Oprørte Biologer: Gaslager kvæler Limfjorden med iltsvind
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Oprørte Biologer: Gaslager kvæler Limfjorden med iltsvind

Illustration: MI Grafik

Det bliver en økologisk katastrofe for Lovns Bredning, en del af Limfjorden, når Energinet.dk, statens el- og gastransmissionsselskab, begynder at udskylle gigantiske huler i saltlaget 1,5 kilometer nede i undergrunden.

Sådan lyder kritikken fra flere biologer, efter de har haft lejlighed til at studere en VVM-redegørelse om udvidelsen af naturgaslageret ved Ll. Torup.

VVM-redegørelsen, der er skrevet af Rambøll for Energinet.dk, men specificeret og underskrevet af Miljøministeriets center i Århus, er ifølge direktør Jens Kjerulff Petersen fra det uafhængige Skaldyrcenter i Nykøbing Mors »af utrolig ringe kvalitet«.

»Der står antages og formodes overalt, men der er stort set ikke regnet eller målt på noget,« siger han.

Salt slår alt liv i skyllevandet ihjel

Jens Kjerulff Petersen betegner udskylningen af de nye 11,1 millioner kubikmeter store huler, også kaldet kaverner, som en »iltsvindsbombe«.

Han henviser til, at vandet, der skal skylle saltet ud af undergrunden, bliver hentet fra Hjarbæk Fjord, som ligger seks kilometer fra naturgaslageret. Det bliver mættet med saltvand, og inden det bliver ledt ud i Lovns Bredning, skal det fortyndes. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er to dele af Limfjorden, som er adskilt af Virksunddæmningen.

»Alt liv, der er i vandet, vil blive slået ihjel på grund af det osmotiske tryk. Cellerne sprænger og dør,« forklarer han.

Det betyder, at der bliver ledt dødt, organisk materiale ud i Lovns Bredning. Det øger risikoen for iltsvind markant, bekræfter biolog Henrik S. Lund fra Danmarks Fiskeriforening.

Biolog: Bakterier vil guffe sindssygt mange døde alger i sig

Han fremhæver, at VVM-redegørelsen har svært ved at kvantificere, hvor meget organisk materiale som bliver suget ind i salthulerne og skyllet ud i Limfjorden igen.

»På visse tidspunkter af året optræder der sindssygt mange alger. Det hele bliver spyttet ud dødt og synker ned på bunden, hvor bakterierne lige så stille guffer det i sig. Det kan starte et iltsvind eller gøre det værre,« siger han.

Ifølge Henrik Lund er Lovns Bredning i forvejen plaget af hyppige iltsvind, fordi vandet er belastet af næringssalte fra landbruget.

Bedste bud: Kraftige iltsvind vil slå livet i bredningen ihjel

Både han og Jens Kjelulff Petersen finder det derfor uforståeligt, at VVM-redegørelsen stort set ikke beskæftiger sig med risikoen for iltsvind.

»Fiskerne sagde, at der Lovns Bredning døde, og at der kom et fedtet lag på bunden, da de oprindelige kaverner blev udskyldet i 1980'rne. Det er ikke videnskabeligt, men det er lige så godt som antagelserne i VVM-rapporten,« siger Henrik Lund.

»Mit bedste bud er, at der vil komme et kraftigt iltsvind - kraftigere end sædvanligt. Det vil betyde, at stort set hele Lovns Bredning vil dø,« tilføjer han.

»Der er en kæmpestor biomasse af blåmuslinger. De kan overleve i tre uger med næsten ingen ilt, men hvis iltsvindet bliver længevarende, så vil det betyde, at stort set alt vil dø,« siger fiskeriforeningens biolog.

Så sent som i sidste uge blev der helt usædvanligt konstateret iltsvind andre steder i Limfjorden, fordi is, sne og østenvind havde forhindret iltholdigt vand fra Vesterhavet i at komme ind i fjorden og skylle noget af kvælstoffet bort.

Umuligt at udlede fuld vandmængde uden at skade naturen

Miljøcentret i Århus har i første omgang givet tilladelse til, at der kun bliver udledt en mindre mængde fortyndet saltvand fra gaslageret, op til 120 kubikmeter i timen, i Lovns Bredning. Under udledningen skal vandmiljøet undersøges, inden der gives tilladelse til udledning på af op til 600 kubikmeter i timen.

»Jeg kan ikke se, hvordan det kan lade sig gøre at udlede 600 kubikmeter i timen, uden at det går ud over naturen,« siger Henrik Lund.

Han tilføjer, at det kan ændre på den status som særligt beskyttede Natura 2000-områder, som både Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning nyder godt af.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan det virklig være rigtigt at det ikke kan betale sig at udvinde saltet?
Det ville give vejsalt til mange mange år.

Og kom nu ikke med det er for dyrt, der er altid en måde.

  • 0
  • 0

Uha da nej - bare dump det i det i forvejen ubrugelige vestjylland, som jo alligevel skal lukkes ned.

(Ellers er jeg enig med dig, og var det her i København, blev det nok også løsningen, men pyt med nogle muslinger, fjord og fisk i det vestjyske)

  • 0
  • 0

Limfjorden kan ikke bære større grad af påvirkninger af os mennesker.
Ingeniører og andet godtfolk ser stort på de tekniske anlægs negative påvirkninger på økosystemerne. Det har de altid gjort og det vil de vedblive med at gøre, da de formentligt ikke ved bedre.
Eller også tæller pengene i egen lomme mere en de udgifter man påfører naturen.
End ikke vandrammedirektivet kan hjælpe blåmuslingerne eller Limfjordsmiljøet.
Fjordfiskeri og fjordbrug var ellers ved at blive en ret lukretiv mulighed for fiskeriet der stort set kun har oplevet et massivt overgreb ført an af ingeniører der har skabt renseanlæg der langt fra fungerer som de burde.
Ja, til blåmuslinger og østers i Limfjorden og nej til gasdepoter og energinets aktiviteter.

  • 0
  • 0

Da man for mange år siden udskyllede de oprindelige kaverner, skete udledningen det samme sted som man planlægger i dag.
Den gang var alle tilfredse, og påvirkningen af vandmiljøet viste sig ikke at være så stor som man havde regnet med.
Hvad er der sket i mellemtiden ?

  • 0
  • 0

Altså! Er folk ikke blevet lidt vanskelige? I stedet for at glæde sig over, at vi slap for atomkraftten og al dens væsen, så brokker folk sig nu, bare fordi der skal stå nogle nysselige vindmøller i en fredsskov og bare fordi der kommer et gran salt i brakvandet. Hvis man siger nej til noget, så siger man samtidig ja til noget andet. Med mindre man slet og ret skulle sige nej tak til det hele!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten