OpenOffice udgivet på dansk

OpenOffice.org er som ventet udkommet i version 1.1 med danske menutekster. Som ventet understøttes Linux, Solaris og Windows 98/ME/2000/XP, og der er som tidligere skrevet i Ingeniøren|net mange forbedringer.

En positiv overraskelse er, at denne udgave også inkluderer en version til styresystemet FreeBSD. Solaris og FreeBSD versionerne forventes om få dage.

For at styrke udviklingen og samle diskussion mellem brugere af de danske udgaver af StarOffice og OpenOffice.org er der netop nu åbnet et diskussionsforum på www.OOoforum.dk.

Hvis OpenOffice.org hentes fra Internet, så er det 66 MByte for Windows versionen, og 80 MB i Linux-versionen.