Opgør med papirnusseri: Nu skal det være lettere at studere i udlandet

Regeringen har sendt et nyt forslag i høring, der skal ændre SU-loven, så det bliver et lettere for danske unge at få godkendt udenlandske kandidatuddannelser til SU-støtte.

»Der er mange, der afholder sig fra at rejse ud, fordi det forekommer uoverskueligt og uafklaret, om man kan få penge med sig ud af Danmark. Det bliver nu lettere,« siger kontorchef i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, Mette Ring Rossing.

Dansk Industri ser med glæde på ændringen, der forhåbentlig vil lokke flere håbefulde unge, særligt de ingeniørstuderende der meget sjældent læser i udlandet, til at søge ud over landets grænser.

»Det er et godt skridt på vejen, da mange studerende har klaget over, at søgeprocedurerne om udenlandsophold er for bureaukratiske. På den måde vil udspillet bestemt hjælpe. Det er rigtig glædeligt, at man forsøger at gøre det lettere for de studerende at søge ud, så det ikke er økonomiske hensyn, der hindrer de studerende i at tage ud,« siger chefkonsulent i Dansk Industri Sarah Gade Hansen.

Papirnusseriet skal afskaffes

Det nye forslag skal nedbringe sagsbehandlingstiden for at få godkendt sin uddannelse i udlandet til SU-berettigelse og såkaldte udlandsstipendier. Og det vil få flere til at tage turen udenlands, da de nuværende behandlingstider betyder, at man først ved, om de har råd til at bo i udlandet, når uddannelsen er startet, lyder det fra kontorchefen i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

»Vi har undersøgelser om unge, der har taget ud, der viser, at lange sagsbehandlingstider betyder rigtig meget for beslutningen om at tage af sted. Det er rigtig mange penge, det drejer sig om, så man skal have rigtig gode nerver, hvis man tager ud, uden at vide om man kommer til at modtage penge eller ej,« siger Mette Ring Rossing.

Som loven ser ud nu, er accept af en uddannelse i udlandet en vanskelig proces, da man skal gennem to procedurer for at sikre at kunne få penge med ud af Danmark.

Dels skal man søge om at få godkendt sin uddannelse til SU, dels skal man igennem en procedure om godkendelse af et udlandsstipendium. Stipendiet er en finansiel deltagelsesstøtte fra staten, der giver den studerende taxameterpenge i hånden til at finansiere adgangsgebyr til de udenlandske universiteter. Penge, der ellers skulle være gået til eksempelvis DTU.

Med det nye lovforslag, som snart ventes gennemført, er begge processer blevet lagt sammen. Godkendes den studerende til SU, godkendes han automatisk også til udlandsstipendiet, og pengene kommer til at være til rådighed inden studiestart.

Med lovændringen forventes det, at sagsbehandlingstiden reduceres til to måneder, hvor det typisk har taget fire til seks måneder.

Som et andet led af lovforslaget, får den studerende nu også mulighed for at tage et lån på op til 100.000 kroner, en slags udenlandsk SU-lån, som også skal medfinansiere adgangsgebyret, hvis stipendiet ikke rækker hele vejen. På den måde slipper man for at skulle gå i banken og optage et dyrt lån.

Det skal også hjælpe til, at flere danske studerende søger ud, lyder det fra Mette Ring Rossing.

IDA bakker op

Regeringens planer om at yde lån til at realisere drømmestudiet i udlandet er et fornuftigt udspil, mener formanden for Ingeniørforeningens uddannelsesudvalg, Flemming Krogh.

»Alle indsatser, der giver danske studerende og forskere forbedrede muligheder for at blande sig med eliten rundt om i verden er gode initiativer, som gavner både den enkelte og samfundet. Viden er grænseløs, og derfor bør pengenød ikke bremse danskere, der vil til universiteter i udlandet,« siger han.

Han understreger dog, at regeringens internationaliseringsstrategi samtidig skal sikre et løft af vores egne universiteter, så Danmark også tiltrækker studerende fra udlandet, og at det sikres, at Danmark er et attraktivt sted at arbejde for de højtuddannede - uanset hvilken nationalitet de har.

Sarah Gade Hansen fra Dansk Industri for fortaler for, at danske ingeniørstuderende har erfaring fra udlandet, når de en dag træder ind på arbejdsmarkedet.

»Rigtig mange danske ingeniører kommer til at arbejde i globalt orienterede virksomheder. De kommer til at få kolleger, kunder og projektarbejde i andre lande. Derfor skal man kunne arbejde gnidningsfrit på tværs af landegrænser og nationaliteter. De får flere interkulturelle kompetencer ved at læse i udlandet, ligesom de bliver i stand til at arbejde med et dagligt arbejdssprog på engelsk,« siger hun.

Ifølge seneste tal fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser læste kun 34 ingeniørstuderende deres kandidatuddannelse i udlandet i 2010. Under én procent af det samlede antal danske kandidatstuderende i udlandet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et helt igennem nødvendigt tiltag. Jeg er selv i år begyndt på en masteruddannelse i England efter en bachelor fra AAU, og det har ikke kunnet lade sig gøre, uden at tage et års arbejde efter bacheloren. Uanset om du når at få godkendelser osv i orden (tager min. 6-8 måneder), kræver det optagelsespapirer fra det udenlandske universitet, du ikke kan få før du er gået i gang og har betalt dine fees (i mit tilfælde 2-3 uger inde i studieåret). Det betyder at du skal betale generelle udgifter OG tuition fees (40k-120k) uden SU og SU-stipendium de første ca. 2 måneder af dit ophold. For mig, og for langt de fleste, er det ikke en mulighed, uden at holde et år fri mellem bachelor og kandidat.

Hvis jeg kunne tage et lån på 100k, som jeg kunne betale tilbage inden for de første få måneder uden væsentlige renter, ville det give mig mulighed for at starte efter bacheloren. Lånet kan da bruges til at betale tuition fees, og forhåbentlig vil mit SU-stipendiat derefter betale lånet tilbage, efter at papirarbejdet er gået i orden. Der er selvfølgelig lidt at gamble, for jeg ender med at stå med et lån på 100k, jeg ikke regnede med at stå med.

  • 0
  • 0

Godt lovforslag - læser selv på 2. år af min kandidat i udlandet og kan bestemt nikke genkendende til den bureaukratisk tunge og langsomme SU ansøgningsprocess.

Personligt har jeg været heldig at supplere med omkring 120.000 kr i legater fra private fonde, så selvom man kan få SU'en med, kan det kun anbefales også at bruge en del kræfter på at søge legater. Jeg har nok brugt omkring 3-4 uger fuldtid på legatansøgning, men er nu rimelig tilfreds med min gennemsnitlige timeløn for det :-)

Starter man i god tid med at søge legater (½ år før studiestart eller tidligere) er der gode muligheder for at få mange legater udbetalt inden studiestart til at dække studieafgifter, flytteomkostninger, forsikringer osv.

Er selv utroligt glad for at have valgt at læse min kandidat i udlandet og håber de nye regler giver flere ingeniørstuderende mod på det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten