Oprejsning til fotografiets opfinder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Oprejsning til fotografiets opfinder

Ude i den parisiske forstad St. Denis, der ellers mest er kendt for sine indvandrerproblemer, ligger det store, nye depot - kaldet Les réserves - for Musée des arts et métiers . Herud flyttede man i 1996 næsten hele den store samling fra det gamle
museum i rue Réamur. Men først da knap 2.000 af genstandene sidste år blev returneret til det restaurerede museum, kunne man hente de større ting som bl.a. de mange gamle biler ind i kompleksets over 7.000 m2 og mere end seks km hylder og skuffer.
Herude modtages, registreres (med stregkoder og i database), renses, om nødvendigt rekonstrueres og udforskes alle nytilkomne museumsgenstande i atelierne. Om det nu er en grov vægt fra det 17. århundrede, en H. C. Ørsted-opstilling fra et urgammelt
gymnasium, en sammenfaldende model af et arkitektonisk projekt, ingen endnu véd hvad var.

Den dag vi besøgte Les réserves, er avisen Le Mondes sidste sættemaskine netop kommet hjem fra et fjerndepot, og det gav et lille gib i Deres udsendte ved således at blive mindet om sin egen ungdom i Det Berlingske Hus. Man skal ikke være nogen
olding for her at se sin egen tid på museum - Reming ton skrivemaskinerne, barndommens radioapparater, farmors strygejern, familiens første fjernsyn, det er her altsammen, og meget af det er faktisk med inde i Paris i et enkelt eksemplar.

Forsker i foto
Men det er også her forskere kan få adgang til undersøgelser med udnyttelse af de righoldige kataloger og arkiver. En af dem er ingeniør Jacques Roquencourt , der er ansat på den franske elektronikgigant Thomson-CSF, men nu går på
førtidspension for på fuld tid at arbejde på sin doktorafhandling om fotografiets opfinder Daguerre.
Inde i museet findes der en meget instruktiv opstilling omkring Daguerres eget kamera, der fortæller om teknikken i hans fotografiske metode hvis smukke, men sarte resultater dårligt er overgået af eftertidens mindre komplicerede teknikker. Men det var
Joseph Nicéphore Niépce, der i 1816 som den før ste opnåede at nedfange billeder i negativ på papir og forgæves prøvede at få dem i positiv.
Det lykkedes for maleren Louis Da guerre, der udviklede en kompliceret teknik med en jodbehandlet sølvovertrukken kobberplade, hvorfra billedet blev fremkaldt med kviksølvdampe. Historikerne har siden været grove ved Daguerre og fremstillet ham som den,
der nærmest frasvindlede Niépce den egentlige opfindelse.

Rekonstruerer linser
Roquencourt kastede sig over Daguerre i 200-året for hans fød sel i 1987 og fandt snart så mange uoverensstemmelser mel lem sine forskningsresultater og den officielle historie, at han vil rehabilitere Daguerre. Det sker blandt
andet gennem en rekonstruktion af de linser, Da guerre opfandt og brugte, og en genfremstilling af de Daguerre-billeder, hvis motiver stadig eksisterer, som f.
eks. Palais Royale i Paris.
Det var således Roquencourt, der kunne bevise, at det portræt af M. Huet, 1837, der dukkede op for få år siden, måtte tillægges Daguerre. Dermed var i hvert fald med sikkerhed daguerretypiens fødsel ført to år tilbage.
- Men når man vil gå mod strømmen, skal man føre sine modbeviser ikke én, men mindst to gange, siger Jacques Roquencourt, hvis iltre temperament synes at passe godt til den polemiske situation, han har anbragt sig i.
Der er bevaret under 20 da guerrétypier i Frankrig heraf befinder de seks sig på i Musée des Arts et Metiers samlinger. Derfor får Les Réserves så flittigt besøg af ingeniøren fra Marseilles.

Kommentarer (0)