Opinion: Halm skal både i gulvtæpper og i biler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Opinion: Halm skal både i gulvtæpper og i biler

I sidste uge kunne man i Ingeniøren læse en meningsudveksling om bioethanol. Blandt andet anførte kritiske røster, at satsningen på bioethanol er 'stupidt' og 'når kemikalieuniverset og fly er tilfredsstillet, har vi ikke mere biomasse'. Vi vil gerne nuancere debatten med fire grunde til, at satsningen på bioethanol er en vældig god idé.

2. generations bioethanol er første skridt på vejen

Den teknologiske udvikling af 2. generations bioethanol fra halm og affald er et skridt på vejen til en fremtid, hvor vi kan erstatte olie i mange ting. Det er den samme teknologi - konverteringen af forgærbart sukker - som skal bruges til bl.a. at lave kemikalier, fleecetrøjer og bioplastic.

Vi har brug for klimaløsninger nu

Ifølge FN's klimapanel IPCC er verden nødt til at reducere udledningerne af drivhusgasser drastisk, og vi er ydermere nødt til at knække den hastigt stigende CO2-kurve inden for de næste ti år, hvis vi skal forhindre klimasystemet i at passere det afgørende punkt, som leder til en spiral af uoprettelige klimaændringer. Så det er nu, vi skal implementere løsninger.

Dette gælder særligt i transportsektoren, der i dag er ansvarlig for 25 pct. af de globale CO2-udslip, og samtidig er dér, andelen af CO2-udledninger vokser hurtigst. I 2050 vil der være 2,9 milliarder biler på vejene i verden, hvoraf 1,9 milliarder vil køre rundt i udviklingslandene, estimerer det Internationale Energi Agentur under OECD.

Det vil kræve en udskiftning af bilparken, infrastrukturinvesteringer i milliardklassen, der i ulandene aldrig vil blive rentabel, og ikke mindst teknologiske kvantespring, før teknologier, der helt erstatter benzin og diesel, kan reducere væsentligt i transportsektoren. Biobrændstof er den eneste teknologi, der i de kommende år frem, kan yde et seriøst bidrag til den nødvendige øjeblikkelige reduktion af CO2-udslippet fra transportsektoren. Samtidig kan industrien tilføre værdi til landbrugsøkonomier, øge deres produktion og udbytte af afgrøder, sikre deres betalingsbalance og deres energiforsyning.

Det visionære spørgsmål er derfor ikke, hvad biomassen skal bruges til, men hvordan vi kan sikre en bæredygtig udvikling af industrien.

Det gælder om at få ulandene med

De stigende CO2-udslip reflekterer verdens hårdt tiltrængte behov for en vækst, der skal forbedre levevilkårene for milliarder af mennesker. Udviklingslandene kommer dermed også til at stå for hovedparten af den stigende udledning af drivhusgasser de kommende år. I en tid med tårnhøje energipriser ville det være oplagt, hvis de industrialiserede lande udnyttede muligheden for at udvikle bæredygtig energi, der kunne gøre det muligt for udviklingslandene, at undgå den mest forurenende del af den økonomiske vækst.

For en udyrket landbrugsøkonomi som den tredje verden, hvor 80 pct. af den fattigste del af befolkningen lever på landet, rummer biomasseproduktion et enormt potentiale. Hvis vi gør det ordentligt, kan verdens største udfordringer som klima, fødevarefordeling og energiforsyning hjælpes god på vej med bioteknologi.

Der er nok biomasse til det hele

Biomasse er klodens største potentielle energikilde; vi er omgivet af planter, der alene på land fanger solenergi nok til at dække verdens samlede energiforbrug - flere gange.

Biomasse til brændstof optager lige nu kun 1,3 pct. af de globale landbrugsarealer. Spørgsmålet er, hvordan vi skaber et bæredygtigt landbrug, hvor føde, foder, energi og kemikalier vil være udbyttet af samme høst. Mange millioner hektar dyrkbart land i verden ligger øde, mens udbytter i Afrika, Asien og Østeuropa er en brøkdel af, hvad man får ud af en hektar i USA og Vesteuropa. Der er biomasse nok til det hele.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten