Opråb: Stop nu for den hovedløse brug af biomasse
Biomasse er ikke CO2-neutral, og vi bør holde op med at opføre os, som om det er tilfældet.
Derfor bør biomasse til opvarmning pålægges afgifter på linje med naturgas, indtil vi har fået etableret systemer, der kan godtgøre, at biomassens CO2-udslip over tid bliver samlet op igen.
Sådan lyder opråbet, som tidligere medlem af klimakommissionen og toprådgiver i EU, civilingeniør Jørgen Henningsen, har sendt til landets energipolitikere og regeringen.
»Der kommer mere CO2 op af en skorsten, der fyrer med biomasse, end én, der fyrer med kul og ikke mindst naturgas. Derfor er det helt absurd, at vi afgiftsmæssigt præmierer biomasse og en stor import af træpiller, som i virkeligheden øger vores CO2-udslip. Det bør stoppes nu,« siger han til Ingeniøren.
I skriftet rammer han en pæl igennem den gængse opfattelse af, at biomasse er CO2-neutral, fordi planterne har optaget CO2 under deres opvækst.
Han anfører, at CO2-neutralitet ikke afhænger af fortiden, men af fremtiden. Så hvis biomassen skal bogføres som CO2-neutral, så skal man kunne dokumentere, at biomassen efterfølgende regenereres, hvilket der ikke for tiden findes værktøjer til at.
Han kalder det derfor ’højst uheldigt’, at for eksempel Dong Energy ligefrem vil udskifte naturgas på Skærbækværket med træpiller:
»Det er både klimamæssige og økonomisk højst uheldigt. Den store investering på omkring to milliarder kroner er alene baseret på, at beskatningen favoriserer træpillerne. Selv hvis det var gratis, ville det ikke være nogen god investering for klimaet,« siger han.
Afgiftsfritagelse kræver sikkerhed
Jørgen Henningsen slår til lyd for, at regeringen som et minimum for afgiftsfritagelse for biomasse skal kræve, at den kommer fra et land, der både har en tilstrækkelig ambitiøs klimapolitik og en bæredygtig skovpolitik.
' ..det har den fordel, at problemet kommer på dagsordenen. Hertil kommer, at vi reducerer risikoen for efterfølgende at konstatere, at vi har været til grin ved at betale lande, der ikke selv gør noget ved klimaet for en ydelse, der heller ikke her i landet hjælper på problemet,' skriver han.
Jørgen Henningsen understreger, at hans indlæg ikke skal ses som en generel afstandtagen fra udnyttelse af biomasse, men at han gerne vil påpege, at den nuværende officielle opfattelse af biomasse som 'automatisk' CO2-neutral ikke er retvisende, men i flere tilfælde stærkt misvisende.
Har selv skiftet mening
Selv om Jørgen Henningsen altså i dag mener, at biomasse ikke er CO2-neutral, så har det ikke altid været sådan.
’Ingen burde føle, at de taber ansigt ved at indrømme dette. Både ved mit arbejde med klimapolitik i EU-Kommissionen (1989-2006) og i klimakommissionen (2008-10) har jeg (og samtlige kolleger) uden tøven anset biomasse for CO2-neutral. Punktum.’
’Spørgsmålet var heller ikke på dagsordenen, hverken ved forelæggelsen af den foregående eller den nuværende regerings klimapolitiske udspil. Men alle burde i dag indse, og indrømme, at vi må tage en ny vurdering af biomasseanvendelse i energipolitikken. Også selv om det betyder, at vi ikke kan opfylde vores mål om 40 pct. CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990,’ skriver han.
”Så hvis biomassen skal bogføres som CO2-neutral, så skal man kunne dokumentere, at biomassen efterfølgende regenereres, hvilket der ikke for tiden findes værktøjer til at (dokumentere)”.
Det står på side ét i alle de anbefalinger forstfolk siden midten af 1700 tallet fremførte, da træ blev en vigtig ressource som følge af industrialiseringens begyndelse, og som senere blev startskuddet til skovlovene. Det er højtlæsning for dværge der er blevet gentaget lige siden, og som er en af hjørnestenene i skovrejsningsprojekterne overalt i Europa.
At den kendsgerning er røget under radaren hos Jørgen Henningsen bestyrker min mistanke om, at yderligere beskatning kun vil gavne Klimakommissionens vildskud.
Der er vidst nogen der er sendt i byen af olie industrien her.. eller har spist morgenbrød lidt for tit hos lobbyisterne i Belgiens hovedstad.
Giver det ikke mere mening at opfordre til mere skovdyrkning (CO2 slugere) end at fortsætte med at hive, millioner af år gamle, forsiler op dybt nede i jorden, som absolut ikke har nogen mulighed for at kompensere for sit CO2 udslip ?
Hvis ikke vi belønner skovdyrkningen, bliver der så plantet ny skov i samme omfang ?
At fortsætte med olieafbrænding fører jo ingen steder hen, andet end til mere og mere CO2 uden nogen vej tilbage.
Træ har trods alt potentiale til at bruge mere CO2 end der brændes af, hvis der bliver plantet nok af det.
Det er ikke kun et spørgsmål om hvor CO2 atomet stammer fra, det er processen med at belønne dem der bruger træ og dem der planter træ. Det er her en af nøglerne til mindre CO2 i atmosfæren ligger.
Så nej, i mine øjne er det totalt gak at fortsætte med at bruge gas og olie til opvarmning.
Et træ har trods alt en overskuelig opdyrknings periode på et par årtier og kunne i princippet hentes "i egen baghave". Hvor olien i mange tilfælde transporteres halvejs rundt om kloden - hvilket yderligere belaster CO2 regnestykket for en liter fyringsolie.
Mere skov tak - og mere tilskud til udvikling af pille og ovn industrien - og væk med de biomasse afgifter.
... og sælg gassen og fyrings olien til nogen der ikke kan dyrke træ, hvis det endelig skal bruges til opvarmning.
Det er sgu' da heller ikke nemt at være politiker, når de hårdeste biomasse-fortalere og klimaeksperter skifter mening efter MANGE års råberi og aggiteren for afbrænding af træ o.a. biomasse.
Det er MEGET sigende når denne "ekspert" vågner op til den komplekse virkelighed, og råber op om sin nyerhvervede viden, som "onde kapitalistiske" energivirksomheder og andre har påpeget i mindst lige så lang tid. (Og som iflg. tidligere kommentar er gængs viden blandt hos europæiske skovfolk siden 1700-tallet).
Måske er en af de store udfordringer, at meget der kunne løses decentralt via almindelig markedsøkonomi (handelpladser osv.) forsøges styret centralt, hvilket er en umulighed.
Tænk bare, hvis nu Danmark brugte lidt klimakroner til at støtte en ny klimabørs, hvor affald af enhver slags, biomasse af alle typer kunne købes og sælges... Det hedder commodity trading. Så ville vi hurtigt få affaldet brændt af på de mest effektive kraftværker i Europa og biomassen ditto.
Selvfølgelig er træpiller fra Polen, Canada eller Afrika ikke CO2 neutrale.
De er transporteret med olie og der bliver ikke rejst ny skov i tilstrækkelig omfang i de fleste tilfælde!
Derefter er et traditionelt kraftværk mere energieffektivt når det brænder det det er lavet til istedet for biomasse. -Det er simpelthen ikke muligt at afbrænde biomasse ved samme temperaturer som kul eller gas, medmindre man forgasser biomassen først.
Der kan så tilføjes at et gas fyret kraftværk som Skærbækværket er den type termisk kraftværk der udleder mindst CO2 per kW/h.
Bent
Fornuftig tale!
"Både ved mit arbejde med klimapolitik i EU-Kommissionen (1989-2006) og i Klimakommissionen (2008-10) har jeg (og samtlige kolleger) uden tøven anset biomasse for CO2-neutral. Punktum."
Dét er til gengæld temmelig skræmmende.
Enig.
For mig at se kan biomasse i princippet være tæt på CO2 neutral, men kun hvis fældning og transport kan ske energieffektivt, kun hvis arealet genplates, og kun efter en årrække da der ved fældning og genplantning optages mindre CO2 indtil den nye vækst har en vis størrelse.
Hele humlen i det her CO2 halløj er vel netop at fortiden er totalt ligegyldig, den CO2 er jo allerede optaget. Ellers tæller dinosaurerne også med, eller hvad?
Klimamæssig har jeg meget svært ved at se biomasse som andet en end blind vej, fuld af kraterstore huller man kan falde i og gøre tingene endnu værre.
Der er desværre meget som politikere mener og udtaler sig om der er skræmmende.........især ville det klæde dem at undlade områder som klima og energi i deres udtalelser.
De er så bange for vælgerne her i landet, at de ikke kan finde ud af vælge de rigtige løsninger, der ret beset er så lette at få øje på :)
For at illustrere hvor forskellig anvendelse af træ var gennem tiderne i så afgrænset kontinent som det europæiske:
I England var forbruget af træ til props (træ til afstivning af minegangene i kulminerne) i hele 1800 tallet så omfattende, at gavntræet blev nedprioriteret til stor skade for de engelske skove som de stadig ikke har indhentet. Kullet havde større værdi end træet.
Engelsk træhåndværk er selv i dag kun en skygge af hvad det var før kullet fik prioritet. Det gælder både træ til konstruktioner og møbler.
I Sverige var det produktionen af stangjern, der var Sveriges vigtigste indtægtskilde, at skovene blev reserveret som brænde til jernværkerne. Forbruget var så omfattende at svenskeren Urban Hjärne allerede i 1696 udgav ”En lijten Ækonomisk Sktifft om Wedsparende”, fordi manglen på skov nu var særdeles synlig. I sidste halvdel af 1700 tallet fik skovene større bevågenhed, da dampmaskiner supplerede de eksisterende vanddrevne savværker. Nu kunne der etableres mobile savværker, hvilket fik stor betydning for Sveriges træindustri.
Hele problemstillingen med de afledte effekter kan læses i ”Beskriftning på Ny Inrättning af Kakelugner Til Weds Besparing” fra 1767 af Overintendant Carl Johan Cronstedt og General Fabian Wrede fra.
I Tyskland havde man længe brugt hårdttræ som eg til bygningstømmer, så de besad ekspertisen i skovdrift da træ blev en mangelvare andre steder i Europa. Tyske forstfolk var uden sammenligning de førende i verden og blev efterspurgt i bl.a. Danmark.
Når Jørgen Henningsen i sit memorandum bruger udtrykket ”næppe generelle bæredygtighedsproblemer” specifikt på vedmassen fra skovdrift, er det en stærk forsimplet problemstilling der tangere politisering. Udtrykket ”imod al ny viden” er en fornærmelse mod vores intelligens.
Det kan med lethed dokumenteres, at viden om træ som Jørgen Henningsen postulere mangler, har været tilgængelig i de sidste 300 år.
Under overskriften Træ – Fremtidens brændsel gør The Economist tykt grin med energipolitiken i EU.
Læs mere her: http://www.economist.com/news/business/215...
Data bekræftes af Eurostats fordelingsdata fra 2010 for EU-27 for vedvarende energi:
2,2 % solenergy
3,5 % geotermisk energi
7,7 % vind energi
18,9 % vandkraft
67,6 % biomasse og affald
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistic...
EU’s brug af ”biomasse” gør indhugst i skovene i USA, hvor firmaet Enviva alene producerer 400.000 ton træpiller til eksport til Eurora. Miljøaktivister i USA er forargede over svineriet.
Læs fortsættelsen her: http://earthfirstjournal.org/newswire/2013...
Du glemte en linie i fordelingsoversigten Henrik.
... 100% øregas.
;-)
...Som netop blev beordret af Gustav d.3.Adolf at konstruere en mere effektiv ovn til pøbelen.
I dag kendt som "Cronspisen", mormor til det mange i dag kalder masseovne eller stenovne, og som stadig den dag i dag i høj grad kan tage konkurrencen op med de centrale enheder i effektivitet.
Thumbs up Johan
Det er dumt at Danmark nu er stor importør af biomasse. Det er klart ikke vejen frem. Lokal biomasse skal bruges lokalt og helst først efter at træet er brugt som værdifuldt materiale.
På sigt skal vi frem til et askefrit samfund hvor kun affald bruges til energiproduktionen på termiske kraftværker.
Inden man startede på import skulle man sikre at de lokale biomasse ressourcer blev brugt og helst ikke i brændeovne og pillefyr etc. med for dårlig udnyttelse og for mange farlige emissioner.
Med den nye forsyningssikkerhedsafgift har de historieløse beslutningstagere lagt grundstenen for en gentagelse af forarmelsen af skovene som for alvor blev synlig i 1700 tallet. Er oplysningstiden kun en historisk parentes i Danmark?
Al erfaring viser at lokal udnyttelse af træ som brændsel, som omhyggeligt er udviklet siden skovlovene blev vedtaget, på alle måder er den optimale. En massiv omstilling fra individuel fyring til centrale varmeværker vil lægge et enormt pres på skovene, som vi allerede nu ser uden for Europa.
Hvis vi renser al argumentation for politiske holdninger, er der stadig ingen fornuft i først at transportere brændet flere hundrede kilometer den ene vej, brænde det af i centrale kraftværker, for så siden at sende varmen flere hundrede kilometer den anden vej. Det er forrykt, og lighedspunkterne med tidligere tiders argumentation er uhyggeligt slående, men resultatet er forudsigeligt. Forarmelse af skovene.
Jeg har sagt det før, men skal gerne gentage det for de fatsvage: Skovenes fremtid står og falder med en forstlig forsvarlig drift. Det betyder at brænde er et biprodukt fra træindustrien. Det er træindustrien der sætter grænsen for hvor meget brænde der forsvarligt kan afsættes på markedet, men den grænse er langt fra nået i Danmark.
Anvendelse af newspeak som biomasse slører problemstillingen i de mangfoldige hensyn der møjsommeligt er opbygget i de europæiske skove i de sidste par århundreder, da træ som brændsel ikke er redningsplanken for verdensfjerne teoretikere der mangler en sag at gå op i.
Det er kun udgået træ der kan betegnes som co2 neutral, når et træ fældes udelukkende for at blive brændt af frigøres der co2 som ellers ikke blev frigjort, og træet stopper af naturlige årsager med at optage co2. Derefter tager det min. 50 år inden et nyt træ har optaget den samme mængde co2.
Nu har jeg ikke læst de mange indlæg, men har lyst til at erindre om, at når et træ er holdt op med at vokse - måske fordi det er fældet, så kan det være ligegyldigt, om man brænder det eller ej. Ved forrådnelse frigives CO2en også.
Så kan man lige så godt lave noget Fjern-Varme med det. Varmedannelsen ved forrådnelsesprocessen er minimal, så det er da smart at koncentrere afgivelsen i kedler eller ovne.
@John Weber
Det er noges pokkers vrøvl du fremfører.
Det er ikke kun biomasse fra de danske skover der er CO2-neutralt - på langt sigt.
Vi kan sikkert blive enige om, at importeret træ (-piller) kun er CO2-neutralt, hvis eksportlandene dyrker skovene, som vi, altså ved genplantning. Og med korrektion for transport-CO2, naturligvis.
.
Men det er ikke kun "på langt sigt", men "her og nu", at der er CO2-neutralitet.
Hvis vi fælder en del af træerne i et år, så vokser der samtidig tilsvarende gange flere træer, der tilsammen optager samme mængde CO2, som blev frigivet ved forbrændingen i år.
I danske skove (og de fleste lande som vi evt importerer biomasse fra) genplantes der, så mængden af skov er konstant fra år til år. Altså er mængden af træ også konstant.
Altså er der bundet samme mængde kulstof i træerne.
Altså er der ikke frigivet CO2 til atmosfæren.
Det burde være helt logisk, men enkelte har tilsyneladende den fejlagtige opfattelse, at der vil gå 50-100 år, før den frigivne CO2 igen er optaget !!!
Og det er ikke tilfældet.
Men ellers siger Erik Nørgaard det jo også udmærket i ovenstående indlæg.
Vi skal holde os fra biomasse, hvis der er brug for at bremse co2-udledningen op hurtigt og på kort sigt.
Hvis hele Danmarks energiforsyning blev lagt om til bio, vil det udlede langt MERE co2 end nu. Naturligvis kan co2'en på sigt blive optaget i nye planter, men det tager mange år, så vi skaber en pukkel på kurven nu ved at øge bioandelen.
Foklaringen ligger i co2-mængde pr. produceret energienhed, hvor biomasse er dårligt og naturgas (CH4) godt. Kun ét molekyle co2 hver gang, vi får energien fra forbrænding af et kulstof- og fire brintatomer.
Så selv om biomasse kan være co2neutral på langt sigt (ved sund skovdrift, kort transport og meget andet fornuftigt), er det en dårlig løsning for klimaet på kort sigt. Spørgsmålet er simpelthen, om vi har tid til at vælge den løsning.
Det svarer lidt til, hvis man er nødt til at katastrofeopbremse sin bil - så duer det ikke at tænke langsigtet på bremseklodsernes holdbarhed. Det er bare at vælge den løsning, der bremser hurtigst.
Skal vi nedbringe co2-udslippet hurtigt, skal energien derfor produceres med naturgas. Træ og biomasse skal (om muligt) høstes som hidtil og lægges på lager under forhold, hvor der ikke sker nedbrydning. Så optager nyvæksten stadig co2. Den lagrede biomasse kan så anvendes, når katastrofen på kort sigt er afværget.
IKKE forstået!
Det er derfor det er CO2-neutralt. Træ vokser, dør og omsættes i naturen. Naturskov er følgelig co2 neutral og vil over tid afgive lige så meget CO2 som den optager.
Derfor er det dyb fornuft at udnytte den mængde CO2, der er bundet i biobrændslet til energiformål. Den bundne CO2 frigives ganske vist hurtigere, men så bliver den da i det mindste udnyttet!
Skovfolkene vurderer, at der pt. opspares mere end 100 mio. tons biomasse i form af ved i skovene indenfor EU!
Problemet er i øvrigt, at skov er en levende organisme, som optager mere CO2, hvis den passes / dyrkes aktivt og dermed gror bedre. Jo mindre pleje, jo mindre vækst. Vækst er lig med opsamling af kulstof, som i form af træ kan udnyttes til mange formål - herunder energi.
Dyrkning af skov og udnyttelse af de CO2 neutrale ressourcer giver tillige mange arbejdspladser 'lokalområdet' mens olie, gas og kul ikke betyder meget for beskæftigelsen relativt set.
Skovene indregnes som CO2 opsamler i de store regnestykker, men her glemmer man netop, at skov ikke er en statisk størrelse, og at skovens effekt ikke er konstant, men afhængig af, at man dyrker den, så den har en optimal tilvækst.
Det eneste rigtige er altså at opfordre til at bruge biomasse i så stort omfang, som det kan lade sig gøre inden for aktiv, bæredygtig skovdrift - og ikke at lægge gift ud for anvendelsen af biobrændsler ved at lægge afgifter på brugen - og dermed reelt favorisere de fossile brændsler, idet det bliver relativt mindre fordelagtigt at bruge biobrændsler.
Undskyld mig, men hvor er den sunde fornuft blevet af?
Et træ har først optaget samme mængde CO2 når det opnår samme størrelse og vægt den dag det erstatter forgængeren årtier forinden.
Ved at betragte træet som individ kan man med lidt god vilje godt argumentere for forsinkelsen i CO2 regnskabet, men det korrekte er at betragte træ som en bestand så længe vi taler om skov som en samlet organisme. Den korte version er, at når et træ fældes eller falder af anden grund, giver det plads og lys så nabotræerne forøger tilvæksten.
Kunsten består i at vide hvornår træet skal fældes så den samlede tilvækst er optimal. Hidtil har det været anvendelsen af gavntræet der satte standarden for optimal tilvækst, men hensynet til mangfoldigheden i udnyttelsen af skoven har løbende været justeret i århundreder.
Denne basale viden er total fraværende i samtlige nutidige beregninger jeg hidtil er præsenteret for som grundlag for politiske beslutninger for skovenes fremtid i energisammenhæng.
Det er dybt deprimerende at overvære hvad der udgiver sig for veluddannede og oplyste mennesker udgyder af lueforgyldt vås udelukkende baseret på ønsketænkning og politisk/religiøse holdninger.
@Anders Bangmann
1 kg naturgas har samme øvre brændværdi som 3 kg tør træ.
1 kg naturgas udleder 3,2 kg CO2 ved forbrænding. 3 kg tør træ udleder 5,5 kg CO2 ved forbrænding.
Naturgas har ikke store transport omkostninger regnet som CO2 ækvivalenter.
Naturgas der ikke kan udnyttes og sælges brændes som regel af ved oliekilden og regnes som affald.
Jeg er enig med dig at man bør se nærmere på naturgas/metangas.
@Ditlev Ditlevsen
CO2 er ikke et atom men et uorganisk biomolekyle.
Venlig hilsen Peter Vind Hansen
Det er ikke deprimerende vås men deprimerende læsning når så mange kvalificerede mennesker kun tænker i udnyttelse af bioenergi og lader hånt om det faktum, at skal vi bibeholde lidt biodiversitet, så skal indstillingen til nødvendigheden af dødt ved i naturen ændres markant.
Vi løser ikke problemet med co2 udledningen ved at frigive mere co2 ved at afbrænde træ der ikke er færdig med at gro.
@ John
Det er desværre er relativt udbredt misforståelse, som naturligvis ikke er sand.
Læs evt her http://www.reo.s-11.dk/data/archive/files/...
For en let tilgængelig forklaring på hvorfor træ er CO2 neutralt.
Hugsten af energitræ som flis var i 2011, 800.000 M^3 se http://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssi...
Hvis halvdelen er træmasse er det 400.000 M^3 med et energiindhold på 800 Gwh. HVis så 1/3 skal bruges til bearbejdning.
Eller det rækker til at dække 1,2 % af kraftværkerens forbrug i 2010 fra kul.
Det er selvfølgelig rart at vide at denne energi er bæredygtig når rasten hentes bag Ural-bjergene ved afdrift af enorme skovområder uden genplantning, og herunder at olie, gas og kul bruges som energi til at tørre træet.
Når træet så udleder 25 % mere co2 end kul så er miljøbelastningen markant, og stærkt tiltagende i forhold til kul i kraftværkerne..
"Det er desværre er relativt udbredt misforståelse, som naturligvis ikke er sand.
Læs evt her http://www.reo.s-11.dk/data/archive/files/...
For en let tilgængelig forklaring på hvorfor træ er CO2 neutralt.”
@Jakob
Hele Holgers Skjernings forklaring står og falden med begrebet stationaritet. Det er så en sandhed med modifikationer. Men uanset stationaritet eller ej er man nød til at at se på opholdstiden. CO2s opholdstid i skoven, i atmosfæren, i havet o.s.v.
Venlig hilsen Peter Vind Hansen
Det tangere fedtspilleri at beregne kalorier og masse så facit passer til centrale varmeværker efter personlige præferencer. Et mere retvisende billede af CO2 optagelsen tegner sig når de danske skove er opgjort som en samlet masse. Den disciplin vil jeg anbefale overlades til skovens folk.
Bedre bliver det ikke af at vedblive at tale om biomasse som et samlet begreb i CO2 debatten. Det burde være indlysende at man ikke kan blande savsmuld og roetoppe i samme gryde, og så ekstrapolere til alle forhold.
For at bringe fakta på banen: Vedmassen i de danske skove er opgjort til ca. 74 millioner m3 ud fra skovtællingen i Danmark i 2000, som dengang var fordelt på ca. ca. 28 millioner m3 løvtræ og 45 millioner m3 nåletræ.
Tilvæksten i skovene i perioden 2000- 2009 beregnedes til at blive på godt 5.000.000 årligt, hvilket stadig holder nogenlunde her i 2013. For nuværende er hugsten ca. 2.000.000 m3 årligt. Kun en del af tilvæksten hugges og en del registreres ikke men efterlades i skovbunden.
Ud fra ovenstående, foruden fradag for stormfald, sygdom o. lign, anslås det at vedmassen i Danmark årligt forøges mellem 1 og 2 millioner m3.
Det skal dog bemærkes, at tilvæksten ikke er ligeligt fordelt. I de sidste godt 100 år har tilvæksten hidtil været stabil i løvskovene. Tilvæksten er først og fremmest sket i nåleskovene.
Efter stormfaldet i 1999., hvor de ramte arealer før stormen havde en fordeling af løv- og nåletræ på godt 10/90, tilstræbes det at de berørte arealer efter genplantning vil have en fordeling på ca. 66/34.
Restgruppen af affaldstræ som stammer og grene, bør reserveres som forsyning til de opvarmningsformer der har brænde som bedst økonomisk mulighed uden yderligere afgifter, hvilket er skræddersyet til de tyndt befolkede egne af landet, såfremt man mener Danmark er for alle og ikke kun indrettet til en snæversynet og egoistisk elite. Denne udnyttelse påvirker ikke den samlede forøgelse af vedmassen. Det betyder igen at CO2 optagelsen heller ikke forrykkes.
Ønskes fortsat en forøgelse af skovarealerne samt hensynet til biodiversiteten, er eneste farbare vej at kraftværkerne kun aftager affaldstræ fra træindustrien, og så indse at tilgangen til affaldstræ er afhængig af træindustrien.
De forhold, og de overvejelser der lå bag beslutningen om ændring af artsfordelingen i de danske skove, er totalt negligeret i Forsyningssikkerhedsloven som forventes implementeret i Danmark fra 2014. Det er værd at bemærke, at konsekvenserne af skovenes samlede omdrift efter kursændringen, forudsætter en betydelig længere stabilitet end en valgperiode.
For lige at få propurtionerne på plads og herunder at man så rigtig ikke kan bruge alverdens biomasse i kraft og fjernvarmeværker. EN roe eller energi-tang egner sig ikke til at fyres ind i Studstrupværkets kedler...
I 2010 indfyres 325 Pj i landets fjernvarme- og kraftværker og energiindholdet i de danske skoves årlige produktion af gavntræ er 14 Pj. Alt det biomasse man mener og tror der er til rådighed fra danske produktioner, det virker lidt som et fatamorgana
Det kan vi kun være enige om, så derfor er forsyningssikkerhedsafgift af træ rent fup, især hvis midlerne ligesom tidligere tiders afgifter blot forsvinder i en stor fælleskasse. De tilskud der gives fra fælleskassen, virker kun som narkotika, nemlig stærkt vanedannende.
Hvis der ønskes varme fra de i overskudsproducerende vindmøller, er el-varme ligefor. Fjernvarmeværkerne kunne nøjes med el-varmepatroner, der aftager el når der er stort og billigt eloverskud. Biomassen fra skove bør kun forbeholdes til lokale mindre decentrale anlæg.
Vi pudser den grønne glorie ved at købe træpiller og samtidig pumpe fossiler op af Nordsøen, som egentlig betaler træpillerne.
Der er kun to muligheder for at bevare troværdigheden:
Vi kan bruge de oppumpede fossiler selv og stoppe importen af træpiller eller vi kan stoppe oppumpningen og basere os på træpiller.
At pumpe fossiler op og samtidig selv overgå til træpiller er som en pusher der tager en kold tyrker, og så synes at alt er godt.
Måske nogle bliver stødt af sammenligningen, men jeg finder den passende.
Hvis man virkelig ønsker Co2-neutral energi og ingen kul.. Mon så ikke det var mulig, når man bruger noget med 100 Pj biomasse årlig i form af halm,træ, affald og lidt biomasse til biogas.
Nu yder møller snart 40 % af landets el-forbrug. Når man har en teknologi som varmepumpen som kan minimum 3-doble strøm til varme. Det kan simpelthen ikke passe at det ikke kan gøres billigere end i dag og uden fossiler, for at yde landet den strøm og varme der er brug for, og herunder at der bruges mindre biomasse end det orgie, som løber af stablen i dag.
I store dele af året flyder der jo billig strøm fra nabolandes produktioner, hvorfor skal der så omsættes brændsler i Danmark, når man nu ønsker at minimere brugen af netop brændser...
Ønsker de danske politikere oprigtigt at være fossilfrit, samtidig med at opretholde nuværende levestandard uden at sende sorteper til Langbortistan, slippe de ikke for at overveje det unævnelige.
Ved den nuværende møllekapacitet skal vi forvente omkring 13 Twh/år. Vi brænder noget med 29 Twh biomasse af på mange forskellinge måder, som i kraftværker med en middelmådig el-virkning på 40 %, ville kunne yde 13 Twh el.. Altså 26 Twh el og ved kraftværker uden fossilenergi, og vi forbruger 33 Twh el om året.. Mon ikke det skulle være inden for rækkevidde at forsyne de fjernvarmeværker som nu ikke skal brænde noget af, fordi brændslet omsættes til strøm, og herunder finde den sidste el-produktion.
... og hvor meget af de 29 Twh biobrændsel kommer fra Langbortistan?
Grunden til at de fossile brændsler, kul olie og naturgas ikke er CO2 neutrale, er at de bliver hentet op fra undergrunden, og dermed tilfører atmosfæren "ny" CO2, hver gang de bliver brændt af. Grunden til at træ er CO2-neutralt, er at energi fra træ er baseret på recirkulation af CO2, der allerede findes i atmosfæren. Atmosfæren bliver ikke tilført ekstra CO2 ved afbrænding af træ, modsat afbrænding af fossilt brændsel.
Hvis man ikke bruger træet til energiformål (der samtidigt også erstatter fossilt brændsel, som så kan få lov at blive nede i jorden) vil træet rådne før eller siden, og dermed frigive sin CO2 til atmosfæren, til ingen verdens nytte. Det er derfor bedre at bruge træ til energiformål end at lade det rådne. Længere er den ikke.
Så det virker det specielt, når, "tidligere medlem af klimakommissionen og toprådgiver i EU, civilingeniør Jørgen Henningsen," angives at gå ud med noget, der ifølge den måde Ingeniøren referer det på, er en påstand om at biomasse ikke er CO2 neutral.
I øvrigt kan man argumentere for, at det er umuligt at forsinke væksten i atmosfærens CO2 nævneværdigt. For slet ikke at tale om at stoppe den. Det er påfaldende, at så mange tilsyneladende fortsat tror, håber, eller plæderer for, at det er muligt i en grad der batter klimamæssigt.
Det globale behov for billig og dermed fossil energi er for stort – og det bliver ikke mindre i de kommende år, i betragtning af den globale befolkningstilvækst, og den globale velstandsstigning, der betyder større energiforbrug per menneske.
Det tæller også, at de ikke fossile måder at producere energi på, er for svage og dyre til at kunne erstatte fossilt brændsel, hvis man tager i betragtning hvor stor en andel af Verdens energiforbrug der er fossilt - næsten det hele. Mange mennesker er med livet som indsats afhængige af de billigste energiformer der findes – de fossile - og der er vel ikke nogen der kan pege på billige og effektive CO2-netruale energiformer i horisonten, der vil kunne ændre på dette for alvor.
Det er svært at argumenterer for at væksten i atmosfæren CO2 kan standses, endsige forsinkes nævneværdigt. Ligesom de tal, der er for, hvor meget det faktisk er lykkedes at begrænse væksten i CO2 hidtil, vel overhovedet ikke peger i retning af at dette skulle være realistisk - globalt set. Som er det eneste der tæller i den her sammenhæng. Atmosfæren er jo global.
4 twh
Når Jørgen Henningsen påstår, at biomasse til opvarmning bør pålægges afgifter på linie med naturgas indtil der er etableret systemer der godtgør at biomassens CO2 udslip over tid bliver samlet op igen, afslører han en rystende manglende på basal viden om skovdrift. Omvejen over et administrativt led er ikke et system der sikre optimal udnyttelsen. Hans påstand er ikke bare nonsens. Det er nonsens på stylter.
Det er blevet godtgjort utallige gange, at CO2 udslippet løbende bliver opsamlet når vi taler om træ og træers vækst i europæiske skove, hvilket alle målinger og optællinger for længst har dokumenteret. Hold venligst kartoffelskræller, hundelorte og andet skrammel uden for beregningerne om skovdrift.
Træ til opvarmning kan med de nuværende skovarealer kun bidrage til varmebehovet, og det kun til en begrænset del af befolkningen. Systemet er for længst etableret optimalt med individuelle brændeovne tæt på skovene. Som det også for længst er dokumenteret, er der plads til yderlig udnyttelse uden det hverken belaster CO2 udledningen eller biodiversiteten.
Samtidig læser jeg at samtlige danske politikere ønsker oprettelsen af nye grønne job. Derfor virker det helt grotesk at indføre afgifter på brænde der dels lægger hindringer for udvikling af teknologien, og dels lægger gift for nye distributionskanaler som Lars Helbro så tydeligt har beskrevet.
Forsyningssikkerhedsafgiften er som skræddersyet til afvikling af grøn udvikling af skovdrift i Danmark.
Hvordan kan nogle tro at politikere med fine uddannelser, men reelt kun har erfaringer som au pair eller telefonsælgere er i stand til at drive, lede og forstå skovdrift. Forestil jer, det samme gjorde sig gældende inden for ingeniørernes kompetenceområder. Jeg skal venligst forbigå IC4, Polsag, Rejsekortet og andre pinligheder.
@Johan
Det siges, at ægte udvikling, er afvikling af indvikling.
Nogen har formået at gøre dette spørgsmål lige så indviklet, som den omvej træ til varmeformål må gennemgå, når det undervejs skal knuses, tørres mekanisk, presses til piller, afbrændes i centrale enheder, og derefter pumpes ud til forbrugerne.
Et i sammenligning kollosalt procesenergiforbrug.
Dertil kommer varmetabet i distributionsledet.
Kun på en måde kan denne teknologi konkurrere med effektive individuelle ovne, nemlig ved en høj el-virkningsgrad og jordvarmeanlæg hos forbrugerne (dem der har ulighed for dette), men så kan det vist heller ikke blive meget mere indviklet og resourcekrævende, at få omdannet det gamle udtjente æbletræ til varme i stuen.
Fra pålidelig kilde i styrelsen har jeg iøvrigt fået at vide, at meningen med forsyningssikkerhedsafgiften på brænde er, at lempe på afgiften på procesenergiforbruget (=el-forbruget) på de centrale værker.
Det kunne jeg så ikke få nogen forståelig forklaring på.
Det var nok for indviklet.
Selv synes jeg det er enkelt nok.
Dem der selv sørger for deres forsyningssikkerhed, skal betale til dem der ikke gør.
Hvad den dybere politiske filosofi bag denne tanke så er, det skal jeg til gengæld ikke kloge mig på.
Der må være noget Jørgen Henningsen har misforstået, for i tidsskriftet "Mere Mad" udgivet af Landbrug og fødevarer kan man på side 23 i juni nummeret 2013 se den frermagende indsigtsfulde og teknisk begavede Anne Grethe Holmsgaard udtale:
"Det handler om at komme i gang med at få investeret i 2G Biobrændstoffer. Vækstpotentialet er stort og det kan på sigt blive en lige så stor forretning som olie."
Vi har da også erfaringer fra Inbicon anlægget i Kalundborg. I 2011 købte det iflg. regnskabet energi hos naboen, Asnæsværket, for 30 millioner kr.
Hvor meget ethanol de producerede ved vi ganske vist ikke, men ifølge Ingeniøren den 28.marts 2008 budgetteredes der med en årsproduktion på 4800 tons ethanol. Så alene energiudgiften var 6,25 kr per kg ethanol.
Antager man at den gennemsnitlige energipris var 600 kr/MWh kan det beregnes, at Inbicon i 2011 øgedede den globale kuldioxidudvikling med 15556 tusind tons. Hvis altså produktionen gik som beskrevet i Ingeniøren 3 år tidligere.
Så jo før alliancen mellem landbruget og Anne Grethe Holmsgaard bærer frugt, jo gladere skal vi være!
Se i øvrigt http://www.reo.dk/images/files/pdf/Inbicon... om Inbicon og 2G Bioethanol.
Tak ska' du ellers ha'... Man får enderbankende meget damp fra kul inde fra Asnæsværket til 6.25 kr.
De producerede 128.000 kg etanol i 2010 i følge deres miljøregnskab - og vist ikke mere i 2011 så talleter snarere 30.000.000/128.000 = 250 kr/kg i energiomkostninger
Ska' det mon varmes op en 40 - 50 gange under produktionsgangen...
Energistyrelsen afholder biomasse-konference og har Power-Point oplæg på nettet.
Se især Jannick H Schmidt, Uwe R. Fritsche og Alessandro Agostini
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/ved...
Konklusion: Biomasse er IKKE CO2-neutral. Afhængig af kilde kan der være op til flere hundrede år før ”kredsløbet” er sluttet, dvs. i mellemtiden e der nettotilførsel af CO2- til atmosfæren.
Ved økologisk kornavl må stråene nødvendigvis pløjes ned for at udskyde det tidspunkt, hvor jorden er fuldstændig udpint.
Så de gode mennesker, der både vil være økologer og fossilfire har et problem. Forhåbentlig får de ikke lov til at smide et ukendt antal milliarder skattekroner i et 2 G ethanolprojekt i Maabjerg.
Men pessimisme er velanbragt, for der er indgået en særdeles uhellig alliance mellem landbruget og alle mulige uvidende fantaster om at producere bioenergi stort set uafhængigt af dennes pris og miljøbelastning.
Jeg hørte i søndags på radio 24-7 en diskussion mellem de 3 MEP'er Dan Jørgensen, Britta Thomsen og Morten Messerschmidt. Selv sidstnævnte, der både er begavet og velorienteret troede tilsyneladende at 2 G bioethanol er en god ide.
Niels
Måske har DONG ikke målt den mængde damp de leverer - men bare antaget at der bruges for 30 mio kr.
Det kan jo også være at prisen på Damp er meget høj. Hvis der nu er mangel på damp i perioder og det er nødvendigt at start en spidslast kedel på olie bliver dampen meget dyr,
Og hvis det står i budgettet er de jo nødt til at skrive det på regningen - eller får de jo ikke deres tilskud fra energistyrelsen.
Fra Jørgen Henningsens memorandum:
”For biomasse fra étårige afgrøde er der ikke det store problem. CO2 fra dette års halm svarer til optaget i næste års.”
– ja bortset fra faldet i jordens humusindhold, se maskinbladets leder ”Den brændte jords politik” – her … https://plus.google.com/u/0/photos/1027547...
og
”Indtil der er fundet en tilfredsstillende løsning, bør biomasse til opvarmningsformål afgiftpålægges på linje med naturgas.”
- Ja men her gives der støtte …
http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/inds...
Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til vedvarende energi, eksempelvis biomasse, varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller og biogas
Europaparlamentet stemte forleden omkring fremtidens krav til biomasse. I den forbindelse udsendte Det Økologiske råd følgende pressemeddelelse:
”Afstemningen i dag er klart et skridt i den rigtige retning og vil betyde at vi i fremtiden får betydeligt bedre biobrændstoffer, der i højere grad leverer reelle CO2-reduktioner”, siger Jeppe Juul trafikmedarbejder i Det Økologiske Råd.
Det åbner unægteligt nogle interessante muligheder. Hvad med at stemme om mere medvind på cykelstierne, eller stop for nye kræfttilfælde? Det er jo fantastisk man nu kan erstatte forskning og feldtforsøg foruden de tusindvis af løbende forbedringer at teknologierne med noget så indlysende som økologiske afstemninger.
Ja Peter. Selvfølgelig er CO2 et molekyle.
Beklager - fingrene på tasterne er af og til hurtigere end øjet.
Men du fangede pointen, og det er det vigtigste.
;)
Lidt sent at kommentere i denne tråd, men jeg har længe prøvet at finde en mail-adresse til Jørgen Henningsen, men forgæves.
Derfor:
Ganske kort: Brænde/træ fra reguleret skovdrift (som f.eks. i Danmark) er CO2-neutralt, bortset fra energien til fældning, transport, bearbejdning af træet.
Derfor er det indlysende, at træ og træpiller, der er bearbejdet, tørret, transporteret (langt), m.m. - ikke er CO2-neuralt.
Men det er FORKERT, når JH i sit Memorandum skriver, at der går en årrække, før de nyplantede træer har optaget samme mængde CO2, som bliv frigivet ved forbrændingen. Helt Forkert!
Det er forklaret tydeligt på www.REO.dk under FAQ, - derfor her kun kort:
Det er IKKE de små nye træer, der bidrager,men de øvrige træer i alle størrelser, der hvert år optager CO2 under hele væksten.
Og hvis der hele tiden er lige meget skov, så er der naturligvis også HELE TIDEN lige meget bundet kulstof, - og derfor er der ikke udsendt CO2. - Fysikere kalder det en stationær tilstand, hvor alle variable (på årsbasis) er konstante.
Så det er fint, at JH har erkendt, at ikke al biomasse er CO2-neutral, men dansk brænde/træ er ca. 94% CO2-neutral (hvis der går 6% af brændværdien til håndtering af træet.
Jeg håber, JH læser dette. Jeg forklarede det for øvrigt i Jyllands-Posten den 5/12 -2014, fordi også Jørgen E Olesen har misforstået det.
Håber at får svar fra begge de herrer!
Til Jørgen Henningsen: Jeg henviste til min forklaring i Jyllands-Posten, men det var den 9/12 (ikke 5/12). Undskyld!
Hvis JH sender mig sin mailadresse, vil jeg meget gerne diskutere emnet, til vi er enige! - Jeg hedder: holger@skjerning.nu
Jeg underviste i emnet i 15 år på DIA / DTU (Fysik og Energi)
@Mogens
Glimrende med link til indlæg fra biomasse-konferencen.
Har du læst indlæggene eller var du der evt. selv ?
Lige efter frokost havde Alessandro Agostini et interessant indlæg, som ikke på nogen måde støtter din konklusion.
En af hans konklusioner lyder : "Re-growing the forest can actually reabsorb the CO2 emitted
and become carbon neutral"
Og det er præcis hvad der sker med biomasse fra danske, europæiske og nordamerikanske skove, hvor vedmassen i forvejen vokser kraftig.
Netto CO2 optaget i skovene er jo afhængigt af at der skoves
uden afhugst heller ingen netto genvækst
derpå er det jo heller ikke sådan at et træ ryger lige fra roden i ovnen,
pilleværkerne kører nok året rundt ,medens hugsten i reglen er sæson præget ,
det afføder en lagring,
derefter er der transporten og lagringen hos forbruger,
og endelig er der den store del ,der er for godt til at brænde og derfor som tømmer lagrer kustoffet i århundreder
summa sumarum er der nok i snit mindst et års forbrug på lager i systemet,
det er et menneske skabt carbonlager der svarer til et års udledning af biomasse CO2,
dette carbonlager kan politisk forstørres ved opbygning af strategiske lagre,hvis man virkelig vil co2 reduktionen
det vil igen sige:
genvæksten i den veldrevne skov er i fuld gang på stedet hvor træet stod, før det afgiver sin CO2
så skoven er forud for forbruget
Biomasse afbrænding er ud fra det vel ingen dårlig ide og alt efter viljen får man via biologisk carbon capture/lagring nogle knapper at dreje på.
men vil man?
Keld
Det gælder for træ der omdannes i skoven.
Hvis træet skal anvendes til energiformål, så skal man medtage den energi, der medgår til fældning, håndtering, evt. flisproduktion, transport etc. etc.
Når det medregnes så må man sige, at træ ikke er CO2-neutralt, det gælder kun ved urørt skov.
Så lige nu, at der igen er lidt liv i denne tråd.
Per: Du har sikkert læst min kommentar fire pladser oppe.
Der forklarer jeg, at dansk brænde er 95% CO2-neutralt. De ca. 5% skyldes, at håndteringen af træet normalt kræver fossil medvirken! - Det er vi enige om.
Men du må meget gerne kommentere mit ræsonnement herover.
Det er vigtigt, fordi jeg nu i 3 år har forsøgt at komme i kontakt med Jørgen Henningsen, der i sit memorandum afslører, at han ikke forstår det. Heller ikke Jørgen Olesen har forstået CO2-neutraliteten.
Det er forklaret endnu grundigere på REO.dk under FAQ, hvor jeg rykket det op på 1. pladsen, så jeg bedre kan henvise til det.
Hverken Jørgen H eller Jørgen Olesen har kommenteret det. Efter min mening er det ikke flovt at erkende en misforståelse, hvis man har den rette "forskerånd"!
Jeg efterlyser hermed de to herres mail-adresser, hvis nogen kender dem.
Jeg hedder: holger@skjerning.nu
Hej Holger Skjerning
Jeg mener du tager fejl? Jeg kender godt den pågældende tekst! Og den taler mod bedre vidende. Og bedre vidende er i dette tilfælde den reelle kulstofbalance. Den reelle kulstofbalance determinere at såfremt man udleder fire CO2 molekyler vil et CO2 molekyle optages i den terrastiske biomasse. Et CO2 molekyle vil optages af oceanerne. Og to CO2 molekyler vil ophobes i atmosfæren. Vel at mærke på den korte tidshorisont. Og overstående gælder både for grønne og sorte CO2 molekyler.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Det er forholdsvis let ud fra tilgængelige data at udregne, at kun halvdelen af den ved fossilafbrænding udledte kuldioxid ophobes i atmosfæren.
Man kan så spørge: "Hvor hurtigt ville kuldioxidindholdet i atmosfæren falde, hvis vi holdt op med at afbrænde olie, kul og naturgas? Og hvilke konsekvenser ville det få for Verdens fødevareproduktion?"
Dødt træ eller "udgået træ" repræsenterer et kulstofdepot som reduceres ved brug af træ til forbrænding hvor kulstoffet flyttes fra træmassen ud i atmosfæren. Det har ikke noget at gøre med om den levende skovmasse er stabil dvs nyt træ kommer til i samme omfang som træerne dør af ælde eller fældning.
Hvis træ bruges til energiformål på bæredygtig vis dsv uden at øge atmosfærens CO2 indhold kræver det derfor at der i en periode tilplantes ny skov i et omfang der kompenserer for reduktionen i kulstof depotet i dødt træ - indtil der er balance eller - endnu bedre - er opnået en vækst af kulstof depotet i plantemateriale.
Hej Søren, Holger,Søren,Per og alle andre
Prøv nu at se, hvor stærkt det er at se på den målbare reelle og globale kulstofbalance, frem for hypotetiske lokale balancer der bygger på svage og forkerte antagelser om CO2 neutralitet.
Hvad er der sket i de ca. 5000 år der går før industrialiseringen. I den periode har menneskeheden stille og roligt udbygget landbruget med den konsekvens at halvdelen af jordens terrastiske biomasse er borte. Og dermed halvdelen af det terrastiske biokulstoffet. Denne proces har ikke ført til ophobning af CO2 i atmosfæren men uden tvivl har processen haft betydelige klimakonsekvenser f.eks. ørkendannelse i Sahara? Og den betydelige kulstofmængde er opløst i oceanerne.
Når biomasse anvendes til energi formål hvor kulstoffet omdannes til CO2 er det langt mere rimeligt at antage at ca. 1/4 af kulstofmængden opløses i oceanerne som bikarbonat, på den korte tidshorisont vel at mærke.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Holger, vi er enige, blot har jeg ikke angivet hvor store mængder fossil energi der er medgået til processerne. Importeret biobrændsel skal jo transporteres, der må være forholdsvis let at gøre det op.
Urørt skov, herunder regnskovene, må siges at core CO2-neutrale, ligesom de er O2-neutrale.
Ifølge Gaiateorien vil en øget skovbestand betyde at luftens iltindhold stiger, hvilket igen øger risikoen for skovbrande.
At skov udsender en del metan har sikkert også betydning for klimaet, selv om det er i småtingsafdelingen.
Vedrørende klimaet, så har vi haft 4-5 varmeperioder siden Istiden, hvor det har været højere temperaturer end i dag. Jeg undrer mig over, at ingen forskere har orket at undersøge, hvorledes disse varmeperioder har påvirket miljøet på kloden. Ingen tror vel på, at Isbjørnen uddøde i Holocæn, hvor vi her i landet havde subtropisk klima, med bla. sumpskildpadder mv.
Men lad os få pålidelige regnestykker for biobrændsler mv., uanset hvad man mener om klimaet.
@Søren,
Mht. det sidste, så vil der indstille sig en ny balance med lidt større lager af plantetørstof.
I drivhuse gøder man ofte med CO2, det kan man ikke gøre i landbruget.
En roe- eller majsmark i fuld vækst optager dagligt al CO2 i 100 m højde (det hørte jeg engang i et radioforedrag, jeg har senere regnet det efter. tallet passer)
Det har planteverden fundet ud af, for rent fysisk kan det ikke lade sig gøre!
Men selv om plantetørstoffet øges ved CO2-gødskning vil de tikke have nogen effekt, for der frigøres tilsvarende mere.
Svaret på spørgsmålet er, at der produceres mere, hvis CO2-indholdet stiger. Det har man iøvrigt målt!
Mvh. Per A. Hansen
Det er et godt spørgsmål.
Et simpelt svar kunne være at indholdet i luften ville mindskes med 2ppm om året.
Vi udleder godt 4ppm men kun de 2 bliver, altså 2 opsuges.
Hvis vi kun udledte 2ppm ville indholdet altså holdes konstant.
Ved 600ppm i luften ville vi kunne udlede 3ppm.
Med 4ppm udledning burde ligevægten opstå ved 800ppm indhold.
Hej Søren, Peter, Per - og især Jørgen Henningsen!
Alt det, I skriver, om udsendelse af CO2 og delvis optagelse i verdenshavene er vi helt enige om.
Min pointe handler - helt isoleret - om den misforståelse, som Jørgen Henningsen gentager gang på gang. Og det er en "fundamental" eller "fysisk" misforståelse, og den er derfor helt konkret:
MIN PÅSTAND handler udelukkende om, hvorvidt træ (brænde) fra danske skove er CO2-neutralt (bortset fra bearbejdning, som jeg satte til 5-6%). Biomasse importeret fra fjerne lande er naturligvis mindre neutralt, og det har jeg skrevet helt tydeligt.
Om misforståelsen: JH skriver stadig (også i sit memorandum), at de små nyplantede træer jo ikke kan optage ret meget CO2, og at der derfor går en årrække, før CO2-udsendelsen er genoprettet.
Det er dette, der er HELT forkert, og jeg har forklaret det både "folkeligt" og fysisk, og så præcist, at alle burde kunne forstå det. Forklaret både her i på REO.dk under FAQ.
Ingen - og slet ikke JH - har kunnet "skyde hul" i forklaringen!
Den fysiske forklaring kan jeg gentage helt kort: I en reguleret skov som i Danmark, er der hele tiden (= hvert år!) lige meget træ, og derfor lige meget kulstof bundet i træerne... - altså er der ikke udsendt kulstof (CO2) til atmosfæren. Så enkelt er det.
Og til Jørgen Henningsen: det er naturligvis ikke de søde små, nyplantede træer, der optager ret meget CO2, men de 30-50 gange flere (ikke fældede) træer, der hvert år vokser og optager præcis så meget CO2, som de afbrændte træer udsender. - Det kan også vises grafisk, men det kan jeg ikke her!
Men det fysiske argument er jo det mest præcise.
I udgangspunktet er den samlede biomasse bundet i skov (levende som død) konstant. Den levende skov optager CO2, den døde skov afgasser CO2. Netto bevægelsen en nul og skoven repræsenterer et kulstofdepot.
Hvis vi i stedet for stille og roligt at lade det døde træ kompostere fjerner det til forbrænding øger vi afgasningshastigheden og reducerer depotets størrelse. Det er uanset at mængden af levende biomasse holdes konstant, dvs tilplantning matcher fældning/naturlig død. Det ikke længere debotbundne kulstof flyttes til atmosfæren som CO2. Effekten er altså på kort sigt en forøgelse af drivhuseffekten. På længere sigt indtræder en ny stabilitet hvor opsamlingen af CO2 er lige så stor som afgasningen men i tidsrummet mellem den tid det tog at kompostere langsomt og forbrænde hurtigt - sker der en vækst i udledninger på samme måde som ved forbrænding af fossiler.
Dertil kommer forurenende håndtering af træ til forbrænding. Det kan i princippet ske vha af VE - når vi kommer så langt.
Søren.
I det spil skal vi jo huske på at der gennem artier, ja århundreder er blevet brugt brænde fra skoven til energi.
Det er ikke noget vi pludseligt begynder på. Det er ikke en ændring.
Om vi anvender biomasse I ineffektive ovne og pejse eller I effektive store anlæg, er CO2 regnskabet ligeglad med. Energiregneskabet er selvsagt ikke ligeglad.
Derimod vil der ske en forskydning, hvis vi ensidigt henter mere biomasse, uden at ændre drift af skovene. det vil til gengæld være en kortsigtet økonomisk plan, da skoven jo over tid leverer mindre og mindre mængde ved en sådan strategi.
Derfor er Holger Skjerning på rette spor lige hvad det her angår, nemligt at CO2 udslippet fra biomasse kun er forarbejdning, transport etc.
Jeg har skrevet at forudsætningen er når vi går fra naturlig skov til energiskov. Så siger du at al skov i forvejen er energiskov. Det kan gerne være og så er også jeg enig med Holger. Dog glemmer han - og du - at energiskove ikke i modsætning til f.eks. Amazonas er selvgødende men kræver tilførsel af kunstgødning. Og kunstgødning kræver fossil energi. For man gøder vist ikke med asken fra forbrændingen (?).
Jeg kender ikke det totale energi regnskab for brug af biomasse (skov) men der er mange rapporter om at majs til biofuel er et kæmpesvineri og på ingen måde bæredygtigt.
http://www.forbes.com/sites/jamesconca/201...
Der er ikke for at skifte emne men hvorfor skulle træ være så meget bedre?
En skov i Co2-mæssig balance er en skov hvor den gennemsnitlige tilvækst over tid udtages af skoven.
Et nyplantet areal i skoven vil vil starte med en lave vedtilvækst og en lav optagelse af co2 og øge sin co2-optagelse i takt med at den årlige vedtilvækst øges. Herunder vil svage og mindre træer de vil løbende udtages ind til skoven er en voksen skov med store træer som når de når sit 'optimum' fældes.
Det betyder at når man har en omdrift i skoven hvor træarealer med voksne træer de optager relativ meget co2 når massetilvæksten på disse voksne træer er meget stor, som reelt kompenserer for de nyplantede arealer som har en mindre årlig tilvækst.
Altså de enkelte skovarealer plantes til træerne vokser og de svage træer udtages og skoven når på et tidspunkt sin maksimale mulige størrelse og træerne fældes. Og når der for hele skoven sker en løbende omdrift af de arealer som plantes og fælles så er skoven til stadighed i ved-mæssig og co2-mæssig balance.
Men sådan foregår træpilleproduktion ikke.
I ØstEuropa, USA og Syd Amerika her placeres en stor træpillefabrik og alt træ i området omkring fabrikken lægges ned, og her sker der netop ikke en omdrift af skovens arealer. Det som sker er at hele skovens træmæsse lægges ned og brændes af i et fjernvarmeværk, og netto co2-opbygningen til atmosfæren er reel.
Det siger sig selv at hvis brug af biomasse til energiformål skal være CO2 neutral så skal tilvæksten være lig med afgangen. Nu siger du så at det er den ikke i bestemte lande Østeuropa, USA og Sydamerika. Jamen hvis du ellers har ret - så er biomasse ikke CO2 neutral i de lande.
Det hele handler om forudsætningerne.
Det er jo helt og aldeles din påstand.
Og det er da også muligt, at du kan finde eksempler på det. Men det er langt fra nok til at kunne generalisere på den måde.
Du har tilsyneladende lidt svært ved at forstå at gavntræ er dyrere end flis
Det tror jeg man er lidt ligeglad med i Hviderusland hvis der sendes hård vestlige valuta for træpiller.
Hvis de kan få $5 for 10kg gavntræ og $0,5 for 10kg træpiller.
Så tror jeg nu at selv hviderusserne er kloge nok til at se hvad der er flest penge i.
Flemming, Søren og Niels: Ok, så er vi næsten enige.
Skoven i balance kan beskrives på flere måder. Det vigtigste er, at den er i balance, hvis brænde/træ skal være CO2-neutralt.
Jeg indrømmer, at der på længere sigt kan være behov for gødskning. Det giver en korrektion til vores ræsonnement. Men mig bekendt har det ikke hidtil været nødvendigt at tilføre gødning. - Har ikke hørt om det!
Men jeg gentager, at det især er de herrer Jørgen Henningen og Co (fra klimakommissionen), jeg forsøger at råbe op, fordi de i nu mindst fire år har skrevet, "at de små nyplantede træer ikke kan optage ret meget CO2, og at balance derfor først opnås efter en lang årrække (30-50 år). Se det omtalte memorandum!
Det er dette (sludder), der viser, at disse "eksperter" ikke har forstået det.
Jamen det kan de da heller ikke! Men hvis du fjerner Frisenborgskoven for at tilfredsstille Studstrups glubende behov for træ i bare efterårssæsonen så vil skovarealet netto flytte træmassens kulstof op i Atmosfæren som co2 og de nye træer vil langt fra optage så meget co2 som de gamle og udledningen vil mageligt være at finde i atmosfæren mange år frem i tiden indtil de små træer er vokset sig store. Hvis altså ikke en byggematador har set sit snit til at bebygge 10 % af skovarealet i den 'gunstige situation'......
@Niels
Kunne du så ikke tage et smut til Hviderusland og forklare dem at de
kan få mere vestlig valut ved at sælge træet til f.eks. konstruktionstræ
For det er jo fakta
Flere faktorer spiller ind når skovenes CO2 regnskab skal gøres op, eksempelvis skovens alder, klimazoner og arterne for bare at nævne nogle få, men den bagved liggende årsag til at skovarealerne mindskes, er at vi bliver flere mennesker på jorden.
Det bør give stof til eftertanke, når man sammenligner FAO's opgørelse med befolkningsudviklingen.
Europa:
Skovarealet i Europa inkl. Rusland viser en svag fremgang på 1,5 % i perioden fra 1990 til 2010. Den største tilvækst har fundet sted i Frankrig, Italien og Spanien. De nordiske skovarealer er vokset 3,8 % i 20-årsperioden, mest i Norge og Danmark med henholdsvis 10 % og 22 %.
Afrika:
Det samlede skovareal i Afrika viser i hele perioden tilbagegang svarende til 10 % af det samlede skovareal. I de foregående 25 år blev skovarealet i Afrika reduceret med knap 14 %. De seneste tal bekræfter, at reduktionen i skovarealerne er fortsat i mindst samme tempo.
Nord- og Mellemamerika:
Det samlede skovareal er stabiliseret på et niveau, der ikke har ændret sig over de seneste 15 år. Udviklingen i det Nordamerikanske skovareal har været dramatisk fra en reduktion på 25 % i de foregående 25 år til en stabilisering i de seneste 10 år (2000-2010), ikke mindst på grund af tilvæksten i USA.
Sydamerika:
Det samlede skovareal i Sydamerika er reduceret med 8,7 % i 20 års-perioden. Fra en forholdsvis stabil periode i de foregående 25 år har reduktionen af skovarealet i Sydamerika været tiltagende i perioden 1990-2005 for så at bedre sig lidt i de seneste 5 år i perioden frem til 2010.
Asien:
Det samlede skovareal i Asien viser et skift fra tilbagegang i skovarealet i perioden 1990-2000 til en tilsvarende vækst i 10-årsperioden fra 2000-2010. Udviklingen i Asien er bemærkelsesværdig, fordi det er lykkedes nogle lande at skifte fra reduktion i skovarealet til vækst. Set i forhold til de foregående 25 år, hvor det samlede skovareal blev 6,3 % mindre, er ændringen vendt til en vækst i skovarealet på næsten 3 % i den seneste 20-års periode.
FAO’s opgørelse over verdens skove viser, at de største årlige reduktioner af skovarealer sker i Afrika, Sydamerika og til dels i Oceanien.
Verdens skovarealer er reduceret med 135 mio. ha fra 1990 til 2010 – det svarer til ca. 3 %, men er, som vist, ikke ligelig fordelt.
Hej Holger Skjerning
Jeg vil utroligt gerne være enig med dig. Du er trods alt min gamle underviser i faget mekanik på det daværende IFAK på DTU, (det er nogen år siden).
Når du skriver at du er enig i at oceanerne optager CO2, tillader jeg mig at tage dig til indtægt for at den målbare globale kulstofbalance som beskrevet oven for er korrekt. Så er vi enige så langt.
Med hensyn til den lokale danske balance er jeg enig med dig i at såfremt man i skoven ikke høster mere biomasse end hvad der svarer til skovens tilvækst så er skoven i en stationær tilstand. Og balancen er IND = UD. Så langt er vi også enige.
Jeg håber vi blive enige om følgende: Den lokale stationære balance, set som en kulstofbalance, er der tale om en 'tilsyneladende CO2 neutralitet'. Når vi udleder fire grønne CO2 molekyler fra den danske skov, følge disse den globale målbare kulstofbalance som beskrevet ovenfor. Dvs. et grønt CO2 molekyle optages af skoven men for at den lokale balance, som vi jo kan iagttage også stemmer, må vi afstemme balancen med tre kulsorte CO2 molekyler som vi låner fra atmosfæren (hvor der jo er et stort overskud). Kan du tilslutte dig denne formulering?
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Peter: Jeg vidste godt, at vi kender hinanden fra gamle dage, og jeg er særdeles glad for enigheden i dine første 7 linjer.
Men det sidste forstår jeg ikke, så jeg kan ikke kommentere det. Hvis det er vigtigt, må du uddybe det!
Niels: Mine to første linjer var hentet fra det omtalte memorandum. Og jeg forklarede højere oppe, - og henviste til en grundigere forklaring på REO.dk/FAQ, at det naturligvis IKKE er de nyplantede træer, der optager den udsendte CO2, men den store mængde træer, der IKKE blev fældet, som hvert år vokser videre og optager den udsendte CO2. Det kaldes "en stationær situation", som PVH perfekt har beskrevet højere oppe.
Konklusion: Konstant mængde skov, konstant mængde træ, konstant mængde bundet kulstof, ingen netto-CO2-udsendelse, = CO2-neutralitet. - Undskyld, at jeg hævede stemmen!!! (;-)
Men i energiskov fjerner man konstant udgået træ - og dermed næringsstoffer. Man udpiner jorden og tror alligevel man kan fastholde biomassevolumen. Hvordan kan du kalde den situation konstant.
Jeg kan også spørge: Hvorfor bruger man gødning i landbruget og hvorfor er landbruget en stor CO2 udleder?
Er det dine sædvanlige vilde påstande eller er det noget du kan dokumenterer ?
@Niels
Er det ellers ikke dig der påstår at have arbejdet på et savværk
Nå, men du behøver bare bevæge dig hen til den nærmeste trælast
f.kes. https://www.silvan.dk/byggematerialer/trae...
Ja det kan jeg godt se, det er en fyldestgørende dokumentation for at der ikke nedlægges store skovarealer i Hviderusland og laves til træpiller for at blive sendt til vesten.
@Niels
Til enhver tid lige så godt, som dine mange hovedløse beregninger uden valide forudsætninger.
Men undskyld at jeg tiltroede dig faglig viden lige præcis på punktet vedr. træ. Troede at de år "ved maskinerne på savværket" havde givet lidt tilbage.
Men omregn selv fra
http://www.skovforeningen.dk/site/trae_pri...
Vil du virkelig stadig påstå, at du ikke ved at det bedre kan betale sig for skovejerne at sælge træet som konstruktions- eller møbeltræ, frem for at flise det ?
For så burde du tage en enkeltbillet til Hviderusland!
http://wunc.org/post/wood-pellet-industry-...
Citat; Whole trees are clearly being used at the Enviva wood pellet plant in Ahoskie. According to documents Enviva provided to Drax, about 80% of the wood used to make pellets at that plant come from hardwoods. At other plants in North Carolina and Virginia, that percentage is even higher.
@Niels
Virkelig er selvmål af dimensioner! Jeg troede du var bedre til engelsk?
En lokal journalist laver en historie og glemmer at læse den verificerede version f.eks. i denne rapport
http://blogs.usda.gov/2015/06/08/study-fin...
Fra USA' landbrugsministerium
Altså en succes at nedlægge hele skove og så plante dem til igen. Men hvad med Timelacket hvor co2-en er lagret i Atmosfæren, ind til de nye træer er voksen.
Eller gå ind og lægge hele frisenborg skoven ned for at forsyne Studstrup og så plante nye træer. Måske er der en omdrift i andre skove men kulstoffet fra det skovareal er at finde i atmosfæren i mange år fremadrettet ind til de nyplantede træer er vokset sig store
Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Den eksplosive produktions af træpiller i f.eks. North Carolina det lægger i større og større grad beslag på hele træer simpelthen fordi der er ikke affald nok.
http://e360.yale.edu/feature/wood_pellets_...
Det er jo svært at konkludere at det ikke er hele stammer som bruges til træpilleproduktionen. se http://e360.yale.edu/slideshow/wood_pellet...
@Niels
Det har muligvis ikke noget med din virkelighed at gøre :)
Men det er som altid galt med dine forudsætninger og din evne til at vurdere forudsætninger og resultater.
environment360 er en NGO organisation
https://en.wikipedia.org/wiki/Non-governme...
Baseret på donationer svarende til den mening der udtrykkes i bl.a. den artikel du henviser til.
At sammenligne med kvalitetsniveauet af informationer fra USA´s landbrugsministerium er næppe relevant.
Mht. det viste foto, så ligner det unægtelig mest stammer fra udtyndede arealer. Og også i Danmark og Europa sker der jo i vækstperioden en udtynding i skovene for at fremme væksten af gavntræ.
Hvor langt er det tilsvarende timelack for fossilt brændsel, regnet fra du afbrænder det, og til det igen er lagret i undergrunden som fossilt brændsel?
Uden at være geolog skyder jeg på mange millioner år.
Forsyningsområdet her til Enviva fabrikken i Ahoskie http://e360.yale.edu/images/slideshows/wet... med omkring 30.000 Mio KM2. Det er usvigelig sikker at den samlede vedmasse mindskes i området når skovningsbelastningen er så massiv som den er til træpilleproduktionen, og det vil de næste mange år kun forværres og først når fabrikken om mange år lukker når trægrundlaget svinder ind først da indhenter de nyplantede træer opbygningen af træmasse og dermed optagelse af co2-en som i mange mange år netto vil være at finde i atmosfæren.
Altså den samlede træmasse i området vil mindskes massivt over de kommende år og via afbrænding i Europæiske kraftværker når kulstoffet fra træmassen nu er at finde som co2 i atmosfæren
Fossilenergi udleder ikke så meget co2 som træ.
Næ, men skaden er permanent, hvilket vejer langt tungere i det lange løb.
@Niels Hansen
Du har utrolig svært ved at forholde dig til virkeligheden, endsige bare læse de links, som du selv lægger ud.
Jeg ved godt det har knebet lidt med dit engelske før. Men prøv nu alligevel med denne udtalelse fra dit eget link:
The better wood will go to sawmills. Nobody is going to burn high quality timber. If wood is not used for fuel- those forests will still be logged and often the quality of the work is inferior because low value species and poor quality trees due to defect and disease are often left in the forest- which results in long term degradation of the forest.
Niels - det var ellers en del, taget i betragtning at hele USA er 9,8 mio km2 ;-)
https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrom...
At nogle forskere og NGO-er udtaler sig som du så ikke er enig i, hvad har det med mit engelsk at gøre. At producenternes forening udtaler sig stik imod er der vel ikke noget nyt i.
Og stort set det samme som i USA-Landbrugsministeriets påstande, og i de certificater som DONG og andre laver med producenterne, skal det være overholdt.
Men de enorme mængder piller der produceres som så kun skulle komme fra spild fra gavntræproduktionen i form af afskær ved savværksproduktionen og grene og andet som opstår ved fældning i skoven, der vil simpelthen ikke være de mængder tilrådighed til træpilleproduktionen hvis det som det fremføres kun var spild fra den konventionelle produktion.
De ændre ikke ved når man planter en træpillefabrik midt i et område, så vil vedmassen for det område mindskes og der flyttes co2 op i atmosfæren.
Fra https://www.dogwoodalliance.org/2015/06/un...
We don’t need a complicated timber model to predict what will happen to Southern forests if the wood pellet export market continues to grow. We know exactly what happens to forests when markets expand. They disappear all around us. We have plenty of historical data documenting the rate and scale of forest cover loss and associated degradation of ecosystems when markets for wood expand. Increased logging and the conversion of natural forests to plantations across the South over the span of many decades have combined to create a fragmented landscape of clearcut forests and single species, intensively managed pine plantations. The wood pellet market will most certainly get us more of the same.
Et andet forhold er mange skovområder i NOrth Carolina her er træerne af så ringe en kvalitet at alle træer ender som træpiller, men hvis ikke det var for træpillerne så ville området aldrig være blevet rørt.
Se https://www.dogwoodalliance.org/wp-content...
Citat: Little remains but stumps and puddles in what was once a bottomland hardwood forest on the banks of the Roanoke River in northeastern North Carolina. The trees were turned into wood pellets for burning in power plants in Europe. (Joby Warrick/The Washington Post)
Og mon der i det hele taget plantes nye træer, i sådan et sumpområde.
Niels - hvordan vil du oversætte billedteksten nedenunder billedet: "......... and waste wood into pellets"
Jeg synes også, at træstammerne på billedet ser ud til at være alt, alt for tynde til at være amerikansk gavntømmer ....
Ja nemlig og det er virkelig alarmerende for det er givet afdrift af store områder hvor træerne er af en for ringe kvalitet til tømmerproduktion hvorefter hele skoven nedlægges for at blive til træpiller. Og det er eller kan være fra vådområder som her hvor træerne gror meget langsom, og er dermed mange år om at optage den co2 som pillerne frigiver se https://www.dogwoodalliance.org/wp-content...
I 2013 var den samlede Amerikanske tømmerproduktion 12 mia Cubik fod = 330 mio m3, som modsvarer 165 mio ton tørt træ. https://www.statista.com/statistics/252703...
Når papirindustrien, spån- og Mdfpladeindustrien har aftaget deres del af overskuddet fra tømmerproduktionen i skoven hvor meget mon der så reelt er tilbage til træpilleproduktion, hvis altså man ikke skal overhøste på jomfruelig skov.
Drax Powerstation i England brænder i dag 1.4 mio ton/år træpiller overvejende fra USA se https://en.wikipedia.org/wiki/Drax_power_s...
Hvis hele værket med 3,9 Gw skulle omlægges til træpiller så skal der bruges noget med 15 mio ton/år. piller
@Niels
?
Er du ikke klar over hvilke træsorter der bruges til hvad?
Tror du at man bruger "overskud" til cellulose ?
Norden: Papirindustrien bruger både overskud i form af flis fra nåletræsproduktionen i træindustrien og så udtages i skoven det såkaldte 3-metertræ i nåletræsskove som bruges i papirindustrien. Eller overskud fra fra nåletræsavværkerne går i høj grad til papirproduktionen.
Spånplade og MDF-plader kan laves af alle træfibre...
@Niels
Og hvor mange nåletræer ser du på dine billeder fra North Carolina ?
Produktion og forbrug af nåletræ i staten https://content.ces.ncsu.edu/media/images/...
Den samlede Amerikanske gavntræsproduktion er 165 Mio ton/år.
Det samlede engelske el-behov var i 2013, 347 Twh.
Ved et energiindhold på 5 Kwh/kg træ og en virkningsgrad på 40 % på et givent engelsk kraftværk som omsætter det Amerikanske gavntræ. Ja så kan den samlede skovede gavntræmasse i USA end ikke producerer det Engelske behov for strøm. Det vidner om hvor totalt tåbelig et projekt det er at brænde verdens skove af for at producere strøm, og at det er en teknologi som har tabt før den kommer i gang..
@Niels
Jeg vil da gerne prøve en gang til, hvis du evt vil læse bedre denne gang
Hvor mange nåletræer der du på dine billeder fra North Carolina?
https://www.dogwoodalliance.org/wp-content...
http://wunc.org/post/wood-pellet-industry-...
Hej Holger Skjering
Vores uenighed består i at antagelsen om at en skov i stationær drift, så medfører dette at der er tale om CO2 neutralitet. Min påstand er at denne antagelse er lodret forkert.
Den generelle balance ligning kan udtrykkes således: IND + PROD = UD + AKK
IND : emission af CO2 til atmosfærer
PROD : binding af CO2 i terrastisk biomasse
UD : optag af CO2 i havet
AKK : akkumuleret CO2 i atmosfæren
Hvis vi ser på den globale kulstof balance 5000 år tilbage og frem til industrialiseringen skete der ingen forøgelse af atmosfærens CO2 indhold. Men en stor del af den terrastiske biomasse forsvandt. Den globale kulstofbalance må derfor være :
IND + PROD = UD
Balancen er ikke stationær og derfor er der heller tale om CO2 neutralitet. Men begrænser man balancen til atmosfæren gælder der isoleret set for atmosfæren, at der er tale om stationær balance : IND – UD = 0
Efter industrialiseringen sker der en gradvis større og større ophobning af CO2 i atmosfæren især pga. afbrænding af fossilt kulstof. I den globale kulstofbalance betyder det at leddet AKK > 0 og den globale kulstofbalance nu er :
IND + PROD = UD + AKK
Balancen er ikke stationær og derfor er der heller ikke her tale om CO2 neutralitet.
Men for den lokale skov i stationær drift gælder den lokale balance : IND = UD og ser man isoleret på atmosfæren, er balancen også stationær : IND – UD = 0 men det er den globale kulstofbalance ikke, den lyder stadigvæk : IND + PROD = UD + AKK.
Det lokale tilfælde med tilsyneladende CO2 neutralitet indsat i den globale kulstofbalance:
IND = emission af CO2 fra afbrænding af træ (værdi f.eks. 4 grønne CO2 molekyler)
PROD = binding af CO2 i ny vækst (værdi f.eks. 1 grøn og 3 sorte CO2 molekyler)
UD = optag i havet (værdi f.eks. 1 grønt CO2 molekyle)
AKK = ophobet i atmosfæren (værdi f.eks. 2 grønne minus 3 sorte CO2 molekyler)
På overfladen ser regnskabet måske meget godt ud men går man lidt i dybden doneres der altså CO2 til havet eller oceanerne. Men det går godt fordi der er et stort overskud af CO2 (med fossilt oprindelse) i atmosfæren.
Definition:
Grønt CO2, kulstoffet har et højt indhold af C-14 ved emission (biogent carbon).
Sort CO2, kulstoffet har et lavt indhold af C-14 ved emission (fossilt carbon).
Konklusion.
Den begrænsede balance (f.eks. for atmosfæren alene) og den begrænsede lokale stationære balance er tilsyneladende CO2 neutral, men det er fordi at lokale begrænsede balancer kun er skygger af den større globale kulstofbalance. Her overser man oceanernes helt centrale rolle i kulstofkredsløbet.
Med venlig Peter Vind Hansen
Peter.
Konsekvensen af dit udemærket indlæg er vel også at totalt stop af fossil afbrænding på bekostning af biomasse afbrænding, må være balance i kulstofmængden, der er i kredsløbet ?
Før træpilleproduktion i North Carolina blev der skovet træ og alle dele af træet blev brugt til tømmer, spånplader, papir osv. Der var altså ikke noget overskud af træ. Nu kommer man så med en ny produktion som alt andet lige må virke i konkurrence med de forgående produktionssekmenter og der må sket et øget udbytte af skovene, når skovens forskellige trækvaliteter strømmer ned gennem de forskellige produktionssekmenter. Eller savværket går lidt hårde til stammerne for at lave mere flis fordi priserne på flis til træpiller er gode og det sammen når der fældes træ i skoven så flyder flere og flere stammer over i bunken med træ til træpiller fordi forretningen er god her.
Og det hele går selvsagt ud på at trække mere og mere træ ud aaf skovene i NOrth Carlolina for at lave træpiller til Europæiske kraftværker.
@Niels
Du kan nå det endnu i dag. Ud og gå en tur i en dansk skov.
Og du vil opdage heller ikke her kan alle dele af træ bruges til tømmer, spånplader, papir osv.
Og skal vi så prøve for 3. gang.
Hvor mange nåletræer der på dine billeder fra North Carolina?
Alt tømmer som findes i skoven kan bruges til Spåmpladeproduktion.
Skulle det ikke være: IND - PROD= UD
@Niels
Ok så tror vi på det.
http://www.trae.dk/leksikon/spaanplader/
Men er der så brug for alt det til spånpladeproduktion ? Nej vel! Dine argumenter og svar giver ingen mening.
Og efter 3 forsøg kan vi nu konstatere, at du ikke har fundet nogen nåletræer på billederne. Så det var bare endnu en af dine "luftkasteller"
Langt den overvejende del af træproduktionen er Softwood (nåletræ) i USA så det er det nok også i North Carolina. Se Figur 9 http://www.fao.org/docrep/003/X4108E/X4108...
MDF og Spånplader står vel for 20 % af markedsomsætningen i USA, så ja pladeproduktionen optager langt overvejende sammen med papirproduktion alt det træ som ikke er gavntræ.
Herunder playwood = Krydsfiner kan også omsætte trækvaliteter af ringe kvalitet.
Men stadigvæk ingen nåletræer på billederne fra den konkrete fabrik !
CItat: Feedstock: Hardwood and Softwood
Fra http://biomassmagazine.com/plants/view/2274
Hej Flemming
Du skriver:
”Konsekvensen af dit udemærket indlæg er vel også at totalt stop af fossil afbrænding på bekostning af biomasse afbrænding, må være balance i kulstofmængden, der er i kredsløbet ?”
Ved det nuværende CO2 partialtryk på ca. 400 ppm optager oceanerne ca. 2,5 Gtons C. Tilsvarende bindes der i den terrastiske biomasse ca. 2,5 Gtons C. Og emissionen er ca. 10 Gtons C, dvs. der akkumuleres ca. 5 Gtons C i atmosfæren.
DVS.: IND + PROD = UD + AKK <=> 10 – 2,5 = 2,5 + 5
Det bør vel stå klart at flowet eller kulstofstrømmen er for stor? Dss. man kan ikke bare substituerer sort kulstof med grøn kulstof. Og 10 Gtons grøn C er jo ca. 1/3 af hele jordens primærproduktion. Der mangler simpelthen proportionalitet i balancen.
Læg mærke til at balancen består af fire koblede differentiale ligninger og data i denne model er helt specielt idet sort data farves til grønt data efter et antal gennemløb.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
hvis vi kunne opnå større enighed om hvad der er miljøvenligt og dermed få et mere fælles udgangspunkt.
Her kunne f.eks. indgå noget om en resources genskabelses-hastighed og hvordan og i hvor høj grad den indgår i et eksisterende kredsløb og hvilke ændringer/påvirkninger vi kan acceptere her på kloden.
Morten: Dit ønske kan ikke opfyldes! - Jeg har nu diskuteret energi og klima i præcis 40 år - og undervist i det på DTU næsten lige så længe.
I debatten kan vi IKKE blive enige om miljøvenligheden for de involverede energikilder. - Det ender altid i påstand imod påstand.
To eksempler: Er brænde/træ CO2-neutralt? Er træpiller CO2-neutrale? - Det er forklaret grundigt på hjemmesiden REO.dk under FAQ.
Det andet er kernekraften, hvor det er politisk holdning, der for den enkelte afgør, om man er positiv eller negativ. - Facts har ingen - eller meget lille - betydning.
Om det første, kan jeg nævne at selv Jørgen Henningsen, som har skrevet det memorandum, der ligger langt oppe i tråden.. - afslører, at han (i afsnit 3), ikke har forstået begrebet CO2-neutralitet.
Og værre: man kan ikke kontakte ham og få en udbytterig debat (eller snak) om emnet. Jeg har i 2-3 år søgt efter hans mailadresse - og spurgt en kollega fra Klimakommissionen om hans adresse: Nix, lukket land.
Til Peter vind har jeg kun en "negativ" bemærkning: Da jeg så, at du inddrager optagelse af CO2 i havet, stod jeg af. Dansk brændes CO2-neutralitet har intet at gøre med, hvor meget, der opløses i havet.
Verdens effektforbrug er ca. 15 TW, mod Danmarks godt 20 GW.
Energistyrelsen opgav for nogle år siden des danske tilgang af biomasse til per år til ca. 155 PJ/år svarende til 5 GW.
Kan nogen oplyse om Verdens tilgængelige biomasse ressource?
Danmark udførte med Inbicon i Kalundborg et eksperiment med 2. bioethanol til mellem 900 mio og 1 milliard kroner. Se WWW.reo inbicon.
I denne rapport er det på et meget mangelfuldt talmateriale forsøgt at gøre regnskabet op. Både mht. energi-, masse- og økonomisk balance. Konklusionen var klar. Ethanol produktionen kostede på alle måder mere end den gav.
Jeg kan have regnet galt, og personerne bag Inbicon ville meget let kunne tilbagevise min rapport om Inbicon, hvis den er forkert, ved at fremlægge ordentlige regnskabstal.
Dette er ikke sket selv om jeg talrige gange har efterlyst dem på Ingeniørens hjemmeside.
Min konklusion må være, at i hvert fald 2.g bioethanol er et dødfødt misfoster, uanset hvor meget biobrændstof bureaukraterne i Brüssel mener, vi skal blande i benzinen.
Jeg hørte for nogle år siden en samtale med en direktør for Novozymes og Danisco tale om enzymer til 2 g. bioethanol. Novozymes har ikke haft nævneværdig fremgang i salget af enzymer til energiformål, og Danisco solgte sig selv til DuPont.
PS. Jeg har lige analyseret produktions dataene for vind-og atomkraft i England, Tyskland og Frankrig i 2015 og 2016.
Den samlede vindkraftydelse i disse tre lande faldt fra 13,8 GW i 2015 til 13,4 GW i 2016 varierende mellem 44,8 og 1,3 GW i 2015 og mellem 45,0 og 0,9 GW i 2016.
Atomkraften faldt fra 64,8 til 60,3 GW, men yder dog stadig 4,6 gange så meget som vindraften, og så varierede den kun mellem 82 GW og 44 GW i 2015 og mellem 78 GW og 41 GW i 2016.
De svenske og finske atomkraftværker har med en forbløffende stabilitet i denne vinter leveret tæt på henholdsvis godt 9 GW og 2,7 GW.
Den danske vindkraftydelse faldt fra 1612 MW i 2015 til 1452 MW i 2015.
Og så hører vi dagligt, at vindkraften nu har oversteget atomkraften. Og lige - til overraskelse for ingen - glemt at tilføje, at det kun er den installerede kapacitet, der er større end atomkraftens.