Den 21. februar 2018 udløber den eksisterende støtteordning for vindmøller på land. Og ingen ved, hvad ordningen skal erstattes af.
Uvidenhed om fremtidens landvindspolitik lammer industrien og standser udviklingen af flere af de ellers eftertragtede landmøller. Det mener en samlet opposition, som i et brev til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) opfordrer til at finde et snarligt bud på en fremtidig landvindspolitik:
»Landvind er den billigste form for vedvarende energi, men der sætter man jo udviklingen i stå nu, fordi de gamle regler udløber om så kort tid, at man ikke kan nå at ansøge om nye projekter, og man ved ikke, hvad der kommer i stedet for,« siger Jens Joel, der er energi- og klimaordfører for Socialdemokratiet.
Sammen med tilsvarende ordførere fra Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF har han underskrevet brevet til ministeren, der identificerer tre såkaldte energipolitiske pligtopgaver. Dels råber de fem partier op for at få en hurtig aftale, der skal sikre fortsatte investeringer i landvind, dels for at finde måder at fremme brugen af varmepumper og overskudsvarme til varmeforsyning på0:
»Det er et opråb, fordi det er dybt problematisk, at der ikke bliver handlet på de her ting. Det har konsekvenser både for den grønne omstilling og klimaet, når der ikke sker noget. Men også i høj grad for erhvervslivet,« forklarer Jens Joel.
Alle tre konkrete indsatsområder, kan man forestille sig, vil blive en del af et kommende energiforlig, som ventes forhandlet fra efteråret.
Men inden der kan gives hånd på et endeligt forlig, kan der nemt gå et halvt til et helt år, vurderer Christian Poll fra Alternativet. Det er for lang tid at vente, og derfor foreslår Christian Poll, at ministeren starter forhandlingerne af energiforliget ud med at handle på de tre presserende områder. Det gerne allerede fra starten af næste måned:
»Det her kan ses som et opstartsmøde til energiforliget. Vi går i gang med forhandlingerne nu og starter med at løse de her tre konkrete problemer. Så kan vi gå videre med alt det andet sidenhen,« foreslår Christian Poll.
Energiordføreren opfordrer i første omgang Lars Chr. Lilleholt til at få færdiggjort og publiceret de sidste dele af en omfattende analyse af afgifterne på energiområdet. Her mangler fortsat delanalysen om afgifter på el og en opsamlende analyse, som kan få betydning for fremtidens energipolitik:
»Det allervigtigste lige nu er, at vi får et overblik over skævvridningerne mellem de forskellige energiteknologier og herefter får justeret dem,« siger Christian Poll.
Måske netop grundet den ventede afgiftsanalyse kommer oppositionspartierne ikke med konkrete løsningsforslag til de tre udfordringer.
Det gør til gengæld Danmarks Vindmølleforening, som tidligere på måneden foreslog at lade den nuværende støtteordning erstatte af udbudsordninger med såkaldte fastpriskontrakter. Det svarer til de ordninger, der har vist sig succesrige for havvind.
Med den snarlige udløbsdato for landvindsstøtten er det ikke mærkeligt, at netop det punkt er ét af tre i oppositionens opråb. Tilsvarende er der dog også planlagt udfasning af grundbeløbet til kraftvarmeværker i 2019.
Læs også: Uvished lammer små kraftvarmeværker
Grundbeløbet blev blandt andet indført for at sikre el-produktion på naturgasfyrede, decentrale kraftvarmeværker. Men med udfasning af tilskuddet vil flere værker have udfordringer med at producere både el og varme til samme priser. Det ser oppositionen blandt andet afhjulpet ved øget brug af varmepumper på værkerne.
Læs også: Decentrale kraftvarmeværker står stille
Læs brevet fra oppositionspartierne til Lars Chr. Lilleholt:
Åbent Brev Om Pligtopgaver by Ingenioeren on Scribd
