Opfinder: Pendulpropeller er mere effektiv end skibsskruen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Opfinder: Pendulpropeller er mere effektiv end skibsskruen

Klik på billedet for at læse artiklen fra 2. januar 1904

Læs også: Kig indenfor i salonerne på kongeskibet Dannebrog

Læs også: Motorer vinder stadigt større udbredelse i skibe

Læs også: Den blev aldrig til noget: Den rullende båd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

spændende artikel om "delfin" propeller, bare så ærgerligt at siderene overlapper så meget at det er svært at læse en mening af teksten

  • 0
  • 1

Som en efterligning af delfinens halebevægelser vrikker propellen sideværts

Jeg mener at vide, at hvaler og delfiner svinger halen op og ned, i modsætning til hajer, og mange andre fisk som bevæger halen sideværts.

  • 7
  • 0

"Genopfundet" i 2009:

Technische Universität Darmstadt. (2009, June 11). Fish Robot As An Alternative Marine Propulsion System Of The Future. ScienceDaily.

4. jul 2010, ing.dk: Robotfisk skal afsløre vandforurening.

Også mere effektivt med "pendulpropeller" i luften:

Wageningen University and Research Centre. (2009, August 6). Micro Flying Robots Can Fly More Effectively Than Flies. ScienceDaily:
Citat: "...
The study shows that robots that hover like flies can save up to 50% energy if they swing an insect wing around like a helicopter blade. This finding can result in new, more energy efficient micro flying robot designs inspired by both the effective wing shape of insects and the energy efficient spinning motion of helicopter blades.
...
The reason being that both spinning and flapping insect wings can generate much more lift than predicted by aerodynamic theory -- up to twice as much. The extra lift is generated by a stable ’tornado-like’ vortex that runs parallel to the leading edge of the wing. This vortex lowers the pressure over the wing and sucks it upward, lifting the insect's weight into the air. It was already known that both spinning and flapping insect wings can generate such a lift boosting vortex.
...
The new work shows which wing motion generates high lift most effectively -- the insect wing that spins around similar to a helicopter blade.
..."

  • 2
  • 0

En anden fordel ved pendulpropeller er vel også at de larmer mindre. Enhver dykker har hørt et propeldrevet båd sejle i nærheden og ved, hvor meget lydforurening vores normale propeller laver under vandet...

  • 5
  • 0

Jeg undskylder !
Ændre til:
Vil meget gerne se målinger på effektivitet ift optimalt byggede fartøjer med de forskellige fremdrift metoder, jeg aner dog ikke hvor jeg skal starte med at søge, jeg er ikke det mindste søfartsekspert, men vildt nysgerrig på alt der er mindre ressource hungrigt for planetens skyld !!
Selvfølgelig har naturen forlængst fundet de optimale løsninger. Kan nutidens teknologi udnytte dette i fartøjer af alle størrelser med tilsvarende effektivitetsforøgelse og brændstof besparelse ?

  • 1
  • 1

....ved at det er et hjælpemiddel af høj karat , som hvis anvendt rigtigt, kan gøre et menneske istand til at svømme store distancer.

Hvaler og hajer har optimeret anvendelsen af halesvinget til hurtig langdistancesvømning. Sejlfisken kan nå hastigheder omkring 110 km/t, men tunen er den hurtigste .

For ca. 50 år siden læste jeg om en kano der var forsynet med et ca 2 meter langt stålblad der kunne vrikkes med et par pedaler....jeg tror at det var i Populær Mekanik, danskudgaven af Popular Mechanics....for at man ubesværet kunne bevæge kanoen lydløst til jagt og fiskeri.

  • 6
  • 4

Det jeg synes var specielt interessant var at det tilsyneladende kan kombineres med sejl mens skruer ikke egner sig til det.
I dag snakkes der om at sætte sejl og/eller "drager" etc. på container og tankskibe for at spare brændsel, så måske det er en måde at komme i gang!

Kunne være interessant hvis ing.dk kunne få ekspert panelet til at forklare hvor det står og hvor langt det nåede og hvad potentialet er...

  • 1
  • 0

Selvfølgelig har naturen forlængst fundet de optimale løsninger.

Mnjah, det er for så vidt rigtigt, at naturen har haft millioner af år til at afprøve alle mulige løsninger, men den har altså nogle begrænsninger: Eksempelvis ligger hjul og skibsskruer udenfor hvad levende væsner kan være forsynet med (bortset fra på bakterier), så selv om skruen skulle være et bedre fremdriftsmiddel end halefinnen, så havde naturen ikke kunnet afprøve denne metode alligevel - og fiskene havde fået halefinner under alle omstændigheder.

Det jeg synes var specielt interessant var at det tilsyneladende kan kombineres med sejl mens skruer ikke egner sig til det.

Jeg grubler lidt på hvorfor skruer ikke kan kombineres med sejl?
Det eneste jeg kan komme i tanker om er, at det set fra 'skruens synspunkt' må være som at sejle imod en kraftig strøm, når skibet bliver trukket frem gennem vandet af et sejl. Alligevel må det vel være bedre med en skrue frem for ikke noget(?)
Og oplevelsen af at sejle fremad gennem en modgående strøm må vel være den samme for en pendulpropel...?

  • 1
  • 0

....ved at det er et hjælpemiddel af høj karat , som hvis anvendt rigtigt, kan gøre et menneske istand til at svømme store distancer.

Korrekt at bare det at få et par svømmefødder på gør en stor forskel for et menneske, men der skal nok optimeres på de bevægelser man normalt laver. Op og ned padling sender en del af kraften op og ned, hvilket en hver der har dykket efter en anden på løs bund kan bevidne (sender masser af skidt op i vandet). Alternativet for en dykker er frog kicks, der minder om ben tag til brystsvømning. Det sender mere kraft bagud og det kan også tydeligt mærkes at det giver bedre fremdrift.

Jeg kunne forestille mig at det at fisken/havpattedyret bruger hele kroppen til svømmebevægelsen gør en forskel.

  • 0
  • 0

nej hvor sjovt, det sker kun når jeg zoomer ved at dobbelt klikke på teksten, ikke når jeg bruger zoom knappen..
beklager alarmen og tak for hjælpen:)

  • 0
  • 0

For ca. 50 år siden læste jeg om en kano der var forsynet med et ca 2 meter langt stålblad der kunne vrikkes med et par pedaler....jeg tror at det var i Populær Mekanik, danskudgaven af Popular Mechanics....for at man ubesværet kunne bevæge kanoen lydløst til jagt og fiskeri.

Hej Bjarke

Her er et par andre eksempler på andre kanoer (og andre søfartøjer):

Ing.dk, 07.07.2001: Selvsving giver betonkano fremdrift: Citat: "...En betonkano bygget af amerikanske civilingeniør-studerende rummer en usædvanlig detalje, som giver ekstra fremdrift...."

Dansk wikipedia: Flyak: Citat: "...En Flyak er en kajak med hydrofoiler. Flyakken anvender to hydrofoiler designet til at løfte skroget ud af vandet ved højere hastigheder. Hastigheder på op til 27,2 km/t (7,6 m·s−1) kan opnås på stille vand.[1]..."

YouTube video of Flyak in motion.

Dansk wikipedia: Trampofoil.

Youtube: Trampofoil.

  • 0
  • 0

Op og ned padling sender en del af kraften op og ned, hvilket en hver der har dykket efter en anden på løs bund kan bevidne (sender masser af skidt op i vandet). Alternativet for en dykker er frog kicks, der minder om ben tag til brystsvømning. Det sender mere kraft bagud og det kan også tydeligt mærkes at det giver bedre fremdrift.

Jeg vil nu mene at du kan opnå større hastighed med traditionelle bentag end med frogkicks. Men frogkicks er mere energibesparende og effektive, og så undgår man frem for alt at ophvirvle sediment, hvilket jo kan være ret afgørende inde i et vrag.
Jeg begyndte selv med at svømme frogkicks på vrag, men gør det nu altid, med mindre der virkelig skal fart på. I grunden sært at man ikke lærer nye dykkere også at svømme med frogkicks.
Har du prøvet reverse frogkicks, så man kan bakke? Det er sgu ikke helt nemt.

  • 0
  • 0

Jeg kunne forestille mig at det at fisken/havpattedyret bruger hele kroppen til svømmebevægelsen gør en forskel.

Ja det vil jeg mene. De har jo hele bryst og rygmuskulaturen til at skabe fremdriften. Det der kommer tættest på hos os mennesker er nok, når vi svømmer delfinsvømning med samlede ben. Enten med eller uden svømmefinner eller måske endda ligefrem med monofinne. Men hos os mennesker kommer den største fremdrift jo fra benene selv ved delfinsvømning. Men der kan godt nok komme fart på hos gode monofinnesvømmere.

  • 0
  • 0

Da jeg var lille så læste jeg om dette forsøg. Og byggede et LEGO-skib som sejlede overraskende hurtigt. Selvom de to finner ikke var særligt strømlignet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten