Oprydning for millioner: Danmark betaler for at fjerne amerikansk forurening i Grønland
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Oprydning for millioner: Danmark betaler for at fjerne amerikansk forurening i Grønland

USA's luftvåben har været flittige til at få fjernet skrot fra Thule Air Base, de de kunne få penge retur. Det øvrige skal Danmark punge ud for at rydde op. Illustration: U.S. Air Force photo/Todd DeGarmo

Forvitrede kraner. Krøllede jerndragere fra flyhangarer. Bæltekøretøjer. Landingsbaner. Kemikalier. Og hundredvis af rustne olietønder dumpet i fjeldet.

Efterladenskaberne fra USA’s militære aktiviteter under under Anden Verdenskrig og den kolde krig ligger overalt i landet og omfatter lidt af hvert.

Affaldet og uviljen mod at rydde op har frustreret grønlænderne i årtier. Nu får de en hjælpende hånd.

Danmark og Grønland har netop indgået en aftale om at rydde op efter tidligere amerikansk tilstedeværelse i Grønland.

Læs også: Danmark risikerer at skulle rydde op efter amerikansk atomreaktor i Grønland

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og formand for det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut Kim Kielsen underskrev i dag aftalen i Grønlands repræsentation i København.

I regeringens udspil til nyt forsvarsforlig er der afsat 180 millioner kroner over de næste seks år til aftalen, som en grønlandsk-dansk styregruppe får ansvaret for at føre ud i livet.

Forladte landingsbaner

Aftalen omfatter steder, som amerikanerne ikke længere bruger til militære formål, og hvor der ikke er indgået anden aftale. Med aftalen etableres en grønlandsk-dansk styregruppe, der i fællesskab skal udvælge de steder, som vil blive ryddet for efterladt amerikansk materiel.

Indtil videre er der kun to steder i Grønland, som er omfattet af aftalen. Der er tale om Marraq syd for Nuuk og Ikkatteq ved Tasiilaq.

Marraq og Ikkatteq er forladte landingsbaner anlagt af amerikanerne under 2. verdenskrig som en del af luftbroen over Atlanten. Der er omkring landingsbanen på Ikkatteq efterladt tusindvis af tomme brændstoftønder samt resterne af bygninger og nogle køretøjer. Baserne blev lavet med accept fra Danmark under Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Til gengæld gælder aftalen ikke for steder, der i dag er i brug – for eksempel Pituffik eller det danske forsvars aktive steder i bl.a. Mestersvig, Daneborg, Grønnedal og Station Nord.

Heller ikke de tidligere forsvarsområder Kangerlussuaq, Kulusuk, radarstationerne DYE1-4 eller Dundas er omfattet af den nye aftale om oprydning, fremgår det af aftaleteksten.

Det samme gælder den tidligere amerikanske base under Indlandsisen, Camp Century, hvor forskere i øjeblikket er ved at kortlægge omfanget af forurening.

Oprydningen efter Camp Century er stadig et uafklaret spørgsmål. Illustration: National Archives Washington

Videnskabshistorikeren Kristian Hvidtfeldt fra Aarhus Universitet har skrevet flere bøger og deltager i forskningsprojekter om USA’s rolle i Grønland. Han vurderer, at 180 millioner rækker meget lidt, siger han til DR.

»Det er ikke tilstrækkeligt i forhold til en totaloprydning efter den amerikanske tilstedeværelse – alene af den grund, at vi ikke kender omfanget af affaldsmængderne,« siger han.

Verdens største hangarskib

USA’s brug af grønlandsk grundfjeld til oprettelse af militære baser er sket med dansk godkendelse under Anden Verdenskrig og den kolde krig. Om end enigheden har været af varierende grad.

Set fra amerikansk side var Grønland ideelt placeret, da truslen fra Røde Ivan var på sit højeste.

»Grønland spillede en helt afgørende rolle i forsvaret af Nordamerika,« fortællerRon Doel, der er lektor i historie ved Florida State University til Videnskab.dk

»I en artikel i Time Magazine fra januar 1947 beskriver en Pentagon-embedsmand Grønland som verdens største hangarskib. Det opsummerer holdningen ganske udmærket. Det var deres militære kampagnebase.«.

Byrden fra Pentagon

Da amerikanerne neddroslede deres militære tilstedeværelse efter enighed med Danmark begyndte efterspillet om oprydningen fra de forladte områder og aktive områder i form af den stadigt aktuelle Thule Air Base.

Svend Auken (S) indgik som miljøminister i 1990´erne med forhandlinger med USA. I en artikel til den amerikanske avis Christian Science Monitor blev Svend Auken citeret for at sige, at amerikanerne afviste al oprydning i Grønland »de sagde, at hvis de skulle rydde op efter sig selv i Thule, så ville de møde tilsvarende krav i Filippinerne, Japan og andre steder i verden. Den præcedens ville de ikke skabe.«

I Christian Science Monitor forklarede en talsmand for Pentagon desuden, at der var tale om en byrdefordeling.

USA havde med sine militære anlæg ydet et forsvar for den fri verden i hele to omgange. – så måtte andre yde deres ved at tage oprydningen.

Hvilket Danmark altså gør nu i det små ved at punge ud med 180 millioner for at rydde op i indtil videre to steder i Grønland.

Scorede millioner på skrot

Med til historien hører desuden en krølle, som ikke før har været fortalt i danske eller grønlandske medier; At USA’s luftvåben faktisk har været aktiv i oprydningen trods erklæringer om ikke at gøre dette.

Oprydningsaktiviteten har vel at mærke været på tidspunkter, hvor oprydningen har haft gavn for USA’s luftvåben, som har døjet med mindre og mindre budgetter indenfor de seneste 15 år.

I 2011 da verdensøkonomien svulmede, røg råvarepriserne også til vejrs. Dermed blev skrot pludselig værdifuldt. Dengang fik luftvåbenet ved Thule Air Base derfor travlt med at afsætte deres affald.

En udbudsopgave om at rydde op efter 15.000 tons metalskrot blev sendt ud. Danske Aarsleff vandt opgaven og troppede op for at fjerne affaldet. Til gengæld fik USA’s luftvåben lidt over 6,2 millioner kroner takket være de høje metalpriser for det affald, som ellers bare lå og flød i den grønlandske natur.

Den mest grundige fotodokumentation af USAs militære affald star den amerikanske fotograf Ken Bower for. Du kan se hans fotos her.

Det kan da ikke være noget problem, at betale lidt ekstra for noget oprydning på vores territorium. Vi har da nydt godt af den beskyttelse og hjælp amerikanerne har givet.
Det er rene småpenge i vores økonomi, så hva dælen nøler vi efter.

  • 18
  • 3

Han vurderer, at 180 millioner rækker meget lidt, siger han til DR.

»Det er ikke tilstrækkeligt i forhold til en totaloprydning efter den amerikanske tilstedeværelse – alene af den grund, at vi ikke kender omfanget af affaldsmængderne,« siger han

  • når/hvis dét er tilfældet, kunne budgettet jo omvendt (også) være for stort! ;)
  • 5
  • 3