Open source-software gør overbevisende filmmagi mulig på danske budgetter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Open source-software gør overbevisende filmmagi mulig på danske budgetter

Illustration: Thomas Borch

Peter Frødin iført rødt piccolokostume, store flagrende kaninører og matchende fortænder gemmer sig i frygt bag en bunke træstammer. Han er omringet af en grøn skærm, men kigger frygtsomt efter en stor bamse, der bukker sig og kigger direkte ind i den grønne baggrund. Kirsten Skytte sætter scenen på pause.

»Her kigger han ind ad nøglehullet til sommerhuset,« forklarer hun.

Skytte er en af de to instruktører på den kommende film ‘Kaptajn Bimse’ og er i gang med at vise, hvordan hun klipper en film, hvor alt andet end skuespillerne, et par rekvisitter og nogle dukker er skabt på computeren.

Stort set hele filmen skabes med software, der er gratis til personlig brug eller fuldstændig open source.

Kirsten Skytte er instruktør og filmklipper på Kaptajn Bimse. Illustration: Thomas Borch

Hun trykker play, og kort efter ser vi bamsens øje gennem et nøglehul. Selve sommerhuset bygges i open source-3D-programmet Blender og placeres i en magisk skov i Unity – som egentlig er et værktøj til udvikling af computerspil.

Videoredigeringsprogrammet, som Skytte klipper både tidlige scener og den færdige film i, er det gratis Da Vinci Resolve.

»Det ville ikke være muligt at lave den her film uden open source-værktøjer og Unity,« siger Thomas Borch, filmens anden instruktør.

Filmmagi på budget

Instruktørparrets vision har fra dag ét været at genskabe Bjarne Reuters magiske univers fra bogen af samme navn på det store lærred, men de ville ikke gå på kompromis med realismen. De besluttede sig derfor for at filme skuespillerne, som man gør med en traditionel film, og senere placere dem i en magisk verden.

En proces, der før i tiden var forbeholdt Hollywood-film med kæmpe budgetter og store teknikhold. Altså ikke noget, man ville se i Danmark.

»Unity og open source-program­mer gør det muligt for os at lave amerikanske produktioner på danske budgetter,« siger Thomas Borch.

De ‘levende’ skuespillere har spillet foran en 360-graders såkaldt green screen, hvilket gør det muligt efterfølgende at sætte skuespillerne ind i en computerskabt baggrund. Illustration: Thomas Borch

Hele filmen er skudt i 4K-kvalitet foran en 360-graders grøn baggrund, der gør det muligt at sætte skuespillerne ind i de computerskabte omgivelser. Det gav Borch, som selv har ført kameraet på mange af filmens scener, mulighed for både at filme håndholdt og at bevæge kameraet frit, akkurat som hvis filmens verden ikke var skabt på en computer.

Skuddene bliver så klippet sammen af Skytte, mens holdets digitale troldmænd går i gang med at bygge filmens magiske verden.

En konceptdesigner tegner f.eks. filmens magiske skov i Photoshop, inden 3D-modelløren går i gang med at modellere lysende svampe og himler i alle regnbuens farver i Blender 3D.

Alle elementerne går videre til såkaldte environment artists, der bygger alle scenerne i Unity og kan placere og flytte træer, svampe og hele bygninger og se resultatet i realtid.

Thomas Borch er instruktør og fotograf på 'Kaptajn Bimse'. Illustration: Thomas Borch

»Med en traditionel animations-­pipeline er vi vænnet til at vente 20 minutter på, at en serverfarm renderer bare et enkelt billede. I Unity tager det samme billede et sekund,« siger Thomas Borch, der bl.a. har instrueret animationsfilmen ‘Disco Ormene’.

Det gør det muligt for ham og Skytte at give feedback til de digitale artister med det samme og sparer tid og penge på den tunge rendering.

Unity gør det også muligt at flytte kameraet rundt i scenen, så instruktørerne kan få præcis den vinkel, de vil have. En 2D-rendering af scenen gives så videre til filmens compositer, der skal smelte den digitale verden sammen med den filmede.

Det foregår i gratisprogrammet Fusion 9, og de færdige billeder leveres tilbage til Kirsten Skytte, som så klipper de færdige scener sammen til en spillefilm.

Sæt plads af til skuespilleren

»Vi har skullet tænke vores pipeline helt anderledes, end hvis det var en Maya-pipeline (traditionelt 3D-animationsværktøj red.),« fortæller Thomas Borch.

Og den alternative tilgang har da også sine ulemper. Når 3D-­verdenen skal smeltes sammen med skuespil-klippene, har der f.eks. været problemer med at få skuespillerne klippet rigtigt ind, og så har det været en kommunikationsudfordring, at en færdig scene først kan ses, månedsvis efter den er blevet filmet.

»Man bliver nødt til at vide, hvad man vil have, og planlægge det hele mere, end hvis man lavede en realfilm,« fortæller Kirsten Skytte.

Her kommer begge instruktørers baggrund inden for animation, hvor film ofte planlægges og koordineres grundigt, inden et eneste 3D-billede skabes, dem til gode.

Man bliver nødt til at vide, hvad man vil have, og planlægge det hele mere, end hvis man lavede en realfilm.Kirsten Skytte, instruktør og filmklipper

Og så er der også praktiske fordele ved, at hele filmen kan filmes det samme sted og uden at tage højde for vind og vejr. For eksempel da filmens hovedrolleindehaver pludselig blev syg midt i filmningen.

»Vi filmede scenen uden hende og satte et stort fedt kryds, der aldrig måtte røres, der hvor kameraet stod. Da hun blev rask et par uger senere, filmede vi hende bare alene og satte hende ind i scenen bagefter,« fortæller Thomas Borch.

Han er meget taknemmelig for de open source-programmer, der har gjort hans film mulig. Så selvom han ikke kan gøre filmen tilgængelig som open source, turnerer han rundt blandt filmskoler og industriarrangementer og deler ud af sine erfaringer og pipeline.

»Vi prøver at give så meget tilbage som muligt, og det er indtil videre at dele vores erfaringer om det, der virker, og der, hvor vi slår os,« siger han.

Unity selv er også meget interesseret i filmens udvikling, og produktionsholdet har tæt kontakt til Unitys cinema-afdeling i Californien. Erfaringerne kan derfor muligvis komme fremtidige filmskabere, der arbejder i Unity, til gode.

Der er endnu ikke fastsat en premieredato for ‘Kaptajn Bimse’.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det her ikke samme artikel (og samme billede) som blev bragt i Version2 for en måned siden?

https://www.version2.dk/artikel/unity-open...

Er det kun mig eller er der andre der mener at der er blevet skåret ned i ing.dk's aktiviteter, at der er utroligt mange artikler a la "offentlig budgetballade m.m. og fejlagtiger beslutninger", artikler der er kopieret fra svenske og norske medier og at antallet af nye spændende artikler er faldet?

  • 5
  • 3

Hej David
JO - det er samme artikel. Når vi sidder med artikler, der i sin vinkel og tema egner sig til både Version2 og ing, bringer vi den begge steder, fordi vi ganske vist deler læsere, men også har forskellige målgrupper. Nogen gange skriver vi to forskellige verioner, hvor Version2 udgaven bibringes ekstra indhold på dataområdet, der retter sig mod fagfolk.
Det er et arbejde, vi kontinuerligt tilpasser, fordi vi lever i en tid, hvor data er så definerende for alle stofområder.

Og nej - der er ikke skåret ned på vores aktiviteter.

Og jo - vi har mange artikler om projekter - ofte offentlige anlægsprojekter - der styres virkeligt dårligt, og hvor vi ser vores rolle som vagthund. Der er ikke mange andre, der eksempelvis hodler øje med signalprogrammet, Femern, IC4 osv.

Og jo - vi udveksler artikler med tu.no. Det er blot for at flere kan få glæde af vores og vores norske kollegers gode indhold.

mvh Henrik Heide
Redkationschef

  • 5
  • 0

Hej Henrik...

Måske det går lidt udenfor artiklens emne.... men nu vi har taget hul på sagen:

Måske gik jeg lidt for direkte på...

Men jeg skriver som een der fast har ing.dk i et af mine faneblade, og checker den med givne intervaller stort set hver dag. Jeg har været en glad og interesseret læser på ing.dk i rigtigt mange år, og nydt mange spændende artikler, og påskønner meget at man kan læse dem gratis. Som du vil kunne se har jeg også blandet mig en del i debatten.

Og indrømmet... det er nemmere at være klog på sidelinien....

Men... mere eller mindre siden ændringen af layoutet (er det for nogle måneder siden eller måske ca. et halvt år), er det blevet mindre sjovt at læse. Alt det jeg skriver er blot ment som at jeg godt kan lide at være på ind.dk og er ked af at den har taget den retning. Så ligesom at i gerne vil have at de offentlige beslutningstagere skal se på det ing.dk skriver som konstruktiv kritik (og ikke bare revseri for at revse), således er også dette ment, og med ovenstående som udgangspunkt:

Ing.dk må nødvendigvis være en organ der formidler information med nyhedsværdi for ingeniører. Enten i deres daglige arbejde, hvor det skal skabe bevidsthed om nye teknologier og arbejdsmetoder som man skal overveje om har relevans i ens daglige arbejde, eller det man måske kan kalde "faglig generel nysgerrighed". Måske med et lille smugkig til de mere sensationsrelaterede nyheder når det har ingeniørrelevans.

Et godt eksempel på hvor ing.dk holdt sig indenfor sit område (uanset at nok var ret fristende at glide over grænserne) var ubådssagen. Jeg synes det var flot at der blev sat grænser.

Uanset at det selvfølgelig er relevant at påpege at der bliver taget offentlige beslutninger uden at tage hensyn til gode ingeniørvidenskabelige fakta, så kan det ikke være hovedmenuen i et ingeniørblad. Og nogen gange virker det næsten som om det er ilt. Og den bor(d)ing journalistpris..... er jo netop en indikation af at der er mere vægt på journalistik og sensation end på ingeniørvidenskab og ting der er nyt i ingeniørverdenen. Offentlige beslutninger, hvor dårlige de end er, kan kun være en relativ del af det der interesserer ingeniører der vil læse fagnyt...

Med hensyn til de faglige artikler, virker det også som om dem der skriver ikke har så teknisk en baggrund som tidligere:
Prøv at se på mange af kommentarerne i artiklerne. Du møder ofte kommentarer som "hvorfor spørges der ikke om.....", og enheder for værdier der ikke er rigtige (ikke at man ikke laver fejl, men det viser at den der skriver ikke er der selv..). Det er som om den der skriver ikke går til sagen som ingeniør men som journalist.

Sektionen med henvisende artikler tager en uforholdsmæssig stor del af pladsen og ofte blot for at man bliver sendt hen et sted hvor man skal være abbonent for at læse indholdet

De udenlandske artikler er ofte interessante, men bør ikke være en erstatning for at lave eget indhold. Jeg har selvfølgelig ikke talt det op men antallet af nye artikler som ikke er oversættelser og henvisninger og "offentlig ballade" er efter min fornemmelse indskrænket en del.

Emnerne/Temaerne er ret interessante og det er rart at man kan slå op på et emne og se om der er en artikel man ikke lige har fået med.

Mht. til version2 er jeg ret sikker på at det var en overskrift på ing.dk der fik mig ind og læse artiklen i sin tid, og det var der sikker andre der også gjorde. Det er helt fint når der henvises til version2, med lidt appetitvækkertekst.. Mere behøves ikke.

Serien med jobråd.... virker som om det er amerikansk oversat.

Alt i alt har oplevelsen af at være læser på ing.dk ændret sig, og måske er det noget som de fleste er glad for.... Jeg er stadig med ombord men nyder det altså lidt mindre...

Håber at det kan bruges til at hjælpe ing.dk med fortsat success og fremgang

Bedste hilsner

d.

  • 0
  • 0

Hej David
Det var jo meget på en gang - men det er altid meget velkomment med tilbagemeldinger og holdninger til indholdet. Det er så ikke altid, læserne skriver så venligt som dig :o)
En enkelt ting vil jeg gerne vende tilbage på: Journalistikken. Ingeniøren har været skrevet af journalister på nær et par gode undtagelser de seneste mange år. Vi er ikke et traditionelt fagligt medie, men et medie, der på et publicistisk (og dermed HELT uafhængigt af økonomiske og politiske interesser) grundlag forholder os kritisk til teknologiske projekter herhjemme og fortæller om væsentlige tendenser i den teknologiske udvikling. Det sker på et teknisk højere niveau end andre medier herhjemme. Men vi formidler også for en bredere kreds end ingeniører. Det er vores ambition at sætte teknologi på den politiske dagsorden, fordi den er så afgørende for udviklingen. Og ja - vi laver fejl i farten...og det skal jeg ellers love for at vi får at vide, når det sker.
Det er noget helt unikt, at det eksisterer - kritisk, teknisk journalistik. Og vi ved fra vores læserundersøgelser, at det giver en vis stolthed blandt fagfolk, at det er deres medie, der afslører fejl og sjusk i primært offentlige anlægsprojekter. Men det er også vanskeligt at få det til at hænge sammen. Jeg håber du bliver hængende og følger udviklingen.
mvh Henrik Heide

  • 1
  • 0

Hej Henrik.

OT, men kan I ikke se at få fjernet den der "vis alle" knap, og i stedet lade siden være fuldt udfoldet.

Der er tre alvorlige irritationsmomenter ved den måde det fungerer på nu:

ET - Hvis man i debatoversigten klikker på en debattørs sidste indlæg kommer man ikke til det, men ender et eller andet sted i nærheden af toppen, og man skal så scrolle ned og klikke på vis alle, og kan så være heldig at man kommer til bunden.

TO - Hvis man gerne vil linke til et tidlige indlæg, så kan det ikke lade sig gøre, fordi siden ikke er udfoldet - det er stærkt meningsforvirrende, hvis man ikke mener der er grund til at skrive det samme en gang til.

TRE - Hvis man skal søge efter noget på en side skal man også gennem hele vis alle cirkusset.

Summa summarum, det er drøn irriterende og direkte brugerfjendsk - V2 kan godt finde ud af det (til gengæld er deres debatoversigt ikke noget at råbe hurra for, da den viser alle indlæg, ikke kun det sidste i en tråd).

  • 1
  • 0

Man kan måske gemme brugerens preference for en given side (UHADADA GDPS) således at har han først een gang klikket på VIS ALLE, så vil den være åben hver gang men kommer på den givne side!

Der er ingen fornuftig begrundelse for at siden ikke altid er udfoldet.

Og en sjov lille krølle på historien er, at hvis man scroller ned som en gal, lige når siden åbner, så folder den sig faktisk automatisk ud, og hopper til sidste indlæg - men venter man et par sekunder, så er det for sent.

  • 1
  • 0