Opråb til vakse galakse-kendere: Hjælp astronomerne

Otte eksempler på goplegalakser, som astronomerne så gerne vil finde flere af. Illustration: Max Planck Instituttet

Højt på denne uges liste over fornøjelig spildtid foran skærmen er et medborgerforsknings-projekt om goplegalakser, som Max Planck Instituttet lancerede i denne måned. De tyske astronomer beder om hjælp til at søge efter sjældne goplegalakser i et tusindtal af galaksebilleder, der er lagt ud på citizen science-platformen Zooniverse. Her kan alle klikke sig ind og gå i gang med at klassificere galakser efter et meget kort intro-kursus i forskellen på en goplegalakse og alle de andre galakser. (Hint: Den ene slags ligner en vandmand.)

De fleste store galakser falder i en af to hovedkategorier: Elliptiske galakser eller spiralgalakser som vores egen Mælkevej. Astronomien er begyndt at interesse sig mere for en af de små undergrupper, goplegalakserne, der udseendemæssigt ligger et sted imellem spiralgalakser og ellipsegalakser. I 2014 viste optagelser fra Hubble-teleskopet af seks fjerne goplegalakser et spænd af variation over gopleformen, der godt kunne ligne udviklingstrinnene fra spiral til ellipse.

Hal og tentakler

Goplegalakserne adskiller sig ved at have en »hale«, som menes at blive dannet ved at en spiralgalakse bevæger sig igennem en tæt galaksehob med store mængder varm gas, der yder modstand til den vandrende galakse. Det dynamiske tryk fra dette såkaldte interstellare medium - altså den del af de tomme rum, som ikke er helt tomt - presser galaksens egne gasser bagud på samme måde, som en havgoples tentakler presses bagud af det vand-medium, den langsomt flyder igennem.

Det dynamiske tryk på goplegalaksens gasser er af så astronomisk størrelse, at det kan føre til dannelsen af nye stjerner. Tidligere observationer af goplegalakser har vist en stor koncentration af stjernefødsler i halen, og det fik astronomer til at interesse sig for magnetfelterne i gashalen. Sidste år lykkedes det omsider et italiensk-tysk forskerhold at vise et kraftigt magnetfelt i en goplegalakse, som er orienteret i samme retning som gashalen.

Magnetfelters betydning for stjernedannelse er et relativt nyt og meget lovende forskningsområde, men desværre er goplegalakser svære at observere, fordi de ikke er særligt lysstærke. Vi har således kun identificeret 40 af dem, og goplegalakse-projektet advarer da også om, at man som bidragyder ikke skal regne med at finde ret mange - hvis overhovedet en eneste - gople blandt de mange ellipser og spiraler.

Sorteres efter udseende

Goplegalakse-projektet er lagt ud på tysk, engelsk og hebraisk, så man kan bedrive sin medborgerforskning på flere sprog, og hvis man bliver grebet af at give en hånd til forskerne, kan man gå på opdagelse efter flere opgaver i Zooniverset, der
rummer nogle af de største medborgerforsknings-projekter. Zooniverset er således udsprunget af den oprindelige Galaxy Zoo, der blev oprettet i 2007 for at invitere hele internettet til at hjælpe med sortering af de uoverskueligt mange galakser, der bliver fanget på rumteleskopbilleder. Galakser sorteres efter deres udseende - såkaldt "morfologisk klassifikation" - fordi vi som udgangspunkt ikke ved andet om dem, og goplegalakseprojektet ligger i fin forlængelse af denne tradition.

Foruden glæden ved at hjælpe videnskaben til at lære mere om en sjælden form for galakse, kan man så også lune sig over den tanke, at galakse-kending er et område, hvor et menneske helt uden forkundskaber er dygtigere end en AI. Indtil videre.