Fra 1996 og 20 år frem er vores CO2-udledning fra afbrænding af fossiler reduceret fra 72 til 36 millioner ton. Vi har i den periode fortrinsvis haft blå regeringer.

Man kaldte sidste folketingsvalg et klimavalg, det var det også for vælgerne mener deres 'side' vrr dedst til at løse klimaudfordringen og stemte som de plejer.

Det er nye tider. Men triste tider for de, som håbede at deres fossile fremtid skulle reddes af blå blok.

Jeg kan næsten ikke vente til næste folketingsvalg, hvorefter Venstre og Konservative konvereterer deres krav til handling. Og især at Venstre kan banke deres bagstræberiske borgmestre på plads.

Siemens arbejder på at indbygge PEM elektrolyseanlæg med vandbehandlingsanlæg i havvindmølle tårn inden 2025. Derved kan PtX brintrørnet i land forbindes direkte til mølletårn, og spare dyre HVDC jævnstrøm kabel forbindelser. Og ved overskudsproduktion kan brint lagres underjordisk i nærliggende saltkaverne. Se link

Wind industry in the green Hydrogen revolution (Siemens nov 2020)https://www.siemensgamesa.com/-/media/siemensgamesa/downloads/en/products-and-services/hybrid-power-and-storage/green-hydrogen/210318-siemens-energy-hydrogen-day.pdf

Den elektriske virkningsgrad på kraftværk damp/gasturbiner er ca 30%. Og gasturbiner opgraderet til 100% brint inden 2030 har samme virkningsgrad.</p>
<p>Den er langt bedre. Fx Siemens har nøglefærdige CCGT anlæg med en elektrisk virkningsgrad på over 60% Der kan allerede nu køres med 50% hydrogen i mange af deres gasturbiner

Siemens har nu kraftværk gasturbiner opgraderet til 75% brint og 100% inden 2030. Total virkningsgrad op til 62% og med elektrisk virkningsgrad over 40%.

@Lars Jørgensen: Nej det har jeg ikke, og jeg ved ikke hvordan effektforbrugskurven ser ud. Måske er den branche ikke en kritisk storforbruger, så den udgør derfor ikke et problem - på samme måde som elektrolyse, som måske kan køre kontinuert 24/7 - hvilket netop ikke, uden regulering, kommer i "modfase" med andet forbrug - hvorved udjævnet forbrug opnås.

@Henning Therkelsen: Tidstarif er en simpel måde at tilskynde til planlægning af effektforbruget. MEN hvis det nu ikke virker, så kan der være behov for en hård ekstern regulering af hensyn til det samlede effektforbrug. Der tales om 6 GW til P2X-produktion. Hvis nu, trods alle opråb og tiltag, der IKKE etableres en modsvarende produktion, så må etableringen vel forbydes (som er den hårdeste form for regulering). Det er ikke indlysende, at forsyningsforpligtelsen, som vi kender den, kan overleve i alle forhold.

Dermed kommer forsyningen også forbi den omtalte kapacitetsfaktor, som udtrykker den gennemsnitlige produktion.

Den verden, hvor alle og enhver bare bruger strøm fra nettet kan ikke fortsætte. Der må naturligvis stilles krav til de største forbrugere, som SKAL indrette sig derefter. De kommende anlæg må indrettes og konstrueres så de kan producere i takt med den tildelte strøm. Dermed kommer forsyningen også forbi den omtalte kapacitetsfaktor, som udtrykker den gennemsnitlige produktion.

Den verden, hvor alle og enhver bare bruger strøm fra nettet kan ikke fortsætte. Der må naturligvis stilles krav til de største forbrugere, som SKAL indrette sig derefter. De kommende anlæg må indrettes og konstrueres så de kan producere i takt med den tildelte strøm. Dermed kommer forsyningen også forbi den omtalte kapacitetsfaktor, som udtrykker den gennemsnitlige produktion.

Det betyder ganske meget i regnskabet for effekt - så mange GW bruger vi på en dårlig overskyet og vindstille dag, men naturligvis ikke på regnskabet for energi - så mange TWh beuger vi på et år. Det er to helt forskellige, men relaterede, dimensioneringstal. De skal IKKE blandes sammen.

Det er befriende at læse om alle de fremtidsplaner, for hvilke der ikke er opfundet teknologier, der kan håndtere VE-produktionen. Det er essensen af en leder i Jyllands-Posten i september. Hvis Danmark var klog og vore politiske ledere ikke havde skyklapper på, ville vi deltage i internationale projekter indenfor atomfysik, så vi kan bygge CMSR og MSR-anlæg, der kan levere stabil energi. Jeg ser frem til en grå, tåget januarmåned med masser af vindstille....

Der tales meget om at lave brint fra strøm og vand, men når man gør det må der nødvendigvis også være et stort overskud af ilt.

Kunne man forestille sig at denne ilt blev brugt til afbrænding af en eller enden form for kulbrinter? Røgen fra afbrænding med ren ilt vil jo så være vanddamp og CO2. Ved simpel afkøling fjernes vandet, og uden dyre skrubbere står vi med ren CO2 der så kan bortskaffes. Er det ikke CCS til lavpris?

Det giver rigtig meget mening. Vi har allerede gaslagre der rummer 11TWh(t). Den store mængde C02 der er i overskud kan næsten fordoble metanproduktionen hvis den kompineres med brint (Sabartier-process). Simple stage gasturbiner koster kun 1 Mia pr. GW. Vi kan nærmest gå i gang i morgen, vi skal bare have de nuværende gasforbrugere over på el. Den nuværende produktion af biogas er på 7 TWh(t) årligt.

Lige en korrektion, det er ikke landbruget der fremstiller biogassen, investeringer på flere hundrede millioner ligger uden for deres rækkevidde. Anlæggene bygges og drives af firmaer som Nature Energy.

Jeg ved ikke om du er sarkastisk, Lars, men ja.</p>
<p>Ellers er der ikke effekt nok, på de blæsende dage, til også at levere til PtX.

Er tanken om slavisk lastfølge og blinde forbrugere ikke lidt forældet i disse IOT tider? Med teknologiens hjælp kan vi vel nemt omstille os til et meget mere flexibelt forbrug. Her kan elbilernes batterier blive en god hjælp.

Allerede nu planlægger jeg ladning ved at tjekke elpriserne 2 dage frem, så jeg lader når det er billigst og mest miljøvenligt.

Hvad der stadig mangler er muligheden for at sende stømmen tilbage på nettet på en koordineret måde f.eks i kogespidsen. Det har vi egentlig også teknologien til - den skal bare lige implementeres.

Får vi elbiler nok, og bliver afregningen rimelig for den enkelte bilejer, er det ikke sikkert at der bliver brug for Norsk vandkraft overhovedet.

Man tør måske tilføje, at Danmark har en stor og stigende biogasproduktion, som allerede udgør en betydelig andel af gassen i naturgasnettet. Samt at denne produktion ret nemt kan øges med ca. 60% ved at anvende brint til metanisering af CO2-delen af biogassen. Det kaldes faktisk PtX. Samme mulighed står åben ved forgasning af biomasse generelt - og så hedder det altså højeffektiv CCGT i stedet for træpiller på gamle, ombyggede kulkraftværker. Brændselsbesparelsen vil være enorm, og hele det eksisterende transmissions- og distributions-system vil stå til rådighed.

Hertil kommer den helt indlysende mulighed for at bruge "møllebrint" til at fremstille ammoniak (kunstgødning). Globalt anvendes der årligt sådan ca. 35 mio. tons brint til dette formål, og produktionen af denne brint står for adskillige procent af den globale CO2-emission.

Men måske vil den være for svær at indpasse i Dan J's regneark?

Det kræver vist et avanceret bogholderi, for hvad gør man med de eksisterende ikke-VE strømproducenter samt den store udveksling med nabolandene?

Problemet er at vi ikke stiller samme krav til import, der må godt være en andel fossilbasseret elproduktion...

Løsningen på vindmøllers manglende produktion, når der er vindstille - er flere vindmøller.

Ellers er der ikke effekt nok, på de blæsende dage, til også at levere til PtX. Som jo skal dække behovet når den danske vind udebliver.

Hej Svend Ferdinandsen

Det er lidt usikkert hvad alle de politikere taler om:

Når den radikale energiordfører Rasmus Helveg Petersen udtaler:"Vi er helt enige i, at der er en VE-manko, og at vi er nødt til at bygge, hvad der svarer til cirka otte GW havvind inden 2030. Vi ønsker ikke at importere strøm for at lave brint. Det ville være skørt",« er du så i tvivl om han mener at Danmark skal importere strøm eller ikke importere strøm til at producere brint?

Når Venstres energiordfører Carsten Kissmeyer udtaler:"Det er lidt til Klodshans, hvis alle de PtX-projekter ender med at køre på kulkraft. Det ville være dumt" er du så i tvivl om han mener at man skal lave PtX på kulkraft eller ikke på kulkraft?

Krav om 100 % VE ... svarer til at kræve, at bilers bremselængde skal halveres senst i 2030 - og være nul i 2050 !!! (;-)</p>
<p>

Vores VE strømproduktion skal svare til vores forbrug? Det kræver vist et avanceret bogholderi, for hvad gør man med de eksisterende ikke-VE strømproducenter samt den store udveksling med nabolandene?

Den elektriske virkningsgrad på kraftværk damp/gasturbiner er ca 30%. Og gasturbiner opgraderet til 100% brint inden 2030 har samme virkningsgrad.

Den er langt bedre. Fx Siemens har nøglefærdige CCGT anlæg med en elektrisk virkningsgrad på over 60% Der kan allerede nu køres med 50% hydrogen i mange af deres gasturbiner.https://www.siemens-energy.com/global/en/offerings/power-generation/gas-turbines.html

Vi er endt i en situation, hvor vi ikke udnytter de flade tage til solceller, fordi det åbenbart er mere rentabelt at gøre det på nogle store landbrugsarealer. Det er jo tosset.</p>
<p>I dag er vores VE primært vind og sol, men i en vindstille vinter uge med snevejr, har sol og vind sine udfordinger med at generer særligt meget strøm.

Det er jo TWh energimængder fra sol/vind, som i DK skal omsættes til PtX inden 2030. Og hvordan sikres energi en vinter uge med snevejr og ingen blæst?

Brint kan lagres og kan udnytte dette potentiale optimalt. Og med så høje kapacitetsfaktorer som muligt (vind 55%/sol 10% i DK). Derfor er det nødvendigt med brint som energibærer for lagring i GWh saltkaverner (En saltkaverne kan lagre flere GWh brintenergi under 200bar tryk og med lageromkostninger mindre end 2kr/kg brint).

Solenergi fra flade tage er nødvendig at lagre om sommeren ved overskudsproduktion. Og ligeledes vindenergi fra havvindmøller når det blæser kraftigt især i efterår og vinter.

Den elektriske virkningsgrad på kraftværk damp/gasturbiner er ca 30%. Og gasturbiner opgraderet til 100% brint inden 2030 har samme virkningsgrad.

Brint elektrolyse har virkningsgrad over 70% og højtemperatur elektrolyse over 90%. PtX er baseret på brint, så grøn energi kræver høje elektriske virkningsgrader. Methanol (træsprit) kan produceres med elektrisk virkningsgrad på 50% via brint elektrolyse.

Derfor er der ingen anden udvej end kæmpe udbygning med havvindmøller og brint rørnet infrastruktur i Europa med brintlagring i saltkaverner. Og således at solceller i Afrika med kapacitetsfaktor på op til 40% kan udnyttes til brintproduktion.

Hvis DK olieforbrug i 2019 på over 216PJ (60 TWh) skal erstattes af havvindmøller på 15MW effekt og kapacitetsfaktor på 55% kan beregnes følgende antal:

Antal timer pr år 365x24=8.760 timer og kapacitetsfaktor 55% og 60TWh/år. Og det giver for 15MW vindmølle en produktion effekt gennemsnit på: 15MWx55% = 8MW. Og 15MW vindmølle produktion pr. år 8MWx 8.760timer = 70GWh Antal havvindmøller for 60TWh årsproduktion 60TWh/70GWh = 860

Ifølge Stiesdal vil 15MW vindmøller kunne skaleres op til 25MW inden 2030. Og det giver følgende antal antal 25MW havvindmøller for 60TWh: 60TWh/120GWh = 500

Så glem alt om 250m høje landvindmøller og opsæt hurtigst mulig de størst mulige havvindmøller til havs, hvor de ikke kan ses fra land.

Det er også interessandt at læse, at varmepumper er løsningen på boligopvarmningen!

Varmepumper/varmepatron på fjernvarmenettet og varmelager på 1-3 måneders behov, kombineret med biomasse som backup- og spidslastværker... Gerne med solvarme og overskudsvarme i det omfang det kan betale sig...

Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre.

Men det er nu også en stor misforståelse at vi skal være uafhængige på timebasis, der snakkes om at vi skal være nettoeksportør på årsbasis og det er ikke noget problem...

Skal vi have PtX skal vi naturligvis også have mere vind og sol. Blandt andet fordi økonomien i PtX afhænger af billig vindmøllestrøm.

Dermed er det også noget sludder, når man bliver ved at tale om PtX der kører på kulstrøm. Det kommer ikke til at ske. Kulstrøm er for dyrt til, at PtX er rentabelt, medmindre vi virkeligt dummer os, og subsidierer strømmen til PtX.

Det vil energi fra brændstof produceret på de PtX anlæg, som er en af årsagerne til at vi skal have flere vindmøller.

Det bekymrer mig også at PtX fortsat indgår i så vigtig en ligning som vores elektricitetsforsyning uden der er noget der har et godt bud på hvad X dækker over. Med et godt bud mener jeg teknologier der også er økonomisk forsvarlige.

Jeg synes allerede der er problemer ved første trin i P2X som vel kun kan være strøm til brint. De anlæg der ind til videre er vist er så dyre at de skal køre tæt på 24/7 så man ikke kan nøjes med overskudsstrøm.

Det vil sige, at prisen for 1 GW VE baseret på vindmøller er prisen for vindmøller m.v. + prisen for en tilhørende PtX baseret backupløsning? Løsningen på vindmøllers manglende produktion, når der er vindstille - er flere vindmøller.

Ja. Og på trods af dette, så er det stadig en meget billigere løsning end atomkraft.

Men lad os nu se hvor meget backup der er brug for. Flere vindmøller betyder at der vil være mere strøm også når der er relativt vindstille.

Det er lidt interessandt at læse den slags indlæg. Dem der interesserer sig for PtX-anlæg, vil altid kunne påstå, at det er alt for lidt VE-kapacitet til de PtX-anlæg der skal opstilles. De siger ikke noget om, de kan udnytte et eventuel peek overskud på el eller om de har et fast forbrug svarende til et grundlast kraftværk.

Det er også interessandt at læse, at varmepumper er løsningen på boligopvarmningen!

Det er nu engang sværest at gøre Danmark selvforsynende med energi i november, december og januar, når solen er væk, og vi kun grundlæggende har en VE-kilde til rådighed. Det er meget lettere hvis vi må bruge gas fra de store lagre på Sjælland og Jylland.

Hvis vi holder PtX-anlæg og boligopvarmning ude, er det ikke umuligt, at Danmark er selvforsynende med el, hvis vi indfører 60GWh batterier, som svarer til batterierne i 1.000.000 elbiler. Priserne på el frem imod 2030 bliver som i 2021. Yderligere oplysninger på www.goddik.dk

Det vil energi fra brændstof produceret på de PtX anlæg, som er en af årsagerne til at vi skal have flere vindmøller.

Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre. Men vi skal tilgive dem, der intet ved om forsyningssikkerhed, for de hører jo kun om sol, vind, grøn, bæredygtig, klimavenlig, osv..osv.. Begreber som grundlast, mellemlast og spidslast er blot noget, de gamle ævler om. Den slags konkret viden blev droppet, da Danmark valgte den grønne vej!

Krav om 100 % VE ... svarer til at kræve, at bilers bremselængde skal halveres senst i 2030 - og være nul i 2050 !!! (;-)

Hvilke kilder vil kunne holde os selvforsynet, selv i en kold vindstilline vinter uge med snevejr?

Det vil energi fra brændstof produceret på de PtX anlæg, som er en af årsagerne til at vi skal have flere vindmøller.

I dag er vores VE primært vind og sol, men i en vindstille vinter uge med snevejr, har sol og vind sine udfordinger med at generer særligt meget strøm.

Bare en dag som i dag har VE problemer. Et kig på energinet.dk lige nu, viser at vindmøller (188 MW) og sol (26 MW) står for under 5% af vores samlede el-forbrug (4616 MW).

Jeg er intet mindre en kæmpe tilhængere af, at gøre Danmark selvforsyndende med VE!

I dag er vores VE primært vind og sol, men i en vindstille vinter uge med snevejr, har sol og vind sine udfordinger med at generer særligt meget strøm. Ja, vi kan bruge biogas, men skalere det nok?

Hvilke kilder vil kunne holde os selvforsynet, selv i en kold vindstilline vinter uge med snevejr?