Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Oprydning af plastøer i Stillehavet: Hvad så med den portugisiske orlogsmand?

PLUS.
Blandt plastflasker og gamle poser lever også et rigt dyreliv med organismer, der som affaldet driver med havstrømmene. Illustration: Rich Carey/BigStockPhoto

Blandt rebstumper, plastflasker og andre uorganiske rester i Stillehavets store ophobning af affald, Great Pacific Garbage Patch, er også et rigt dyreliv.

For ikke kun efterladenskaber af menneskelig aktivitet flyder med klodens havstrømme. Det gør de såkaldte neustonorganismer, som driver med strømmene uden egne evner til at svømme i en bestemt retning, også.

Læs også: Naturen tilpasser sig plastøer og mikroplast: »Kan det spises, vil nogen gøre det«

Disse flydende organismer er vigtige brikker i eksempelvis skildpadder og albatrossers fødegrundlag, og ny forskning viser, hvordan neuston som bidevindssejlere og den blå dragelignende nøgensnegl Glaucus atlanticus findes i hobetal i den store plast-ø.

Det skriver New Scientist på baggrund af en videnskabelig artikel udgivet i bioRxiv.

Dermed følger et dilemma: Fjerner man også vigtigt dyreliv, når man rydder op i plastforurening af havets overflader?

Oprydning af overfladen vil gå ud over dyreliv

Det er adjunkt Rebecca Helm, medforfatter til studiet af neustonorganismerne, ikke i tvivl om:

»Alt, hvad du gør, som uden skelen samler alting fra havets overflade, vil også gå ud over livet i havets overflade,« siger hun til New Scientist.

Det er gopler og nøgensnegle som disse, forskerne har fundet i den store 'stillehavsø' af affald. a) Bidevindssejler, Velella velella, b) Porpita porpita c) portugisisk orlogsmand, Physalia physalis, d) violet snegl Janthina janthina og e) den blå dragelignende Glaucus atlanticus Illustration: Denis Riek/https://doi.org/10.1101/2022.04.26.489631

Det kunne eksempelvis være storstilede oprydningsprojekter som The Ocean Cleanup, der også tidligere har været kritiseret for at være et »fantastprojekt« af den danske biolog Kristian Syberg fra Roskilde Universitet.

Læs også: Eksperter om genanvendt havplast: »Greenwashing« og »dybt urealistisk«

Han finder det helt urealistisk, at man kan finde en måde til overfladeoprydning af plastforurening, som rent faktisk løser forureningsproblermerne, fordi bidraget til den samlede forurening er meget begrænset.

Her tjener tilstedeværelsen af de mange flydende organismer i forbindelse med én af Stillehavets store plastsamlinger som endnu et argument for, at overfladeoprydning ikke er vejen frem.

Ti gange mere dyreliv midt på plastøen

Det er ikke første gang, at forskere har fundet tilstedeværelse af neustonorganismer i oceanernes plastophobninger.

Men det nye studie har fundet koncentrationer af de flydende organismer, som er op til 75 gange større end tidligere forskningsresultater. Den videnskabelige artikel lægger op til yderligere undersøgelser af de knap så velforståede neustonorganismerne. For det kan ikke udelukkes, at forskellene i resultaterne skyldes sæsonvise variationer og forskellige indsamlingsmetoder.

Fundene er gjort ved analyse af 22 prøver indsamlet i 2019 i både periferien og centrum af Great Pacific Garbage Patch.

Læs også: Havbiolog afliver populær affaldsmyte: Mikroplast er ingen miljøkatastrofe

Forskerne finder samtidig en korrelation mellem høj densitet af plast og høj densitet af neustonorganismer i centrum af plast-øen. Der hvor plasten samler sig tættest, er koncentrationen af flydende dyreliv ti gange større end i periferien af plast-øen.

Det bekræfter en teori om, at det antropocæne affald og de flydende organismer ophobes samme steder i verdenshavene. Det har ifølge den videnskabelige artikel ikke tidligere været bekræftet og lægger op til at undersøge neuston-koncentrationen i andre af havenes affalds-ophobninger.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... at løsningen ikke er først at smide plast i havet, og så bagefter fiske det op igen, men derimod at forhindre at plast ender i havet til at begynde med. Noget der vel egentligt ikke burde overraske nogen.

  • 9
  • 0

Når plastaffald og de omtalte organismer samles samme sted, må det vel egentlig skyldes havstrømmene. I praksis må det vel betyde, at organismerne ville være der også hvis plasten blev fjernet. Så spørgsmålet er i hvilken grad man kan fjerne plasten, uden at påvirke livet i havet i væsentlig grad. Uanset at plasten ikke gør væsentlig skade, er den et unaturligt materiale, som ikke hører hjemme i naturen, så hvis den ikke ligefrem er gavnlig for de levende organismer, så har jeg svært ved at se, hvorfor man skal undlade opsamling af plasten.

  • 1
  • 0

Uanset at plasten ikke gør væsentlig skade, er den et unaturligt materiale, som ikke hører hjemme i naturen, så hvis den ikke ligefrem er gavnlig for de levende organismer, så har jeg svært ved at se, hvorfor man skal undlade opsamling af plasten.

Plast gør betydelig skade. Dels når dyr spiser plasten og ikke kan "skille sig af" med det igen (der er talrige eksempler med dyr der fx er døde af sult med maven fuld af plast) og dels når den nedbrydes til mikroplast og optages i fødekæden. Mht. opsamling af plasten så er problemet jo netop at automatiske systemer til opsamling af plast sandsynligvis også vil opsamle og/eller skade/dræbe flydende organismer. Kunne det opsamles uden at gøre skade, så ville det naturliogvis være en god ide.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten