksende eukalytus til papirfremstilling. - At man så hurtigt må bruge gødning for at opretholde væksten, og at biodiversiteten bliver nær nul, er så en anden ting.

Hvis jeg ikke var så gammel en mand, der ikke har let for at være bitter, så ville jeg have været meget bitter på de "forstå-sig-påere", der vildledte mig om "miljø" og "maoismens velsignelser" - og som derfor fik mig til at modarbejde det, jeg egentlig ville, i over 10 år. - Derfør burde dine påstande dræbes effektivt og graves ned, så ingen nogensinde ser og hører dem igen.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

@Peter,

Per, du har sikkert helt ret. Jeg ved i hvert fald ikke bedre.

Men når man ser på, hvordan (nogle) landmænd har mere end svært ved at holde fingrene (læs: ploven) fra vejrabatter, banedæmninger, dyrkningsfri bræmmer langs vandløb, etc., så kan man godt få den tanke, at det kun er fordi det er for besværligt at "pløje træer op", at de ikke også gnaver et par meter af skovbrynet hvert år. Et er sikkert; det kunne gøre meget for erhvervets anseelse og omdømme, såfremt man blev bedre til at holde sig på egen jord.

Enig, blot er der ingen landmænd, der pløjer hverken vejrabatter eller banedæmninger - heller ikke dyrkningfrie bræmmer. Det er ulovligt, det vil de få store bøder for - og hvorfor skulle man spilde tiden på arealer, man ikke må dyrke? De er enkelte eksempler på at landmænd har pløjet fredere arealer op, det skal der naturligvis gribes hårdt ind overfor. Mon ikke du hentyder til en gammel "sportsgren" hvor man gnavede sig lidt ind på skellet til naboen med hesteploven?

@Leo, jeg kender ikke tallene, men derimod hvordxan man beregner dem. 1 tons træ indeholder ca. 500 kg C Når 500 kg C brænder, bliver det til CO2 - beregningen ser således ud:

500 kg C + O2 --> 500 kg x 44/12 CO2 = ca. 1800 kg CO2 idet atomvægtene for C er 12 og 16 for ilt.

Der skal altså bruges ca. 1800 kg CO2 for at producere 1 tons træ - og 1 kbm træ vejer ca 600 kg. Du har ret i, at der er tilvækst for rødderne. Men på et eller andet tidspunkt brænder træet, så frigives det igen. Kun skove under opvækst binder CO2, en udvokset skov gør ikke.

  • 0
  • 0

Jeg formoder at du er enig med mig i at vi skal værne om naturen og beskyttede arter der er i tilbagegang. Har du et forslag til hvordan det kan gøres Per?

Kan du henvise mig direkte til de tal der viser tabet på 20.000 ha og 50.000 ha, jeg er klar over at det er cirka tal.

  • 0
  • 0

Kan du henvise mig direkte til de tal der viser tabet på 20.000 ha og 50.000 ha, jeg er klar over at det er cirka tal.

http://www.danmarksstatistik.dk/ kan du finde de enkelte tal. F.eks var landbrugsarealeti 2000 på 2.647.000 ha I 2009 var det på 2.424.000 ha hvilket svarer til en nedgang årligt 22.300 ha i gns. Man skal lige paasse på at se efter i fodnoterne om tallene indeholder brak etc.

Mit bud på naturværn er (meget kort og unuanceret i farten) Væk med Skarven, den ødelægger alt for meget - f.eks. den sidste danske urskov med aner tilbage til Istiden - træerne på øen i Brændegård Sø er skidt væk i en mødding, som disse skadefugle henter langvejs fra de har ødelagt fiskelivet i den store sø, hvor et par fiskere tidligere kunne leve af.

Fjern en del rovfugle, der er for mange af dem. Vi har stort set ingen sangfugle her i kvarteret mere - solsorten og stæren er væk. Det sørger nogle få spurvehøge, masser af krager og en del skader for. Vi sprer ganske vist net over kirsebærtræer og jordbær, men mange mener det er en høj pris. Begræsninger på jagt og adgang til mange naturområder, hvor der vader en masse mennesker rundt og forstyrrer fauna og flora.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke rigtigt få dine tal til at stemme Per

2009 2.623 975 2000 2.646 982

23000 hektar, et gennemsnit over 9 år på 2.566 ha om året

  • 0
  • 0

@Peter,

[quote]Per, du har sikkert helt ret. Jeg ved i hvert fald ikke bedre.

Men når man ser på, hvordan (nogle) landmænd har mere end svært ved at holde fingrene (læs: ploven) fra vejrabatter, banedæmninger, dyrkningsfri bræmmer langs vandløb, etc., så kan man godt få den tanke, at det kun er fordi det er for besværligt at "pløje træer op", at de ikke også gnaver et par meter af skovbrynet hvert år. Et er sikkert; det kunne gøre meget for erhvervets anseelse og omdømme, såfremt man blev bedre til at holde sig på egen jord.

Enig, blot er der ingen landmænd, der pløjer hverken vejrabatter eller banedæmninger - heller ikke dyrkningfrie bræmmer. Det er ulovligt, det vil de få store bøder for - og hvorfor skulle man spilde tiden på arealer, man ikke må dyrke?

De er enkelte eksempler på at landmænd har pløjet fredere arealer op, det skal der naturligvis gribes hårdt ind overfor.

Mon ikke du hentyder til en gammel "sportsgren" hvor man gnavede sig lidt ind på skellet til naboen med hesteploven?[/quote] Nej, jeg hentyder såmænd blot til det fænomen der kan observeres år efter år - frem til nu - på markerne omkring min fødeby. Jeg har svært ved at tro, at det skulle være noget enestående for lige netop dét område.

  • 0
  • 0

Jeg noterer mig også den samme tendens til lige at tage en 20-30 cm af rabatten en gang imellem. Jeg forestiller mig at de bortforklarer det med at det passer bedre med pløjningen.

Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har hørt om en landmand der fik en stor bøde for at have pløjet noget som helst op. Og jeg har meget svært ved at tro at det er fordi, der ikke bliver pløjet noget op.

  • 0
  • 0

Det er ikke ualmindeligt at der bliver pløjet et godt stykke indover offentlig ejede arealer specielt vejrabatter, på bekostning af rabattens ofte ganske fine flora. Hvad værre er, at tiltrods for at gravhøjene er beskytte med en 2 meters zone for at beskytte randsten og grave ved højens fod er det desværre meget almindeligt at se en opdyrkning helt ind i højen.

  • 1
  • 0

@Peter m. fl.

Jeg noterer mig også den samme tendens til lige at tage en 20-30 cm af rabatten en gang imellem. Jeg forestiller mig at de bortforklarer det med at det passer bedre med pløjningen

  • Man må naturligvis kun pløje til skelpælen, ellers vanker der da en bøde, hvis sagen anmeldes. Det gælder for alle eksempler. Det er ikke et stort problem - et langt større problem er at man færdes inde på landmandens marker, og det svineri som henkastede øldåser i græsmarker kan forårsage. En tur gennem finsnitteren og så dør nogle husdyr af de skarpe genstande. Desværre er øldåer at aluminium, der ikke kan stoppes af de indsatte magneter.

@Peter, vi er enige om, at der skal vanke alvorlige bøder, når reglerne for omgange med gravhøje overtrædes. Hammeren falder prompte når inspektionen på et elle randet tidspunkt kommer forbi. Det idømmes rødt kort omgående. Ofte er andre landmænd gode til at sørge for at sådanne ting sker, man prøver mange steder at holde selvjustits, men der er selvfølgelig også blandt landmænd nogle ganske enkelte, der er lidt udenfor pædagogisk rækkevidde.

Så skal det vel lige nævnes, at det desværre er en gratis omgang for en miljøorganisation at anmelde en landmand - også i tilfælde at at klagen er grundløs. De sager er der faktisk rigtig mange af - det koster penge for landmanden men er gratis for DN o.a. interesseorganisationer, der klager over alt muligt. Omkostningerne ved grundløse klager burde betales af klageren.

  • 0
  • 0

Et lidt forsinket svar - jeg må have gjort noget forkert da jeg forsøgte at uploade svar i søndags - men anyways:

Jeg fastholder mine hovedpointer: - at urørte skove kan oplagre langt mere CO2 end skove i drift, og at urørte skove samtidig leverer langt flere levesteder for de mangfoldige vækster og sjove kræ, som vi kalder biodiversitet. - at vi derfor skal fokusere på at reducere vores samlede behov for materialer og energi for at optimere vores kamp for klima og biodiversitet.

Den første pointe var du uenig i, Peder Wirstad, for du skrev : "Det er fuldstændig udenfor enhver diskussion, at både tilvækst og stående vedmasse i en granskov er stigende, jo mere intensivt der bliver hugget og tyndet til maksimal økonomisk afkastning. - Det samme gælder i en bøgeskov - dog med lidt mindre forskelle."

Jeg har i et kursus om skovøkologi lært at det modsatte, i alt fald om bøgeskov, eksemplificeret i Suserup skov på Sjælland, som lagrer over tre gange så meget kulstof som en gennemsnitlig bøgeskov i Danmark alene i det stående ved. Det samme var tilfældet i et meget rigt skovområde, som jeg har besøgt i Schweiz. En "gennemsnitlig" urørt skov ved vi ikke meget om på vore breddegrader; forskellen vil nok ikke være helt så stor, men den vil helt sikkert være betydelig.

Derudover har der både i Suserup og i den schweiziske skov været en ganske betydelig årlig ophobning af kulstof i de år, der er gået siden skoven blev ladt urørt - gennemsnittet er ikke meget forskelligt fra gennemsnitstilvæksten under drift. Det virker logisk, at tilvæksten i i alt fald den levende biomasse med tiden må aftage i en urørt skov, men det tager altså lang tid (i disse tilfælde mindst 60 og 150 år).

Herudover skrev du: "Gavntræ" vil vare i gennemsnit omkring 50 år, før det bliver kasseret og brændt, hvilket betyder, at jo mere intensivt skoven dyrkes, jo mere carbon lagres, da det også giver langt den største andel af "gavntræ". - Selv i en tropisk regnskov i Brasilien, gælder det samme, hvis man hugger den ned og planter hurtigtvoksende eukalytus til papirfremstilling. - At man så hurtigt må bruge gødning for at opretholde væksten, og at biodiversiteten bliver nær nul, er så en anden ting."

Her vil jeg igen stille spørgsmålstegn ved dine facts. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan give øget CO2-lagring at fælde en regnskov (hvor der kan være langt over 100 tons kulstof per hektar) og erstatte den med en plantage med langt mindre kulstoflagring i selve plantagen (måske 30 % eller mindre af det oprindelige) og dertil lægge lagring i træprodukter af tvivlsom holdbarhed. Eukalyptus plejer ikke at blive til langtidsholdbare produkter, og det hårdttræ fra den oprindelige skov, der bliver til virkeligt langtidsholdbare produkter, er nok en ganske lille procentdel af den samlede biomasse. Generelt er gavntræet forstået som langtidsholdbare produkter (+15 år) som regel kun en lille del af den mængde træ, der bliver nedbrudt efter skovfældning.

Så har jeg nørdet tal og definitioner nok. Tilbage til overblikket: Overordnet giver jeg dig og Thomas Nord-Larsen ret i, at vi selvfølgelig skal bruge træ til at fortrænge kul, plastic og stål hvor det er nødvendigt og kan lade sig gøre. Vi skal bare ikke glemme, at brug af træ også har en CO2-omkostning i forhold til at lade skoven stå, hvorimod den urørte skov leverer en masse ekstra goder, især biodiversitet. Så vi skal bruge vores træ effektivt og med omtanke - helt sikkert noget du vil være enig i.

De bedste hilsener Rebecca

  • 0
  • 0

2010: Landbrugsarealer, iflg. Statisk Årbog: 2.889.785 ha. svarende til 66,34 % af Danmarks samlede areal. Til sammenligning udgør det, som kaldes "kunstige overflader" 9,75% (byer, veje, industri, landingsbaner osv.) Til endnu en sammeligning med andre lande i Europa, udgør landbrugsarealet i Holland 45 % af deres samlede areal.........

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke få regnskabet til, at passe. Ud fra alle tilgængelige oplysninger. Regnstykke: 1 menneske udleder ca. 12 tons CO2. 1 træ OPTAGER ca. 10 tons CO2. For HVERT menneske er der 6.200 m2 SKOV.= 1 fodboldbane. i denne skov vokser ca. 1200 træer a. 5m2 pr. træ.

  • 0
  • 0

fortsættes, D.v.s. denne lille skov optager 1200x10 tons= 12000 tons CO2. Enten kan jeg ikke regne eller også er alle dommedagsfrafetierne helt hen i skoven. Selvfølgelig skal vi mennesker ikke svine. Hvordan vil videnskaben forklare og evnt. få mig ud af mine frustationer., så jeg forståer "regnskabet". Brian

  • 0
  • 0

Peder Størup og Birgit Bak, ved et tilfælde ser jeg der er lidt liv i en gammel tråd - her er en opdatering af debatten om landbrugsarealets størrelse.

2010: Landbrugsarealer, iflg. Statisk Årbog: 2.889.785 ha. svarende til 66,34 % af Danmarks samlede areal. Til sammenligning udgør det, som kaldes "kunstige overflader" 9,75% (byer, veje, industri, landingsbaner osv.) Til endnu en sammeligning med andre lande i Europa, udgør landbrugsarealet i Holland 45 % af deres samlede areal.........

  • der er fejl i jeres statistiske gymnastikøvelser vedrørende landbrugsarealerne. Måske skyldes fejlene en mistolkning at tallene vedrørende indførelse af brakordningerne og deres bortfald? I hvert fald er de korrekte tal følgende:
Landbrugsarealet er ikke 68% - men ca. 60%.

2003 ...... 2771.000 ha 2005 .......2777.000 - 2007 ...... 2731.000 - 2011........2423.000 ha

2012........2400.000 -
I gennemsnit fra 2003 til 2012 er der forsvundet 371.000 ha landbrugsarealer - i gns. 421.000 ha/år

Se også:

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame...?

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/200... http://naturerhverv.fvm.dk/visningsside.as...

At Peder kan få det til 2566 ha/år må vist siges at betyde "ikke bestået" i regning . Eller et argument for at få flere landbrugsarealer fjernet?.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten