Oppusteligt rumfartøj kan bringe mennesket til Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Oppusteligt rumfartøj kan bringe mennesket til Mars

Illustration: Bigelow Aerospace Illustration

I sidste uge blev den amerikanske rumkapsel Orion sendt ud i rummet med en Delta IV Heavy-raket. På den ubemandede jomfrutur kredsede Orion to gange rundt om Jorden og vendte helskindet tilbage. Ved hjælp af tre faldskærme landede den blødt i Stillehavet cirka 1.000 km fra Californien, hvor den blev samlet op af skibe.

Nu skal den undersøges i alle ender og kanter på Kennedy Space Center i Florida, så folkene fra den amerikanske ­rumfartsorganisation Nasa kan finde ud af, hvordan rum­kapslen har klaret opsendelsen og ikke mindst turen ned gennem atmosfæren, hvor den blev varmet godt og grundigt op af gnidningsmodstanden. Et stort varmeskjold sørgede for, at Orion modstod de høje temperaturer, der kom op i nærheden af 2.200 grader celsius.

Den vellykkede mission kan kaldes det første lille skridt på menneskets lange rejse til Mars, og den røde planet bliver da også nævnt, hver gang Nasa-chef Charles Bolden snakker om Orion. Man kan næsten forledes til at tro, at det nu bare handler om at proppe nogle astronauter ind i rumkapslen og sende dem af sted i den rigtige retning mod Mars. Så nemt er det imidlertid ikke – langtfra.

Ny generation rumraketter

At sende mennesker til Mars er så omfattende en opgave, at den ikke kan klares af én nation alene. Missionen vil kræve internationalt samarbejde på samme måde som konstruktionen af den internationale rumstation ISS.

Nasa har sat sig for at levere vigtige elementer, ikke mindst en ny generation af uhyre kraftige rumraketter kaldet Space Launch System (SLS), og så vil de kommende år vise, hvordan regningen i øvrigt skal fordeles. Sikkert er det, at den europæiske rumfartsorganisation, ESA, skal stå for Orions servicemodul ved fremtidige opsendelser, men derudover er opgaverne ikke fordelt.

Det hænger sammen med, at der endnu ikke er nogen forkromet plan for, hvordan rejsen til Mars skal foregå engang i midten af 2030’erne. The International Space Exploration Coordination Group (ISECG), som er et forum, hvor repræsentanter fra 14 rumfarts­organisationer – herunder Nasa, ESA, russiske Roskosmos og kinesiske CNSA – mødes for at diskutere rumfartens fremtid, udpeger godt nok Mars som et fremtidigt mål for bemandede rumrejser i køreplanen Global Exploration Roadmap, men det er småt med detaljer om, hvordan vi kommer derud.

Det står imidlertid klart, at der bliver behov for at udvikle og teste et væld af teknologier i de kommende årtier. Med SLS-raketterne kan astronauter og tonsvis af udstyr løftes fri af Jordens tyngdefelt, men det er kun første trin. Den lange tur til Mars, landingen på planeten, opholdet i det fjendtlige miljø og turen hjem igen kræver meget mere end en raket med en rumkapsel på toppen.

Først basen, så beboerne

En af rumfartsindustriens allerstørste spillere, nemlig amerikanske Boeing, har et bud på, hvordan en mission til Mars kan blive til virkelighed i to tempi. Først skal en Mars-base sendes til planeten, og bagefter skal astronauterne af sted.

Boeing forestiller sig, at man først sender to SLS-raketter op i 2031 og 2032. Den ene skal medbringe den oppustelige Mars-base fyldt op med forsyninger til et årelangt ophold på overfladen af Mars. Den anden skal rumme et ‘slæberumskib’ drevet af ionmotorer, der får energi fra sol­paneler. De to elementer skal mødes og sættes sammen i en bane om Månen, hvorfra de skal begive sig ud på en 515 dage lang rejse til en bane om Mars. I juli 2034 kan basen så lande på planeten og stå klar til astronauternes ankomst.

To andre SLS-raketter skal sendes af sted i 2033 og 2034, denne gang med et oppusteligt beboelses­modul, der skal være astronauternes hjem på turen til og fra Mars, og med et nyt ‘slæberumskib’, denne gang med både konventionelle raketmotorer og ionmotorer, der skal bringe astronauterne frem til Mars på 256 dage. Igen skal de to elemen­ter samles langt ude i rummet, før raketten med fire astronauter i ­Orion-kapslen sendes op i 2035.

Skifter fartøj ved Månen

I banen om Månen skal Orion, der højst kan huse astronauterne i tre uger, kobles sammen med det langt større transit-beboelsesmodul, hvor astronauterne bedre kan udfolde sig, og så går turen ellers til Mars med forventet ankomst i maj 2036.

Her skal astronauterne lande og finde frem til basen, hvor de skal tilbringe godt et års tid, før de skal returnere til Jorden igen, så hele turen kan komme til at tage 936 dage – to et halvt år. På vejen hjemad skal astronauterne skifte til Orion-rumkapslen i kredsløb om Månen, og først i februar 2038 kan astronauterne forvente at sætte fødderne på landjorden igen, når Orion er blevet fisket op af Stillehavet.

Ud over SLS og Orion kræver sådan en bemandet Mars-mission altså et beboelsesmodul, rumskibe med kraftigere ionmotorer end hidtil set, nye former for landingsfartøjer, der kan sikre en blød landing på Mars, og et fartøj, der kan fragte astronauterne fra Mars og tilbage op til beboelsesmodulet, der forbliver i kredsløb om planeten. Alt sammen noget, der skal udvikles og testes inden 2030’erne, blandt andet i forbindelse med en mission, der går ud på at indfange og besøge en lille asteroide. Rumfartsorganisa­tionerne får nok at se til, hvis drømmen om at besøge Mars skal holdes i live.

Her fortæller Mike Raftery fra Boeing, hvordan mennesker kan kommer til Mars i midten af 2030'erne:

Emner : Mars
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bigelow sidder heldigt i det, for uanset hvilken metode man vælger, vil deres løsning for et habitat til Mars flyvning være optimal, og både NASA og SpaceX vil gerne være kunder.

Desværre er Boeings løsning alt for minimal, risikofyldt og for dyr. Man gør sig 100% afhængig af en ikke-genbrugelig løfteraket, og det tvinger til nødvendigheden af en minimal mission med nogle få astronauter.

Når astronauterne så kommer hjem igen og har rejst verden rundt, gentager vi Apollo: Det blev ultimativt for dyrt og vi rejste hjem igen og genoplever NASA's 70'er tid om igen.

Som det siges i videoen vil det måske tage 100 år inden Mars kan koloniseres, og det vil helt sikkert heller ikke ske, før der som det mindste, kommer fuldt genbrugelige løfteraketter på bordet.

Alt afhænger af økonomien gennem genbrugelighed. Som Elon Musk for nyligt sagde: "Hvis en cykel ikke kunne genbruges ville ingen køre på dem." Det er det allervigtigste element.

Start med at skrotte SLS og lav en 100% genbrugelig raket i samme klasse. Selv om det viser sig at den skal være større og mere kompliceret end SLS, vil der være langt bedre økonomi i det, og man kan designe en Mars mission med langt flere muligheder.

Derefter kan Bigelow lave et habitat, der er 3-4 gange større, end det der er vist i videoen, og det kan flyve i pendulfart mellem Jorden og Mars. Man kan lave mere sikkerhed og redundans med flere landere og flere separate moduler.

  • 0
  • 1

betydelig uenighed om hvad mennesker på Mars kræver...om de behøver returbillet, om det kan gøres med eksisterende teknologi, eller den skal f.eks. SLS til.

Mest af alt tror jeg ikke på alt for langsigtede planer.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Hvor er Eldorado henne ved en Marsmission?
Selvfølgelig skal vi til Mars, mest fordi det kaster viden af sig, men hvad er formålet ellers?

  • 3
  • 1

Viden er vel en rigeligt god årsag.
Da jeg læste artiklen tænkte jeg at det her Boings udlæggelse af hvad de gerne vil sælge. Udfra SpaceXs udmeldinger så bliver overhalet væsentligt indenom. Jeg er enig i at overstående artikel lyder som en månemission der bliver urimelig dyr.

  • 0
  • 0

Nej, NASA har operationel erfaring med rumfærger og boosters der skulle skilles ad og komplet endevendes for hver flyvning. Motorerne kunne ikke cycles flere gange uden adskillelse og rengøring, og hele systemet var bundet til LEO.

Det endte med at blive dyrere og mere tidkrævende, end blot at bygge nye raketter. Derfor flyver rumfærgerne ikke længere.

Den genanvendelsesmodel der skal tages i brug er en tør landing og umiddelbar genanvendelse indenfor få dage med motorer, der kan cycles flere hundrede gange.

  • 0
  • 0

Den genanvendelsesmodel der skal tages i brug er en tør landing og umiddelbar genanvendelse indenfor få dage med motorer, der kan cycles flere hundrede gange.

Smart! Gad vide, hvorfor NASA ikke har taenkt paa det?

Du maa undskylde sarkasmen, men hvis det var saa let, ville alle jo goere det. Elon Musk har ikke nogen 'secret sauce'; han kan givetvis goere det billigere end NASA, men ikke SAA meget billigere, som Mars-fantasierne kraever. Amerikanerne proevede, og det blev det dyreste launch-system i historien.

Ideen om, at man bare lige bygger en genanvendelig Atlas V der ikke kraever mere maintenance end en jumbojet, svarer til at sige, at det ville vaere smartere og billigere at bygge en SCRAM- eller Sabre-drevet booster.

Hvad angaar selve ideen om at sende wetware til Mars, stillede Kurt Kristensen draeber-spoergsmaalet: hvorfor? Hvorfor skal vi sende mennesker til Mars?

'Kolonisering' er ikke et serioest svar.

  • 0
  • 3

Smart! Gad vide, hvorfor NASA ikke har taenkt paa det?

NASA fungerer under helt andre forhold end SpaceX. Hvor meget de endt har tænkt på det, er rumfærgen rent design by committee, dvs. kongressen og militæret, stedet hvor gode ideer bliver begravet i papirarbejde.

Du maa undskylde sarkasmen, men hvis det var saa let, ville alle jo goere det. Elon Musk har ikke nogen 'secret sauce'; han kan givetvis goere det billigere end NASA, men ikke SAA meget billigere, som Mars-fantasierne kraever. Amerikanerne proevede, og det blev det dyreste launch-system i historien.

Jo, han har netop en secret sauce: Han har en masse talentfulde og ivrige ingeniører og skal hverken hoppe og danse for kongressen eller militæret, og spørge om han nu må dit og dat. Han kan sætte et nyt projekt igang i morgen eller øjeblikkeligt skrotte et eksisterende, hvis det ikke passer ind i planerne. Den slags tager flere år ved NASA.

Der er også tidligere folk fra NASA, der flyttede over til SpaceX, som har kommenteret, hvor sindssygt meget hurtigere tingene går derovre, hvor let det er at få idéer igennem, og at det iøvrigt er bemærkelsesværdigt, at så lille en organisation har så mange parallelle projekter kørende, og både kan køre eksperimenter og have ren fabriksfremstilling af raketter kørende.

Når tingene går hurtigere, kan de gøres billigere, simpelthen gennem udbetaling af mindre timeløn.

'Kolonisering' er ikke et serioest svar.

Hvilket andet svar er der? Det er jo årsagen til al anden menneskelig udbredelse gennem historien.

Tænk nu stort og fremad! Vi kan ikke bare rende rundt og sætte små flag på de planeter vi besøger, og ellers blive her på Jorden. Vi skal tænke på rumindustri, som vi har gjort det med al anden industri, ellers får vi aldrig nogensinde udnyttet ressourcerne i solsystemet.

Rumtransport som vi ser det i sci-fi filmene dumper ikke ned fra himlen engang i fremtiden. De starter idag med den nødvendige videreudvikling af raketten.

  • 1
  • 0

Du maa undskylde sarkasmen, men hvis det var saa let, ville alle jo goere det. Elon Musk har ikke nogen 'secret sauce'; han kan givetvis goere det billigere end NASA, men ikke SAA meget billigere, som Mars-fantasierne kraever. Amerikanerne proevede, og det blev det dyreste launch-system i historien.

Undskyld tilbage - men har du set denne video?: http://youtu.be/uIlu7szab5I
Det er en Falcon 9 raket (1.trin) på vej NED igennem atmosfæren, efter at have afleveret sin payload (2.trin + 6 satellitter). Du må undskylde, men hvis det ikke er "secret sauce", så ved jeg ikke hvad er.
Det er simpelt hen åndeløst, at se sådan en lang cigaret komme hamrende baglæns ned gennem skylagene med reentry-hastighed - for derefter at bremse op og lande blødt (på havet, aht. sikkerhed i dette forsøg).
Det er sandt at NASA prøvede - men dét her, har hverken de eller andre altså nogensinde opnået før. Hvor meget det kan påvirke prisen på en opsendelse må tiden vise - STS var jo en skuffelse dér, og vi må se hver store og tunge SpaceX er før de når til human-rated niveau. Men indtil videre vil jeg nøjes med at være dybt imponeret over hvad de HAR opnået, og give SpaceX "the benefit of doubt" et par år endnu.

  • 1
  • 0

Hvad angaar selve ideen om at sende wetware til Mars, stillede Kurt Kristensen draeber-spoergsmaalet: hvorfor? Hvorfor skal vi sende mennesker til Mars?

'Kolonisering' er ikke et serioest svar.

Jeg er selvfølgelig tilbøjelig til at give dig ret - men selvom svaret ikke er seriøst (set fra et forretningsperspektiv), så er det jo udiskuterbart dét svar som er hele SpaceX vision og som driver dem og især deres ejer fremad.
Der ligger et fint foredrag på YouTube af Elon Must med titlen "What Is The Business Model For Mars?", hvilket nok meget godt spejler dit spørgsmål og kritik. Og du bliver næppe heller tilfreds med hans svar: (forkortet) "For at kolonisering af Mars skal give mening, skal vi ikke flyve 10 eller hundrede mennesker derop - vi skal flyve millioner. Og så skal prisen ned omkring 500.000 $ per person for at tilstrækkelig mange skal have råd."
Så kan man jo mene at han er kugleskør - men ikke desto mindre er det altså hans vision for SpaceX - og hans track record er faktisk ret uforlignelig, så nu må vi se. Hvis man kunne, ville jeg faktisk sætte pengene på SpaceX.

Det gamle citat passer ganske godt her: Those who say it can't be done, should not interrupt those who are doing it.

Uanset om pessimisterne har ret eller ej, så tjener det intet formål at forsøge at stoppe optimisterne. Og hvem ved, måske lykkes det for dem - og selv hvis ikke, så lærer vi sikkert noget på vejen.

  • 1
  • 0

God diskussion.

Jeg vil lige dele en præsentation, som jeg faldt over i min research til artiklen - for dem, der vil vide mere om Boeings idé om en bemandet Mars-rejse.

http://spirit.as.utexas.edu/~fiso/telecon/...
finder man præsentationen Raftery_5-14-14.pdf, som man kan kigge på, mens man lytter til Mike Raftery fra Boeing, Raftery.mp3

Der er blandt andet info om, hvorfor midten af 2030'erne er et rigtig godt tidspunkt til Mars-rejser.

Boieng er hovedleverandør på SLS, så selvfølgelig har de en interesse i at få solgt nogle SLS'er. Men planen kan vel lige så godt gennemføres ved hjælp af SpaceX Falcon Heavy og Red Dragen eller for den sags skyld med en kommende russiske Angara-raket.

Mvh
Henrik Bendix
Journalist

  • 1
  • 0

@Henrik Michael Kristensen

Hvilket andet svar er der?

Mit problem er netop, at der ikke ER andet. Bemandet rumfart er en doed sild, hvis eneste meningsfulde anvendelse er turisme. De tider er forbi, hvor en menneskelig pilot var den rationelle maade at kontrollere et rumfartoej: robotterne bliver bedre og billigere hele tiden.

@Richard Toepholm

Det er en Falcon 9 raket (1.trin) på vej NED igennem atmosfæren, efter at have afleveret sin payload.

Den landing var jo heller ikke nogen ubetinget succes, meningen var at den skulle lande paa landjorden (hvilket var hvad mit svar til Henrik gik paa).

Jeg tror egentlig nok at SpaceX skal faa den noed knaekket, men det centrale er, om de kan goere det afgoerende billigere end hvad engangsraketter koster. Een af grundene til at rumfaergen blev saa dyr, var jo at den efter hver opsendelse paa det naermeste skulle skilles ad, og alle komponenter inspiceres under mikroskop. En anden grund var, at re-entry mekanismerne vejede godt til: SS-stakken kunne loefte imponerende 120 tons, men de 100 tons var rumfaerge. Grasshopperen har godt nok ingen vinger, men til gengaeld skal den have braendstof med til hjemrejsen.

Jeg har stor respekt for Musk for han har, som du skriver, en imponerende track record og jeg oensker ham al mulig held og lykke, men han har altsaa en liiiille smule roterende fis i kasketten, se blot paa hans Hyperloop. Han antyder jo heller ikke med et ord, hvordan han paa mirakuloes vis vil kunne sende folk til Mars for $500.000, blot at det er en betingelse for at kolonisere Mars.

...så er det jo udiskuterbart dét svar som er hele SpaceX vision og som driver dem og især deres ejer fremad.

Jeg tvivler. Jeg har staerkt paa fornemmelsen, at Mars bare er en etiket man smaekker paa, for at faa noget medietid, og at deres maal i virkeligheden er at stable en forretning paa benene i det kommercielle launch-marked.

Det samme tror jeg ogsaa er tilfaeldet med NASA og Boeing: hype. Bemandede Mars-missioner bliver jo annonceret og skrottet i een uendelighed, og jeg ser ikke tegn paa at dette skulle vaere anderledes.

  • 0
  • 2

Bemandet rumfart er en doed sild, hvis eneste meningsfulde anvendelse er turisme.

Sådan var det også at rejse over atlanterhavet engang, men det blev lettere og billigere. Hvis man kan diskutere turisme, så er det SLS, der ikke beregnet til andet end småturisme, der ingen fremtid er i. Man kan ikke anvende SLS til at bygge noget som helst videre på bagefter.

Et genbrugeligt system gør det muligt at bygge industri og få os ud i solsystemet uden, at det skal være en multinational regeringsopgave.

Jeg tror egentlig nok at SpaceX skal faa den noed knaekket, men det centrale er, om de kan goere det afgoerende billigere end hvad engangsraketter koster.

En ny Falcon 9 koster omkring $55 millioner. Brændstoffet koster $200.000. At gøre 1. trinnet genanvendeligt vil klemme prisen et godt stykke under $10 millioner til at starte med, og længere ned på sigt, når/hvis 2. trinnet også bliver genanvendeligt.

Der er en grund til, at Ariane 6 bliver presset på nu, for at få prisen ned i samme prisleje, ellers render SpaceX med opgaverne, fordi de vil både have billige opsendelser og mange opsendelser med raketter, der har en kendt performance, ligesom du nok kan være rimelig sikker på, at passagerflyet overlever den næste flyvning uden andet end periodisk inspektion.

Det kan godt kategoriseres som "afgørende billigere", for SpaceX kan opføre sig som en langt større organisation.

Grasshopperen har godt nok ingen vinger, men til gengaeld skal den have braendstof med til hjemrejsen.

Derfor bygges Falcon Heavy, fordi den vil være billigere at sende op i genbrugelig form end at sende en Falcon 9 op uden genbrugelighed. Det skal dække det overlap, hvor man sender mellem 10 og 30 tons afsted.

Han antyder jo heller ikke med et ord, hvordan han paa mirakuloes vis vil kunne sende folk til Mars for $500.000, blot at det er en betingelse for at kolonisere Mars.

Almindelige mennesker anvender dagligt systemer, der koster flere milliarder kroner i udvikling og konstruktion: Passagerfly, broer, skyskrabere, motorveje, krydstogsskibe. Hvis der er blot 100.000 mennesker der vil til Mars, skal det sagtens kunne lade sig gøre at tjene ind igen.

Men af en eller anden grund, sikker pga. miljøskade af at sidde fast i LEO i en lille bitte rumstation, er vi blevet utroligt bange for at rejse ud i rummet.

  • 1
  • 0

"For at kolonisering af Mars skal give mening, skal vi ikke flyve 10 eller hundrede mennesker derop - vi skal flyve millioner. Og så skal prisen ned omkring 500.000 $ per person for at tilstrækkelig mange skal have råd."

Så kan man jo mene at han er kugleskør - men ikke desto mindre er det altså hans vision for SpaceX - og hans track record er faktisk ret uforlignelig, så nu må vi se. Hvis man kunne, ville jeg faktisk sætte pengene på SpaceX.

Jeg kan forestille mig følgende blive opfattende som kugleskørt i 1903:

"Om 100 år kan alle i verden få råd til at kunne flyve rundt i tryksatte flyvemaskiner, der kan flytte 3-500 passagerer i 10 km højde og millioner af mennesker over hele verden vil benytte sig af det hver eneste dag. Intet af den teknologi der skal få det virkeliggjort, det er opfundet endnu."

  • 1
  • 0

Nu har menneskehedens overlevelse sjælden haft høj prioritet hos dem der har magten eller søger lykken, så jeg spørger igen hvor Eldorado ligger gemt i en Marsmission.

Du hamrer i den grad hovedet på sømmet. Ærgerligt at Ing's debatsystem gør det muligt bare at stikke en minus ud, frem for at lægge en fornuftigt svar på dit spørgsmål.

At lade en Mars-mission være en redningsbåd for vores civilisation er i den grad en overfortolkning., og det kommer aldrig til at ske. Hvad med at vi i stedet passer på den planet, der gennem milliarder af år har vist sig velegnet til livets udvikling og opretholdelse i stedet for at flytte til en gold planet, hvor livet (hvis det overhovedet har været der) i hvert fald ikke har de samme gode rammevilkår som på jorden.

I teknisk forstand og set som en opdagelsesrejse, er det selvfølgelig voldsont interessant at kolonisere mars. Men jo hurtigere vi indser, at vi er bundet til jorden (som planet), desto hurtigere vil vi erkende, at vi ikke får en ny chance. Jorden er vores eneste mulighed for overlevelse, så derfor skal vi lade være med at ødelægge den.

Hvis missioner til mars kan være med at til at øge erkendelsen af, hvor unik jorden er, så for mig ingen alarm. Men ellers er der altså rigtigt mange opgaver at tage fat på her på jorden, og her rækker $500 mia. (eller hvad der nu bliver nævnt) altså ret langt.

  • 0
  • 1

At gøre 1. trinnet genanvendeligt vil klemme prisen et godt stykke under $10 millioner til at starte med.

Det er jo bare et tilfaeldigt gaet uden nogen som helst haarde data bag, for du aner reelt ikke, hvad det vil koste at bringe dyret op til flight status efter hvert skud.

Og selv hvis du kunne sende folk op til den pris, ville det stadig ikke vaere i naerheden af, hvad der kraeves for at saelge billeter til Mars for 500.000 per snude.

Hvis der er blot 100.000 mennesker der vil til Mars, skal det sagtens kunne lade sig gøre at tjene ind igen.

Naar folk har set i Big Brother Mars, hvordan deltagerne een efter een bukker under for cancer, nede i deres trange rottehuller, koelnes interessen nok noget. Folk vil gerne saette livet paa spil for at blive foerste mand paa Mars, men ikke for at blive nummer 2.107, saerligt ikke naar det eneste der er at lave, er at spille X-Box.

  • 0
  • 2

Jorden er vores eneste mulighed for overlevelse, så derfor skal vi lade være med at ødelægge den.

Der er altså meget andet end mennesker, der kan ødelægge Jorden eller gøre den ubeboelig for mennesker. På lang sigt, tusinder af år frem, er vi nødt til at tage de nødvendige skridt for at sikre menneskehedens overlevelse. Det første logiske skridt til det, er at kolonisere Mars, fordi det er indenfor teknologisk rækkevidde.

Man gør ikke store ting, ved at snakke om dem omkring sofabordet. De skal gøres.

Tænk nu fremad og vær ikke bange for at rejse ud i rummet.

  • 0
  • 0

Det er jo bare et tilfaeldigt gaet uden nogen som helst haarde data bag, for du aner reelt ikke, hvad det vil koste at bringe dyret op til flight status efter hvert skud.

Det vil koste mindre, fordi:

  • Der skal ikke bruges timelønninger og materiel på at bygge og teste rakettrin.
  • Inspektion lånes fra flyindustrien.
  • Kan processen gentages, kan den gøres hurtigere og billigere.
  • Med flere opsendelser pr. år, kan de tage lavere priser for dem.

Alle delene er bygget til genanvendelighed, men der skal formenligt foretages justeringer efter testen d. 19. december, og det trin der skal bruges den dag, bliver højst sandsynligt ikke genanvendt.

Og selv hvis du kunne sende folk op til den pris, ville det stadig ikke vaere i naerheden af, hvad der kraeves for at saelge billeter til Mars for 500.000 per snude.

Det kan ikke sammenliges, for Falcon 9 skal nok op og flyve måske 30-50 gange om året.

For at gøre raketfart betaleligt for hvermand, skulle der flyves måske 1000 af dem om dagen med 7 betalende passagerer.

  • 0
  • 0

For at gøre raketfart betaleligt for hvermand, skulle der flyves måske 1000 af dem om dagen med 7 betalende passagerer.

Gange godt 200 dage om året er det over 1,5 mio/år!
Du kommer nok til at vente meget længe på det, og selv hvis vi skal extrapolere derud, så er det helt sikkert både at miljø-regler vil forbyde 1000 falcon-9 type opsendelser om dagen, samt at det bedre kan betale sig med en langt større raket hvis man skal opsende så meget. Allerede ved 10 opsendelser om året begynder SpaceX at overveje at skifte til en storebror FH der leverer 4 gange så meget, så der er nok mindst 6 raket generationer før man når dertil.
Hvis behovet er der, vil det stadig tage 60-100 år. Og mon ikke der er sket mindst ét paradigmeskift undervejs. F.eks. vil momentum transfer tethers nok indgå.
Det bliver ekstremt spekulativt at gætte på herfra, men da tilsvarende spændende at følge udviklingen de næste årtier.

  • 0
  • 0

Boieng er hovedleverandør på SLS, så selvfølgelig har de en interesse i at få solgt nogle SLS'er. Men planen kan vel lige så godt gennemføres ved hjælp af SpaceX Falcon Heavy og Red Dragen eller for den sags skyld med en kommende russiske Angara-raket.


Mars One har planer om at bruge Falcon Heavy til at få mennesker til Mars.

SpaceX's planer er derimod at bruge deres næste generation af raketter til at sende MCT (http://en.wikipedia.org/wiki/Mars_Colonial...) til Mars. Hertil skal de bruge BFR (Big Fucking Rocket) , og her er der tale om en genbruglig raket i samme klasse som Saturn V. De er pt. i gang med at teste raket motorne hertil (Raptor). Og så fungere Falcon 9 som proof of concept for genbruglighed. Dvs. den skal formentligt bruge 9 raket motorer ligesom Falcon.

De har i øvrigt opgivet at genbruge 2. trin på Falcon 9, dette vil de vente med til BFR kommer på banen. Bl.a fordi Rator bruger et mere energi rigt brænstof (methane).

  • 0
  • 0

Den landing var jo heller ikke nogen ubetinget succes, meningen var at den skulle lande paa landjorden (hvilket var hvad mit svar til Henrik gik paa).


Det er noget sludder.. Det var en test af at man kunne få 1. trin helt ned til jordens overflade i et stykke uden at være til risiko for nogen mennesker. Det var en ubetinget success. Første når dette var opnået ville man forsøge at lande på et fast underlag.
Næste opsendelse (pt. planlagt til 19. december), skal de for første gang teste en landing på et fast underlag, i dette tilfælde en pram, der er udviklet til formålet (http://ing.dk/artikel/rumraket-skal-lande-...).

Det er i øvrigt værd at bemærke, at selv om SpaceX har gjort en masse ved Falcon 9 for at gøre den genbruglig, er den alligevel billigere end konkurrende raketter, selv om man pt. ikke genbruger noget.

  • 0
  • 0