Oprydning for millioner: Danmark betaler for at fjerne amerikansk forurening i Grønland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Oprydning for millioner: Danmark betaler for at fjerne amerikansk forurening i Grønland

USA's luftvåben har været flittige til at få fjernet skrot fra Thule Air Base, de de kunne få penge retur. Det øvrige skal Danmark punge ud for at rydde op. Illustration: U.S. Air Force photo/Todd DeGarmo

Forvitrede kraner. Krøllede jerndragere fra flyhangarer. Bæltekøretøjer. Landingsbaner. Kemikalier. Og hundredvis af rustne olietønder dumpet i fjeldet.

Efterladenskaberne fra USA’s militære aktiviteter under under Anden Verdenskrig og den kolde krig ligger overalt i landet og omfatter lidt af hvert.

Affaldet og uviljen mod at rydde op har frustreret grønlænderne i årtier. Nu får de en hjælpende hånd.

Danmark og Grønland har netop indgået en aftale om at rydde op efter tidligere amerikansk tilstedeværelse i Grønland.

Læs også: Danmark risikerer at skulle rydde op efter amerikansk atomreaktor i Grønland

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og formand for det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut Kim Kielsen underskrev i dag aftalen i Grønlands repræsentation i København.

I regeringens udspil til nyt forsvarsforlig er der afsat 180 millioner kroner over de næste seks år til aftalen, som en grønlandsk-dansk styregruppe får ansvaret for at føre ud i livet.

Forladte landingsbaner

Aftalen omfatter steder, som amerikanerne ikke længere bruger til militære formål, og hvor der ikke er indgået anden aftale. Med aftalen etableres en grønlandsk-dansk styregruppe, der i fællesskab skal udvælge de steder, som vil blive ryddet for efterladt amerikansk materiel.

Indtil videre er der kun to steder i Grønland, som er omfattet af aftalen. Der er tale om Marraq syd for Nuuk og Ikkatteq ved Tasiilaq.

Marraq og Ikkatteq er forladte landingsbaner anlagt af amerikanerne under 2. verdenskrig som en del af luftbroen over Atlanten. Der er omkring landingsbanen på Ikkatteq efterladt tusindvis af tomme brændstoftønder samt resterne af bygninger og nogle køretøjer. Baserne blev lavet med accept fra Danmark under Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Til gengæld gælder aftalen ikke for steder, der i dag er i brug – for eksempel Pituffik eller det danske forsvars aktive steder i bl.a. Mestersvig, Daneborg, Grønnedal og Station Nord.

Heller ikke de tidligere forsvarsområder Kangerlussuaq, Kulusuk, radarstationerne DYE1-4 eller Dundas er omfattet af den nye aftale om oprydning, fremgår det af aftaleteksten.

Det samme gælder den tidligere amerikanske base under Indlandsisen, Camp Century, hvor forskere i øjeblikket er ved at kortlægge omfanget af forurening.

Oprydningen efter Camp Century er stadig et uafklaret spørgsmål. Illustration: National Archives Washington

Videnskabshistorikeren Kristian Hvidtfeldt fra Aarhus Universitet har skrevet flere bøger og deltager i forskningsprojekter om USA’s rolle i Grønland. Han vurderer, at 180 millioner rækker meget lidt, siger han til DR.

»Det er ikke tilstrækkeligt i forhold til en totaloprydning efter den amerikanske tilstedeværelse – alene af den grund, at vi ikke kender omfanget af affaldsmængderne,« siger han.

Verdens største hangarskib

USA’s brug af grønlandsk grundfjeld til oprettelse af militære baser er sket med dansk godkendelse under Anden Verdenskrig og den kolde krig. Om end enigheden har været af varierende grad.

Set fra amerikansk side var Grønland ideelt placeret, da truslen fra Røde Ivan var på sit højeste.

»Grønland spillede en helt afgørende rolle i forsvaret af Nordamerika,« fortællerRon Doel, der er lektor i historie ved Florida State University til Videnskab.dk

»I en artikel i Time Magazine fra januar 1947 beskriver en Pentagon-embedsmand Grønland som verdens største hangarskib. Det opsummerer holdningen ganske udmærket. Det var deres militære kampagnebase.«.

Byrden fra Pentagon

Da amerikanerne neddroslede deres militære tilstedeværelse efter enighed med Danmark begyndte efterspillet om oprydningen fra de forladte områder og aktive områder i form af den stadigt aktuelle Thule Air Base.

Svend Auken (S) indgik som miljøminister i 1990´erne med forhandlinger med USA. I en artikel til den amerikanske avis Christian Science Monitor blev Svend Auken citeret for at sige, at amerikanerne afviste al oprydning i Grønland »de sagde, at hvis de skulle rydde op efter sig selv i Thule, så ville de møde tilsvarende krav i Filippinerne, Japan og andre steder i verden. Den præcedens ville de ikke skabe.«

I Christian Science Monitor forklarede en talsmand for Pentagon desuden, at der var tale om en byrdefordeling.

USA havde med sine militære anlæg ydet et forsvar for den fri verden i hele to omgange. – så måtte andre yde deres ved at tage oprydningen.

Hvilket Danmark altså gør nu i det små ved at punge ud med 180 millioner for at rydde op i indtil videre to steder i Grønland.

Scorede millioner på skrot

Med til historien hører desuden en krølle, som ikke før har været fortalt i danske eller grønlandske medier; At USA’s luftvåben faktisk har været aktiv i oprydningen trods erklæringer om ikke at gøre dette.

Oprydningsaktiviteten har vel at mærke været på tidspunkter, hvor oprydningen har haft gavn for USA’s luftvåben, som har døjet med mindre og mindre budgetter indenfor de seneste 15 år.

I 2011 da verdensøkonomien svulmede, røg råvarepriserne også til vejrs. Dermed blev skrot pludselig værdifuldt. Dengang fik luftvåbenet ved Thule Air Base derfor travlt med at afsætte deres affald.

En udbudsopgave om at rydde op efter 15.000 tons metalskrot blev sendt ud. Danske Aarsleff vandt opgaven og troppede op for at fjerne affaldet. Til gengæld fik USA’s luftvåben lidt over 6,2 millioner kroner takket være de høje metalpriser for det affald, som ellers bare lå og flød i den grønlandske natur.

Den mest grundige fotodokumentation af USAs militære affald star den amerikanske fotograf Ken Bower for. Du kan se hans fotos her.

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan da ikke være noget problem, at betale lidt ekstra for noget oprydning på vores territorium. Vi har da nydt godt af den beskyttelse og hjælp amerikanerne har givet.
Det er rene småpenge i vores økonomi, så hva dælen nøler vi efter.

  • 18
  • 3

Han vurderer, at 180 millioner rækker meget lidt, siger han til DR.

»Det er ikke tilstrækkeligt i forhold til en totaloprydning efter den amerikanske tilstedeværelse – alene af den grund, at vi ikke kender omfanget af affaldsmængderne,« siger han

  • når/hvis dét er tilfældet, kunne budgettet jo omvendt (også) være for stort! ;)
  • 5
  • 3

Hverken Cape Century eller Dye1 til Dye4 ikke er med på listen. Det der dem der ligge inde på selve isen. Her bør man nok tænke sig meget godt om inden man bruger penge på at fjerne ting der ligger 30 - 50 m nede i isen.

Danmark har i øvrigt allerede ryddet op i Grønnedal.

  • 3
  • 0

I regnskabet skal der nok også medregnes hvad det ville koste Danmark at at etablere lufthavnen i Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord.

  • 6
  • 1

Hverken Cape Century eller Dye1 til Dye4 ikke er med på listen. Det der dem der ligge inde på selve isen.

Dye 1 & 4 ligger ikke på isen, men de er vist ryddet.
Camp Century og Dye 2 & 3 kan arkæologerne more sig med om nogle tusinde år.

Men når man ser bort fra at det ser grimt ud, kan der ikke være de helt store miljøproblemer.
Oliespild i værksted/garage området er nok det værste.

Den største omkostning ved Marraq og Ikkatteq er nok logistik, det er ret øde steder.

Man kan jo set det som DK's forsinkede bidrag til WW2.

  • 7
  • 1

"Danmark har i øvrigt allerede ryddet op i Grønnedal."

... Ryddet op og ryddet op, det virker nu mere som om at netop den bekostelige oprydning af Grønnedal var (med)årsagen til genåbningen af flådestationen. - Foruden de stigende politiske interesser som følge af øget aktivitet i regionen.

  • 3
  • 0

Foreligger der mon troværdige undersøgelser af "indholdet" ?

Naturligvis er det ikke kønt, og der kan sagtens være billeder som forarger - rustrødt vand i en bæk - men hvad er der på stederne ?
Jern, som ruster, er vel ikke anledning til skadelig forurening ?
Og mon der længere er olie og brændstof i tønder ? Jo, der kan være spild på jorden, men ...

  • 6
  • 0

Hmm er jeg den eneste som ikke tror på at det rækker ret langt, altså hvis vi taler alt med, inkl. evt. radioaktiv forurening fra Camp Century og anden kemisk forurening rundt i landet?

  • 0
  • 5

@Per T. Hansen

Kunne du ikke være venlig at læse artiklen inden du kommenterer den.

Der står jo netop at nogle områder ikke er dækket af aftalen, f. eks. Camp Century.

Citat: "Til gengæld gælder aftalen ikke for steder, der i dag er i brug – for eksempel Pituffik eller det danske forsvars aktive steder i bl.a. Mestersvig, Daneborg, Grønnedal og Station Nord.

Heller ikke de tidligere forsvarsområder Kangerlussuaq, Kulusuk, radarstationerne DYE1-4 eller Dundas er omfattet af den nye aftale om oprydning, fremgår det af aftaleteksten.

Det samme gælder den tidligere amerikanske base under Indlandsisen, Camp Century, hvor forskere i øjeblikket er ved at kortlægge omfanget af forurening."

  • 7
  • 0

@Per Søndergaard

Den er skam læst, men det til trods synes jeg da min pointe holder, netop at 180 millioner i såfald ikke rækker særligt langt, og hvorfor udelukker de væsentligste forurenede områder?

Iøvrigt, så mener jeg at fourener selv skal betale, USA bør være involveret, da en seriøs oprydning, i her Grønland, sandsynligvis vil koste milliarder.

  • 1
  • 7

@Per T. Hansen

Kunne du så ikke for min skyld læse den igen, for du har vist ikke helt fået det hele med.

Citat: "Det samme gælder den tidligere amerikanske base under Indlandsisen, Camp Century, hvor forskere i øjeblikket er ved at kortlægge omfanget af forurening."

Så indtil man ved omfanget af forureningen på Camp Century har man svært ved at lægge et budget, og dermed lave et aktstykke.
Hvor ved du fra at omkostningerne vil være i milliarder? Kunne godt tænke mig et link eller dokumentation.

Ved det er ikke nemt at sige til finansminiteren det koster nok milliarder, de er ikke særlig glade for blankochecks.

  • 5
  • 0

En oprydning er ikke gratis, målt på brændstof og mere forurening, så vi risikerer at gøre mere skade en gavn.

Det er ikke kønt, at kikke på rustne tønder og skrot, men udstødningen, fra fly, skibe og maskiner, er mere problematisk i et arktisk økosystem, hvor især olie nedbrydes langtsomt.

Dyr og planter i området har ikke vores æstetiske sans, og det har militæret tydeligvis heller ikke, så lad det ligge, det er "billigst" for miljøet!

  • 6
  • 1

Amerikanerne har da ikke på noget tidspunkt ageret i Grønland for at beskytte Danmark. Det er ren egoisme og kommunistangst der har drevet værket.
Hvis det overhovedet har haft nogen beskyttende virkning så har det været en bivirkning.
Det ville da også være på tide at de ryddede op på Philippinerne.
Det er jo også et godt eksempel hvor dårlige de Danske politikere er til at lave aftaler, oprydning skulle jo være aftalt og garanteret i økonomiske aftaler fra starten.

  • 1
  • 10

MEN det er kun et lille problem - så derfor handler historien om gamle tønder - de larmer mest

og er fotogene - det du kan se på denne film

https://www.youtube.com/watch?v=mbHfLqkyRl0

VIL koste MILLIARDER at ryde op - så vi holder os - eller I holder jer til

AMERIKANSK SKROT

prøv at bruge en lille halvtime - det er lang tid - på at se denne

og du vil se Grønland med nye øjne - og stille spørgsmålet

ER DER EN PLAN FOR DETTE

ET kort svar

nej

  • 1
  • 3

I regeringens udspil til nyt forsvarsforlig er der afsat 180 millioner kroner.

Så har vi jo hævet vores forsvarsbudget og så bliver Donald glad, perfekt. Han dykker nok ikke dybt nok til at opdage at der ikke er tale om at lille Danmark bruger spareskillingerne på at købe amerikanske krudt og kugler.

  • 3
  • 4

En udbudsopgave om at rydde op efter 15.000 tons metalskrot blev sendt ud. Danske Aarsleff vandt opgaven og troppede op for at fjerne affaldet. Til gengæld fik USA’s luftvåben lidt over 6,2 millioner kroner takket være de høje metalpriser for det affald, som ellers bare lå og flød i den grønlandske natur.

Det danske bondeparti (læs: Venstre) husker sikkert den gamle vise om at der er penge i lortet.

  • 2
  • 4

Affaldet og uviljen mod at rydde op har frustreret grønlænderne i årtier. Nu får de en hjælpende hånd.

Det er snart valg og så er det godt at kunne sige at man har gjort dit eller dat for Grønland. Måske regeringsfløjen regner med at de kan få en af de Grønlandske kandidater med på deres fløj. Den trænger jo i den grad til at blive opmandet.

  • 2
  • 2