Ophævning af nul-tolerance kan give Grønland gylden uran-fremtid

Ophævning af nul-tolerance kan give Grønland gylden uran-fremtid

Uran er ikke farligere at efterforske end alt muligt andet, siger statsgeolog, efter Grønlands regering har hævet nul-tolerancen i forbindelse med jagten på sjældne jordartsmetaller.

En multimine, hvor der ikke bare skal udvindes zink og sjældne jordartsmetaller, men også uran, er nu det gyldne fremtidsperspektiv for Greenland Minerals & Energy, GME, efter at Grønlands regering i december ophævede sin hidtidige nul-tolerance over for uran.

Med sin nylige tilladelse til at efterforske radioaktive grundstoffer har de grønlandske politikere forladt deres hidtidige restriktive politik over for uran. Det åbner mulighed for en særdeles god forretning i Kvanefjeld nær Grønlands sydspids.

På sin hjemmeside forudser GME, at Kvanefjeld nær Narsaq kan dække en femtedel af verdens behov for sjældne jordartsmetaller, og at udvindingen af uran og zink vil gøre det til en ekstra god forretning.

Greenland Minerals & Energy har boret efter sjældne jordartsmetaller i årevis og indtil videre brugt over 600 millioner kroner. (Foto: GME)

Sjældne jordartsmetaller, eller REE (Rare Earth Elements), er de 15 såkaldte lanthanider samt yttrium, der bliver brugt i alt fra smartphones til krydsermissiler. En af lanthaniderne er neodym, der kan omdannes til supermagneter, som spiller en central rolle i vindmøllegeneratorer.

I øjeblikket venter verdens elektronik- og cleantech-virksomheder i spænding på REE-udvindingen i Grønland, for ellers foregår udvindingen stort set kun i Kina.

For 12,5 milliarder kroner minedrift

Selv anser GME forekomsten i Kvanefjeld for sit flagskib og planlægger nu at investere 12,5 milliarder kroner i multiminen, der over en levetid på mindst 50 år ventes at resultere i en årlig produktion på 43.000 ton sjældne jordartsmetaller samt en biproduktion af uranoxid.

»Men før man for alvor kender økonomien i projektet, skal de mange ubekendte elimineres,« fortæller statsgeolog Leif Thorning fra Geus, der i en årrække har arbejdet med bl.a. Kvanefjelds geologi og udnyttelse.

»Det vil sige, at man skal vide, hvordan bjergarten skal tages ud, om man kan pille stofferne ud af malmen uden at røre uranen, og hvordan det skal transporteres osv. For at få den nødvendige viden at tage stilling på grundlag af, har vi brug for, at selskaberne laver undersøgelserne færdige. Og det kunne de ikke, uden at selvstyret hævede 0-tolerancen, det jo er et meget skrapt krav.«

Tilladelse om et år

Indtil nu har Greenland Minerals and Energy kortlagt en forekomst på 619 millioner ton malm med et indhold af 6,6 millioner ton sjældne jordartsmetaller, 353 millioner pund uran-oxid og 1,3 millioner ton zink.

Og eftersom fjeldets indhold af uran og thorium i Kvanefjeld ligger væsentligt over nul-tolerance-niveauet (baggrundsstråling), var det nødvendigt med en politisk kovending, hvis arbejdet skulle fortsætte, forklarer Leif Thorning.

»Man ved ikke rigtig, hvad en brydning af sjældne jordartsmetaller i disse områder kommer til at betyde, før man har gennemført de nødvendige undersøgelser. Og for at nå frem til undersøgelsesresultatet var det nødvendigt at hæve nul-tolerancen.«

Med den grønlanske beslutning kan GME og deres rådgivere, Grontmij og Orbicon, afslutte lønsomheds-, miljø- og socialestudierne og søge om en udnyttelsestilladelse, inden året er omme, så etableringen af minen kan gå i gang til næste år.

Risikovillige penge vil have uran

Men dermed har de grønlandske myndigheder ikke taget stilling til, om de vil have uranproduktion, påpeger Leif Thorning:

»På et tidspunkt skal det overvejes, om man vil have uranproduktion, så den uran, der nødvendigvis må udvindes for at få fat i jordartsmetallerne, også må sælges. Hvis man beslutter, at uranen skal graves ned igen eller på anden måde deponeres, er det jo en væsentlig indtægtskilde, man siger nej til.«

Men hvis tilladelserne falder på plads - også til at udvinde uran til eksempelvis brændsel i atomkraftværker - kan det hurtigt blive attraktivt for den risikovillige kapital,« vurderer Leif Thorning.

Tidligere overvejelser gik ud på at udvinde uran af fjeldet:

»Sagen er jo, at netop i Kvanefjeld er der en forholdsvis høj procentdel af uran, der godt kunne være en mine i sig selv. Oprindeligt var det uran, man undersøgte for. Men efterhånden som boringerne fortsatte, fandt man ud af, at der også var sjældne jordartsmetaller og fosfater. Nu siger man så, at uranen ikke udgør den væsentligste del af malmen, fordi de sjældne jordartsmetaller jo er meget populære internationalt nu. Og nu er det altså en slags multimine, hvorfra man kan udvinde meget forskelligt, som man forestiller sig,« fortæller Leif Thorning.

Miner bedre end offshore

Personligt tror han, at det er den slags indtægter, Grønland skal gå efter:

»Selv om et olieboom vil give en frygtelig masse penge, vil et samfund af Grønlands størrelse bedre kunne håndtere miljøet omkring minedrift på land.«

»Og at efterforske og udvinde uran er ikke farligere end hvilken som helst anden efterforskning og udvinding. For i modsætning til madame Curie, der døde af det, ved man nu præcis, hvad det drejer sig om. Der er mange måder at beskytte sig mod uran på.«

Dokumentation

Læs mere

Kommentarer (68)