Opklaret: Mur i kollapset nordjysk boligblok var overbelastet med 190 procent

»Ingen kunne forudse en ulykke, som den, der er sket.«

Sådan sagde direktøren for Boligforeningen Vesterport, Steen Møller Andersen, sidste år til bladet BL Boligen. Han talte om en boligblok i Mølleparken i Frederikshavn, som Vesterport bestyrer.

Bygningen var under renovering, mens beboerne stadig boede i deres lejligheder. 9. november kollapsede et hjørne af bygningen. Heldigvis slap beboerne med mindre skader, selv om stuerne i fire lejligheder klappede sammen.

Men ulykken kunne faktisk have været forudset, viser en rapport om årsagerne til kollapset, som Aalborg Universitet og rådgivningsfirmaet Rambøll har udarbejdet for Energistyrelsen.

To beboere kom til skade, da stuen i deres lejligheder kollapsede uden varsel. Heldigvis var skaderne ikke så alvorlige. Boligselskabet har nu indskærpet, at der ikke må være beboere i lejlighederne, mens facaden og altaner bliver renoveret. Illustration: Kaare K. B. Dahl/Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet

Kun et spørgsmål om, hvornår den styrtede sammen

Eksperterne har regnet på, hvor stor belastningen af den væg, der kollapsede, var:

‘Med en udnyttelsesgrad på 190 procent ses det klart, at der ingen mulighed er for, at muren kan blive stående – det er kun et spørgsmål om, hvornår den styrtede sammen’, skriver professor John Dalsgaard Sørensen fra Aalborg Universitet og Kaare K. B. Dahl fra Rambøll.

Da bygningen kollapsede, havde håndværkerne fjernet lejlighedernes altaner og den massive mursøjle, der udgjorde bygningens hjørne. Desuden havde de pillet formuren ned for at kunne sætte ny isolering op på facaden. Sidst – og afgørende – havde håndværkerne hugget gulvdækket op for at kunne isolere krybekælderen og fjernet en skillevæg i stuelejligheden.

NCC's håndværkere havde fjernet den udvendige murvinge og formuren. I stueetagen var tværskillevæggen og gulvdækket også fjernet. Især det sidste var ifølge eksperterne en fatal fejl. Illustration: Kaare K. B. Dahl/Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet

Arbejdet blev udført af NCC, der var totalentreprenør på opgaven. Sammen med rådgiveren Frandsen & Søndergaard havde NCC regnet på, hvor stor belastning der ville være på den resterende del af bygningen i ombygningsfasen, men ifølge eksperterne havde hverken entreprenøren eller rådgiveren regnet på den situation, som bygningen var i 9. november.

Læs også: Se NCC's egne tegninger: Her gik det galt i Frederikshavn

Dels havde rådgiveren regnet med, at muren ville være 168 mm bred og ikke 150 mm, som den i virkeligheden var. Dels havde rådgiveren regnet med, at murværket var betydeligt stærkere, end efterfølgende prøver har indikeret var tilfældet. Men mest alvorligt var det, at man ikke havde regnet på, hvad det ville betyde for murens stabilitet, at etagedækket mellem stuen og krybekælderen blev fjernet.

‘[At stuedækket var fjernet, red.] er klart det værste forhold. Ved at fjerne stuedækket fjernes samtidigt en stor del af væggens understøtning’, står der i rapporten.

Etagedækket lå på en reces i fundamentet. Så før det blev fjernet var bagmuren understøttet i sin fulde dybde på 150 mm. Efter det var fjernet, var bagmuren kun understøttet på 30 mm. Man havde altså effektivt fjernet 4/5 af bagmurens understøtning. Uden at regne på konsekvenserne.

Læs også: NCC: Derfor kollapsede boligblok i Frederikshavn

Alle etagedæk lå på recesser i bagmuren. Da håndværkerne fjernede dækket mellem stueetagen og krybekælderen, fjernede de samtidig 4/5 af bagmurens understøtning. Illustration: Kaare K. B. Dahl/Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Boligforeningen Vesterport, men foreningen kunne ikke vende tilbage før deadline. Boligforeningen valgte efter kollapset at evakuere de resterende beboere i boligblokken og genhuse dem på hotel. Det samme vil man gøre for de øvrige beboere i bebyggelsen, når deres lejligheder skal renoveres i de kommende år.

Ifølge John Dalsgaard Sørensen har eksperterne gjort NCC opmærksom på, at murværket kan have lavere styrke end forudsat i de oprindelige beregninger. Derfor har entreprenøren lavet midlertidige forstærkninger de steder, hvor man har pillet noget af den eksisterende bygning ned.

Ingeniøren har kontaktet NCC for at få at vide, hvorfor der ikke var lavet statiske beregninger af konsekvensen af at fjerne gulvdækket, men entreprenøren kunne ikke svare tilbage inden redaktionens deadline.

Læs også: Efter kollapset boligblok: Her kan energirenovering gå grueligt galt

Rundt omkring i landet er der flere efterisoleringsprojekter, der vil bruge samme metode som i Frederikshavn – altså at pille formuren ned, efterisolere og mure en ny formur op igen. Derfor vil Energistyrelsen nu skrive til alle kommuner og større bygherrer, at man skal være virkelig påpasselig og sikre bygningerne ordentligt under renoveringerne, oplyser chefkonsulent Charlotte Micheelsen.

»I de generelle bestemmelser om byggeri står der, at bygninger skal opføres, så de er sikkerhedsmæssigt forsvarlige både under byggeprocessen, og når de står færdige. Det har den ikke været her. Vi har planlagt at skrive en orientering til kommuner og brancheorganisationer om, at når man laver denne type efterisoleringsprojekter, så skal man huske, at man ikke må svække den bærende konstruktion undervejs,« fortæller hun.

Sideløbende med undersøgelsen fra Aalborg Universitet har Statens Byggeforskningsinstitut efterforsket kollapset for Boligselskabernes Landsforening. Den rapport er endnu ikke færdig.

Rapport: Mølleparken: Nedstyrtning af gavl

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var den overbelastet med 190% - altså faktor 3 eller var den udnyttet 190% - altså faktor 2?

  • 4
  • 0

Om det er overbelastet en faktor 2 eller 3, er stadig langt over det der må formodes at kunne holde. Bare der nu er nogen der lærer noget af denne lektie.

  • 1
  • 2

Man kan så undre sig over hvordan er et byggeri med kun 30 mm anlæg på etagedækket (på alle 4 sider?) nogensinde blevet godkendt?

  • 2
  • 0

I skriver i teksten andet afsnit : Dels havde rådgiveren regnet med, at muren ville være 168 cm bred og ikke 150 cm, som den i virkeligheden var ... er der ikke en fejl i enhederne ?

Mht belastningsgraden ... 190% betyder vel cirka "Dobbelt op" ... ellers havde der vel stået "overbelastning/overbelastet med 190%"

  • 2
  • 0

Det skal være mm og ikke cm - ud fra tegningen er bagmuren 150 mm teglsten (jeg kender ikke til en 150 mm teglsten, men det er nok rigtigt når det står der)............................................og nu har man så redigeret teksten så der ikke mere står noget med 168...................................øhhh

Millimeter og ikke centimeter................så!

Med hensyn til belastningen så blev vægten fordelt på en 30 mm x længde trykflade frem for en 150 mm x længden - hvordan man får det til 190 % ved jeg ikke.

  • 1
  • 0

Hej Lars

Jo, under redigeringen er mm blevet ændret til cm. Nu er det ændret tilbage igen. Vi beklager fejlen.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 1
  • 0

Med hensyn til belastningen så blev vægten fordelt på en 30 mm x længde trykflade frem for en 150 mm x længden - hvordan man får det til 190 % ved jeg ikke.

Det kunne være det med Rockwool udfyldte mellemrum mellem dækkets skrå sideflade og bagmurens understøttelse midt i muren der ikke kan regnes med til understøttende flade. Fra tegningen er det vel ca 60mm + Rockwool ca 60mm + ca 30mm, hvilket giver noget i den retning af det angivne. Se detaljen i cirklen på tegning.

  • 0
  • 0

Har der ikke også været murbindere mellem formur og bagmur, det er der måske ikke, når bagmuren regnes bærende?? Sådanne murbindere ville vel også have stabiliseret bagmuren som søjle.

Jeg antager, at hvis der har været murbindere og man fjerner formuren, så ville der naturligvis ikke have boet mennesker i lejlighederne under renoveringen?

  • 0
  • 0

Når muren ved uheldstidspunktet var udnyttet/belastet 190 % på et tværsnit der er 1/5 af det oprindelige, kan belastningen inden renoveringen beregnes som: 190 % / 5 = 38 %. Dermed er den oprindelige bæreevne ganske givet helt iorden.

Se figuren i højre side med den røde cirkel - her ses, hvor lille en del af muren der er understøttet, hvis etagedækket fjernes. Bemærk på samme figur, at formuren også fjernes.

@Michael: bygningen er godkendt som den er opført, altså med understøttelse på hele murens grundflade. Det fremgår af artiklen, at 20 % var understøttet af fundamentet, mens de resterende 80 % var understøttet af terrændækket - der igen var understøttet af fundamentet. Derfor er der intet der for mig indikerer, at bygningen ikke skulle have været godkendt. Det, der er sagen her er, at renovering af bærende konstruktioner skal være gennemtænkt mht. bæreevnen - ellers kan det gå helt galt. Det burde være elemental bygningsfysik - jeg håber man i byggeriet kan minimere fejl som denne - for der bør være alarmklokker der ringer i projektafdelingen når så stor en del af det bærende tværsnit i en bærende konstruktion fjernes.

  • 2
  • 0

@Michael: bygningen er godkendt som den er opført, altså med understøttelse på hele murens grundflade. Det fremgår af artiklen, at 20 % var understøttet af fundamentet, mens de resterende 80 % var understøttet af terrændækket - der igen var understøttet af fundamentet.

Nu 'glemmer' du at det forholdsvis store mellemrum mellem terrændæk og fundament udfyldt af Rockwool. Det kan nok ikke bære så meget. ;-) Denne 'hulhed' ses tydeligt på billedet Figur 5 og på tegningen Figur 4 i rapporten.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke helt regnestykket - de 190% er ydnyttelsesgraden og bagmuren havde, før etagedækket blev fjernet, en ydnyttelsesgrad på 89%................jeg går ud fra at udnyttelsesgrad er lig belastningsgrad...........nå men summa summarum er det vist eftervist, at fjernelse af etagedækkene var årsag til sammenstyrtningen.

  • 0
  • 0

Nu 'glemmer' du at det forholdsvis store mellemrum mellem terrændæk og fundament udfyldt af Rockwool. Det kan nok ikke bære så meget. ;-) Denne 'hulhed' ses tydeligt på billedet Figur 5 og på tegningen Figur 4 i rapporten.

Peter, nu "glemmer du" at en sten som er understøttet i begge ender kan bære noget mere, end hvis den kun er understøttet i den ene ende. At der er "ingenting" = rock-wool, i midten betyder mest for den nederste sten. Ikke for konstruktionen som helhed, hvis ellers den sten holder.

  • 0
  • 0

Peter, nu "glemmer du" at en sten som er understøttet i begge ender kan bære noget mere, end hvis den kun er understøttet i den ene ende. At der er "ingenting" = rock-wool, i midten betyder mest for den nederste sten. Ikke for konstruktionen som helhed, hvis ellers den sten holder.

Og du 'glemmer' at sten kan bære mere, hvis den er understøttet på 'hele' fladen og ikke 'kun' i enderne. Sten holder ikke så godt til træk, specielt ikke hulsten, som er brugt her. Sten er gode til tryk - ikke træk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten