Opråb fra forskere: Kemi-frygten har taget overhånd
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Opråb fra forskere: Kemi-frygten har taget overhånd

Et udkast til en regulering af hormonforstyrrende stoffer bliver mødt med voldsom modstand af 73 forskere, der i et åbent brev udtrykker deres bekymring for, at Europa-Kommissionen ignorerer videnskaben.

Gruppen, der bl.a. omfatter forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, retter især kritikken mod kommissionens brug af forsigtighedsprincippet, der ifølge forskerne 'er drevet alt for vidt'.

»Forsigtighedsprincippet er ikke videnskabeligt begrundet. Vi skal som forskere beskytte folk på et solidt funderet grundlag, og i dag ser vi politikere, der bliver skubbet rundt i manegen af ngo’er og andre interesseorganisationer,« siger Herman Autrup, professor på Institut for Folkesundhed, Miljø- og Arbejdsmedicin på Aarhus Universitet og formand for den internationale sammenslutning af toksikologer.

Farligt indtil det modsatte er bevist

Forskerne hæfter sig især ved en formulering, hvor kommissionen forklarer, hvordan man bør vurdere, om et stof er hormonforstyrrende for mennesker. Forklaringen lyder, at vurderingen skal basere sig på demonstrationer af uønskede effekter ved laboratorieforsøg. Men så kommer en formulering, som har fået forskerne op i det røde felt.

'Man bør forudsætte, at effekterne også har betydning for mennesker, hvis der ikke findes tilstrækkelige data til at bevise, at de ikke har en effekt' – eller på engelsk: 'Relevance of the data to humans should be assumed in the absence of appropriate data demonstrating non-relevance.'

»På den måde er der åbnet for, at alt er farligt. Hvis vi med sikkerhed skal afgøre, om stoffer er farlige for mennesker, så skal vi også teste det på mennesker, og det kan man jo ikke,« siger professor Steen Honoré Hansen fra Københavns Universitet.

»Der har bredt sig en opfattelse af, at kemi er farligt. Men alt omkring os er kemi. Når vi dyrker den nye trend med nordisk mad, så propper vi os med kemi. Hvis man skal følge Europa-Kommissionens logik, så bør vi også bevise, at planter og naturstoffer ikke har en effekt på mennesker, før vi indtager dem. Og vi risikerer at forbyde dem, fordi vi ikke kan bevise, at de ikke har en skadelig effekt mennesker.«

Dansk forsker: Politikerne er ude på et skråplan

Gruppen af forskere mener, at Europa-Kommissionens udkast fuldstændig ignorerer alle etablerede videnskabelige principper samt kommissionens egne eksperter på området, ligesom kommissionen ignorerer kritiske røster fra medlemslande.

Ifølge Steen Honoré Hansen er politiske beslutninger på området for længst begyndt at miste sit rodfæste i videnskabelige risikovurderinger, og han nævner forbuddene mod bisphenol A i produkter til børn som eksempel.

»De politiske konklusioner, man har draget omkring bisphenol A, er fyldt med fejl. Risikovurderingerne viser, at bisphenol A ikke er skadeligt for mennesker,« siger Steen Honoré Hansen.

Test har dog vist, at bisphenol A er skadeligt for mus og rotter, men Ifølge Steen Honoré Hansen er test på på mus og rotter ubrugelige til at sige noget om effekten på mennesker, fordi mennesker omsætter stoffet langt hurtigere, og – i modsætning til mus og rotter – omdanner bisphenol A til et produkt, der ikke er farligt.

På samme måde er forsøg i cellekulturer ikke brugbare, fordi de ikke tager højde for kroppens evne til at omsætte og nedbryde stoffet, siger Steen Honoré Hansen.

Erklæringen fremsat af de 73 forskere er sendt til kommissionsformand Manuel Barrosos videnskabelige rådgiver, professor Anne Glover.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan ikke passe at vi i alle andre sammenhæng tænker, vi må hellere passe på. Men når det drejer sig om kemi, så skal tænke, når pyt, vi finder nok ud af om det er farligt.
Det bør være forsigtighed først og hvis man så har gjort alt for at finde ud af at kemien er ufarlig, så kan det bruges til fødevare eller i ting vi kommer i/på kroppen.
Men det skal ikke kun være industrien selv, der konkludere at ting er ufarlige. For det har vi set alt for mange gange, ikke holder vand, eller resultaterne bliver skjult.

  • 18
  • 8

Når ting ikke må testes på mennesker før man ved om de er farlige, og man ikke ved om de er farlige før de er testet på mennesker så ender man i problemer. Hvis man gik ud fra logikken i det nye forslag ville kartofler, tomater, mandler og mange andre almindelige fødevarer aldrig blevet godkendt som fødevarer hvis de blev bedømt efter den regel, da de indeholder forskellige giftstoffer, for eksempel cyanid. Mængden er ubetydelig, men i og med det kan bevises at være giftigt og ikke må testes på mennesker finder man ikke ud af om mennesker er i stand til at omsætte giftstofferne hurtigere end de indtages, og dermed vil de aldrig komme videre end til de indledende undersøgelser.

Jeg er helt enig i at man skal være forsigtig med hvad man bruger til sine produkter uanset om det er fødevarer eller byggematerialer, men man skal heller ikke være overforsigtig. Den nye lov lægger jo op til at det bliver tæt på umuligt at få noget som helst nyt godkendt.

  • 17
  • 10

Det er en svær balancegang... Skal et hvert stof være farligt indtil videnskaben har dokumenteret at det er ufarligt under normale forhold og ikke er decideret farligt i ekstreme tilfælde (jeg tvivler på at H2O vil blive lovligt)... Eller skal et hvert stof være lovligt indtil tilstrækkeligt mange er faldet døde om og sagen er endt på forsiden af EB???

Skal EU/regeringerne varetage borgernes interesse, skal de varetage industriens interesse, eller skal de varetage den del af industrien som kun tænker profit og er ligeglade med hvad de sælger til folk?

Jeg håber at valget bliver et sted i midten hvor industrien kan producerer produkterne og befolkningen kan stole på at det ikke er livsfarligt det de køber...

  • 5
  • 2

Forsigtighedsprincippet har aldrig været et videnskabeligt instrument. Derimod er forsigtighedsprincippet en tilgang til håndtering af spørgsmål hvor der ikke er videnskabelig sikkerhed, og spørgsmålene er derfor primært hvornår det iværksættes og hvordan det gøres.

Derfor er de 73 forskeres tilgang til forsigtighed vel i princippet ikke mere værd end alle andres tilgang til forsigtighed, da det jo er os alle der skal bære risiciene - når det kommer til stykket.

Erfaring om disse forhold er på udmærket vis opsummereret i EUs Environmental Protection Agency EPA kæmpe værk om netop dette "Late Lessons from Early Warnings" http://www.eea.europa.eu/pressroom/newsrel...
Venlig hilsen, Klaus

  • 12
  • 1

Siden 1982 har vi ventet på, at "videnskaben" gad at undersøge de giftstoffer, som man var bekymrede for. Resultatet var bl.a. glyphosat i grundvandet, blødgørere i legetøj og meget andet. Hvis man i stedet havde reageret ved første mistanke, havde vi ikke set dødt havmiljø, vanskabte og misdannede børn og mange andre skader på miljøet.

Kære forskere: Tag jer sammen, pas jeres arbejde - og gør det i en fart. I behøver ikke bruge adskillige millioner og adskillige år på at finde ud af, om et produkt er farligt eller ej. Mange gange kan simple analyser gøre det. Men det tjener I sikkert ikke nok på.

  • 8
  • 6

Jeg synes at Ingeniøren kun omtaler halvdelen af sandheden. Der er en ligeså stor gruppe af forskere, der har udtrykt den modsatte holdning, heriblandt de fleste fremtrædende forskere i hormonforstyrrende stoffer.

  • 12
  • 1

Frygten afspejler den med rette manglende tillid til at kemiindustrien kan stoles på, når de promoverer et nyt "vidunderkemikalie."

Tillid er ikke noget man kan købe sig til, det er kun noget man kan gøre sig fortjent til, ved at være troværdig og ærlig.

Hvis kemiindustrien vil kemifrygten til livs, er der derfor en og kun en, men til gengæld utrolig simpel løsning:

Sig sandheden, hele sandheden og kun sandheden.

I løbet af 10-25 år vil kemifrygten være helt forsvundet.

  • 22
  • 3

Reaktionen kommer ganske rigtigt kun fra et udsnit af forskere. Der er kommet en modreaktion, som læserne bliver præsenteret for senere i dag eller i morgen tidlig. Venter pt. på en reaktion fra Niels Erik Skakkebæk, der er en af de danske medunderskrivere på modsvaret.
Mvh Thomas Djursing, journalist på ing.dk

  • 8
  • 0

Det hele bunder i, at man ikke kan vise at noget er ufarligt, og med moderne analyser kan du næsten finde spor af alt du kan komme i tanke om. Nogle af disse stoffer du finder spor af er giftige i højere koncentrationer, selvom de kan være gavnlige og nødvendige i lave koncentrationer, hvordan skal man takle det?

  • 4
  • 1

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den sande historie fra et amerikansk universitet (kan desværre ikke huske hvilket) der for nogle år siden lavede en "undersøgelse" på nye studerendes viden og tilgang til miljøgifte o.lign.

De spurgte bl.a. -via et spørgeskema som de studerende skulle svare på i en slags prøve:

Det er videnskabeligt bevist at dihydrogen oxid er farligt for mennesker. Der er hvert år en masse mennesker der dør af for megen indtagelse af det. Skal det ikke forbydes?

Det var der størstedelen der svarede ubetinget ja til.

At der er mange der drukner i vand, er jo bevist:-)
- Det var en god joke.

  • 5
  • 2

Noget "bodylotion"- der indeholder 2 slags parabener.

Så hvad skal jeg tro på?

Nu er jeg så gammel at det nok er ligemeget, især da den proklamerer at man nærmest får selvlysende hud. (Radioaktiv?)

Normalt bruger vi ikke noget med parabener. Vi bruger faktisk ikke sæbe med parfume.

Mvh
Tine

  • 3
  • 1

Som mange andre er inde på er det svært at afgøre hvad der er farligt/ufarligt --- og mange af de ting vi omgiver os med, og spiser, indeholder stoffer som kan være farlige.

Når vi finder på nye produkter, synes jeg et godt udgangspunkt vil være at undgå de ting, der ikke er nødvendige for at lave produktet.

Og så vil det være en god idé at bruge flest kræfter på de produkter, vi er meget i kontakt med, eller produkter som anvendes af modtagelige personer (børn, syge og svækkede personer).

Det har været svært at rense sutteflasker og baby-legetøj for diverse stoffer - men for nogle år siden var der debat om hvad man ville acceptere at blødgører og andet i sex-legetøj --- det synes jeg er spild af kræfter, eftersom de fleste nok kun bruger den slags ting i begrænset omfang (medmindre man er professionel inden for faget). Det svarer lidt til at man vil fjerne alle farvestoffer mv. i slik --- som burde være noget man spiser i ny og næ, og ikke hele tiden.

Heldigvis er befolkningen (mest kvinder?) måske ret ligeglade med kemi --- jeg tænker på alle kosmetik-reklamerne hvor det fyger med tekniske/kemiske ord :-)

  • 3
  • 0

Det hele bunder i, at man ikke kan vise at noget er ufarligt,

Man kan sandsynliggøre det, men det tager typisk 20-30 års fuldskalaforsøg før vi kender resultatet.

Det er inkompatibelt med den moderne lotto-kapitalismes behov for at rende med kassen inden nogen opdager den virkelige pris.

I bund og grund er det hverken Kemi, GMO eller Atomkraft der er problemet, men derimod at vi ikke holder virksomheder og deres ejere til ansvar for de skader de forvolder.

  • 12
  • 5

Det er behageligt at tro at der er en positiv linearitet mellem dosis og effekt, således at stoffer får større f.eks. hormonforstyrrende effekt ved højere doser.
Den videnskabelige dokumentation viser at biologiske organismer har et langt mere komplekst forhold til kemiske stoffer, så de kan være følsomme over for stoffer inden for et lille vindue af meget lave koncentrationer mens de samme stoffer ikke har hormonlignende(-forstyrrende) effekt ved højere koncentrationer.
De hormonlignende effekter samtidig ofte er år om at vise deres effekt, og det er kun et fåtal af alle de kemiske stoffer, som vi dagligt kommer i kontakt med, der er undersøgt ved de lave koncentrationer.
For mig er der derfor gode grund til at samfundets holdning til forsigtighedsprincippet er ganske restriktivt.
Venlig hilsen, Klaus

  • 4
  • 2

Reformationen og oplysningstiden frigav folk til at gøre sig sine observationer og tænke selv, uden at risikere at havne i fængsel - eller i helvede.
Det medførte en hurtig række af produktionstekniske revolutioner - og nye produkter.

Det medførte naturligt nok, at en masse etablerede miljøer (laug) blev “trådt over tæerne” og spredte propaganda imod ny teknologi.
De fattige, sultende og overtallige bondekarle og bondepiger fik nu arbejde i industrien.
Det skabte en “klasse” med tæt kontakt til hverandre - og minimal kontakt med “patronen” - så de kunne formulere deres klager over “ulevelige” arbejdsforhold - hvilket de ikke kunne som “selvstændige” bønder, hvor Gud jo var “chefen”.

Dette udnyttedes af den tidligere intellektuelle åndelige overklasse, der var ved at miste sin betydning, hvorfor de satte sig ned i sine studerekamre og gjorde som fortidens videnskabsmænd: Udviklede teorier om verdens tilblivelse og tilstand - uden at udvikle metoder og redskaber til at gøre praktiske gøremål. - Det havde man jo slaver til.

Således skabtes bl.a. homøopatien, biodynamisk landbrug (økologisk landbrug) og - desværre også “den endelige løsning” for samfundets indretning, Marxismen.

Både den teknologiske revolution, landbrugsrevolutionen, medicinen og de herskende politiske systemer var “opfundet” mere eller mindre tilfældigt som resultater af observationer mere end af teorier, så de stod svagt i argumentationen i de dele af befolkningen, der ikke direkte havde kendskab til funktionen af de kritiserede ting i samfund, produktion og produkter.
- Teorierne har aldrig nogle bivirkninger!! - mens alle praktiske ændringer og nye produkter altid har uforudsete bivirkninger - faktisk både positive og negative.

Der findes vel næppe det moderne menneske, der ikke er enige i målet for Marxismen: Velstand nok til alles behov, jævn fordeling og størst mulighed for at vælge selv uden at “monopolkapitalisters” og despoters private grådighed skal vælge for os.

Denne sag er faktisk en advarsel om “Der Untergang des Abendlandes” for Vesten. At det virker, som om stadigt højere uddannelse medfører mere frygt for det ukendte - og mindre viden om den moderne teknologis velsignelse for menneskeheden.
Grunden - sådan som min erfaring synes at forklare den - er, at videnniveauet i dag er så højt, at mere uddannelse ikke skaber mere oversigt. - Det skaber tværtimod mere viden om stadigt mere begrænsede emner.
- Det giver sig i særdeleshed til kende i denne sag, hvor eksperter på “godkendelse” - der jo giver dem pligt til at sætte sig ind i viden både om fordele og ulemper ved et stof, og opveje dem mod hverandre - ser det umulige i “safety first”, mens kemikere med speciale i giftvirkning, kun ser potentiel gift.

  • Der er vel ikke så mange tilbage, der ikke kan se, at det marxistiske ideal “kastede barnet ud med badevandet”. - Skal BRIKS-landene - hvor man endnu har nød og sult i frisk erindring - gøre os til u-lande, før vi ser, at vor “bekymringsindustri” gør det samme?

Mvh Peder Wirstad

  • 6
  • 9

Der må jo være et eller andet, som forårsager en stadigt voksende kræfthyppighed - så hvorfor skulle det være forkasteligt at anvende forsigtighedsprincippet i f. m. kemiske produkter?

Da man benyttede PCB i byggeriet var der åbenbart ingen, der satte spørgsmålstegn ved helbredsmæssige konsekvenser af anvendelsen - idag er vi klogere. Alt taler for, at det samme vil gentage sig med masser af andre stoffer, alene eller især i kombination. Den kemiske industri lever højt på den lange "inkubationstid".

  • 6
  • 0

At det virker, som om stadigt højere uddannelse medfører mere frygt for det ukendte - og mindre viden om den moderne teknologis velsignelse for menneskeheden.
Grunden - sådan som min erfaring synes at forklare den - er, at videnniveauet i dag er så højt, at mere uddannelse ikke skaber mere oversigt. - Det skaber tværtimod mere viden om stadigt mere begrænsede emner.


- et 'beslægtet' udsagn:

...I’ve lost faith in today’s academia as being something that brings a positive benefit to the world/societies we live in. Rather, I’m starting to think of it as a big money vacuum that takes in grants and spits out nebulous results, fueled by people whose main concerns are not to advance knowledge and to effect positive change, though they may talk of such things, but to build their CVs and to propel/maintain their careers...

Kilde:

http://wattsupwiththat.com/2013/09/14/a-wi...

(Bemærk adskillige interessante kommentarer til artiklen).

  • 4
  • 1

Hvis der er nogen, der i få ord kan fortælle, hvorfor det er så vigtigt for FORBRUGERNE, at blive udsat for kemi i fødevarer og andre produkter med nærkontakt til kroppens endotelceller, ja så ville det da være rart for de fleste forbrugere at vide - også for mig.

  • 3
  • 1

Hvis der er nogen, der i få ord kan fortælle, hvorfor det er så vigtigt for FORBRUGERNE, at blive udsat for kemi i fødevarer og...

  • så må du nok indledningsvis afgrænse, hvad du mener med "blive udsat for kemi..".

Jeg forudsætter, at du har læst artiklen, ikke mindst dette citat:

Der har bredt sig en opfattelse af, at kemi er farligt. Men alt omkring os er kemi. Når vi dyrker den nye trend med nordisk mad, så propper vi os med kemi. Hvis man skal følge Europa-Kommissionens logik, så bør vi også bevise, at planter og naturstoffer ikke har en effekt på mennesker, før vi indtager dem...

  • 3
  • 5

Hej Henrik - Du er da rigtig morsom, men jeg mangler dine få ord der skal fortælle, hvorfor det er vigtigt for FORBRUGERNE, at blive udsat for kemi. Endotelceller er i øvrigt ikke et pseudo ord opfundet til lejligheden af mig eller en eller anden homøopat. Tjek ordet på Wikipedia og fortæl i få ord, hvorfor det er vigtigt for FORBRUGEREN, at udsætte kroppen for kemi gennem huden eller mave-tarmsystemet. På forhånd tak.

  • 3
  • 2

Du er da rigtig morsom


Jeg tror faktisk han mente det. :o
Du skal definere, hvad du betegner som kemi.
Eksempler på kemi, som er dødelige: H2O, NaCl, (2E,4E,6E,8E)-3,7-Dimethyl-9-(2,6,6-trimethyl-1-cyclohexen-1-yl)-2,4,6,8-nonatetraen-1-ol.
Men lige så dødelige hvis du ikke får det.
Mener du stoffer som er fabriksfremstillet?

  • 3
  • 2

Under Kampagnen mod atomvåben i begyndelsen af 60'erne udtalte den overlæge, der var regeringens rådgiver om de svulster som mus og havde fået pga. ioniserende stråling, noget i stil med: "Enhver kan da sige sig selv, at man ikke kan sammenligne mus og rotter med mennesker."

  • 3
  • 0

At argumentere at kartofler, tomater, mandler og mange andre almindelige fødevarer aldrig var blevet godkendt som fødevarer hvis de blev bedømt efter nugældende regler, fordi de indeholder forskellige giftstoffer, for eksempel cyanid, er lidet gennemtænkt.

F.eks. kartofler, tomater, auberginer, m.fl. er blevet afprøvet på mennesker i flere årtusinder før de kom til Europa, tilsvarende gælder bl.a. mandler.

Når det drejer sig om nyskabte kemikalier, derimod, må vi vurdere, hvor vigtig deres nyttevirkning er, før vi risikerer at bruge dem.

Hvem af de indlægsskrivende glade optimister melder sig frivilligt til forsøg med nye kemikaliers giftighed?

Liste over frivillige.
1.
2.

  • 4
  • 0

Tjah, hvis de nye stoffers giftighed er på niveau med æblekerner, mandler, kartofler mm. så er der næppe den store risiko ved dem, så jeg melder mig frivilligt.

M

  • 3
  • 1

Der gives ingen garantier.

Tusinder - måske millioner - af mennesker er i årtusindernes løb døde eller blevet alvorligt syge af at afprøve planter som fødemiddel. F.eks. "Champignon" med hvide lameller, også kendt som Snehvid Fluesvamp.

Øh, ja. Folk dør når de spiser giftige planter- det er der ikke noget nyt i, men det er jo ikke ligefrem en kartoffel, så det er temmelig meningsløst at sammenligne lavgiftige kemikalier med giften fra en sort mamba - det er der næppe mange der vil anse for fornuftigt at benytte i dagligdags produkter.

M

M

  • 1
  • 0

Hvorfor blander folk, som ikke har viden og forstand til det, sig i en diskussion mellem to grupper af førende eksperter med forskellig mening. Hvad skulle kvalificere jer til den diskussion? Specielt da den ene gruppes argumenter endnu ikke er fremlagt af Ing.dk!
Der er intet nyt vedr. giftigheden af vand, svampe eller alkohol, men vi ved nu at stoffer vi ikke kan se, ikke kan lugte ikke kan høre osv. har taget ophold i vore kroppe uden vi har bedt om det, og det er stoffer som kan skade selvom de forekommer i meget små koncentrationer. Som rigtigt er blevet fremført, så er der ikke en klassisk dosis-respons sammenhæng for hormonforstyrrende stoffer, der virker i små koncentrationer, men ingen virkning har, når receptorerne er optaget.

  • 2
  • 1

Hvorfor blander folk, som ikke har viden og forstand til det, sig i en diskussion mellem to grupper af førende eksperter med forskellig mening. Hvad skulle kvalificere jer til den diskussion? Specielt da den ene gruppes argumenter endnu ikke er fremlagt af Ing.dk!
Der er intet nyt vedr. giftigheden af vand, svampe eller alkohol, men vi ved nu at stoffer vi ikke kan se, ikke kan lugte ikke kan høre osv. har taget ophold i vore kroppe uden vi har bedt om det, og det er stoffer som kan skade selvom de forekommer i meget små koncentrationer. Som rigtigt er blevet fremført, så er der ikke en klassisk dosis-respons sammenhæng for hormonforstyrrende stoffer, der virker i små koncentrationer, men ingen virkning har, når receptorerne er optaget.

  • 3
  • 0

Det er faktisk et ret godt spørgsmål du der stiller. Jeg tænker naturligvis ikke på undertegnede og f.eks. Albert Nielsen men derimod diverse interesseorganisationer der ud fra ideologiske synspunkter er imod ufarlig kemi.

Artiklen viser at folk der ved noget om emnet er trætte af amatører.

M

  • 3
  • 1

Hvordan skal man nogensinde få godkendt nye lægemidler?
Skal forsigtighedsprincippet følges er det vel næsten umuligt, særligt i betragtning af at en del lægemidler trækkes tilbage efter 2 til 5 år på grund af slemme bivirkninger.
Åbenbart betragtes kemien i lægemidler anderledes end øvrig kemi. Ved lægemidler kan man åbenbart godt vurdere ulemper mod gavn og godkende det, hvis fordelene er større end ulemperne.
Jeg ved godt det er sat på en spids, men dog værd at tænke over.

  • 2
  • 1