Opgørelse fra Ingeniøren afslører: Hver tiende nye bolig er utæt

Nu er tæthedskravet jo et ret skrapt krav. Men det hænger jo sammen med de skrappe isoleringskrav. Men at nogle nye huse er så utætte at man ligefrem må flytte sig afhængig af hvorfra vinden blæser, lyder dog uhyrligt.

Hvorfor er det så svært at gøre et hus tæt? Er det fordi husene bygges på pladsen? Er det elementbyg? Er det træhuse, murstenshuse eller beton huse? Hvilken type huse er utætte? Hvor er utæthederne? Ved vinduer, ved hjørner, hvor? Alt sammen interessant for os alle at vide, så vi kan have fokus på disse områder, når vi bygger vores huse.

Kommunerne skal forlange målingen vedlagt alle færdigmeldinger af byggesager. Jeg fik lavet 2 trykmålinger på mit hus. En da rådhuset var lavet og det meste af dampspærren var synlig. Under sugetesten gik vi rundt med et termokamera og afslørede de heldigvis få fejl der var, da det var koldt udenfor afslørede den indtrængende kolde luft sig selv meget tydeligt. Endvidere fik vi selvfølgelig lavet en test da byggeriet var færdigt. Testen bør også udvides til at omfatte ventilationsanlæg på den varme side af genvindingen. Firmaerne som laver blowertest kan starte med at lave en pakke, hvor de kommer ud mindst 2 gange og hjælper entreprenørerne med at afsløre problemerne med blå termofotografering. Alle har meget at lære endnu. Både håndværkerne og arkitekterne. Med de stigende energikrav, bliver tætheden af en stadig større betydning for det endelige energiforbrug

Lars Blohm - ja du har ret - jo skrappere energi krav, des større betydning har de enkelte dele - såsom tæthed, men også hvor godt ventilationsanlægget er.

Jeg synes det er svært med hensyn til tryktests under opbygningen. Ved (træ) elementbyg er det måske ikke så svært, for så kan testen laves efter at dampspærre er udført og før indvendig installationsvæg og vægbeklædning udføres. Ved beton elementbyg er det sværere - for her er man nødt til at gøre huset færdigt før man kan lave tryktest. Men til gengæld burde det ikke være noget problem, fordi betonhuse er meget tætte. Så er de rmodulbyg. Dem kan man ikke trykteste "undervejs" - især ikke de modulbyg der har høj grad af færdiggørelse på fabrik. Men hvis f.eks. en lejlighed består af 2 moduler, kan man selvfølgelig lave testen når man har samlet de to moduler og tætnet i samlingerne. Men hvis man har et hus med 21 lejligheder, så bliver det jo dyrt at teste 21 lejligheder. Kan man selv købe udstyret og lave testen som en del af byggeprocessen?

Det vi ser nu med retsager og erstatningskrav er bare toppen af isbjerget. Det nye Bygningsreglement fra aug. 2011 - sætter endnu mere fokus på tætheden af bygningerne. En "normal" bygning har et tæthedskrav på 1,5 l/sm2 ved 50 Pa tryk, lavenergi 2015 1,0 l/sm2 ved 50 Pa og en Bygningsklasse 2020 bygning 0,5 l/sm2 ved 50 Pa (næsten passivhus-tæt). Så der skal være voldsom fokus på tætheden for alle partner involveret i et byggeri (arkitekt, ingeniør og entreprenør).

Så allerede på tegnebordet skal bygningerens samlinger designes så de er lette at gøre tætte og i udførelsen skal der mindst to tæthedsprøvninger til - en før og efter klimaskærmen lukkes.

Vi er faktisk flere firmaer der ligger op til at man skal teste i opførelses fasen. Men oftest satser firmaer på at byggeriet ikke bliver udtaget til test af kommunerne. Det er i meget få tilfælde at en bolig ejer selv kontakter os, men henblik på at få testet deres byggeri. Fordi et krav om en test til 3500kr. som ikke gør deres bygning mere værd ikke er interessant. Derfor skal der øget fokus på tætheden, fra flere sider før firmaer selv ønsker at teste. Der er ingen tvivl om at mange firmaer kommer til at betale dyre meget dyre lærepenge hvis der kommer fokus på området. Hvilket jo betyder at man kan teste bygninger som er opført fra 2006. Dog anbefaler vi at det bliver gjort lige efter opførelse eller som minimum inden 5 års gennemgang.

Ville det ikke være på sin plads, at forlange KS af samme standard som VVS og El, samt krav om efteruddannelse?

Ok - så en blower door test koster 3500 (pr. stk?). Er der så nogen der ved hvad en energiklassificering koster og er det så inklusive energiberegning? Og hvad koster en passivhus certificering og hvad indeholder den?

Kunne tænkes det også handler om at et er tegneborde andet er de håndværker der skal sætte materialer sammen. Hvis ikke de har et system hvor de forskeldige materialer ikke kan samles uden de er tætte ja så må systemerne vel redsignes, ellers er de ikke gode nok. Men når alt handler om pris og tilfældigheder( bliver trukket ud til test) så vil alle forsøge at spare og den kloge nare den mindre kloge.

Jeg fik lavet 2 trykmålinger på mit hus. En da rådhuset var lavet og...

• du er måske borgmester? :)

@Peter Vester

Men oftest satser firmaer på at byggeriet ikke bliver udtaget til test af kommunerne.

Iht. Bygningsreglementet skal tætheden af alle lavenergibygninger fremover dokumenteres:

Kommunerne skal i 10 pct. af 2020-bygningerne stille krav om dokumentation af korrekt udfyldt energiberegning. Ligeledes skal kommunerne i alle 2020 og 2015-byggerier forlange dokumentation for bygningernes tæthed.

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/...

@Kasper Lynge Jensen Kasper det er vi opmærksomme på, men hvis byggeriet bliver solgt som lav energihus men ikke er registreret som lavenergi hus. Kan dette undgås ikke at jeg siger det bliver gjort, men i denne tid er der mange ord der bliver tilføjet som lavenergi parat eller 0 energi eller andre ting. Så er det jo ikke handlet som et lavenergi klasse 2015 eller lavenergi 2020 og dermed skal tætheden ikke eftervises. Derudover er det ikke alle borger der ved dette, hvorfor der ikke altid bliver talt samme sprog mellem bygherre, kommune og entreprenør.

3500 er inklusiv moms i vores tilfælde, der kan oftest aftales en specielt pris i forbindelse med flere test, eller flere test i et område. Hvis du med energiklassificering mener energimærk, må den person der udarbejder energimærket ikke lave energirammen (energiberegningen) for samme bygning. priserne for energimærkning variere, men ligger som udgangs punkt i ca. samme prisleje som trykprøvning. Energiberegningen er noget andet da det afhænger af hvor i processen ingeniøren bliver tilkoblet om han skal være med til at vælge materialer osv. selvom de oftest er fastlagt ved private(parcel huse) fra en entreprenør-

Ok - nu er det selvfølgelig en lille smule off topic - men hvem laver typisk energimærkningen? Jeg kunne jo godt lave energiberegningen - hvilket kunne være smart og fleksibelt, når det nu også er mig der designer huset og dets konstruktioner og materialevalget.

@ Peter Vester

det er vi opmærksomme på, men hvis byggeriet bliver solgt som lav energihus men ikke er registreret som lavenergi hus. Kan dette undgås ikke at jeg siger det bliver gjort, men i denne tid er der mange ord der bliver tilføjet som lavenergi parat eller 0 energi eller andre ting. Så er det jo ikke handlet som et lavenergi klasse 2015 eller lavenergi 2020 og dermed skal tætheden ikke eftervises.

Det forstår jeg ikke helt? Når man vil opfører et nyt hus skal man jo i forbindelse med byggetilladelsen lave en BE10-beregning (en energirammeberegning) som sendes til kommunen. Den beregning vil så dokumentere om en bygning er lavenergi eller ej (og dermed om man kan "kalde" huset lavenergi 2015, bygningsklasse 2020 eller ej). Hvis BE10 beregningen viser at det er et lavenergi 2015 eller bygningsklasse 2020 skal tætheden dokumenteres.

Det er rigtig der er en masse andre begreber omkring energi (passivhus, 0-energi osv.) - men dem skal kommunen ikke forholde sig til.

Hvis BE10-beregningen viser at huset ikke er lavenergi - så vil det jo også være svært overfor en kunde at sælge huset som passivhus eller 0-energihus, da der er en sammenhæng ml. begreberne.

Så jeg kan ikke se hvordan et hus kan sælges som lavenergihus men ikke være registreret som et?? Det hele kommer an på hvad BE10-beregningen viser....

@Thorvald Pedersen

Typisk vil energiberegningen til byggetilladelsen blive lavet af dem der projekterer huset. Hvorimod energimærkningen til ibrugstagningstilladelsen skal laves af en uvildig energimærkningskonsulent - og her bliver huset energimærke lavet.

Det er rigtigt, men hvor mange købere kigger en BE10 igennem ??? Hvis de f.eks. siger de er 2015 parat tror mange de køber et lavenergihus. et Hus kan jo godt overholde lavenergi 2015 i beregningen, men ikke være tiltænkt det og derfor stadig opføres på en byggetilladelse til et BR10. Dermed er det jo ikke registreret som lavenergi, men på papiret ser det stadig ud til at overholde.

Hvis håndværkerne i deres iver/grådighed for flere penge springer fra byggeri til byggeri uden at færdiggøre arbejdet må man sige de får "gudernes straf". Der er ingen medlidenhed her fra. Er det istedet inkompetence er det noget andet man må se på for at forebygge.

Jeg har udført termografering og tæthedsprøvning i ca 5 år. Mine er faringer er følgende: To test var aktuelt for år tilbage da materialeproducenter/projekterende/udførende/tilsynsførende skulle lære den nye metier. Kravet på 1,5 l/sm2 ved 50 Pa opfyldes nemt selv med STORE mål og mærkbare utætheder. Tænk på at skulle øse en båd hvor der trænger 1,5 liter vand ind i sekundet per m2! Resultatet af en tryktest, for en bolig, ligger typisk på ca. 1,0 l/s/m2 ved 50 Pa –det gælder også for huse helt uden dampspærre isoleret med Papiruld. Jeg har aldrig dumpet et hus –men især i starten brugt mange timer på at finde fejl og få dem udbedret. Derfor er et indgående kendskab til byggeri essentielt. Jeg er ikke selv bekendt med retssager om manglende tæthed. Problemerne i dag opstår ved de store bygninger samt især ved renovering. Der er en række uafklarede spørgsmål om hvorledes der skal testes, f.eks. i en opgang med flere lejligheder. En lejlighed af gangen –eller hele opgangen på en gang. Kommunerne tolker reglerne forskelligt. Der er ikke krav til uddannelse, certificering eller uvildighed. Ofte tester den udførende sit eget byggeri …. (fri os fra åndsvage regler vi kender fra branchen, som at arkitekter har større kompetence end en håndværker der er efteruddannet til konstruktør!) Producenten af det udstyr der anvendes stiller krav om kalibrering, dette krav efterleves typisk ikke af aktørerne… Ofte ses, med termokameraet, at tætte huse er skandaløst dårligt isoleret –men her er ingen krav. Jeg har forsøgt at teste større bygninger ved at opdele dem i de enkelte brandceller. Der er et krav om tæthed her i bygningsreglementet, men ikke et krav om eftervisning –og alle er derfor ligeglade. For at opfylde kravet til tæthed i 2020 byggeri skal alle byggeriets aktører (materialeproducenter, projekterende, udførende samt tilsynsførende) stramme ballerne gevaldigt. For så skal vi til at bygge lige så tæt som vores nabolande har gjort i årtier i forbindelse med titusindvis af passivhuse. Den kloge bygherre hyrer en dygtig og erfaren konsulent til at sikre tætheden i det færdige byggeri allerede under projekteringen!

.......hvilket vil sige at fra toiletter og bryggers( og køkken er der ventilation direkte til det fri gennem ventilationslemme, Jeg sover også for åbent vindue hele året og når vi har været i bad lukkes badeværelsesvinduet op for udluftning........men tro mig, Dong meddeler mig hvert år at mit energiforbrug....gas og el ....kun er 65% af tilsvarende huses forbrug.

Hvilket jo undrer undertegnede.....tætte huse.....der genererer skimmelsvamp og mug....så lad da vær :o)

@Peter

Interessant....! Jeg har faktisk altid troet at det var energiberegningen der definerede hvilken bygningsklasse bygningen kommer i. Ikke hvad man ansøger hos myndighederne. Jeg ser nogle problemer i at det foregår sådan - netop fordi man kan undgå nogle krav, som jo er lavet fordi de er vigtige (må man gå ud fra).

Det betyder reelt at man kan "snyde" sig til et bedre energimærke fordi ved ibrugstagningstilladelsen skal man ikke nødvendigvis dokumenterer tætheden, her skal energirammen "bare" overholdes og så kan man godt have et relativ utæt hus så længe man f.eks. kompencerer med solceller.

Jeg ved det er noget lovgivningsmæssig navlepilleri jeg har gang i nu. Men problemet bliver endnu mere udtalt ved bygningsklasse 2020-boliger hvor man skal dokumentere indeklimaet. For her kan det blive virkelig dyrt at overholde indeklimakravene. (jf. http://www.detgodeindeklima.dk/?p=274 og http://www.detgodeindeklima.dk/?p=296)

Tænkt eksempel:

Jeg vil gerne have en Bygningsklasse 2020-bolig og et energimærke der viser dette, men jeg vil ikke efterleve Bygningsreglementets krav om tæthed på 0,5 l/sm2 og maksimalt 100 timer over 26 grader og 25 timer over 27 grader. Tætheden og især indeklimakravene koster mange penge at overholde så det vil jeg gerne undgå.

Hvordan gør jeg det?

Jeg ansøger myndighederne om et BR2010 hus hvor overstående krav ikke er gældende....Men giver den alligvel hele armen med solceller og ligende. Energimærkningskonsulenten kommer den dag huset er færdig og regner med, da der ikke er dokumentation for tætheden, med at huset tæthed overholder 1,5 l/sm2 jf. SBI 213. Der kommer en del overtemperatur i beregningen, men den straf bliver kompenceret med solcellerne. Konsulenten trykker på beregn og ud kommer et A++ byggeri (bygningsklasse 2020), fordi beregningsporgrammet ikke går ind og vurderer på tætheden eller indeklimaet, det er jo op til myndighederne, og da byggeriet er ansøgt som et BR10 byggeri skal disse ikke vurderes.

Så står jeg med et "bevis" et energimærke på at byggeriet er et 2020 byggeri og jeg kan sælge det derefter!

Er der noget jeg har misset? Er det noget SBI arbejder på at få ind i nye versioner af beregningskernen? For lige nu burde man kunne gøre overstående!

Hvis vi antager at BR2020 (lavenergiklasse 2020) er energimærke A++ så kan man gøre det, men jeg vil slet ikke komme ind på min holdning til energimærkning. Mener derimod at byggeriet bør testes, hvilket selvsagt gør at der skal udvikles nogle erfarings databaser. For snakker vi energimærkning, kan du jo bare lave en bred væg, og påstå der er isolering i. Mon ikke de fleste energikonsulenter godtager, den hvis der er tegninger på dette ? Så man kan jo altid snyd hvis man vil. Man kan jo også sætte tape og plast forskellige steder inden en test, måske ikke alt bliver opdaget. Problemet kommer jo oftest først i det tilfælde hvor en kommende køber eller andet vælger at kontrollerer det ved test eller direkte kontrol. Så så er bolighandlen jo måske ikke gyldig, fordi den ikke er handlet udfra de faktiske forhold, mon ikke det også kommer til at koste en del, som ejerskifte forsikringen ikke dækker. Jeg ved ikke hvordan sådan en sag ville forløbe. Men vi kan vel blive enige om der altid kan snydes med mindre man bliver taget i det nu og her. Derfor der bliver udført lidt test, samt lidt kontrol. Hov det er jo ikke altid byggetilladelsen, der kan jo også være lavet aftaler bygherre og entreprenør i mellem, så kan vi jo sagtens kræve f.eks. passivhus selvom der ikke er lovgivning herfor i DK

@ Thorvald

Hvis jeg nu ansøger om et helt alm. BR10 hus - så er der ikke krav om dokumentation om tæthed - så kan jeg være "uheldig" at blive bedt om at dokumenterer min tæthed fra myndighedernes side.

Beregningsprogrammet som konsulenten bruger kan godt vise et 2020-hus selvom tætheden ikke er opfyldt (da jeg ansøger om et BR10 hus). Så længe der f.eks. er solceller nok. Så vidt jeg ved har konsulenten ikke en mulighed for at gøre energiklassen dårligere "manuelt" fordi tætheden ikke er i orden. Det konsulenten skal gøre er at gå ind med 1,5 l/sm2 ved 50 Pa eller 0,13 l/sm2 normalt, hvis tætheden ikke er dokumenteret og så skal der bare solceller nok på taget til at overholde 2020..wupti.

Mht. ventilationen så ja, men der er ikke et lovkrav omkring mekanisk ventilation i boliger - her skal bare være ½ luftskifte i timen eller 0,35 l/sm2 - gerne naturlig (hvilket udfordrer min energiramme). Indeklimaet i mit tænkte eksempel er jeg jo ligeglad med fordi det bare er et BR10 hus jeg har ansøgt om?!

@ Peter Enig! Mener bare her er et hul i lovgivningen fordi bygningstilladelsen og ibrugstagningstilladelsen ikke kræver samme dokumentation for tæthed og indeklima.

Men enig I at hvis man vil snyde kan man altid snyde. Men jeg mener måske ikke det her er "snyd" lovgivningsmæssigt - etisk måske. Og der kan komme en vældig masse bøvl bagefter hvis man sælger et hus som 2020 og man finder ud af det ikke overholder alle krav. Men på den anden side så har man jo kun ansøgt om et BR10 hus som overholdes. Sådan en handel lugter lidt af Låsby Svendsen...!

Du kan se hvordan f.eks. ældre huse sagtens kan være klasse B, altså du tror det overholder BR08, men derfor er det jo ikke blevet tæt fordi du har efterisoleret bygningen. Så den måde du sammenligner er jo ikke helt korrekt. Men ja man vil jo sikkert kunne snyde nogen. Men ved alle ældre huse antages der også gennem energimærkning at de er "tætte" altså 1,5 l/s pr. kvm. Hvor de måske ligger på 5-10 l/s pr. kvm så det er jo også en Grov antagelse. Men ellers skal folk til at betale endnu mere for energimærket. Er dit hus under 25 år og ikke nyt kan du også få et automat mærke hvor energikonsulenten bare tror på det nfo du giver ham hvis du skriver under på du har givet den. Ja så der er huller, og der er mange af dem. MEN har man samvittighed til at udnytte dem, nogen ja andre nej. Fordi test er frivilligt og mangle stoler blindt på dem der siger jeg har sku bygget et tæt hus

Du kan se hvordan f.eks. ældre huse sagtens kan være klasse B, altså du tror det overholder BR08, men derfor er det jo ikke blevet tæt fordi du har efterisoleret bygningen. Så den måde du sammenligner er jo ikke helt korrekt. Men ja man vil jo sikkert kunne snyde nogen. Men ved alle ældre huse antages der også gennem energimærkning at de er "tætte" altså 1,5 l/s pr. kvm. Hvor de måske ligger på 5-10 l/s pr. kvm så det er jo også en Grov antagelse. Men ellers skal folk til at betale endnu mere for energimærket. Er dit hus under 25 år og ikke nyt kan du også få et automat mærke hvor energikonsulenten bare tror på det nfo du giver ham hvis du skriver under på du har givet den. Ja så der er huller, og der er mange af dem. MEN har man samvittighed til at udnytte dem, nogen ja andre nej. Fordi test er frivilligt og mangle stoler blindt på dem der siger jeg har sku bygget et tæt hus

Jeg tror nok vi er enige. Jeg har dog endnu ikke prøvet at lave en energiberegning, så jeg ved ikke om tætheden er en parameter i energiberegningen - men det må den vel være, for ellers kan energiberegningen ikke vælge hvilken / hvilke enegiklasser huset vil kunne opfylde.

Nogle af de huse jeg har designet på det seneste bør teoretisk kunne opfylde kravene til et 2020 hus, hvad angår energiberegningen. Men hvis du køber sådan et hus, men i byggetilladelsen blot søger om byggetilladelse efter BR10, så har du sikkert ret i, at man så i energiberegningen blot vælger en "utæthed" på 1,5 l/sm2. Men det betyder ikke at du kan få huset til at overholde 2020, ved at smide nogle flere solceller på taget. Det tvivler jeg i hvert fald på.

Ventilation: Du har ret i at der ikke kræves mekanisk ventilation i BR10 (sidder lige med den ved siden af). Der kræves ventilation, men dette kan være naturlig ventilation, hybrid, eller mekanisk ventilation. Der kræves 0,3 l/sm2. Jeg synes ikke umiddelbart jeg kunne finde at der står noget om kravene til 2015 og 2020 huse. Men iøvrigt vil det blive meget svært at overholde ventilationskrav / energikrav til 2020 huse, uden brug af mekanisk ventilation.

10% eller lignende opfylder ikke kravene, men hvor langt udenfor er de? Er det bare lidt eller er det 2 til 4 gange dårligere. Artiklen giver indtryk af at det er helt ubrugeligt hvis ikke kravet er opfyldt. Jeg savner også tal for hvordan huses tæthed generelt er når de ikke lige er bygget til at være tætte. At beboerne måtte flytte afhængig af vinden lyder helt absurd, og mere som et underdimensioneret varmeanlæg. Jeg bor selv i et ældre hus der er isoleret ekstra over tiden, og selvfølgelig kan en kold blæsende vinterdag mærkes, men det virker ikke som om det skyldes utætheder.

Trist at læse at debatten ikke har flyttet sig meget siden vi debatterede det nye BR, og hvor "min" fløj t"tabte"..det er stadig vanvittigt at bygge et reglement og et hus med tape, plastik, folier og umulige metoder for de udførende, og det er vanvittigt at kræve at mennesker skal bo lufttæt! Det er som bekendt nemmest, bedst og mest behageligt at leve med frisk luft i boligen og mest økonomisk at opvarme frisk luft. Dermed ikke sagt at vores huse ikke skal isoleres, selvfølgelig skal vi forbruge mindst mulig energi i vore boliger, men ingen har endnu konkret bevist at lufttætte boliger giver en energimæssig gevinst - det er "kun" teknikfreaks der fastholder dette tåbelige krav, og de har ikke nødvendigt og basalt kendskab til den byggeproces som den foregår i virkeligheden. Ups et lille opstød fra en arkitekt :-)

Problemet er jo at for at overholde energikravene skal boligen være tilsvarende lufttæt. Man skal kunne have kontrol over "utæthederne" så at sige. Er det mest økonomisk at opvarme frisk luft? Det har jeg ikke hørt før. Kan du forklare det nærmere?

Men ellers kunne vi muligvis godt blive enige.

Hvis utæthederne ikke er for store, kan de der bor i dem være heldige. Hvis et hus opfylder alle krav til tæthed og der ikke er installeret luftfornyelse, lever menneskerne i en lukket plasticpose. Kan det være sundt?

Hvis utæthederne ikke er for store, kan de der bor i dem være heldige. Hvis et hus opfylder alle krav til tæthed og der ikke er installeret luftfornyelse, lever menneskerne i en lukket plasticpose. Kan det være sundt?

Hvis et hus opfylder alle krav til tæthed, skal der være installeret luftfornyelse. Hvis du snakker om ældre huse (f.eks. fra 60-70'erne) så nej, det er ikke sundt at bo i en lukket plastikpose. Nu er det, hvis jeg ikke tager helt fejl, kun træhuse, der bruger dampspærre dels for at sikre tæthed og dels for at sikre korrekt fugtbalance. Jeg aldrig brudt mig om idéen med "plastik" i træhuse og det er da også muligt at bygge huse uden plastik dampspærre. F.eks. ved at bruge andre typer isolering, eller ved at bruge pladebaserede materialer indvendigt og udvendigt som har den rette dampåbenhed udvendigt hhv. indvendigt. Betonhuse er næsten per definition enormt tætte. Der hvor jeg bor er der i forbindelse med noget renovering, isat nogle riste og så´n for at sikre en vis ventilation.

det er vanvittigt at kræve at mennesker skal bo lufttæt!

Suk! Det er der jo heller ingen der kræver. I nye boliger hvor kravet er gældende vil der jo ligeledes være krav om kontrolleret luftudskiftning. Hovedløs tætning af ældre ikke-ventileret byggeri er en anden sag, men der er der jo heller ingen der kræver...

Det er som bekendt nemmest, bedst og mest behageligt at leve med frisk luft i boligen og mest økonomisk at opvarme frisk luft.

Dobbelt-Suk! Det er "som bekendt" det rene vrøvl. Hvordan mon man her definerer frisk luft? Skal den komme ind gennem en revne eller sprække?, friskluftsventiler?, bliver luften "u-frisk" af at løbe gennem et ventilationsanlæg? (Som pollenallergiker sætter jeg stor pris på filtreret luft i denne tid)

... ingen har endnu konkret bevist at lufttætte boliger giver en energimæssig gevinst

Med mindre fysikkens grundlæggende love ophæves kræver det energi at opvarme kold til en højere temperatur. Jo mere luft der tilføres - jo mere energi. At det så kan være svært at eftervise i praksis pga. forskel mellem huse, forskel i udførelse/kvalitet, forskel i brugsmønstre, variationer i vejret etc. er en anden sag.

Bare et lille opstød fra en ingeniør... :-)

....

Med mindre fysikkens grundlæggende love ophæves kræver det energi at opvarme kold til en højere temperatur. Jo mere luft der tilføres - jo mere energi. At det så kan være svært at eftervise i praksis pga. forskel mellem huse, forskel i udførelse/kvalitet, forskel i brugsmønstre, variationer i vejret etc. er en anden sag.

Bare et lille opstød fra en ingeniør... :-)

Ja - pointen i de nyeste energikrav mv. i BR10 og til lavnenergi 2015 og 2020 huse, såvel som passivhuse, er jo at det er lettere at kontrollere energiforbrug til opvarmning når luftskiftet er kontrollabelt.

Mon ikke der er Rockwool Fonden der har regnet ud, hvor tykt et lag der skal til, for at isolere. Gad vidst hvor meget energi der går til, at fremstille det sidst lag, i forhold til hvor meget det hjælper, andet i Rockwool´s pengekasse.

Tja - Men når man går fra en U-værdi på 0,20 W/m2K til 0,10 W/m2K burde man spare 50% energi til opvarmning. Og det er vel også værd at tage med.

Nu er sådan noget heldigvis til at regne på, det giver da et fingerpeg! En øgning af isoleringstykkelsen fra 450 mm til 550 mm vil med en isoleringsklasse 37 medføre en energibesparelse på 1,5 kWh/m2/år. Rockwool oplyser at der udledes 1,223 kg CO2 per kg produceret isolering. Isoleringen her har en densitet i nærheden af 30 kg/m3. Videnscenter for energibesparelse oplyser at der udledes 0,137 kg CO2/kWh fjernvarme i gennemsnit. Altså er tilbagebetalingstiden ca 18 år.

Er der så også medregnet dieselforbrug til transport, forbrug af mandetransporttid for montøren samt fremstilling og montering af diverse bygningsdele, for at få plads til al den isolering? Arbejderne på fabrikken skat vel også transporteres frem og tilbage på arbejde, for det ekstra isolering.