Ophævning af nul-tolerance kan give Grønland gylden uran-fremtid

Uran er ikke farligere at efterforske end alt muligt andet, siger statsgeolog, efter Grønlands regering har hævet nul-tolerancen i forbindelse med jagten på sjældne jordartsmetaller.

En multimine, hvor der ikke bare skal udvindes zink og sjældne jordartsmetaller, men også uran, er nu det gyldne fremtidsperspektiv for Greenland Minerals & Energy, GME, efter at Grønlands regering i december ophævede sin hidtidige nul-tolerance over for uran.

Med sin nylige tilladelse til at efterforske radioaktive grundstoffer har de grønlandske politikere forladt deres hidtidige restriktive politik over for uran. Det åbner mulighed for en særdeles god forretning i Kvanefjeld nær Grønlands sydspids.

På sin hjemmeside forudser GME, at Kvanefjeld nær Narsaq kan dække en femtedel af verdens behov for sjældne jordartsmetaller, og at udvindingen af uran og zink vil gøre det til en ekstra god forretning.

Greenland Minerals & Energy har boret efter sjældne jordartsmetaller i årevis og indtil videre brugt over 600 millioner kroner. (Foto: GME)

Sjældne jordartsmetaller, eller REE (Rare Earth Elements), er de 15 såkaldte lanthanider samt yttrium, der bliver brugt i alt fra smartphones til krydsermissiler. En af lanthaniderne er neodym, der kan omdannes til supermagneter, som spiller en central rolle i vindmøllegeneratorer.

I øjeblikket venter verdens elektronik- og cleantech-virksomheder i spænding på REE-udvindingen i Grønland, for ellers foregår udvindingen stort set kun i Kina.

For 12,5 milliarder kroner minedrift

Selv anser GME forekomsten i Kvanefjeld for sit flagskib og planlægger nu at investere 12,5 milliarder kroner i multiminen, der over en levetid på mindst 50 år ventes at resultere i en årlig produktion på 43.000 ton sjældne jordartsmetaller samt en biproduktion af uranoxid.

»Men før man for alvor kender økonomien i projektet, skal de mange ubekendte elimineres,« fortæller statsgeolog Leif Thorning fra Geus, der i en årrække har arbejdet med bl.a. Kvanefjelds geologi og udnyttelse.

»Det vil sige, at man skal vide, hvordan bjergarten skal tages ud, om man kan pille stofferne ud af malmen uden at røre uranen, og hvordan det skal transporteres osv. For at få den nødvendige viden at tage stilling på grundlag af, har vi brug for, at selskaberne laver undersøgelserne færdige. Og det kunne de ikke, uden at selvstyret hævede 0-tolerancen, det jo er et meget skrapt krav.«

Tilladelse om et år

Indtil nu har Greenland Minerals and Energy kortlagt en forekomst på 619 millioner ton malm med et indhold af 6,6 millioner ton sjældne jordartsmetaller, 353 millioner pund uran-oxid og 1,3 millioner ton zink.

Og eftersom fjeldets indhold af uran og thorium i Kvanefjeld ligger væsentligt over nul-tolerance-niveauet (baggrundsstråling), var det nødvendigt med en politisk kovending, hvis arbejdet skulle fortsætte, forklarer Leif Thorning.

»Man ved ikke rigtig, hvad en brydning af sjældne jordartsmetaller i disse områder kommer til at betyde, før man har gennemført de nødvendige undersøgelser. Og for at nå frem til undersøgelsesresultatet var det nødvendigt at hæve nul-tolerancen.«

Med den grønlanske beslutning kan GME og deres rådgivere, Grontmij og Orbicon, afslutte lønsomheds-, miljø- og socialestudierne og søge om en udnyttelsestilladelse, inden året er omme, så etableringen af minen kan gå i gang til næste år.

Risikovillige penge vil have uran

Men dermed har de grønlandske myndigheder ikke taget stilling til, om de vil have uranproduktion, påpeger Leif Thorning:

»På et tidspunkt skal det overvejes, om man vil have uranproduktion, så den uran, der nødvendigvis må udvindes for at få fat i jordartsmetallerne, også må sælges. Hvis man beslutter, at uranen skal graves ned igen eller på anden måde deponeres, er det jo en væsentlig indtægtskilde, man siger nej til.«

Men hvis tilladelserne falder på plads - også til at udvinde uran til eksempelvis brændsel i atomkraftværker - kan det hurtigt blive attraktivt for den risikovillige kapital,« vurderer Leif Thorning.

Tidligere overvejelser gik ud på at udvinde uran af fjeldet:

»Sagen er jo, at netop i Kvanefjeld er der en forholdsvis høj procentdel af uran, der godt kunne være en mine i sig selv. Oprindeligt var det uran, man undersøgte for. Men efterhånden som boringerne fortsatte, fandt man ud af, at der også var sjældne jordartsmetaller og fosfater. Nu siger man så, at uranen ikke udgør den væsentligste del af malmen, fordi de sjældne jordartsmetaller jo er meget populære internationalt nu. Og nu er det altså en slags multimine, hvorfra man kan udvinde meget forskelligt, som man forestiller sig,« fortæller Leif Thorning.

Miner bedre end offshore

Personligt tror han, at det er den slags indtægter, Grønland skal gå efter:

»Selv om et olieboom vil give en frygtelig masse penge, vil et samfund af Grønlands størrelse bedre kunne håndtere miljøet omkring minedrift på land.«

»Og at efterforske og udvinde uran er ikke farligere end hvilken som helst anden efterforskning og udvinding. For i modsætning til madame Curie, der døde af det, ved man nu præcis, hvad det drejer sig om. Der er mange måder at beskytte sig mod uran på.«

Dokumentation

Læs mere

Kommentarer (68)

Og Danmark kan få lov til at nedtrappe sit bloktilskud (3,5 MIA. pr. år, plus det løse), når indtægterne begynder at flyde til, ja til hvem? Grønlænderne eller mineejerne? Ikke til Danmark, der siden 1956 har yder over 350 MIA. kroner i tilskud til Grønlands eksistens.

  • 0
  • 0

Det glæder mig, at denne nyhed bliver fremstillet som en glædelig nyhed - og ikke som en sørgelig nyhed for GP, som den som oftest gjorde før.

Sagen var oppe til diskussion i artiklen om mangel på sjældne metaller, hvor jeg påpegede det uheldige i nu-tolerancen mod uran og thorium, da det gjorde udvinding af sjældne metaller ulønsom.

Per Dalgaard korrigerede mig med denne "nyhed", hvilket en meget skråsikker Henrik Lund-Andersen straks tilbageviste. - Igen et eksempel på, hvordan de "religiøses" sikkerhed får lov at beskrive "virkeligheden", da den for os andre ikke er så entydig.
http://ing.dk/artikel/125323-usa-advarer-k...

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det undrer mig, at en statsgeolog Leif Thorning, fra GEUS (der altså skrives med store bogstaver) åbenbart gerne vil bidrage til markedsføringen af GME’s Kvanefjelds-projekt.

Ifølge under-overskriften mener Thorning, at ”uran er ikke farligere at efterforske end alt muligt andet”, og ifølge det afsluttende citat mener Thorning, at der også er styr på udvindingen, fordi man nu i modsætning til Madam Curie ved, hvad det drejer sig om.

Jeg ved, at den dobbelte Nobelpris-modtager Madam Curie døde for næsten 80 år siden efter mange års omgang med radioaktivt materiale og dermed store doser ioniserende stråling i videnskabens tjeneste, og at man er blevet klogere siden. Men det er vel at tage munden for fuld, når Thorning hævder, at man nu ved hvordan man skal håndtere de påvirkninger af arbejdsmiljø og det ydre miljø, som brydning af uran og REE på Kvanefjeldet vil give anledning til?

Det er muligt, at Grønlands regering i realiteten i december ophævede Landstingets hidtidige nul-tolerance over for uran, men det vil de 3 koalitionspartier i regeringen nok bestride – særdeles kraftigt endda.

Selv vil jeg nøjes med at sige, at Grønlands regering alias Råstofdirektoratet (RD) i Nuuk (indtil videre) har anvendt ’salami-metoden’ 2 gange for at komme den formelle licensholder GME A/S i møde ved at løsne lidt på de stramme bånd, som nul-tolerancen medfører, hvad angår afgrænsningen af ’emner’ i GME’s undersøgelser og analyser.

Første gang var den 14. dec. 2010, hvor GME A/S, iflg. RD’s pressemeddelelse, fik ”tilladelse til at udføre miljømæssige og økonomiske undersøgelser vedrørende deres licens i Sydvestgrønland. I henhold til regelsættene giver tilladelsen ikke ret til at få meddelt en tilladelse til efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer.”

Anden gang var den 1. dec. 2011, hvor det af en pressemeddelelse fremgik, at ”Landsstyret har besluttet at godkende en tilføjelse til vilkårene i Greenland Minerals and Energy efterforskningstilladelse ved Kvanefjeldet.” Det betyder, at selskabet nu kan efterforske efter mineraler med et indhold af radioaktive grundstoffer over almindelig baggrundsniveau, men ”at GME ikke dermed har ret til at få meddelt tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer.”

Der er et par andre interessante ’fænomener’, som artiklen desværre ikke omtaler: a) Efter alt at dømme er GME endnu langt fra et reelt gennembrud, hvad angår udvikling af processer, hvormed man kan udskille REE-mineraler fra malmen, så man bliver i stand til at afsætte andet end REE-bulk materiale efter de første omgange, med simple separeringer. Der er jo ikke meget substans i denne besked, den 11. okt. 2011, fra GME A/S: ”Vi har med succes gennemført omfattende forsøg i særlige kredsløb, der effektivt kan udskille den gavnlige malm fra ressourcen i Kuannersuit/Kvanefjeld. Et afgørende teknisk gennembrud, der styrker det mineforberedende arbejde.”

b) Der er atter tegn på, at GME på trods af de store ambitioner om at kunne investere 12,5 milliarder kroner i en multimine har store finansielle problemer på den korte bane: Den 16. dec. 2011 meddelte GME Limited, et australsk junior- eller rettere lilleput-mineselskab, der ejer 61 pct. af GME A/S, at man var nødt til at udskyde tidspunktet for overtagelsen af de 39pct. af aktierne, som ejes af et andet australsk mineselskab, Westrip/Rimbal, som GMEL hævder, har været en besværlig mindretalsaktionær. 4 måneder tidligere havde GMEL ellers oplyst, at parterne var blevet enige om, at GMEL skulle betale 39 mio. AUD (210 mio. kr.) for at få fuld kontrol med virkning fra den 15. aug. 2011.

Men GMEL skulle åbenbart ikke bare bruge mere tid på at rejse den nødvendige kapital. GMEL er også så presset på likviditeten, at man har været nødt til at indgå en aftale med Westrip/Rimbal om at få det allerede erlagte kontante depositum, 5 mio. AUD, for overtagelsen tilbagebetalt og erstattet med aktier (i GMEL) til en værdi af 3.5 mio. AUD. Den aktieoption kan dog ophæves, hvis værdien af disse aktier er højere end 4 mio. AUD den 15. juni 2012. Det vil forudsætte en kursstigning på godt 10pct. Det er svært at se, hvor en sådan stigning skal komme fra. Efter en aktieemission i aug. 2010 steg GMEL-aktien, mere eller mindre støt, frem til feb. 2011, hvorefter den - på trods af håndsrækningerne via salami-metoden - i store træk været faldende lige siden.

Det er svært at spå om fremtiden, men efter alt at dømme vil vi formentlig se en udvikling af Kvanefjeld, primært baseret på udskillelse, oparbejdning af uran til afsætning som ’yellow cake’. Den CPL-proces, som Risø i 1980erne udviklede og dokumenterede i pilot-skala, kan formentlig selv lilleput-selskabet GME finde ud af at omsætte til industriel skala. Og så må vi forberede os på at kigge langt efter den højt besungne, mindskede REE-afhængighed af Kina, fordi GME ikke kan drive det længere end til at afsætte bulk-materiale til videre forarbejdning - i Kina, hvor ellers?

  • 0
  • 0

Det er godt at de endelig har overvundet deres strålingsangst - selv for naturligt forekommende uran og thorium.

Sagen er jo den at uanset hvad de bryder i Kvanefjeldet vil der komme uran og thorium op af hullet. Hvis de udvinder uranet kan de så glæde sig over at mine affaldet bliver mindre radioaktivt end et ville være i naturlig form.

End af grundende til at der ikke udvindes sjældne jordarter i USA er forresten at der for det meste kommer en masse thorium med op.

Hvis vi nu bare kunne bruge dette affaldsprodukt i en LFTR!

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Lad os nu få gang i Grønland, både for Danmarks skyld, men i særdeleshed for Grønlands skyld. Vi har brug for, at få en succes historie fra det kolde nord, som kan skaffe nye investore til. Der er en mulighed for, at Grønland med dets resourcer på sigt vil kunne overtage og give os nogle af de indtægter til riget, som vi i dag får fra nordsøen, men det kræver også at Danmark, andre lande og firmaer tør satse og investere, sæt i gang!

  • 0
  • 0

Og Danmark kan få lov til at nedtrappe sit bloktilskud (3,5 MIA. pr. år, plus det løse), når indtægterne begynder at flyde til, ja til hvem? Grønlænderne eller mineejerne? Ikke til Danmark, der siden 1956 har yder over 350 MIA. kroner i tilskud til Grønlands eksistens.

Det ser da ud til at gå den rigtige vej med det tilskud, eller skriver vi 2056 ?

MAO, er der det rigtige forhold i dine tal ?

  • 0
  • 0

Hvor ville det være berigende hvis en selvudnævnt norsk "overdommer" ville imødegå konkrete iagttagelser af faktuelle oplysninger - herunder relaterede reflektoriske vurderinger af disse - istedet for at foregøjle en bedreviden om grønlandske forhold fra sit ophøjede stade i de norske fjelde.

Og som andre kommentatorer ganske rigtigt anfører har den angivede kovending kun givet adgang til at efterforske - EFTERFORSKE - uran ligesom at den udstedende myndighed ganske udsædvanligt for sådanne forhold - har fundet det nødvendigt at indskærpe overfor selskabet at tilladelsen på ingen måde kan udlægges som nærmere adgang til en udvindingstilladelse.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Hvis jeg ikke tager megen fejl, så vil vi ikke få gavn af nogen af de indtægter som der vil blive hevet op af jorden. De er en selvejende institution :) Men næsten alt hvad det indebærer, de får godtnok stadig bloktilskud, men hvad pokker, vi har alligevel ikke brug for de håndører alligevel. Det er cirka 60.000 dkr i tilskud per snude. Det er hvad det er... men hvad med miljøpåvirkningen?

Uden at skyde gråspurve med kanoner, så står jeg lidt i tvivl omkring med hvad hvis der nu sker en katastrofe, eller at der bliver sjusket med udvindingen? Hvad hvis et isbjerg knækker et borerør til olie? Hvem har råd til at rydde op efter det? Hvis det firma som ejer denne olieplatform går konkurs, jamen så vil det såmænd være Danmark der står med regningen. Jeg er kritisk MHT projekter på Grønland.
Grønlænderne skal bare gøre sig enormt beviste om det er den vej de vil gå, og der skal overvejes de konsekvenser der er med en mineindustri/olie.

På den anden side vil det forhåbentligt skabe nogle arbejdspladser deroppe. Måske skal der være "lærepladser" til de unge mennesker, for der er kraftigt brug for nogle arbejdspladser deroppe.

Jeg sidder bare med den fornemmelse af at det hurtigt kan komme til at være som at tisse i bukserne.

  • 0
  • 0

Jo hurtigere Grønland begynder at tjene penge på deres råstoffer, jo hurtigere kan de få et (selvfinansieret) overskud på statsfinanserne.

Og da de med grænsende til 1 sandsynlighed alligevel melder sig ud af Rigsfællesskabet 10 minutter efter de er begyndt at tjene deres egne penge, så lad os da få det overstået hurtigst muligt.

  • 0
  • 0

@ Henrik Lund-Andersen
Selv om min lille "overdommerjob" kun består i, at jeg har påvist, at budbringerne om forholdene omkring minedrift i Grønland stadigt modsiger hverandre, ser det ud til, at min baggrund betyder noget væsentligt.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide, hvilken uddannelse og position Henrik Lund-Andersen har, så jeg kan danne mig et billede af, hvem man kan stole på, og om jeg også - som Lund-Andersen åbenbart gør det - skal frygte for helse og miljø, hvis der bliver sat gang i råstofundvindingen.
- Der er jo planer om det samme her i Norge f.eks.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Naturligvis har Danmark, som den "store stygge kolonimagt" pisket sig selv til blods, i form af historisk vanvittigt store ydelser til Grønland - typisk selv-bebrejdende dansk mentalitet...

Lad nu Grønland danne pagt med USA eller Canada - ellers kommer de jo nok med en trussel om retssag mod Danmark, den dag deres olie/uran eventyr går galt...

Mvh Rune

  • 0
  • 0

@Mads Torben Christensen skrev:

Ifølge under-overskriften mener Thorning, at ”uran er ikke farligere at efterforske end alt muligt andet”, og ifølge det afsluttende citat mener Thorning, at der også er styr på udvindingen, fordi man nu i modsætning til Madam Curie ved, hvad det drejer sig om.

Jeg ved, at den dobbelte Nobelpris-modtager Madam Curie døde for næsten 80 år siden efter mange års omgang med radioaktivt materiale og dermed store doser ioniserende stråling i videnskabens tjeneste, og at man er blevet klogere siden. Men det er vel at tage munden for fuld, når Thorning hævder, at man nu ved hvordan man skal håndtere de påvirkninger af arbejdsmiljø og det ydre miljø, som brydning af uran og REE på Kvanefjeldet vil give anledning til?

Før du skaber lidt for meget panik om uranminer og radioaktivitet vil jeg lige gøre opmærksom på:

1)
Madam Curie døde i den gode alder af 66 år hvilket er langt over datidens middellevealder. Hun døde af aplastisk anemi og mange antager at dette skyldes hendes omgang med radioaktive stoffer. Men aplastisk anemi kan forårsages af mange andre ting og man vil aldrig med sikkerhed kunne sige at radioaktivitet er årsagen til hendes ikke for tidlige (dvs. sene!) død.

2)
Curie arbejdede meget med polonium og radium som er langt mere radioaktivt en uran. Hun arbejdede selvfølgelig også med uran idet hun personligt udvandt polonium og radium fra tonsvis af uranmalm.

3) I 1914 måtte Curie vide noget om farligheden af radioaktivitet idet hun brugte en bly-container til at transportere radium.

Selvfølgelig er det farligt at arbejde i en uranmine, men de fleste miner er jo farlige. I mange miner hvor man ikke leder efter uran er det alligevel tilstede i store mængder. Så der er vel ingen grund at at demonisere minedrift i fjeld som indeholder uran.

Mvh
Ste

  • 0
  • 0

Efter i et tidligere indlæg- i en tidligere debat om samme emne - at have fremført alene nedladende og hæmningsløst perfide udtalelser funderet på - hvis man skal tro ordvalget - skribentens ubehag ved at blive modsagt ser man nu et veritabelt tilbagetog. Dette rimeligvis i håbet om at skribentens forhåbningsvise højere rangerende position vil overbevise andre læsere - og måske endda skribenten selv - om dennes vigtigere adkomst til at udtale sig om emnet uden saglig argumentering om sagens substans sådan som skribentens meddebattører selv fremfører.

Også i den nærværende selvtilfredse - men stadigt intimiderende - opfølger gentager skribenten sine autoritært regide præmisser for sagligheden af andre kommentatorers debatindlæg uden dog at forholde sig til det som disse rent faktisk skriver.

Hvis blot skribenten gad at sætte sig ind i de dokumenter der rent faktisk foreligger i sagen samt gjorde sig bekendt med den historik som projektet har affødt gennem de seneste mange år, så ville skribenten måske kunne forstå noget af den konkrete skepsis som både uhildede iagtagere såvel som dele af lokalbefolkningen fremfører. Og som anstændigvis ville gøre skribenten i stand til sagligt at forholde sig til disse konkrete indlæg i debatten.

Men man tvivler nu godt nok på om skribenten besidder en sådan kritisk evne i et tydeligvis følelsesladet emne.
Undertegende er i det mindste rimeligvis noget tættere på begivenhederne såvel som tydeligvis noget bedre til at reflektere over spørgsmål der ikke er eentydige.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

@ Henrik Lund-Andersen
Du må undskylde, men jeg forstår ikke din form for humor - eller hvad det nu er?
- Derfor må jeg nok melde pas i denne "dialog".

Jeg er jo ikke blevet så meget klogere af denne artikel, men mon nogen ville bruge hundredvis af millioner på udforskning, hvis de ikke var sikre på, at de ville få tilladelse til udvinding?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg skal ikke bebrejde dig hvis du ikke forstår- eller ønsker at forstå? - undertegnedes indlæg. Det kunne jo være fordi du ikke åbner ørene og reflektere hvad der blive oplyst.

Eksempelvis undrer du nu over hvem der mon ville kaste 100´er af millioner i efterforskning uden at være sikre på at få tilladelse på udvinding.
Til dette kan man med sikkerhed sige GME idet de påbegyndte efterforskningen på et tidspunkt hvor nul-tolerancen havde været gældende i mere end 20 år. Ligesom der ikke var politisk udsigt til at denne ville blive lempet uden Siumuts uforbeholdne - og antageligt nepotistiske - mellemkomst.

Derudover kan man med sikkerhed antage at netop GME´s ageren i efterforskningsindustrien er båret af finanskapitalens "labile fluktueringer" gennem spekulationer i aktiemarkedet. Et forhold der illustreres ganske udmærket ved dette selskabs manipulative informationer af såvel som offentligheden generelt såvel som direkte til aktiemarkedet. Hvilket meget atypisk fik de grønlandske myndigheder til at berigitge selskabets antydninger af en nært forekommende udvindingstilladelse.

Så ja, det er ikke kun undertegendes budskab som du ikke forstår.

Med venlig hilsen og tak for debatten

  • 0
  • 0

Det er herligt at konstatere, at kapitalismen fungerer til fuldendthed, også her: når der er penge i farvandet, blegner lidt af den religiøse betydning af nul-tolerance stille og roligt.

Så konstaterer de grønlandske politikere, at alt har en pris. Nul-tolerance lyder jo fint og grønt, og så længe man har et sådan princip, møder man ingen kritik. Men når realiteterne går op for én, og nul-tolerancens alternativ-omkostninger erkendes, så må man naturligvis ændre standpunkt.

Grønland kan jo få stor glæde af investorer.

  • 0
  • 0

Kan man ikke - med fordel - videreforarbejde materialerne på Island? Her kan man udnytte de geotermiske forhold med billig energi til at udvinde metallerne.

Jeg mener i øvrigt også at have læst, at Kinesiske mineejere (læs Kinesiske Stat) er meget interesseret i at udvinde netop REE i Grønland, og gerne vil importere Kinesiske medarbejdere til netop udvinding.

Det er helt klart, at der er behov for at Grønland modtager erhvervspolitisk støtte / rådgivning så det ikke går Grønland som det er gået flere Afrikanske stater. Det viser den skitserede situation med det australske selskab vist også. Lykkeriddere har det jo med at blive tiltrukket når det lugter af Klondike.

  • 0
  • 0

@ Peder Wirstad
GME hævdes, jfr. teksten under det lille billede øverst til venstre, indtil videre har brugt over 600 mio. kr. på sine aktiviteter på Kvanefjeldet. Det er muligt. Jeg har ikke kunnet verificere beløbet. Men det er sådan set også (næsten) lige meget: Råstofefterforskning inkl. olieefterforskning (det skotske olieselskab Cairn hævdes indtil videre at have brugt 6 milliarder kr. på at lede efter olie udfor Vestgrønland, 3 brønde i 2010 og 5 i 2011) er at sammenligne med lotterispil. Der er ingen garanti for gevinst og risikoen for at tabe indsatsen er betydeligt større end chancen for at vinde.

De juridiske realiteter er, jfr. den grønlandske råstoflov, at en (efterforsknings-) koncessionshaver, som har fundet og afgrænset en kommercielt udnyttelig forekomst, som han har til hensigt at udnytte og såfremt han har opfyldt efterforskningskoncessionens vilkår, har krav på at få udstedt en udnyttelseskoncession (til de mineraler, som efterforskningskoncessionen omfatter).

Alle teknisk-økonomiske forhold samt de sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold vedr. en evt. minedrift skal (selvfølgelig) være afklarede. Det indbefatter fx, at mineselskabet skal fremlægge en ’bankable feasibility study’, som bl.a. skal dokumentere, at selskabet rent faktisk er i stand til at fremskaffe den nødvendige kapital til investeringerne, at mineselskabet har fået udarbejdet og fået RD’s godkendelse af VVM-redegørelser, etc. Og inden selve minedriften kan gå i gang, skal alle aspekter af selve mine-projektets mange forskellige komponenter være behandlet og godkendt af de rette myndigheder, først og fremmest RD.

Det hører med til forhistorien, at GME forud det seneste landstingsvalg i 2009 (som førte til et systemskifte efter 30 år med Siumut ved roret) både truede med at holde igen på sit efterforskningsprogram og rent ud sagt krævede at få udnyttelsestilladelse ’før tiden’. Det lykkedes altså ikke den gang, men nu er man altså kommet et par skridt nærmere.

@ Claus Wøbbe
Lidt mere forhistorie - om ’uran nul-tolerancen’: Det daværende Fællesråd for Mineralske Råstoffer i Grønland (med 5 danske og 5 grønlandske medlemmer) vedtog i 1988 i forlængelse af ’Danmarks nej tak til atomkraft’, at ’efterforskning efter radioaktive grundstoffer er forbudt.’ Fællesrådets opgave var at afgive indstillinger til hhv. ministeren for Grønland og Grønlands Landsstyre om udstedelse af koncessioner, fastlæggelse af vigtige ’policies’, etc. Så vidt jeg husker, lod det daværende Grønlands Landsting sig inspirere af Fællesråds-vedtagelsen til at vedtage en tilsvarende resolution i 1989. Og det har siden været ’gældende ret’.

IA, det ledende parti i 3-partikoalitionen, der danner Grønlands nuværende regering vedtog på sit sommermøde i juli 2011 den såkaldte Qoornoq-deklaration, som fastholder ’nul-tolerancen’. De to øvrige koalitionspartier har tilsluttet sig deklarationen, mens de to oppositionspartier, Atassut og Siumut, kort sagt mener at det handler om at komme i gang på Kvanefjeldet, bl.a. fordi der er stor arbejdsløshed i -Sydgrønland.

Som et kuriosum kan det nævnes, at Danmarks store atomfysiker og Nobelprismodtager, Niels Bohr, er æresborger i Narsaq, den by som ligger 10 km fra Kvanefjeldet.

  • 0
  • 0

Henrik Wahlberg, Sorry. Mit tal er forkert. Summen på dansk bloktilskud til Grønland fra 1956 udgør indtil nu ca. 156 MIA. kroner. Dertil kommer så det løse; den militære tilstedeværelse, som ikke er billig. Tidligere udstationering af en del betjente til Grønland, domstole i Grønland, GEUS og alle de opgaver til FN organer, for at hævde Grønlands (ikke dansk) suverænitet over Nordpolen, osv. i en lang række offentlige organer.
M. Madsen, der er påpeget i utallige indlæg, at Danmark intet får ud af en råstofudvinding i Grønland. Det er rigtigt som det også er beskrevet, at i det øjeblik pengene begynder at fosse ind i den grønlandske kasse, vil der kun gå 10 min. før de melder sig ud af Rigsfællesskabet

  • 0
  • 0

Hvad angår retsvæsen, domstole, udenrigstjenste, sygehuse osv., leaser Grønland disse services af Danmark og dette skal således ikke bogføres på udgiftssiden.

Hvad angår det med olieindtægterne, så er selvstyreloven formuleret således at forhandlingerne om fordeling af indtægterne skal (gen)startes så snart Grønlands andel af disse overstiger det nuværende bloktilskud. Som skrevet står:

<i>§ 10. Reduceres statens tilskud til Grønlands Selvstyre til 0 kr., jf. § 8, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten, <b>herunder om fordeling af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland,</b> om genoptagelse af statens tilskud til Grønlands Selvstyre samt om en fortsættelse af en aftale om de i § 9 nævnte ydelser.</i>

Man kan spørge om det er fornuftigt at forhandlingerne først starter når Grønland har økonomisk handlefrihed, men det er ikke rigtigt at Danmark har frasagt sig krav på andel i råstofsindtægterne, tværtimod. Og taget i betragtning at den grønlandske statsforvaltning langt hen ad vejen er på danske hænder, har Danmark stadig et udmærket udgangspunkt for forhandling, selv om vi har spillet os bloktilskuds-tommelskruen af hænde.

Dette burde du i øvrigt kunne få oplyst af dit parti, der jo i sin tid blev meget ophidset over selvstyreloven paragraf 7, hvor der står:

<i>Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre.</i>

Rygtet vil vide, at DF blev indkaldt til kammeratlig samtale hos AFR, hvorefter al kritik i folketingssalen forstummede. Du kan vel sige dig selv at der har været en ganske god årsag til at DF stak piben ind.

Mit gæt vil være at AFR har forklaret at § 7 er til brug for grønlandske politikere mens § 10 er 'påskeægget' der vil blive afsløret, når den tid kommer. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at DF skal have tingene skåret ud i pap i en offentlig sammenhæng - de grønlandske vælgere ville ryge op i det røde felt hvis de fik nys om sagens rette sammenhæng.

Fordelen ved den valgte model er, at det er Selvstyret der står med det formelle ansvar for forhandlingerne med de transnationale olie- og mineselskaber, så når REM-minen ved Kvanefjeld begynder at lække giftige kemikalier eller en oliebrønd løber løbsk, kan der ikke peges fingre af Danmark; bukken ender hos Selvstyret.

  • 0
  • 0

Per Dalgaard, vist der kommer meget store indtægter, og blok tilskuddet bliver dækket ind, så skal aftalen jo genforhandles, og mht. rigsfællesskabet så skal der jo to til tango, og penge gør det heller ikke alene for Grønlands vedkommende for der er ikke nok kvalificerede mennesker at vælge af og vil aldrig være det pga. det lave indbyggertal.

Så der er rigtig mange områder der for grønlænderne stadig vil være store fordele i, at samarbejde med Danmark om, f.eks uddannelse, militær, sygehusvæsen osv.

Desuden har mange grønlændere, og bosiddende danskere i Grønland en masse tilfælles med resten af riget, så jeg tvivler på, at de på den måde vil "cutte" båndene, og igen, den sydlige del af riget har vel også lidt at sige der, de er kun 60.000 mennesker spredt ud over et kæmpe område, og har også igennem mange år haft indirekte glæde af indtægterne fra nordsøen, så hvorfor skulle vi ikke til gensidig rimelighed finde ud af noget der, det tror jeg på kan lade sig gøre.

Det eneste vi skal være os bevidste, det er, at Grønland skal behandles på lige fod med resten af riget, det er der en del der føler, at sådan har det ikke altid været, jeg ved det ikke, men for mig er det naturligvis logik, vi er alle danske statsborgere!

  • 0
  • 0

Jeg bidrager med noget teknik ved at henvise til dette link http://www.groenlandselskab.dk/uploads/Fil...
som leder til en meget informativ gennemgang af uran-prospekteringen i 80'erne, skrevet af Henning Sørensen, daværende professor i geologi.

Til orientering, så er de tailings og efterladenskaber, der findes på Risø, efter hvad jeg ved, stadig under helsefysisk overvågning i DK, mens de, da de forekommer naturligt i Grønland, ikke behøver samme overvågning, bare sådan til info.Det er jo også i tråd med, at der for beboere i radon-huse på f.eks. Langeland eller Bornholm ikke er opstillet andre kriterier, end at de måske skulle tage og installere udluftning, hvis strålingsniveauet er for højt ud fra en helsefysisk vurdering. Man kan sagtens forholde sig praktisk i en sikkerhedskultur.

Det er som sådan ikke uran-indholdet, men i stedet radon-udsivningen fra efterladenskaberne, som er helsefysisk interessant, som jeg har forstået det. Dette imødegås derfor på Riøs med vand-opbevaring af tailings.

Hvad angår processen, så står der i rapporten, jeg refererer til, side 199 at den var i stand til at udvinde uran. Men jeg har hørt, uden at huske hvorfra, at processens energi-behov ikke stod mål med den mængde, der kunne udvindes set i forhold til uranmalm fra miner i Sydafrika eller andre steder, og især, at den type uran, man stod med, ikke var direkte konverterbar til såkaldt yellow-cake uden yderligere behandling.

Der står dog også i rapporten, at man da anslog, at indholdet af uran i Kvanefjeldet lå på 90.000 ton med et indhold på 310 ppm, hvilket jo er på malm-niveau.

Bare så det hele ikke drukner i politiske bataljer og jantelovs-æv-bæv. :-)

Held og lykke til Grønland og os andre danskere, og til prospekteringsforsøgene...

  • 0
  • 0

Kære Per Dalgaard
Ja, vi kender jo alle dig og dine ligesindedes betragtninger og meninger om Kalaallit Nunaat. Men det er en gang værre vås når du skriver: "i det øjeblik pengene begynder at fosse ind i den grønlandske kasse, vil der kun gå 10 min. før de melder sig ud af Rigsfællesskabet." Og "at Danmark intet får ud af en råstofudvinding i Grønland." Prøv at læs selvstyreloven!
Det kan godt være at du er i besiddelse af sådan en tankegang, men jeg vil da være den første til at afvise din fjollede og yderst stødende kommentar! Sådan er vi ikke heroppe. Kom herop og få en dialog med os i stedet for at sidde og gætte dig frem til hvad Kalaallit Nunaat agter at gøre eller ikke gøre.
Jeg var lige nødt til at kommentere det :-)

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Roger Duprat. Du har sikkert ret i, at visse statslige funktioner i Grønland, udøves af og betales til Danmark. Jeg har søgt efter dette i FIN12, men intet fundet.En leasingaftale kan vel også være både god og mindre god.
Du refererer korrekt fra Lov om Grønlands Selvstyre, hvor §7 siger: "Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre".
Ligeledes fra §10: "Reduceres statens tilskud til Grønlands Selvstyre til 0 kr., jf. § 8, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten, herunder om fordeling af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland, om genoptagelse af statens tilskud til Grønlands Selvstyre samt om en fortsættelse af en aftale om de i § 9 nævnte ydelser".
Men har kan man jo så spørge, om de socialistiske tendenser der er i det danske Folketing og i det Grønlandske Hjemmestyre, vil blive en forhandling, der kommer frem til en rimelig fordeling, om nogen, mellem det land, Danmark, der i årtier har holdt det grønlandske samfund kørende, eller at der ikke vil blive nogen indtægt til Danmark.
Danmark har aldrig haft nogen form for indtægt fra dette fællesskab. Se DIIS rapport fra 2007; "Afvikling af Grønlands Kolonistatus i 1953 1945-54 - En historisk udredning".
Danmark har i flere tilfælde yderligere tilbudt at hjælpe med at udredde kontraktforslag fra de der vil forske efter mineraler på Grønland, med afslag til følge. Ligeledes har tilbud om at danske stats- og rigsrevisorer skulle hjælpe med til at revidere den grønlandske forvaltnings pengeflow, for at undgå uønsket korruption og nepotisme, fået afslag.
Anda Uldum. Det er rigtigt, at der vil gå mere end 10 min., før en udmelding af rigsfællesskabet finder sted. Men tendensen er vist tydelig. Og fred være med det. Ønsker Grønland selvstændighed, og stemmer de ja til det, så vil ingen hindre dem i det. Ingen.

  • 0
  • 0

@ Per Dalgaard:
Tja, du kender vel tilstande i Grønland og det Grønlands landsting bedre end jeg gør? Eller hvad?

Jeg er stadig uenig i din udmelding!

  • 0
  • 0

Det er meget symtomatisk at en repræsentant for DF ikke anerkender - eller måske rettere ikke forstår og/eller vil anerkende - de forhold, regler og aftaler som Grønland og Danmark har til hinanden som ex-kolonimagt til ex-kolonien.
Og meget sigende er det alene et spørgsmål om hvormange penge Danmark vil få ud af forholdet - fordækt omskrevet som "rimelighed".

Bare det universielle konventionsophøjede kriterie at kolonimagten er forpligtet til at hjælpe ex-kolonien til at igangsætte en selvstændiggørelse af ex-kolonien, eller det faktum at 1000-vis af danske arbejdere har tjent millioner af kroner hjem til DK gennem de seneste 50 år, eller at DK har holdt Grønland som et imperialistisk figenblad i sine "stormagtsambitioner" genne århundreder går helt hen over hovedet på DF´eren.

Og nu kommer så en ynkelig offerliggørende fortolkning af Selvstyreaftelen som bekvemt udvælger selektive uddrag der beklager den Folketingsvedtagede tekst med den besynderlige forklaring at de aktuelle regenringsansvarlige sikkert ikke vil varetage de respektive landes interesser.
Til dette sidste kan man kun sige at så må partiet jo sikre sig regeringsmagten her eller der - hæ, hæ.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Hej Anda,

Men det er en gang værre vås når du skriver: "i det øjeblik pengene begynder at fosse ind i den grønlandske kasse, vil der kun gå 10 min. før de melder sig ud af Rigsfællesskabet." Og "at Danmark intet får ud af en råstofudvinding i Grønland." Prøv at læs selvstyreloven!

  • tak for din kommentar.
    Man må glæde sig over, at flere og flere politikere er ved at ændre lidt på den mangeårige berøringsangst ved "uran", jeg husker man smækkede pengekassen i kort tid efter. man havde gjort nogle meget interessante fund.
    Hvis ikke vi her i landet får et mere afslappet forhold til ressourcerne på Grønland, så endet det sikkert med at udlandet løber af med udvindingen? Var der ikke noget med, at Australien er endog meget interesseret i at udnytte uranforekomsterne her?
  • 0
  • 0

Anda Uldum, jeg er sikker på, at du ved alt Landstyret, eller burde vide alt om det. Jeg har kun været på Grønland tre gange, i officielt ærinde. Det vi der erfarede om medlemmernes muligheder for dispositioner, dengang for ca. 4-5 år siden, ville aldrig kunne finde sted i det danske Folketing. Til din information.
At være uenig med folk, er en ret jeg slet ikke vil kompromitere. Så du kan være rolig. God dag/aften til dig og Grønland..

  • 0
  • 0

@Per Dalgaard

Men har kan man jo så spørge, om de socialistiske tendenser der er i det danske Folketing og i det Grønlandske Hjemmestyre, vil blive en forhandling, der kommer frem til en rimelig fordeling, om nogen, mellem det land, Danmark, der i årtier har holdt det grønlandske samfund kørende, eller at der ikke vil blive nogen indtægt til Danmark.

Ja, men svaret på det spørgsmål er jo ikke givet ved at forhandlingerne er udsat, det samme spørgsmål kunne man have stillet før selvstyreloven blev vedtaget. Uanset hvor slap og socialistisk man er i betrækket, vinker man næppe farvel til et råstofseventyr der potentielt er på linie med Norges.

Danmark har som sagt spillet sig en trumf af hånden, men strengt taget ville det jo være en temmelig mafiøs fremgangsmåde hvis den var blevet smidt på bordet: "hit med godterne eller vi trækker stikket ud." Vores forhandlingsposition er imidlertid ikke svækket væsentligt da Grønland, såfrem man valgte at vinke farvel til Danmark, måtte finde en ny leverandør til de statsadministrative funktioner man i dag får fra Danmark og som et samfund på 60.000 umuligt selv kan udfylde. Og grønlænderne er jo heller ikke dummere end at de kan kigge over Davisstrædet og iagttage hvordan USA behandler indianere.

Danmark har i flere tilfælde yderligere tilbudt at hjælpe med at udredde kontraktforslag fra de der vil forske efter mineraler på Grønland, med afslag til følge. Ligeledes har tilbud om at danske stats- og rigsrevisorer skulle hjælpe med til at revidere den grønlandske forvaltnings pengeflow, for at undgå uønsket korruption og nepotisme, fået afslag.

Det glæder mig at høre. Så meget desto mere kan Danmark vaske hænder, når Greenpeace med matematisk sikkerhed begynder at vifte med de døde babysæler.

Problemet er jo det samme som vi i sin tid stod med i Nordsøen: risikoen var stor og provenuet usikkert. Det betyder at man, for at få investorer, bliver nødt til at give dem meget lempelige vilkår, hvilket Grønland da også gør med Europas suverænt laveste kulbrinteskat, dvs. endnu en politisk mine som er placeret i Nuuk og ikke i København. At det grønlandske hjemmestyre korrupt og deres centraladministration uerfaren, er jo kun et ekstra plus, set fra et investorsynspunkt.

  • 0
  • 0

Og Henrik Lund-Andersen mener ikke, at Danmark har gjort og gør alt, for at Grønland skal komme ud af den stygge kolonimagt, Danmarks kløer. Og det er selvfølgelig ganske uanstændigt, at 1000-vis af danskere har efterladt familien i Danmark, for at arbejde i halve år der oppe. Selvfølgelig også for at tjene penge, når der nu ikke var job at få i Danmark. Sikke en romantisk verden den gode Henrik Lund-Andersen lever i. Eller forsøger at pådutte os frafaldne.

  • 0
  • 0

Gud fader bevares! Hvem er det der beklager sig over tingenes tilstand andre end DF?

Og at DK gør alt for at selvstændiggøre Grønland er nok store ord når man samtidig klynker over den mammon som ligger i Grønlands undergrund, som indtil videre ikke har været realisabel og som givetvis er nødvendig for at finansiere den helt berettigede selvstændiggørelse.

Er der nogen der lever i en romantisk verden er det vel nok nationalromantikerne fra DF.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Ja undskyld, nu kunne jeg ikke lade være med at blande mig, men ønsker du virkeligt også den helt omvendte verden, at forære nogle kæmpe resourcer væk, som sandsynligvis med tiden er mange gange større end nordssøens, og til en befolkning som svare til en mindre dansk provinsby (ca. Fredericias størrelse), og hvor der så i dette tilfælde vil sidde en meget lille (nepotistisk?) elite på måske højest 300-800 veluddannede mennesker, som så skal bestyre dette og vil have den reelle råderet og udbytte af disse resourcer?

Det vil jo langt fra være den almindelige borger i Grønland som vil nyde godt af de kæmpe resourcer, nuvel, der vil sikkert komme nogle prestige projekter til fællesbenyttelse med mere, men det bliver den almindelige indbygger jo ikke rig af!

Desuden er det grønlandske samfund i dag en blandingskultur og meget dansk præget både i tanke og levevis, specielt i byerne hvor de fleste mennesker jo også bor.

Jeg tror ikke nogen ønsker sig tilbage til et rent inuit fangersamfund, men gerne vil leve efter ganske normale og forståelige vestlige/danske normer, så lad nu være med, at gøre grønlænderne (Danskere + inuitter) til naive ofre for en dansk ublu og hård koloniasering, som derved skal retfærdiggøre, af staten bare skal forære billioner af kroner væk for altid til et nordligt padang til Kuwait eller et af de andre ellers "meget demokratiske" rigdomsstater.

Så kære Henrik Lund-Andersen klap hesten, og kom ind i kampen, der er nogle meget fornuftige indslag her, og ord som rimelighed, samarbejde, fællesskab med mere herinde, burde uanset politisk opsavans være positive plus ord, som kommer alle til gode og ikke kun nogle få udvalgte.

For undertegnede vil du med din lettere naive tankegang begunstige og special behandle en meget lille gruppe af danske statsborgere, som i sådant et tilfælde her burde være solidarisk med hele Danmark/Riget, det kunne ligeså godt være Rømø du talte om, og ville forære nordsøolien til, for mig lyder du meget tossegod!

  • 0
  • 0

@Henrik Lund-Andersen
Dit indlæg smager lidt af White Man's Burden. Grønland er (formelt set) en selvstændig nation, og i mellemstatslige forhandlinger hører det ingen steder hjemme at forære penge væk fordi man mener modparten har mere brug for pengene end man selv har.

Og forestillingen om at vi 'skylder' Grønland disse mineralforekomster pga. kolonitiden er decideret ahistorisk. Som Per Dahlgaard rigtigt siger, så har Grønland aldrig været en koloni af den slags hvor de indfødte blev lagt i lænker og sendt ned i minerne. Der var jo heller ikke tale om, at man i sin tid burde forære Norge hele den danske del af Nordsøen pga. helstatstiden.

Selvfølgelig kan den danske administration af Grønland kritiseres, selvfølgelig har der gennem tiden nok været nogle ridefogeder og selvfølgelig er der begået mange fejltagelser, men overordnet set har den danske administration af Grønland været båret af velvillighed og (i min optik misforstået) respekt for inuitternes levevis og kultur.

Det efterlader så det mere principielle spørgsmål, om hvorvidt inuitterne har krav på hele Grønlands undergrund. At de havde krav på selvbestemmelse er både menneskeligt indlysende og nedskrevet i folkeretten, men at dette krav omfatter retten til hele Grønlands territorium er mere usikkert. Grønlænderne bebor kun en promille af øen og i teorien kunne en grønlandsk inuit-nation bestå af et par områder i sydvest og eet i øst - de områder inuitterne har beboet historisk set. Den danske tilstedeværelse hvad angår bl.a. geografisk kortlægning og militær tilstedeværelse er i sig selv folkeretlige argumenter og (gætter jeg på) årsagen til at Danmark legitimt kan kræve en andel i undergrunden.

  • 0
  • 0

Man kan kun forstå dit indlæg således at du - på vegne af DK - nok skal bestemme hvad rimeligheden i et oprindeligt folks overtagelse af eget land egentligt skal bestå af.

At dette strider lodret mod konventioner og universelle rettigheder er du sikkert helt ubekymret over, men sådan spiller klaveret altså bare ikke.
Uanset om DK piber og klager sig så er Grønlands selvstændighed uafvendelig og med en sådan følger retten til undergrunden - hvilket allerede er stadfæstet i Selvstyreloven.

Man kan kun ryste på hovedet over den forfladigede kræmmermentalitet der ligger bag holdningen om at en helt naturlig og berettiget fuld selvstændighed skal afgøres på grundlag af tørre lommesmerter.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Uanset om DK piber og klager sig så er Grønlands selvstændighed uafvendelig...

Grønlands selvstændighed er ikke uafvendelig, den er et faktum siden første januar 2011.

...og med en sådan følger retten til undergrunden - hvilket allerede er stadfæstet i Selvstyreloven.

Nej og nej.

  • 0
  • 0

Desværre er dit udgangspunkt ikke i overenstemmelse med virkeligheden idet Grønland ikke formelt set - og heller ikke reelt set! - en selvstændig nation, hvilket stiller dine betragtninger i et noget fortænkt lys.

Dertil hører også den underholdende antagelse at en kolonistatus funderes i om kolonimagten har opført sig brutalt eller ej - og det skal ex-koloniherren nok afgøre har været tilfældet.
Nej, Danmark har uafviseligt været kolonimagt i Grønland i omtrendt 200 år og dette er både erkendt af såvel DK som det internationale retssamfund.

Man kan også kun trække på smilebåndet af den skamridning af international retsorden for så vidt angår national selvstændighed og suverænitet når lommestrategiske overvejelser kan føre dig frem til at grønlænderne sikkert kan spises af med mindre hjørner af den store ø - og i hvert tilfælde uden retten til undergrunden.

Jamen, herre Jemeni for en ignorant fornægtelse af helt elementære retsprincipper - som logisk set snart kan føre al udenrigspolitik til den afmægtige løsning: "Send the Marines!"

Men - som du selv oplyser - respekterer du ikke andre folkeslags kultur og levevis og man må derfor konkludere at den koloniale overherredømme mentalitet lever i bedste anakronistiske velgående.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Grønland ikke formelt set - og heller ikke reelt set! - en selvstændig nation

Jo. Formelt set, som jeg skrev. Grønland kan - som det fremgår af selvstyreloven - til hver en tid meddele, at man nu hjemtager alle de administrative områder, Danmark hidtil har varetaget. Grønland er ikke reelt selvstædig endnu, idet de er afhængige af danskesubsidier.

Eneste undtagelse er, at man er forpligtet til at forhandle om udbyttet fra undergrunden den dag indtægterne overstiger bloktilskuddet. Jeg forstår imidlerti på dine indlæg at den slags skænderier om noget så profant som mammon, er en detalje som store ånder ikke bør hæfte sig ved. Men det gælder måske kun hvis man er dansker?

Mine bemærkninger om Danmarks koloniadministration, var et svar på din påstand om, at denne medførte et ansvar for at forære de 60.000 nulevende inuitter en snes millioner per mand og var mere af moralsk art. Som du selv bemærkede, argumenterer jeg gennem en 'skamridning' af den nugældende internationale retsorden som jeg, i parentes bemærket, ikke rigtig kan gennemskue om du er tilhænger af. Skamrider jeg den, eller misforstår jeg den?

I begge tilfælde ville eksempler være rare at få, men du nedlader dig måske ikke til at forklare dig overfor ignoranter?

  • 0
  • 0

Tak for linket, som jeg selv postede tidligere. De 'nærmere fastsatte betingelser' fremgår af kapitel 3 § 10, hvor man kan læse at:

Reduceres statens tilskud til Grønlands Selvstyre til 0 kr., jf. § 8, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten, [b]herunder om fordeling af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland[/b], om genoptagelse af statens tilskud til Grønlands Selvstyre samt om en fortsættelse af en aftale om de i § 9 nævnte ydelser.

Jeg er glad for at have været dig behjælpelig med at rede den lille sag ud. Svaret er fremdeles nej og nej.

  • 0
  • 0

Hvad er universelle rettigheder? Rækker de ud over vores solsystem? Det må de vel gøre, og det vil sikkert glæde de andre beboere i universet.
Hvis Henrik Lund-Andersens politik skulle gælde, sådan 100%, ville verden se besynderlig ud. Det vil betyde, at hvis et folk har betrådt et stykke jord, og derved få hånd- og halsret over om de evt. ressourcer der findes der, skal udnyttes eller ej, vil ingen udvikling finde sted. Men sådan er tankegangen hos folk, der har sit på det tørre.

  • 0
  • 0

Disse betingelser ændrer da på ingen måde ved "retten til undergrunden" qua Grønlands overtagelse af råstofområdet.
Som forøvrigt indtil flere gange er fastslået i Selvstyreloven.

Og for en god ordens skyld nedlader jeg mig kun til et vist punkt til at forklare mig overfor ignoranter - netop fordi de er uimodtagelige for andre forklaringer end deres egne hjemmestrikkede selvtilstrækkeligheder.

Hav en fortsat god dag.

  • 0
  • 0

Man kan kun forstå dit indlæg således at du - på vegne af DK - nok skal bestemme hvad rimeligheden i et oprindeligt folks overtagelse af eget land egentligt skal bestå af.

Hmm eget land, og oprindelige folk er for mig en vag undskyldning og et dårligt argument for at ville rage evt. rigdomme til sig.

De første inuitter er indvandret fra Canada til Nordvest Grønland omkring år 1000, og her var nordboerne allerede bosat i Syd til sydvest Grønland, og så kan man jo diskutere hvem der kom først og hvem der i dag har mest ret osv. Men den debat eller vinkel er ikke til inuitternes fordel, så den lader jeg ligge, for de findes jo heller ikke længere i deres oprindelige kultur og jeg er ikke ude på, at skabe splid mellem folk, men rimelighed inden for rigets grænser bare uden at være tossegod!

Der bør ikke være forskel på, om man bor på Grønland eller på Rømø, alle er det danske statsborgere, og så er spørgsmålet om nogle statsborgere så skal have lov til at stikke af med en evt. "skat", og ikke vil dele den med de andre, hvis altså de finder "skatten".

Men hvis holdningen på Rømø eller i Grønland er, at man ikke vil dele med resten af befolkningen, hvis man altså finder "skatten", så synes jeg da allerede nu, at resten af riget skal stoppe med samarbejdet, for så er det da, som jeg ser det, meget utaknemmeligt fra den lokale befolknings side.

Indtil videre, så har resten af riget jo delt sine "skatte" og i særdeleshed skatterindtægter med Grønland og lokalbefolkningen, så hvorfor ikke lige pludselig omvendt fordi penge nu måske findes i den del af riget, hvad er forskellen?

Historisk set, har rigsdelen Grønland heller ikke ligefrem været en overskuds forretning for Danmark, og hvis der ikke havde været mere end økonomi i, at lade Grønland være i det danske rige, så havde Grønland jo nok været tvunget selvstændigt for lang tid siden.

Så man deler ikke bare et land eller et rige op for godtbefindende, og indtil videre har dette jo kun været til lokal befolkningens fordel, det kan ingen vel benægte, så hvorfor er det pludseligt i orden fra nogens side, det forstår jeg ikke, argumenterne derfor holder i hvertfald ikke.

  • 0
  • 0

Disse betingelser ændrer da på ingen måde ved "retten til undergrunden" qua Grønlands overtagelse af råstofområdet.

Hvilken 'ret?' Som jeg forklarede tidligere, giver folkeretten inuitterne krav på selvbestemmelse, men ikke på noget bestemt territorium.

Inuit i Canada har heller ikke folkeret til hele Nordamerika, men selvbestemmelse indenfor nogle reservater, ligesom tilfældet er med USA's indianerstammer. Og her taler vi vel at mærke om områder, der har været beboet af bemeldte stammer før kolonimagterne ankom, i modsætning til langt størsteparten af Grønland, der var terra nullius indtil Danmark gjorde krav på dem. Havde Danmark fulgt det amerikanske eksempel, var alle inuitter blevet stuvet sammen i Scoresbysund, hvor de så kunne udøve deres folkeret i fred.

Som forøvrigt indtil flere gange er fastslået i Selvstyreloven.

Så vi er altså enige om, at inuitternes folkeret er noget det danske Folketing kan stemme om?

Selvstyreloven viser netop at råstofsindtægterne er noget der [i]forhandles[/i] på plads i forbindelse med at Danmark, med storslået generøsitet, [i]forærer[/i] inuitterne 98 procent af kongeriget. At det er Folketinget der har jurisdiktion til at tildele Inuit Grønland, skyldes at Grønland i 1933 blev anerkendt som dansk territorium af den internationale domstol i Haag, som er den instans der fortolker folkeretten.

Hvis grønlænderne er utilfredse med noget, kan de således gå til selvsamme domstol og få deres sag prøvet, men så kan de bruge de næste 50 år på at rende Haag på dørene og sandsynligvis ende med en kendelse, hvor Danmark vil blive pålagt at oprette semi-autonome reservater i stil med de amerikanske indianeres.

Olieindtægterne ville de helt og holdent kunne vinke farvel til, da ingen er interesseret i en præcedens, hvor en håndfuld indfødte kan bemægtige sig naturrigdomme i kontinental størrelsesorden ved at vifte med nogle tvetydige, omstridte og vagt formulerede hensigserklæringer, der ikke har formel retskraft i noget land og ikke anderkendes af stormagterne.

For skete dette, ville f.eks. Storbritannien kunne risikere at skulle afstå deres oliefelter til den nyudråbte republik Shetlandsøerne, der er ligeså meget en nation som Færøerne er det. Og Shetland ville derefter straks kunne aflevere hele molevitten til udbryderrepublikken Unsts 720 sjæle, hvis unikke opskrift på haggis og traditionsrige transtøvledans jo beviser at de er et folk med egen kultur og historie og hvad deraf følger af umistelige rettigheder.

  • 0
  • 0

Jeg meget apropos ladet mig fortælle, at Thule-eskimoerne allerede er begyndt at mumle noget om, at de skam ikke er inuitter men inughuitter og således et selvstændigt folk og at stammens 500 medlemmer derfor har ret til Thule-området med dets forekomster af bl.a. zink, aluminium og uran.

  • 0
  • 0

Roger Duprat, min store anerkendelse af et sobert indlæg, som sætter tingene på plads. Jeg har tidligere troet, at Danmark havde afskrevet sig det aldeles rimelige i, at disse enorme ressourcer skal deles - rimeligt. Det er rart at blive klogere. Nu mangler vi blot, at et Folketings vil tage denne model op, og gennemføre den helt nødvendige, rimelige fordeling af disse ressourcer, som Danmark og Grønland har. Danmark viser hvert år et godt eksempel, som påpeget her flere gange, idet vores lille klat oile og gas, også kommer grønlænderne til gode. Det vil jeg håbe at f.eks. Anda Uldum også erkender, og fører videre i Landstinget.

  • 0
  • 0

Tak. Jeg har selv svævet i samme vildfarelse som du og må desværre tilstå at jeg kun var alt for villig til at tro på, at man fra politisk hold kunne stå for et højforræderi i den kaliber; den skandaløse forlængelse af Mærsks privillegier i Nordsøen spøgte i baghovedet. Men efter være blevet gjort opmærksom på sagen rette sammenhæng og have tænkt over sagerne, er jeg ikke langt fra at mene at selvstyreloven er et politisk mesterværk.

Når bagsiden af olieeventyret om føje år viser sig og Grønland er et lovløst Klondyke af udenlandske roughnecks, strippere og olielobbyister, har de grønlandske politikere ingen dansk prügelknabe de kan tørre ansvaret af på, hvilket jeg tror er ganske sundt for det grønlandske demokrati. Og Landstinget er tilsyneladende ganske klar over hvilken dramatisk kulturberigelse der er i vente, for allerede nu er det blevet besluttet at de kinesere, der skal bygge vandkraftværket ved Sukkertoppen, skal interneres i en koncentrationslejr så de ikke render rundt og fløjter efter damerne. Næppe en langtidsholdbar løsning.

Sagerne er allerede begyndt at melde sig: balladen omkring Cairns' miljøprotokoller er jo velkendt; mindre kendt er det hernede sydpå at IA og Siumut lovede vælgerne, at grønlandske job ville være en ufravigelig kontraktuel forpligtelse for olieselskaberne. Den klausul røg imidlertid ud i sidste øjeblik og blev erstattet af et jobtræningsprogram for arbejdsløse grønlændere. Forestil dig reaktionen, hvis det havde været Folketinget, der havde underskrevet den kontrakt.

Og når en olieplatform før eller siden bliver pløjet ned af et isbjerg og Grønland får sin egen Deepwater Horizon, er det igen Landstinget der står med mauselbeten, mens Mister Twenty Percent's eneste ansvar er at indløse checken.

Man skal jo ikke sælge skindet før isbjørnen er skudt, men jeg er ret overbevist om, at de 350 milliarder vil vise sig at have været godt givet ud, selv om jeg dybest set ikke mener at det er sådan man bør se på bloktilskuddet.

  • 0
  • 0

Aluu Peeri :-)

Anda Uldum har med sin rolige og venlige personlighed, har ellers inviteret dig til en samtale i Nuuk.
Men hvis Du og andre ligesindede ikke anerkender Selvstyreloven, og hvis du kommer til Grønland med det formål at intimidere § 81 i Grundloven, og hvis Du er ikke til at tale med, eller er ligeglad over advarsler fra det offentlige...Ja, så er vi mange der er ikke så venlige og rolige ligesom Anda Uldum, så må du prøve at føre krig med Grønland eller Danmark...For den sags skyld med Folketinget.
Men husk Peeri, Carl Gustav fra WWII er stadigvæk i brug i Grønland.

Inuss. inuull.

Præstesøn Klaus

  • 0
  • 0

Hej Klaus

Der er ingen grund til at spilde sin tid på ignoranter som Per Dalgaard fra DF - et parti der ikke anerkender hverken saglig argumentation endsige reelle fakta - men alene funderer sit anakronistiske verdenssyn på "landsbytossernes" forhudsforsnævrede indskrænkethed.

Som det åbenlyst fremgår af skribentens vrøvl er der tale om småperfid missioneren ud fra egen småtskåren verdensopfattelse og egen ynkelig offerliggørelse.
Undertegnede har sjældent grinet så meget som da DF´eren retorisk causerende måtte forespørge om universielle rettigheder strækker sig ud over vores eget solsystem!

Jamen siger det ikke alt om disse nationalromantikere - så har man nok ikke brugt for grove betegnelser - og deres virkelighedsfjerne begrebsverden.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Kære danskere.

Jeg vil råde Jer til at lave en pengestrømsanalyse fra 1956(eller fra 1774), så vil I nok se at Grønland ikke er en belastning for Staten Danmark, håber så at I tager militærpengeoverførsler med fra det vilde Vesten...Har I overhovedet en NATO-base i den sandbunke?

Klaus

  • 0
  • 0

Sagligheden og realiteterne har endnu engang trange kår. Desværre.

Var det ikke en ide at lægge diskussionen om ''salg af skindet før isbjørnen er skudt", og alt det andet ordgejl til side? Der er rigeligt at diskutere, selv hvis man nøjes med at kigge på realiteterne og de mange og vigtige afvejninger, som skal foretages før bare et, men gerne flere af disse råstofprojekter kan blive til virkelighed. Se bare her:

Grønland har alene i kraft af sin geografiske beliggenhed, de klimatiske forhold, den sporadisk fordelte befolkning med tilhørende (kostbar) infrastruktur, etc. adskillige handicaps i forhold til andre lande med råstofpotentialer, der enten kun er lidt eller slet ikke udviklede endnu.

Det øger kravene til lødighed og tonnage af forekomsterne, og det øger omkostningerne og tidsforbruget til at finde og afgrænse forekomster, vurdere om de er kommercielt udnyttelige og til at modne et projekt, så det ikke bare hænger sammen teknisk og økonomisk, men også opfylder de grønlandske myndigheders krav vedr. miljø og socio-økonomiske indvirkninger, etc. Alt dette og meget mere skal være dokumenteret, før et givet projekt også er ’bankable’, dvs. internationale bankers krav om bæredygtighed i bredeste forstand er opfyldt, så de vil medvirke til at finansiere projektets realisering.

Det er dernæst værd at gøre sig klart, at det ikke er tilfældigt, at mange i Grønland er begyndt at anvende betegnelsen ’storskala-projekter’. Der er tale om projekter, der kræver investeringer, arbejdskraft, mv. som er enorme set i sammenhæng med - og som har potentiel chance for stor indflydelse på - den nuværende grønlandske samfundsøkonomi, arbejdsmarked, erhvervsliv, you name it. (p.s. BNP=10-11 mia.kr.)

Samtidigt er man nødt til at gøre sig klart, at disse projekters privatøkonomiske rentabilitet og dermed 'government take' (undskyld, men jeg er jo nødt til at nævne det) er meget følsom og sårbar overfor selv små ændringer i de afgørende forudsætninger og parametre.

Den 'nye' grønlandske regering har - modsat forgængeren - erkendt, at det ikke er holdbart at ’støvsuge finansloven’ for, at Grønlands Selvstyre gennem ’partnerskabs-modellen' kan bære en del af finansieringsbyrden ved bygning af en aluminiums-smelter og to tilknyttede vandkraftværker:

Den samlede investering i en smelter og to vandkraftværker løber op i ca. 20 mia. kr. Alu-produktion: 400kton/år, installeret effekt på vandkraftværker: 650MW. Det vil tage 4-5 år at bygge vandkraftværkerne, som ligger så langt fra smelteren, at der skal bygges to transmissionslinjer med en samlet længde på 240 km. Det vil tage 2-3 år at bygge smelteren og de to transmissionslinjer. Arbejdskraftstyrken på disse byggepladser alene topper med 2600 personer, når der er mest fart på. Dertil kommer afledede arbejdspladser i tilknyttede brancher.

Afvejninger? Ja, lad os tage et par stykker af dem:

I lyset af finanskrise og regeringsskiftet må det anses for sandsynligt, at Alcoa overvejer at barbere hele projektet, altså reducere kapaciteten på smelteren, så man kan nøjes med at bygge et vandkraftværk i stedet for to. Alcoa siger også ligeud, at hvis projektet skal blive til virkelighed, er Grønland afhængig af tilkaldt arbejdskraft typisk fra Kina.

Det forslag er den grønlandske arbejdsgiverforening, GA og fagforbundet, SIK imod. Forbundsformanden har begrundet synspunktet med en lighedstankegang for de ansatte, mens GA-direktøren har henvist til, at en sådan ordning gør det umuligt for lokale virksomheder at være med i projektet på lige vilkår, ligesom selvstyret kan risikere at vente lang tid på skatteindtægter, hvis de ikke kommer ind i kraft af A-skatter fra de ansatte.

Det er skuffende, at parterne på det grønlandske arbejdsmarked har endnu ikke erkendt, at det ikke er holdbart at ’støvsuge arbejdsmarkedet’, men at man er nødt til at nøjes med ’lidt færre jobs’ i anlægsfasen for at mindske belastningen af det øvrige erhvervsliv og undgå overophedning af samfundsøkonomien.

Det virker ærligt talt som om, at GA-direktøren ikke er klar over, hvorledes det forholder sig med kapacitet og kompetencer hos firmaer i det grønlandske erhvervsliv. Og at forbundsformanden heller ikke er klar over, at der er begrænsede muligheder for at rekruttere arbejdskraft med de rette kvalifikationer på det grønlandske arbejdsmarked.

Fakta er følgende:
• Der er 424 virksomheder inden for Bygge- og anlægsbranchen, Transport- og hjælpevirksomhed og Forretningsservice. Kun 20 af disse virksomheder beskæftiger mere end 30 personer. Tilsammen beskæftiger disse virksomheder ca. 3.000 personer. Der er kun 6 virksomheder, som beskæftiger mere end 100 personer.
• Der er ikke 2.600 ledige med relevant kompetence og der er heller ikke 2.600 med relevant kompetence på det eksisterende arbejdsmarked, som i alt har ca. 27.000 beskæftigede.

  • 0
  • 0

Hej Klaus, det var da en sjov udmelding og argumentering.

For det første er du selv dansker (Dansk statborger), jeg er også jyde, ligesom du (gætter jeg) er grønlænder, men vi er alle "danskere", der er jo ikke noget som har været en fordel for den sydlige del af riget, som ikke også har haft sine fordele for den nordlige, så start nu ikke på den der offermelodi, det er ikke et sagligt argument!

Jeg bor selv uden for hovedstaden, og kan da sagtens beskylde de "dumme" Københavnere for en helt masse og beskylde hovedstaden for at de sluger de fleste af mine hårdt tjente skattekroner, men derfor er vi da stadig i samme båd og har nogle ovenstående logiske fællesinteresser.

Hvis der findes kæmpe resourcer i en del af riget, og den del så vil adskille sig fra resten af riget pga. den nyfundne rigdom, jamen så må der vel logisk nok være en folkeafstemning om det i hele riget, og så må vi jo se, om flertallet finder en sådan splitning rimelig, for du eller andre ønsker vel ikke, at det skal gå udemokratisk for sig, og at under 60.000 danske statsborgere skal kuppe 98% af rigets areal?

Grønland har siden Kalmarunionens oprettelse 1397 været en officiel og international anerkendt del af riget, og og her var Sydgrønland allerede beboet af nordboerne, så, det vil jo være et kæmpe historisk skridt, hvis Grønland skulle gå hen og blive en hel selvstændig nationen idag.

Hvis Grønland vil være selvstændig en dag, så bør alle danske statborgere have lov, at stemme om det, det ville jo have stor betydning for hele riget vist sådan et skridt skal foretages.

Desuden gør penge alene heller ikke en stat, der vil jo stadigvæk være brug for kvalificeret arbejdskraft, lærer, instituationer, militær, osv osv. så klap nu lige hesten med griskheden, og tænk på helheden i stedet for kun dig selv.

Som jeg skrev tidligere, hvorfor skal der være forskel på, om Danmark/Jylland i solidaritet og rimelighed deler indtægterne fra nordsøen med Grønland og resten af riget, men at Grønland ikke skal gøre det, såfremt der findes store værdier, det kan jeg som almindelig skatteborger ikke se, og slet ikke se rimeligheden i?

  • 0
  • 0

Henrik Lund Andersen er skolelærer i en bygd og udtaler sig simpelthen om alt hvad han kan komme i nærheden af i et kringlet og påtaget informeret sprog. Han er den autodidakte enøjede debatør i Grønland, hvor debatten er præget af en uendelig uvidenhed om fakta, men fuld af selvmedlidende offermentalitet .
Her hører spørgsmålet om 'pengestrømsanalyse' hjemme. Koden består i at hævde at tilskuddet til Grønland vender tilbage til Danmark, fordi man køber varer og tjenesteydelser i DK for pengene, men glemmer at modværdien så herefter befinder sig i Grønland og at de 'grimme danskere'
på tålt ophold jo betaler skat af de lønninger GL har fået i tilskud til at betale ligesom de betaler husleje, el, vand, varme og køber ind i butikkerne osv
Gl har siden FN's udfasning af kolonisystemet efter WWII kunnet gøre sig selvstændigt, men valgte at blive en integreret del af DK ved godkendelsen
af grundlovsændringen i 1953.
Det har der igen været lejlighed til at bekræfte ved at stemme for hjemmestyre i 1979. Desuden har flere danske statsministre i tidens løb erklæret at Grønland kunne vælge at blive selvstændigt hvad dag det skulle være-omend med beklagelse ved udsigten hertil-men selfølgelig for egen regning.
Det skyldes at grønlænderne i FN's forstand kan anses som et særligt folk med deraf flydende ret til at gøre sig selvstændig og iøvrigt råde over sine egne naturresourcer.
Så anerkendelsen heraf i selvstyreloven fra 2009 er sådan set overflødig på netop dette punkt, men beskriver selvfølgelig de nærmere betingelser og den nødvendige fremgangsmåde. Som en vigtig betingelse indgår at det kun kan ske ved en folkeafstemning hvor et passende stort flertal går ind for dette. Det følger også helt klart at vi taler om HELE Grønland og at man ikke sådan på ti minutter efter at have vundet i råstoflotteriet kan sige farvel og tak. Der skal forhandles en hel del på plads (f.eks. valuta, overholdelse af hidtidige konventioner, statsborgerskab, overtagelse af bygninger, personale, forholdet til kongehuset og en hel masse andre ting)
før folketinget i medfør af Grl. § 19 kan tage stilling til en formindskelse eller udvidelse af riget. Det er nemlig dem der gør det og til Peter Hansen er det altså også derfor den danske befolkning som sådan ikke skal høres ved en folkeafstemning herhjemme.
Til selve spørgsmålet i artiklen om udnyttelse af uran har jeg ingen teknisk viden til at bedømme-og det er mit indtryk at de fleste her på kommentarerne er i samme situation.
Mit langeårige kendskab til Grønland får mig til at hælde til det synspunkt at man efter salamimetoden nok finder en mulighed for at tillade det når det drejer sig om penge og det helt klare ønske om at komme af med den onde 'kolonimagt' næsten uanset konsekvenserne.

  • 0
  • 0

@Steen Marr, tak for et informativt og nøgternt indlæg!

Mht, folkeafstemning, så er det jo, som så meget andet (bla. EU), at selvom det ikke er juridisk nødvendigt, så kan det jo gå hen og blive et rimeligt folkekrav.

F.eks hvis den brede danske befolkning vel og mærke er oplyste nok om hvad der egentligt foregår, og hvad det vil betyde, hvilket jeg ikke mener, at mange er klar over i dag, f.eks synes jeg, at div. forhandlinger osv. er foregået meget tys tys og udenom de almene mediernes søgelys, der har ikke rigtigt været nogen debat i syddanmark om dette emne.

Så jeg tror problemet her er, at mange syddanskere ikke er klar over de nye lokal nationalistiske tendenser der er opstået indenfor visse kredse i Grønland (nok den lille kreds som også vil "skumme rigtig meget af fløden" såfremt Grønland finder "guld"), så derfor
kunne jeg godt ønsker mig en mere offentlig debat om emnet, så f.eks.en "vag" tossegod regering heller ikke bare forære historiske formuer væk til en lille del af sin egen befolkning.

For hvis der er så store formuer, som nogle mener, og hvis man kan fremskaffe dem, er det så fair og rimeligt, at under 60.000 mennesker, i dag danske statborgere på ligefod med alle andre, så skal have lov til, løbe af sted med disse. Oven i købet set i lyset af, at netop den lokalbefolkning igennem rigtig mange år, ikke har bidraget økonomisk til resten af riget.

Og det er ikke fordi Grønland ikke har bidraget med meget andet, slet ikke, men nu taler vi økonomi, og rimeligheden i om man ikke skal være solidarisk begge veje indenfor rigets grænser, eller om den økonomiske solidaritet kun går en vej, og det kun gælder så længe det gør økonomisk ringe i Grønland.

  • 0
  • 0

@Peter Hansen
Grunden til at emnet ikke har været til debat i Syddanmark, er - som beskrevet 18/1 13:52 - at de grønlandske politikere fejlagtigt har bildt deres befolkning ind at de står til at løbe med hele rovet. Denne opfattelse skyldes selvstyrelovens § 7, hvor der står at "Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre."

Denne umisforståelige formulering er jo god at have, når man sender selvstyreloven til afstemning i Grønland. Men som al god jura har selvstyreloven også en kontraparagraf hvoraf det fremgår at:

Reduceres statens tilskud til Grønlands Selvstyre til 0 kr., jf. § 8, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten, herunder om fordeling af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland...

M.a.o.: det er først når olien begynder at flyde, at forhandlingerne om indtægterne rent faktisk indledes.

Jeg er ikke jurist, men sammenstillet tror jeg de to paragraffer skal udlægges sådan at [b]råstofferne[/b] tilhører Grønland i den forstand, at de selv bestemmer hvor, hvornår og til hvem, der skal gives koncessioner. Men [b]skatteindtægterne[/b] fra råstofsudvindingen skal, efter nærmere aftale, deles med Danmark.

Da dette næppe er i fuld overensstemmelse med hvad man har fortalt grønlænderne, undlader man hensynsfuldt at debattere sagen i Syddanmark. Dansk Folkeparti tog for et par år siden sagen op i Folketinget, idet de tilsyneladende heller ikke var opmærksomme på § 10. Deres ordfører blev efter sigende indkaldt til kammeratlig samtale på Foghs kontor, og spørgsmålene i salen ophørte.

  • 0
  • 0

@ Roger Duprat, jeg håber du har ret, og så er jeg lidt mere rolig.

Jeg ønsker Grønland alt muligt godt, og en super fremtid med udvikling og arbejdspladser.

Grønland skal selvfølgelig også være de første til, at nyde rigtig godt af evt. råstoffer, det kan jeg sagtens unde dem, men når vi måske taler om billioner af kroner, så er det kun rimeligt, at resten af riget også får noget ud af det.

  • 0
  • 0

Aftalen om fordeling af råstofindtægter som nu fastslået i selvstyreloven går ud at de tilfalder grønland således:
Årlige indtægter på 75 mio kr tilfalder selvstyret på forhånd som hjælp+ til drift af området.
Årlige indtægter herudover deles fra dag 1 mlm Grønland og Danmark på den måde at det danske årlige tilskud til Grønland reduceres med halvdelen ( hvad der er sparet er tjent ). Man skal lige have det ind i hovedet, men det betyder altså at det er råstofindtægterne der erstatter bloktilskuddet samtidig med at Grønland altså ikke brutto får mere ud af det, men bare selv financierer sine udgifter ved hjælp af sine råstofindtægter.
Når og hvis de årlige råstofindtægter skulle overstige det dobbelte af bloktilskuddet (pt. ca 3,4 milliarder)så betyder det at den danske halvdel jf aftalen svarende til det nuværende bloktilskud bliver udfaset og erstattet af Grønlands egne indtægter fra råstofudnyttelsen. GL får altså årligt i denne situation ca 7 miliarder kroner fra råstofferne, men til gengæld ikke noget bloktilskud .
Man skal bemærke sig at vi opgør det årligt, så skulle indtægterne i de enkelte år igen falde indtræder bloktilskudsgarantien igen forholdsmæssigt med op til højest det dyrtidsregulered bloktilskud med udgangspunkt i de nuværende højst 3.4 miliarder. Mere kan man aldrig få. Beløbet er fastfrosset.
Så er det at det er aftalt at i den situation hvor råstofindtægterne udgør det dobbelte af bloktilskuddet eller mere, så skal der indledes forhandlinger mlm GL og DK om en ny fordelingsnøgle.
Det er så på det tidspunkt Dansk Folkeparti har ment at GL i samme sekund vil gøre sigt selvstændig og dermed undlade at forhandle noget som helst og beholde alle pengene selv.
Min egen vurdering er at der nok vil gå adskillige år før råstofferne vil give over mere end godt 7 miliarder kroner om året og at selvstændighed jo også kræver at man i mellemtiden med sukces har overtaget og betalt for de nuværende statsopgaver i GL som udgør noget i retning af en halv miliard.
Til den tid kan verden se meget anderledes ud, så det er nok meget klogt at man har udskudt den hovedpine til den tid.

  • 0
  • 0

Hej Steen Marr,

Jeg vil gerne tage hatten af, at du med engleblid tålmodighed forklarer, hvorledes både de folkeretslige forhold ser ud og hvorledes selvstyrelovens indtægtsfordelingsprincip hænger sammen.

Lad os håbe at det hjælper lidt på forståelsen blandt mange af deltagerne i denne debat, hvor vi godt nok har været langt omkring - både ude i universet og ude i rabatten, men kun sjældent nede i realiteterne.

  • 0
  • 0

Steen Marr, jeg håber du har ret. Men stemningen blandt de grønlandske politikere jeg har talt med, siger noget andet. Men det er nok kun indtil de ser realiteterne i øjenene. Det er jo før set, at dollars tegn i øjnene gør blind.
Vi håber det bedste, og ser hvad der sker.

  • 0
  • 0

@Steen Marr
Tak for udredningen, selv om det ikke står mig helt klart, hvordan den har relevans til noget af det jeg har skrevet. Principperne bag udfasningen af bloktilskuddet er, i modsætning til § 10-klausulen almindeligt kendte og årsagen til DF's ophidselse - ikke, som du skriver, forventningen om genstridige grønlandske forhandlingspartnere når forhandlingerne indledes.

Tidsrammen skal jeg ikke gøre mig klog på; arktis er teknisk set stort set ukendt land hvad angår olieudvinding, men i det øjeblik en egentlig produktion kommer op at stå, er de par håndører som bloktilskuddet (x2) udgør, hurtigt spillet ind.

Men skal vi for diskussionens skyld sige 15 år? Om femten år vil Grønland's grundlæggende problem være det samme som i dag: et samfund på 60.000 mennesker kan aldrig opnå reel selvstændighed, for uanset velstands- og uddannelsesniveauet vil man aldrig kunne bemande et komplet statsapparat med et menneskeligt ressourcegrundlag af den størrelse, særligt ikke når det drejer sig om et land med Grønlands størrelse og klima. Bygdepolitikken, hvor fødevarer og persontransport i vinterhalvåret foregår med helikopter, gør det heller ikke lettere. Grønland kan, med andre ord, godt betale sig fra et statsapparat, men ikke overtage det.

Jeg har ikke som Per et førstehånds-kendskab til Grønland og deres politikere, men jeg har da læst med i nogle grønlandske diskussionsfora forud for afstemningen. Jeg bemærkede mig at de fleste af nej-sigerne var modstandere af aftalen fordi man fandt at den var for generøs over for Danmark, til trods for at alle deltagerne åbenlyst var uvidende om § 10-klausulen om genforhandling. [b]De troede altså at råstofsindtægterne helt og holdent tilfaldt Grønland og alligevel var de utilfredse![/b]

Anstødsstenen var, at man mistede bloktilskuddet når oliemillarderne begyndte at rulle, idet man følte at de grønlandske forhandlere havde givet afkald på 'velerhvervede rettigheder.' Dette synspunkt var som oftest garneret med en masse pladder om kolonial udsugning og om hvad Danmark 'skyldte' Grønland.

  • 0
  • 0

Duprat
Efter at vi er enige om at vi har forstået at indtægter der flyder af råstofaktiviteterne , som ud over olie også omfatter andre mineraler skal fordeles med halvdelen til hver indtil det punkt hvor bloktilskuddet går i 0, så spøger selvfølgelig spørgsmålet om hvad man skal gøre ved helt store indtægter fra især olieudvindingen, som måtte vise sig.
Jeg beklager at jeg har nævnt dit navn i den forbindelse, men det skyldes nok din påstand om at der i aftalen så indgår et krav om genforhandling af indtægtsfordelingen og at det skulle være ukendt for vælgerne.
Det kan ikke udelukkes at vælgere er ukendte med indholdet af det de stemmer om, men det er altså ikke fordi det ikke har indgået i diskussionerne op til folkeafstemningen på lige fod med de andre emner.

Mit eget bud på at man har udskudt denne diskussion er at parterne hverken under de mange års forhandlinger eller i dag for den sags skyld kan danne sig nogen realistisk mening om hvad vi i givet fald taler om.
Foreløbig er der altså ikke fundet olie og som tommelfingerregel plejer man at sige at der går op til 15 år fra et fund er gjort til der genereres et overskud til operatøren og først derefter til koncessionsgiver.Til den tid kan kulbrinter måske være udfaset som energikilde ?

Jeg er ret overbevist om at jeg husker rigtigt når jeg nævner, at det var i den situation DF forestillede sig at GL for at undgå disse forhandlinger så straks ville erklære sig som en selvstændig stat for at kunne beholde alle milliarderne selv og at det ville være helt ansvarsløs foræring af midler til GL, som man havde 'forsørget' i mange år

Intet kan udelukkes når politikere er på spil, men det er altså ikke helt nemt bare at gøre sig selvstændig: Det kan i.m.a. selvstyrelovens betingelser først ske efter fuld enighed om betingelserne herfor er opfyldte.
So much for that
Som du nævner er det i det hele taget yderst usikkert om Grønland med sin svage administrative opbygning og uddannelsesniveau vil kunne levere tilstrækkeligt know-how og tyngde til en helt selvstændig stat med alt hvad det indebærer. Personligt tror jeg det ikke og jeg har altid været imod tanken om en ophævelse af rigsfællesskabet- faktisk mest på Grønlands vegne.
Men vi er oppe imod stærke følelsesmæssige holdninger, som når formanden for S.I.K. ( Gl's LO ) kan sige, 'at han hellere vil skide i en spand end at være afhængig af Danmark'

  • 0
  • 0

@ Steen Marr, igen må jeg takke for dyb og lødig information!

Man kan mærke du er inde i sagerne, og det er beroligende. Jeg kan sagtens leve med at Grønland får de første 10-20 milliarder, det kan jeg sagtens unde den rigsdel.

Der mangler rigtig meget i det Grønlandske samfund, som eksempel kan jeg bare nævne ordet infrastruktur, så kunne alle pengene for så vidt bruges der.

Men ligesom dig, så mener jeg også, at rigsfællesskabet skal bestå, især for den menige grønlænders skyld og sikkerhed, men også da jeg oprigtigt mener, at det er en historisk del af Danmark, som vi ikke bare kan skalte og valte med, som vinden nu blæser i den tid vi er i lige nu.

Historisk set, så burde vi også se tilbage og lære af de fejl som landet og staten har begået forud, og derved ikke gentage disse.

Men jeg tager dine og Roger´s udredninger til efterretning, og tror på, at tingene ikke står så slemt til, som nogle gerne vil gøre dem til.

  • 0
  • 0

Ved I overhovedet hvorledes jeres regering har øjet overfor sin egen befolkning i alle disse år vedrørende forholdene i Grønland?

Det er Grønland som giver den danske stat bloktilskud hvert år!

  • 0
  • 0