Opinion: Har nanopartikler alvorlige miljø- og sundhedsfarlige effekter

Nanopartiklerne titaniumdioxid-, fullerener og nano sølv anvendes i forbrugerprodukter. Flere videnskabelige undersøgelser har påvist, at de har uønskede miljø- og sundhedseffekter. Alligevel er nanopartikler endnu ikke reguleret som nanopartikler i EU.

Menneskeskabte nanopartikler er partikler, som har en størrelse, der er mindre end 100 milliontedel af en millimeter med unikke størrelsesrelaterede egenskaber. Nanopartikler kan fremstilles af kendte kemikalier eller af helt nye kemiske forbindelser, og de kan bestå af et eller flere kemiske stoffer.

Det globale marked for nanoprodukter antages at blive 100 milliarder dollar i 2025.

Når kemikalier med velkendte egenskaber produceres i nanopartikelsstørrelse, kan de få nye fysiske og kemiske egenskaber. De kan f.eks. blive elektrisk ledende, reagere kraftigt og hurtigere samt fremme andre kemiske reaktioner, dvs. virke som promotor. I de senere år er antallet af forbrugerprodukter med indhold af nanopartikler steget. Både nano titaniumdioxid-partikler, fullerener, og nano sølv partikler anvendes i forbrugerprodukter og har kendte miljø- og sundhedseffekter.

Nano titaniumdioxid anvendes som fysisk solfilter i solcremer, og som antibakterielt middel til vandbehandling. Men en laboratorieundersøgelse har påvist, at under lyspåvirkning kan nano titaniumdioxid i solcreme katalysere en proces, som skader arveanlæggene i menneskeceller.

Fullerener anvendes i fugtighedscremer. De mistænkes for at være giftige for menneskers hudceller og skadelige på fisk. Nano sølv benyttes som et antibakterielt middel, der bekæmper infektioner og får beskadiget væv til at hele hurtigere og bedre, samt til at hæmme bakteriers vækst i vaskemaskiner og tekstiler. Stoffet kan bl.a. anvendes til fremstilling og emballering af fødevarer.

Det er generelt anerkendt, at sølv er skadeligt for miljøet. Specifikt mistænkes nano sølv for at beskadige bakteriernes celler og de enzymer som transporterer næringsstoffer. Overforbrug af nano sølv, kan føre til udvikling af antibiotikaresistens blandt bakterier. På trods af advarsler mod de tre nævnte nanoprodukter, bliver disse og mange andre nanopartikler brugt i stort omfang i EU. Brugen af nanopartiklerne er endnu ikke reguleret i EU, og der mangler officielle vejledninger om for eksempel testmetoder.

Men nanopartiklernes miljø- og sundhedseffekter vil i princippet blive omfattet af den nye EU- kemikaliereform, Reach. EU-Kommissionen har taget nogle få initiativer for at undersøge muligheder for at bruge de eksisterende risikovurderingsmetoder i forbindelse med nanopartikler. De eksisterende testmetoder til vurdering af farlighed og risiko er ganske vist brugbare, men der er også behov for andre metoder, der specifikt er målrettet mod at teste toksiciteten af nanopartikler.

EU støtter forskning og udvikling af nanovidenskab og -teknologi med store beløb. Men i 2007 er - ud af et samlet budget på 50,5 milliarder - kun de 200 millioner øremærket til forskning i miljø og sundhedseffekter af nanopartikler fra 2007-2013.

EU?s lovgivning bygger på forsigtighedsprincippet, som netop skal anvendes, når der er utilstrækkelig viden om de mulige effekter på miljø og sundhed, men alligevel er tilstrækkeligt med indicier for farlighed. Dette gælder netop for nano titaniumdioxid, fullerener og nano sølvpartikler.

Derfor mener Det økologiske Råd, at EU bør direkte regulere nanopartikler, og at forsigtighedsprincippet bør anvendes. De eksisterende testmetoder til at undersøge miljø- og sundhedsrisici af nanopartikler bør suppleres med nye. Samtidig bør en større del af de forskningsmidler, som afsættes til nanoteknologi både i EU og i Danmark, anvendes på de mulige miljø- og sundhedsrisici.