Oprydning på Sellafield koster 600 milliarder kroner

B30 og B38. Umiddelbart kunne det måske lyde som varianter af en helserigtig yoghurt eller navne på fodboldklubber. Men det kunne dårligt være længere fra virkeligheden.

Derimod er det navnene på de mest sundhedsskadelige bygninger i det vestlige Europa. Begge bygninger ligger på det britiske atomanlæg Sellafield og udgør to konkrete årsager til, at det vil koste de britiske skatteydere 67,5 milliarder pund (knap 600 mia. kr.) at rydde op på anlægget.

B30 bliver af ansatte på Sellafield betegnet som 'Dirty Thirty'. Med god grund. Midt i bygningen ligger en pool, der gemmer på bunkevis af gamle reaktorkomponenter og brændselsstave, der stadig er aktive og afgiver radioaktiv stråling i farlige doser.

Bassinet i bygningen er 20 meter bredt, 150 meter langt og 6 meter dybt og blev brugt til at dumpe radioaktivt affald fra 1960 til op i 1980’erne. Det er stort set, hvad man ved på Sellafield 50 år efter. Ellers er det begrænset, hvad ingeniørerne og fysikerne kender til suppen i det algefyldte, mudrede vand.

Eksperterne kan også konstatere, at der er grimme ting på bunden af bassinet. En ukendt andel af metallet har over tid har opløst sig, så det i dag udgør radioaktive slagger med potentielt dødelig radioaktiv stråling. Men ingen aner, hvor meget affald der reelt er, eller hvor farligt det er. Det man ved, er at strålingen ved poolen i perioder kan være så udtalt, at mennesker kun kan opholde sig ved vandet i to minutter.

Brugt brændsel dumpet i bassiner

Nøjagtig samme problem gælder for B38. Her er det bare gamle radioaktive indkapslinger fra brændselsstave (claddings), der i en eller anden form ligger under vand og venter, men de eksperter, der i dag er ansvarlige for at rydde op, ved heller ikke her, præcis hvad der gemmer sig i dybet.

Bassinerne har holdt på deres hemmelighed længe. I 1972 var der strejke blandt minearbejdere i Storbritannien, hvilket betød, at alle atomanlæg måtte køre på fuld kraft. Det gjaldt også de fire Magnox-reaktorer på Calder Hall-atomkraftværket ved Sellafield, som hver havde effekt på 60 MW.

Problemet var, at der ikke var tid til at behandle det brugte brændsel. Tempoet var for højt, presset var for stort. Som konsekvens blev det brugte brændsel og andet højaktivt affald bare dumpet i bassinerne, som var det sten smidt i en sø.

Affaldssiloer med blandet atomskrot

Men de to bassiner er langtfra de eneste uafklarede problemer, der venter britisk atomkrafts eftertid på Sellafield.

Anlægget blev født som plutoniumfabrik efter Anden Verdenskrig. Britiske ingeniører og andre eksperter og forskere bidrog til, at Storbritannien kunne detonere sin første atombombe i 1952 og sikre sig en meget vigtig position i det internationale samfund.

Sellafield gik fra at være en almindelig ammunitionsfabrik under krigen til at producere plutonium på kun fire år. Tingene gik stærkt, og der var ikke tid til at tænke over hverken affaldet, eller at anlægget med bygninger, reaktorer og behandlingsanlæg skulle håndteres på et tidspunkt. I hvert fald ikke forsvarligt.

Inspireret af canadiske kornsiloer byggede briterne bygning B41 i 1952. Den skulle opbevare affaldet fra de to plutonium-reaktorer. Bygningen er 21 meter høj, 28 meter lang og 8 meter bred. Den er bygget af forstærket beton og indeholder seks siloer på række, der hænger sammen gennem en korridor i toppen.

Herfra blev affaldet dumpet ned i siloerne under produktionen. Aluminium og magnesium fra indkapslingen af brændslet, forskelligt kemisk affald, bestrålet metal, træ, papir og stort set alt andet affald blev smidt ned i siloerne, der i 1965 indholdt 1.600 ton affald og efterfølgende blev lukket ned.

B41 udgør et tredje eksempel på de massive miljøproblemer på Sellafield, som fortæller lidt om, hvorfor de britiske myndigheder frygter at skulle bruge op mod 600 milliarder kroner på oprydningen.

Affaldet skal dybest set ud af siloerne og sorteres, så det kan blandes med glas og deponeres sikkert i beholdere, når der engang er et slutdepot at deponere affaldet i. Men igen er problemet, at man ikke kender sammensætningen præcist.

Ingen ved, hvad vandet gemmer

Det indledende arbejde blev udført i 2003, hvor teknikere studerede bygningen nærmere og ikke mindst det aktive affald med fjernstyrede kameraer. Det arbejde inkluderede også at lappe bygningen, der var begyndt at sprække og 'skylle' den igennem med gassen argon, for at maskiner ikke skulle antænde ophobende brint.

Om et par år går arbejdet i gang igen. Men bygningen skal først tildækkes for at undgå udslip af radioaktive materialer under arbejdet, og maskinerne skal samtidig operere i et svært tilgængeligt miljø fyldt med rør og kabler, der er stuvet sammen på lidt plads. Enkelte rør med radioaktivt vand stikker op fra jorden i området og gør arbejdet mere besværligt.

Brændselsstavene blev smidt i en pool mellem reaktorerne, hvor en stor del af det stadig ligger i dag. Igen er problemet, at ingen ved, hvad der reelt ligger under vandoverfladen.

Sådan kan man blive ved, for der er stribevis af nukleare anlæg på Sellafield, som skal håndteres, og som dels bærer præg af, at tingene skulle gå stærkt førhen - især under den kolde krig - dels at miljø og hensyn til oprydning ikke fyldte meget i bevidstheden på den tid.

Det gør det til gengæld nu. Nuclear Decommissioning Authority, NDA, der er ansvarlig for at håndtere det britiske atomaffald kalder Sellafield for Europas største miljø-genopretningsopgave.

Briterne har besluttet at nedlægge alle Magnox-reaktorer, hvilket sig selv vil koste 62 milliarder kroner oven i udgifterne til Sellafield.

Alt det affald skal placeres et eller andet sted. NDA anslog i 2010, at det vil koste 51 milliarder kroner at konstruere et slutdepot, der skal kunne rumme knap 480.000 kubikmeter atomskrot. Til sammenligning skal det danske depot kunne rumme mellem 5.000-10.000 kubikmeter affald.

Det omfatter kun det affald, der er produceret indtil nu. For briterne vil have mere atomkraft trods de massive miljøproblemer på Sellafield.

Det kommende affald skal også placeres et eller anden sted om 60-80 år. Den opgave vil efter alt at dømme blive en helt anden, blandt andet fordi moderne reaktorer bliver konstrueret, så de er lettere at dekommissionere.

Kronjuvelen blev et dyrt mareridt

Sellafield var arnestedet for atomkraft i Storbritannien. Det var kronjuvelen for britisk ingeniørkunst og et sted, hvor dronninger og ministre strømmede til for at kaste glans over den teknologiske udvikling.

Både dronningen og ministrene holder sig væk i dag, hvor 1950’ernes højtsvævende atomdrømme har udviklet sig til et meget jordnært og gigantisk miljømæssigt mareridt for nutidens generationer.

Et mareridt, som vil påvirke briterne i årtier, som alene for Sellafield koster 13 milliarder kroner om året, og som kun lige er begyndt.

Kilder: BBC, The Guardian, New Civil Engineer, Wikipedia, NDA, Sellafield.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En næsten forhåndværende løsning er at bruge robotter, men de der blev sendt ind i Tjernobyl blev ødelagt da elektronikken blev brudt ned af radioaktivitet.

  • 6
  • 2

En næsten forhåndværende løsning er at bruge robotter,

Briterne har faktisk en success-historie på det punkt: De ombyggede på et tidspunkt en ganske almindelig (brugt!) mini-graver ved at gøre den lidt mere vandtæt og forlænge hydraulikken med lange slanger.

Den klarede at rydde op i en af deres mindre pools for et meget lille beløb, hvor tilbudet på specialbygget robot havde været langt over 10 gange højere.

Efterfølgende viste det sig at de specialbyggede robot ikke ville have været stærk nok til at grave igennem det "slam" der lå i tanken.

Kameraet var det eneste de skiftede regelmæssigt under udgravningen.

  • 16
  • 0

Jo mere travlt man har med at rydde op, desto dyrere bliver det. Lad det radioaktive skrot ligge og dampe af, så bliver det meget billigere at rydde op. Lader man det ligge længe nok, så vil det kunne fjernes manuelt, uden brug af dyr robotteknologi.

  • 6
  • 20

Halveringstiderne taget i betragtning, er det jo bare at give problemet videre til de naeste generationer.

  • 12
  • 3

Men hvis vi laver arbejdet nu, på en mere omkostningstung måde, sender vi bare større gæld videre til de næste generationer. Hvad er forskellen?

  • 4
  • 5

Som der står i artiklen så er den eneste fornuftige måde at håndtere aktivt affald på at have en gennemtænkt plan helt fra det tidspunkt man begynder at påanlægge et nukleart anlæg. Det er også et lovkrav de fleste steder i dag. Man kan reducere mængden af affald med over 90 % og man kan sortere det særligt farlige og særlig og langlivede affald fra så man skal have mindst muligt på slutdepot for højaktivt affald.

Når man først har skabt sig sådan en sump som de har i Sellafield hjælper det ikke meget at vente i 100 år med at rydde op, det bliver stadig en kæmpe møgopgave. Hvis man vænter for længe bliver risikoen for forurening af grundvand også meget større så man sparer ikke automatisk noget ved at vente.

  • 23
  • 1

Kan man blot vente til radioaktivteten er faldet til et niveau, hvor den ikke ødelægger elektronikken i robotter, så er der meget at spare.

Pga. affaldets natur, er det vanskeligt eller umuligt (for ikke at nævne dyrt) at vedligeholde bygninger og opbevaringsfaciliteter hvor det opbevares. Før eller siden begynder tingene derfor at lække. Det ældste af affaldet har allerede ligget omkring 60 år - og det er stadig farligt. Så jeg tvivler på at det blot er et spørgsmål om at vente nogle få år mere, og væsentligt længere end det er det næppe forsvarligt at vente.

Så med mindre dette primært handler om at forsøge at tøre udgiften af på kommende genereationer, vil jeg mene det eneste rigtige er at se at komme i gang med oprydningen.

  • 32
  • 1

Bassinet er fyldt med en uigennemsigtig algesuppe, samtidigt med at strålingsniveauet ved bassinkanten kun tillader menneskeligt ophold i 2 minutter. Jeg ville forvente at alt var dødt ved så højt strålingsniveau. Man kunne jo starte med at cirkulerer vandet gennem et almindeligt pool filter, man skal dog forberede sig på at filterkagen vil være radioaktiv, og kræver deponering.

  • 8
  • 6

@Erik,

Atomkraft er jo billigt rent og sikkert ! er det ikke ?

Svaret er ja. Men bland ikke tingene sammen. De problemer der nævnet i UK er overvejende noget andet end atomkraft, nemlig deres militære anstrengelser for at bygge atomvåben. Atomkraft er noget andet, her produceres el-energi. Desuden har UK i mange år oparbejdet brugt brændsel for både sig selv og andre, hvilket sikkert har været en god forretning. I UK er man godt klar over hvorledes det hænger sammen. De er pt. ved at forhandle med Rusland om bygning af nye VVER-reaktorer, men det har jo intet med deres gamle militære svinerier, som også kendes fra USA (Hanford).

  • 13
  • 18

Oprindeligt hed værket så vidt jeg husker: Vindscale, men da det navn blev for "skandaleramt" - og man fandt ud af, at - udslip fra værket nok var skyld i sygdomme i omegnen, som ellers ikke kunne forklares - før det kom frem at disse udslip havde været meget større end først oplyst! Og så måtte værket jo have en gang "strivret hattelak" - og skiftede til et det mere sikre og ubelastede navn: Sellafield!

Og at fjerne en gammel vindmølle giver i hvert fald ikke store mængder affald som det tager århundreder eller årtusinder - at blive ufarligt!

  • 23
  • 1

Findes der beregninger på hvad der er dyrest/billigst i sidste ende? Hvad koster energien fra atomkraft kontra vind eller vand. Hvad det koster at producere, vedligeholde, bortskaffelse (noget kan helt sikkert genanvendes). Så kunne man tage udgangspunkt i x antal megawatt og et atomkraftværks levetid. Så må man gange Eks. gange en havmølleparks produktion op (i forhold til levetid). Kan man lave såden en udregning uden det bliver alt for teoretisk?

  • 7
  • 1

Re: Atomkraft

Artiklen handler primært ikke om atomkraft, men om atomvåbenfremstilling  

Ehh, står der ikke at meget af affaldet stammer fra en periode, hvor det ikke var tid til at behandle affaldet fra Atomkraftværker ordentligt?

Jo, og det pointeres at Atomkraftværket fødtes til produktion af våbenplutonium, og det er åbenbart at tidspresset skyldtes våbenkapløbet under den kolde krig.

Uanset at anlæggelse af A-kraftværker involverer et særdeles komplekst (og muligvis uoverstigeligt) affaldsproblem, så er det usagligt at opfatte Sellafields problemer som typiske for A-kraftværker, der ikke er anlagt eller anlægges med våbenproduktion for øje.

  • 10
  • 6

Hvis det virkelig er så fælt, hvorfor kan algerne så leve i det ?

  • 7
  • 7

Findes der beregninger på hvad der er dyrest/billigst i sidste ende?

Det gør der helt sikkert, men problemet er slet ikke hvor dyrt og træls det er at håndtere hele livscyklus af en energiform. Problemet er ganske simpelt: det er uendeligt meget billigere at overlade alle former for affald til vore børn ved bare at dumpe det et eller andet sted langt udenfor synsvidde. Og det gælder desværre alle vore former for energi og generelt produktioner, og markedet for politikere der ønsker en mere langsigtet tilgang til tingene er meget lille. Bare se på den debat her, hvor der foreslås at man bare skal lade Sellafield ligge et par mere, for "så går det nok væk af sig selv". Men det er jo også kynisk set sandt, det er ikke vores grundvand der bliver udrikkeligt, så hatten af for den cost/benefit-analyse, hvis man bare er egoistisk nok. Man kan altid spinne medierne til at dække over det, indtil man er udenfor ansvarets søgelys.

  • 13
  • 0

At alger kan overleve på toppen af affaldspølen - ja der er også bakterier som kan overleve i overkogende vand på havets bund - ved de kogende rør som udspyr svovl. Men jeg ville nødigt være der! Og at Vindscale op-arbejdede våbenplutonium - det kan det meste atomaffald fra ordinære værker vel også blive til, hvis bare man bliver ved længe nok? Så principielt er spørgsmålet vel, om man går ind for at efterlade problemerne fra ganske få års energiproduktion som vi har haft "gavn" af, til vore efterkommere - så De kan få lov til at passe på det i årtusinder fremover! Jeg mener ikke at det er rimeligt ikke at rydde op efter sig, helt og aldeles, og så længe atomkraftindustrien ikke har løst det spørgsmål - og det får de svært ved at begrunde ny-opførelser. Mig bekendt er der ikke noget rigtigt marked for brugte atomkraftværker?

  • 15
  • 1

Gang på gang snakker vi om vores atomaffald, tyskerne om deres, franskmændene om deres, svenskerne om deres og nu englænderne om deres.

Hvis vi kunne lade være med at tænke lokalpolitik, men i stedet koncentrerer sig om global politik, så tror jeg den bedste løsning på atomaffaldsproblemet er at placerer det dybt inde i et norsk fjeld.

Byg et kæmpe lager inde i et Norsk fjeld. Bjergkappen vil beskytte mod stråling og det er ikke i en Jordskældszone. Lav et fint forsvar med bevæbnede vagter fra alle deltagerlandene og lad deltagerlandene betale sin del af prisen. Med løsningen forpligter alle landene til at budgetterer vagter til det fælles atomaffaldsdepot de næste mange år. Dette vil give et depot og en god fælles Løsning på problemet. Norge vil tjene kassen på at bygge i et af de mange tomme fjelde og samtidigt har Norge stærke krav til sikkerhed, hvilket gør at affaldet vil blive opbevaret ordentligt. Denne løsning vil være langt bedre for miljøet frem for at alle landene laver hvert deres eget depot.

Men desværre er det sjældet den bedste løsning for alle der bliver valgt.

  • 5
  • 8

Atomaffaldstransport er jo det som stadig vil være nødvendigt, også selv om vi kunne få nordmændene til at grave i et af Deres voldsomt nedslidte og møre bjerge! Hvis man har kørt igennem en norsk - uforet tunnel, så ved man at så kan man få vasket sin bil - grundigt. Og som med salthorsten i Nordjylland - den flytter sig også hele tiden, fordi ned-trængende vand opløser og flytter rundt på materialet. Selve horsten ligger samme sted, men det er ikke den samme horst ret længe. .

  • 10
  • 1

@Finn,

Og at fjerne en gammel vindmølle giver i hvert fald ikke store mængder affald som det tager århundreder eller årtusinder - at blive ufarligt!

Nej - men du skal sammenligne med mængder pr. kWh! hvis man placerer atomaffald der, hvor vore vindmøllers beton ligger pt. vil det være ganske ufarligt i årtusinder, det sørger den ovenliggende jordmængde for, der standser strålingen effektivt. Ikke at jeg mener et er måden man skal gøre det på, men sådan er fakta. 2 m jord er tilstrækkeligt, men lidt dybere er bedre. 500 m som man bruger i Finland og Sverige er nok til 500.000 år, hvilket burde være tilstrækkeligt for os.

  • 3
  • 8

Affald fra almindelige kraftreaktorer med årlig brændselsudskiftning kan ikke oparbejdes til våbenplutonium (Pu239). Den britiske Magnox reaktor var netop optimeret til produktion af Pu239, idet brændslet kan udskiftes løbende. Briterne fokuserede fra starte på produktion af plutonium i deres A-våben program, man producerede så meget at man kunne eksporterer til USA i bytte for A-våben teknologi

  • 1
  • 0

@Ebbe,

Per - inden du overhovedet begynder at dividere med kWh mv. så skal du have noget at dividere det op i.

Ingen problem - man går blot ud fra livsydelsen i kWh. Beton er da forresten radioaktivt - ikke særlig meget, men til gengæld uhyre langlivet! I blot 2 m dybde er der ikke nogen væsentlig forskel på radioaktiviteten. Lidt om affald: http://www.gratisimage.dk/share-5C8D_4C4C7... http://www.gratisimage.dk/share-06BE_4C4D4... http://www.gratisimage.dk/share-2635_4C4D4...

  • 2
  • 6

@ Ebbe Holleris Petersen

En vindmøller kan næppe give problemer, men hvis du med dette eksempel vil sammenligne vindmøller med Akraftværker.........så er der et par detaljer der lige skal bemærkes.

Barsebäck 1+2 havde en kapacitet på 1260MW hvilket svarer til til 460 Vestas V112. Disse møller skal have kulkraft drevent backup af samme MW størrelse. Kulkraft udleder en del radioaktivitet !

  • 3
  • 9

Atomkraftværker skal også have en backup for hele værkets effekt. Hvilket i Barsebäcks tilfælde vil svare til ca. tre typiske kulkraft blokke.

  • 9
  • 2

på affaldsproblemet er her:

Jordens indre som radioaktiv affaldsplads?: http://ing.dk/indhold/156228 Citat: "... Erta Ale udemærker sig ved at man direkte kan se en lavasø som ovenikøbet har en kraftig (under)strøm.

Følgende kriterier skal opfyldes for at man kan sende affaldet ned i vulkanen: ..."

  • 0
  • 0

Ud fra at der er flere kildeangivelser tyder det på at journalisten imod sædvane har brugt kræfter på at lave en selvstændig bearbejdning af stoffet, men hvorfor? Historien er vel at det er gået meget stærkt dengang, man var med nød og næppe lige kommet igennem en ødelæggende krig, en endnu mere katastrofal krig truede og det hastede med at skaffe sig våben der kunne true den anden vej. Så i forhold til hvad gale mennesker kunne have udløst dengang er vi alle sluppet utrolig heldigt. Set i det lys burde man kunne acceptere at en afgrænset lokalitet er blevet ubrugelig langt ud i fremtiden, forsegle den og glemme den!

Og der nævnes 1 sted, men hvor mange af den slags anlæg mon fjenden fra dengang havde og hvilken stand er de i idag? Jeg tror ikke at de har tænkt sig at bruge enorme summer på disse anlæg af hensyn til miljøet eller eftertiden! Kigger man efter på Google kan man vel direkte se at f. eks. gamle ubåde ligger og ruster op i havnene på nordkysten?

Så nu ved vi alt om Sellafield, men var det ikke en ide om Greenpeace gav sig til at udforske og kortlægge hvad fjenden efterlod sig og hvilke farer det udgør for miljøet?

Og for os andre var det måske en ide om vi snart lagde frygten for den forrige krig og dens symboler bag os, glædede os over at den forblev kold, og så begyndte at se i øjnene at en ny og anderledes krig måske er på vej ude i fremtiden og overveje hvordan vi undgår den eller klarer os igennem den?

  • 4
  • 4

.....af en sammenlignelig MW størrelse som Akraftværket, men som ikke behøver varme kedler for at kompensere for vindens ustabilitet.

Kyndbyværket har 626 MW som er præcis det halve af af Barsebäck.......så to kulkraftværeker rækker vist :)

  • 3
  • 4

Det er lige præcis det det ikke vil. Det er de kortlivede isotoper der er meget radioaktive

Nu er der så lige den detalje at indholdet af disse to skrottanke faktisk er temmelig gammelt og de kortlivede isotoper der blev dumpet deri er forlængst "brændt" af.

Grunden til at radioaktiveteten stadig er livsfarlig er at der er rigtig store mængder af mellem og lange halveringstider i hullet og hvis man skal vente på disses halveringstider, taler vi århundreder.

Den anden lille detalje er at selvom der ikke er materiale til en selvforstærkende kædereaktion, er strålingen i skrottankene alt rigetligt til at løbende foregår alle mulige sjover kernereaktioner, herunder dannelsen af nye kortlivede isotoper, dannelse af gasser, radioaktive eller ej osv. osv.

Derfor er der heller ikke nogen sikker udsigt til at radioaktiveteten vil være væsentligt lavere i de nærmeste årtier.

Derimod er der en masse udsigter til at de allerede udtjente byggematerialer der udgør skrottankene, nedbrydes af kombinationen af spændende kemi og bredspektret radioaktiv stråling.

MAO: Præcis som på Hanford kan man ikke "bare vente til jeg er død så det ikke er mit problem."

  • 11
  • 2

Nu består Kyndbyværket af 2 oliefyrede blokke + 2 gasturbiner. Kyndbyværket er i øvrigt specielt derved at det er bygget til spidslast og kan startes relativt hurtigt. Typiske nyere kulfyrede blokke som Avedøre 2 og Fynsværket 7 er på omkring 400 MW. Et atomkraftværk kræver også hot-standby for tilfælde af udfald. Problemet er at de 1200 MW ofte svare til hele Vestdanmarks netbelastning, placeret på samme matrikelnummer.

  • 4
  • 1

Nu handler artiklen om Sellafield, der er det mest relevante anlæg for Danmark. Efter som den kolde krig er forbi har vi ikke længere nogle fjender, hvad russerne i øvrigt har efterladt af atomanlæg kan ikke rummes i en enkelt artikel. Amerikanerne har foreløbigt brugt mange år og mange penge på at rydde op på Hanford Site, og de er langt fra færdige endnu. Men da man anlagde Hanford Site var man godt klar over at det kunne blive noget snavs, derfor valgte man et øde område, hvor man kunne ekspropriere et areal på størrelse med Fyn, mod at flytte 1500 indbyggere.

  • 2
  • 1

Når man først har skabt sig sådan en sump som de har i Sellafield hjælper det ikke meget at vente i 100 år med at rydde op, det bliver stadig en kæmpe møgopgave. Hvis man vænter for længe bliver risikoen for forurening af grundvand også meget større så man sparer ikke automatisk noget ved at vente.

Kan man blot vente til radioaktivteten er faldet til et niveau, hvor den ikke ødelægger elektronikken i robotter, så er der meget at spare.

Og til dem der siger at vi overlader regningen til vores efterkommere, er svaret, at den sidste og nulevende generation vil indbetale til en fond, der så stor at den dækker omkostninger for deponeringen til den tid.

Det er ikke et spørgsmål om at fedte sig uden om regningen - blot at minimere den for den foregående, den nuværende og den kommende generation

  • 0
  • 0

Men da man anlagde Hanford Site var man godt klar over at det kunne blive noget snavs, derfor valgte man et øde område, hvor man kunne ekspropriere et areal på størrelse med Fyn, mod at flytte 1500 indbyggere.

Det var faktisk ikke begrundelsen: Man ønskede et øde sted hvor man ikke blev forstyrret af spioner, journalister og andet utøj og som lå så langt fra alle andre potientielle militære mål at man satsede på at ingen fjendtlige bombefly eller -raketter ville ane at de lå der til at begynde med.

Man exproprierede netop ikke noget særligt stort areal dengang, der var bønder der boede klods op og ned af Hanford og de blev boende igennen "Green Run" og mange andre udslip.

  • 6
  • 1

Nu handler artiklen om Sellafield, der er det mest relevante anlæg for Danmark.

Hvorfor, hvis der ligger et antal anlæg lige så tæt på os til den anden side?

Efter som den kolde krig er forbi har vi ikke længere nogle fjender, hvad russerne i øvrigt har efterladt af atomanlæg kan ikke rummes i en enkelt artikel.

Hvis vi ikke længere har nogen fjender, hvorfor har vi så næsten konstant været i krig de sidste 10 - 15 år? Måske skulle vi lade være med at ignorere at vi har en fjende, lære at forstå denne fjende så vi ved om der er mulighed for fred eller hvilke forholdsregler vi bør træffe?

  • 1
  • 1

Udslip fra Sellafield kan måles i Nordsøen, vi bor i vestenvindsbæltet, sellafield er lige i vindretningen. Russiske anlæg ligger langt mod øst.

Vi sender hæren i krig mod indbildte fjender i fjerne lande for at holde den beskæftiget efter murens fald. Ellers risikerede vi bare der var nogle der fandt på at nedlægge militæret. Der er i øvrigt ingen Plutoniumfabrikker i hverken Afghanistan eller Irak

  • 2
  • 1

Lad os sammenligne hvor mange, der er døde pga. a-kraft med hvor mange, der er døde pga. vand- og vindmøller i årtusindernes løb.

Vi andre er klare over, at der er sket en betydelig udvikling siden Sellafield blev oprettet for at give UK atombomben. Artiklen fortæller tydeligt, hvorfor ad-hoc løsninger har gjort problemerne på Sellafield så store.

Det er lidt ironisk at du vil kigge på ulykker med vind og vand i årtusinder bagud i tid, og samtidig fremhæver at der er sket en betydelig udvikling inden for atomindustrien siden Sellafield. Jeg kan oplyse at der også er sket en betydelige udvikling inden for vind- og vand. Hvor mange ulykker med dødelig udgang kan du fx komme i tanke om at der har været i forbindelse med moderne vandværker og vindmøller i norden inden for de sidste 50 år?

  • 5
  • 2

Atomkraftværker skal også have en backup for hele værkets effekt. Hvilket i Barsebäcks tilfælde vil svare til ca. tre typiske kulkraft blokke.

Det er noget sludder og du ved det godt. Der er ingen backup for de svenske atomkraftværker ud over det eksisterende net af vandkraft. Måske vil du være rar at nævne, hvilke svenske kulkraftværker, der er har denne opgave?

Pudsigt nok bliver faktuelle oplysninger "belønnet" med en række nedadvendte tommelfingre i denne (og andre tråde), medens sludder får en masse "likes"!

De svenske atomkraftværker forsyner i øvrigt Sjælland med en masse el, hvilket er fint nok, da det giver nogle fine CO2-tal. Man kunne med langt bedre ret sige, at de svenske atomkraftværker er back-up for det sjællandske net?

  • 2
  • 7

Sammenligninger er brugt for at illustrerer at A-kraft er lige så stor en udfordring for netplanlægning, som vindmøller. Hvis de svenske vandkraftværker er 100 % backup, hvorfor har man så overhovedet bygget A-kraftværker i Sverige. Når de svenske værker ikke kan levere til Sjælland, er de Sjællandske kulkraftværker backup.

  • 2
  • 1

Hvis de svenske vandkraftværker er 100 % backup, hvorfor har man så overhovedet bygget A-kraftværker i Sverige. Når de svenske værker ikke kan levere til Sjælland, er de Sjællandske kulkraftværker backup

Man bygge a-værker i Sverige fordi de ikke havde vandkraft nok, og der ikke er ubegrænsede ressourcer. De svenske a-kraftværker skal ikke have 100% backup, hvor har du dog det fra? Man sørger naturligvis for, at brændselsskift foregår efter en nøje fastlagt plan der tager hensyn til el-forbruget. At Sjælland en overgang havde en langtidsaftale med, at Barsebäck skulle forsyne hele landsdelen med strøm om natten - vistnok til en pris på 12 øre/kWh - gik så fint, at Sjælland lukkede alle sine værker ned. Indtil en birketræ lukkede af for forbindelsen. I Sverige er det snarere problemerne med spidslasten, der normalt kører på gas. Om danske værker kan levere el til Sverige afhænger ved af prisen på el-børsen. Men mangler de strøm må de betale prisen på børsen, der ofte kan ligge på 15-20 kr/kWh.

  • 3
  • 8

Sverige oplevede fem timer med priser over 15 kr per kWh og ingen over 20 kr over 2012. Det er en overraskende brug af ordet “mange”.

Men ellers er jeg enig. For ofte skelnens der ikke imellem MW og MWh. I Sverige er vandkraft backup til atomkraft. Der er rigeligt af kapacitet til at erstatte de atomkraftværker der lejlighedsvist pludseligt må pilles af nettet, vandmænd eller andre årsager, såfremt at nettet kan transportere strømmen. Det er MW diskussionen.

Når vi taler om MWh, så er det klart, at vandkraften ikke kan køre for evigt uden at deres “brændsel” løber tør, men ret hurtigt vil især de danske kraftværker skrue op for kapaciteten og levere det manglende, imod god betaling.

Det er en distinktion man også skal huske når man taler om atomkraft, vindkraft og backup i Danmark, hvor vi ikke har lokal vandkraft som backup. MW-diskussionen er den samme for vindkraft og atomkraft: Der skal være tilgængelig kapacitet til at levere den nødvendige strøm, uanset om det er på grund af vindstille eller vandmænd der sætter sig i filtrerne. Der er ikke noget magisk ved atomkraft som gør at man kan betragte behovet for tilgængelige MW forskelligt fra vindkraft: Hvis man ikke kan stole på kabler til udlandet når det gælder vindkraft, så kan man heller ikke stole på det for atomkraft.

Mht MWh, så varierer vindkraft og atomkraft forskelligt. Vindkraft efter variation i vindindex´et fra år til år, atomkraft efter årsager til og længden af stoppet produktion. Vandmænd tager nok ikke mange dage, de svenske problemer for få år siden tog månedsvis og et enkelt tilfælde i Finland har nu i fem år produceret 0% af det forventede. Typisk svinger produktionen af vind +-15% på årsbasis (mindre når man betragter større områder end Danmark under et), atomkraft noget mindre, men med nogle ekstreme “outliers”, ISÆR for de enkelte anlæg.

  • 6
  • 0

Sverige oplevede fem timer med priser over 15 kr per kWh og ingen over 20 kr over 2012. Det er en overraskende brug af ordet “mange”.

Skulle have været “ofte”, ikke “mange"…

  • 1
  • 0

Oprindeligt hed værket så vidt jeg husker: Vindscale, men da det navn blev for "skandaleramt" - og man fandt ud af, at - udslip fra værket nok var skyld i sygdomme i omegnen, som ellers ikke kunne forklares - før det kom frem at disse udslip havde været meget større end først oplyst! Og så måtte værket jo have en gang "strivret hattelak" - og skiftede til et det mere sikre og ubelastede navn: Sellafield!

Du husker forkert - eller du har refereret fra a-kraftmodtagernes propagandamaskine? De korrekte oplysninger kommer her: Windscale har aldrig været et atomkraftværk, det må åbenbart være meget svært stof, for 50 års hyppigt gentagne forsikringer har ikke båret frugt. Windsvale har ikke lavet så meget strøm, at den kunne trække en lommelygte - det var alene en plutoniumproducerende reaktor under militærets ansvar.

Mht. sygdommene nær værket viste der var en lidt højere frekvens af leukæmi. Det blev naturligvis benyttet i kampagnen imod atomenergi (!) - en nærmere undersøgelse viste, at det især var de tilrejsende til områder, man fandt leukæmitilfældene hos. Ak ja, ak ja. Det var så den historie.

Sådanne fejltagelser og misinformationer skal da ha´´ en masse tommel-op!

  • 3
  • 5

@Anders,

Sverige oplevede fem timer med priser over 15 kr per kWh og ingen over 20 kr over 2012. Det er en overraskende brug af ordet “mange”.

Det var det vist heller ikke nogen, der gjorde? Men der har da været flere eksempler på høje elpriser - jeg mener der var et tilfælde med ca. 24 kr/kWh sidste år? Der er også eksempler på billig strøm på ca. 0 kr/kWh, men her har strømmen haft retning ud af landet.

Sidste gang jeg var på Ringhals var der millioner af vandmænd, der stoppede for indlø'b af kølevand. De blev siet fra og blev tørret i en anordning, hvor de så kunne afhentes af lastbiler - til hvad ved jeg ikke. En positiv ting ved udløbet af kølevand var at her trives fiskene udmærket til glæde for lystfiskerne.

  • 1
  • 6

Det tager vist 50000 år at halvverer stålingen. Det vil sige på ikke forsker sprog, at skidtet er sådan ca. Halv så farlig om ca. 50000 år. Så den med lige at "dampe" er ikke som med et hjemmefyr...

Men ja da. Lod man det ligge og "dampe" lidt af ville det sikkert være uskadeligt om et par mio. år....

  • 0
  • 0

Jamen hvis halveringstiden er 50.000 år, så er det meget lidt farligt i dag. Fordi ethvert barn ved at halveringstiden er omvendt propotional med strålingsintensiteten, det betyder, at det er 1/1666 så radioaktivt som Cæsium 137.

  • 0
  • 0

@Bent,

Det tager vist 50000 år at halvverer stålingen.

Det afhænger af, hvilken isotop der er tale om. Men det er stadig let at skærme af for strålingen, hvis man ikke ønsker den (det gør man ofte ved kræftbehandling). 1 m beton eller et par meter jord - så er man sikret. I praksis begraver man det i 500 m dybde, så behøver ingen at være nervøse. - Affaldet er ikke nær så farligt som de partikler vi sender op i luften med den fossile energi, som du vist er langt mere tryg ved? Hvad er problemet egentlig?

  • 2
  • 2

Ja det ville da ihvertfald være interresant at få sekventeret hvad end det nu er der lever der, hvis man var rigtig heldig kunne det måske give viden der kunne bruges i projekter omkring phytoremidiering.

  • 0
  • 0

Perspektivet tak.

Det handlede om at føre krig. Briterne havde i perioden 1914-1945 være ude i to totalkrige, hvor man havde ofret millioner af egne og fjendens liv. Under verdenskrigene havde briterne dedikeret en overvejende del af nationens ressourcer på det ene formål at føre krig.

Derefter havde man udsigt til en ny og endnu mere katastrofal krig med kernevåben. Desuden var briternes status som førende magt i verden truet. Det var af alt afgørende betydning for den nationale overlevelse og stormagtstatus at briterne fik kernevåben.

Jeg er ret sikker på at hvis briterne i 40erne eller 50erne skulle have taget stilling til om det var værd a betale 600 mia 2013-kr for at få kernevåben, så ville man have anset det for at være meget meget billigt.

Set i forhold til at anlæggene ikke producerede elektricitet, men evnen til at afværge krig med millioner af dræbte eller i værste fald at blive brugt i krig med millioner af dræbte, skal vi her i 2013 skal vi prise os lykkelige over at vi blot endte med en oprydningsopgave til 600 mia kr og et totalt tabt og kontamineret men begrænset område.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten