Optag på STEM-uddannelser falder som ventet: IDA-formand og AU-dekan er bekymrede

Illustration: ITU

Optaget på landets videregående uddannelser faldt generelt i 2021 sammenlignet med rekordåret 2020, og det største fald skete på ingeniør- og andre STEM-uddannelser. Det viser tallene for årets optag på videregående uddannelser opgjort af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Alligevel vækker antallet af optagne på STEM-uddannelserne glæde hos både uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), og dekan for bacheloruddannelserne på DTU, Lars D. Christoffersen.

For sidste år blev der ekstraordinært oprettet omkring 4.000 ekstra studiepladser, der blandt andet var målrettet STEM-området. Derfor er antallet af optagne forventelig lavere end i 2021, hvor antallet faldt med 788 optagne svarende til fem procent, lyder det i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Illustration: Undervisnings- og Forskningsministeriet

Til sammenligning faldt tallet for optagne på ikke-STEM-uddannelser fra 2020-2021 på to procent.

Sammenlignet med 2019, altså det seneste år før corona-krisen, er der imidlertid tale om et højere antal optagne. Det lægger sig i forlængelse af en støt stigende kurve i antallet af optagne på en STEM-uddannelse sammenlignet med tidligere år.

»Efterspørgslen fra erhvervslivet på it- og tekniske kompetencer er stigende. Derfor er det rigtig godt, at den overordnede positive trend med flere STEM-uddannede – og ikke mindst STEM-uddannede kvinder – fortsætter,« lyder det fra uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), i en pressemeddelelse.

Illustration: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fra 2020 til 2021 faldt optaget af mænd på STEM-uddannelserne med seks procent, mens tallet for kvinder kun var tre procent, og set over en årrække er andelen af kvinder, der bliver optaget på en STEM-uddannelse, steget markant.

I 2021 er 34 procent af alle, der er optaget på en STEM-uddannelse, kvinder. Det er en stigning på 10 procent siden 2019 og svarer til 473 flere optagne.

»Det gør mig rigtig glad, at vi ser en stigning på 10 procent siden 2019 for kvinder på STEM-uddannelser. Vi har brug for at få alle talenter i spil uanset køn,« lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Læs også: Bekymret it-branche: Vigende optag kan sætte stopper for jobfest

Blandet modtagelse

Hos Danmarks Tekniske Universitet, DTU, havde dekan for bacheloruddannelserne, Lars D. Christoffersen, forventet, at der grundet sidste års ekstraordinære situation, ville være færre, der blev optaget på DTU’s uddannelser i år.

»Men det ser rigtig godt ud. Jeg havde nok ventet, at vi ville ende med at få færre ind, end vi har gjort, men jeg blev optimistisk, da jeg så ansøgertallet. Og jeg er overordnet rigtig godt tilfreds med årets optag,« siger han til Ingeniøren.

Ifølge dekanen skyldes faldet i optaget de ekstra studiepladser, der i 2020 blev oprettet ekstraordinært, hvilket han kalder for »en engangsforestilling«.

»Det gjorde vi velvidende, at der ville være færre i år. Vi forsøger altid at optage alle dem, som vi overhovedet kan og optaget er fordoblet over de seneste omkring 10 år,« siger han og kalder det for en »glædelig nyhed«, at andelen af kvinder på STEM-uddannelserne er stigende.

»Det er en udvikling, der skal fortsætte. Jeg frygter sådan set ikke, at det skulle begynde at gå den forkerte vej, men der burde være flere kvinder, der søger ind på STEM-uddannelserne, når man kigger på, hvor mange kvinder der efterhånden har adgangsgivende eksamener fra gymnasiet,« slutter han.

Læs også: Unge vil læse AI - men vender ryggen til elektroteknologi

Helt så optimistisk er formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen dog ikke.

»Danmark og danske virksomheder mangler allerede arbejdskraft på STEM-området, og med den forestående grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet, vil efterspørgslen på STEM-arbejdskraft kun stige. Det er ærgerligt, at der skal en pandemi til for at få øget optaget på ingeniøruddannelserne, og jeg havde gerne set, at vi kunne fastholde niveauet fra 2020. På trods af, at regeringen gennem Teknologipagten selv har sat sig et mål om at uddanne 20 procent flere STEM-kandidater over de kommende år, står erhvervslivet nu tilbage med et optag på ingeniørområdet, der ikke er meget højere, end det fra 2019. Her havde jeg gerne set større ambitioner,« siger han.

Ifølge en ny prognose vil der alene på it-området mangle 22.000 kvalificerede it-folk i 2030, hvoraf de omkring 15.000 vil være it-uddannede med mellemlange og lange videregående uddannelser.

Eskild Holm Nielsen, der er dekan for Aarhus Universitets fakultet for tekniske videnskaber er også bekymret, og »derfor er det uagtet en stor fremgang i 2020 alligevel ærgerligt«, at optager faldt i år.

Det gælder også selvom man kigger på den over flere års positive udvikling, mener han.

»Hvis man kigger på, hvor på arbejdsmarkedet der er et behov for flere uddannede, så er det særligt inden for de tekniske videnskaber, ingeniører og it-uddannede. Her har arbejdsmarkedet et stort udækket behov,« siger han.

Hvis man kigger tilbage på udviklingen siden 2017, så har andre uddannelsesområder oplevet en større vækst i optaget og mængden af ansøgere, selv om »vi har lavet en kæmpe indsats for at få flere unge mennesker til at interessere sig for STEM-uddannelserne«, påpeger Eskild Holm Nielsen.

»Der er et mismatch mellem de unges valg og behovet på arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til at få vendt den udvikling, for selvom vi har haft en fremgang, så er der inden for STEM i forhold til andre områder sådan set bare status quo. Det er ikke tilfredsstillende,« siger han.

En af løsningerne på den udfordring er ifølge Eskild Holm Nielsen at få flere udenlandske studerende til at læse i Danmark, og at virksomheder i højere grad skal inddrages i uddannelserne fra starten af, så de studerende integreres som en del af dem allerede under studiet. Formålet er at sikre en tilknytning til arbejdsmarkedet under studiet.

10 procent færre civilingeniører

30 procent af de optagne på STEM-uddannelserne er i år optaget på en it-uddannelse, 20 procent er optaget på en civilingeniøruddannelse, 17 procent på en diplomingeniøruddannelse og 26 procent på en naturvidenskabelig STEM-uddannelse. De resterende er optaget på øvrige STEM-uddannelser.

Det største fald fra 2020 til 2021 ses på STEM-bacheloruddannelser, hvor 681 færre er optaget i år end i 2020 svarende til et fald på otte procent. Sammenlignes med 2019 er antal optagne imidlertid steget med fire procent.

Illustration: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sammenlignet med IT-uddannelser, diplomingeniør og naturvidenskabelige uddannelser inden for STEM, så er det optaget af civilingeniører inden for STEM, der er faldet mest fra 2020 til 2021 (10 procent).

Imidlertid er det civilingeniør-optaget, der er steget mest (syv procent) siden 2019 sammenlignet med de andre uddannelser.

Fra 2020 til 2021 er optaget på civilingeniøruddannelserne faldet med ti procent svarende til 356 personer. Optagelsen på diplomingeniøruddannelser er i samme periode faldet med fem procent svarende til 173 personer.

Der er optaget flere civilingeniører i 2021 end i 2019 (215 optagne) og færre diplomingeniører (52 optagne). Siden 2017 er optagelsen på diplomingeniøruddannelserne faldet med 2 procent svarende til 59 personer.

På civilingeniøruddannelserne er optagelsen i samme periode steget med 17 procent svarende til 463 personer, viser opgørelsen fra Uddannelses og Forskningsministeriet.

Her kan du se en oversigt over optaget på alle STEM-uddannelser

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er mig en evig gåde, hvordan formanden for en forening, der burde være interesseorganisation for ingeniørerne, igen og igen kan få sig selv til synge arbejdsgivernes løgne. Der er tusindevis af højt kompetente ingeniører til rådighed, men arbejdsgiverne vil ikke have dem, fordi de er for gamle, har de forkerte efternavne, hudfarver eller køn, for lidt erfaring, eller har været i nærheden af noget, der ligner ledelse. Det har han selv indrømmet en gang i et brev til medlemmerne: "Vi ved godt, at mange af jer tvinges til alt for tidlig pension - det behøver I ikke skrive til os". Arbejdsgiverne har en interesse i at få det til at se ud, som om der er ingeniørmangel, for hvis de kan få unge til at uddanne sig eller politikerne til at importere udenlandsk arbejdskraft, kan de fastholde "arbejdsgivers marked". Jeg har personligt overværet en IT-udviklingschef, der smed 80% af ansøgningerne til en udviklerstilling bort ulæste, fordi han ikke kunne overkomme at læse dem alle. Selv har jeg været topscorer på min årgang på ingeniørhøjskolen og behersker ca. 25 programmeringssprog, 4 databasesystemer, arkitekturer, drift, management, projektledelse, kommunikation, undervisning, SCRUM og sågar forandringsledelse, men jeg modtager kun svar på 30% af mine ansøgninger. Mine topkompetente ingeniørvenner fortæller det samme. Der er et eller andet, der skriger til himlen her. Lad os få fakta frem. De ledige har ikke råd til at finansiere troværdige analyser, men det har IDA.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten