Open source får byens vindueskarme til at bugne med grøntsager

Open source får byens vindueskarme til at bugne med grøntsager

Flere end 20.000 mennesker verden over er i fuld gang med at udvikle teknologier til at dyrke fleste muligt grøntsager og krydderier i vindueskarme. Udviklingen sker gennem 183 grupper på nettet, og danske bysmarte er nu hoppet med på vognen.

Hvis du går inde i byen og pludselig opdager overskårne colaflasker med jordbærplanter, salat og frisk basilikum hænge i vinduerne, er der blot tale om en ny trend.

Konceptet vokser nemlig frem i storbyer verden over takket være en amerikansk kunstner, Britta Riley, der savnede naturen efter fire år i en etværelses lejlighed i Brooklyn, New York.

I et forsøg på at dyrke flest muligt planter i vindueskarmen udviklede hun et princip, hvor planter bliver dyrket i overskårne sodavandsflasker og konstant får næring og vand af en pumpe, der cirkulerer vand gennem rødderne.

Læs også: Se byboere få flest mulige grøntsager ud af vindueskarmen

Hendes styrke var dog ikke grønne fingre, men i egenskab af at være netudvikler skabte hun - i samarbejde med partneren Rebecca Bray - netsiden windowfarm.org, som nu har udviklet sig til et online community med mere end 20.000 medlemmer, hvoraf nogle af de seneste er danskere.

Britta Riley udviklede den første Windowfarm i 2009 og sendte straks en manual ud på netsiden. Indkøbslisten til materialer lyder mest som en af Egons planer i Olsenbanden: En rulle gaffertape, en fiskeline, en håndfuld lerkugler, et bøjeligt plasticrør osv. Men foruden en tilgængelig manual inviterede hun alle til at videreudvikle designet gennem en proces, som hun selv kalder R&D-I-Y ('Forsk&Udvikl-Det-Selv').

I begyndelsen var der stort set ingen aktivitet på windowfarm.org, men så væltede det pludselig ind med forslag.

»I tre til fire måneder skete der ikke meget. Men folk havde travlt med at købe dele og skabe deres egen Windowfarm, så pludselig var der hektisk strøm af indlæg,« siger Britta Riley til New York Times.

Fik 1,2 mio. kr. mere end planlagt

Gennem crowdfundingsiden kickstarter.com lykkedes det også Britta Riley at fundraise penge til at bygge en startpakke til skolelever og andre interesserede, der vil hurtigt i gang med Windowfarming.

Egentlig var målet 290.000 kroner, men Britta Riley fik hele 1,5 millioner ind gennem Kickstarter, og startpakker kan nu købes på windowfarm.org. En lille pakke koster 689 kroner, mens en stor pakke koster 2.030 kroner.

Se Windowfarmings profil på kickstarter.com her.

Nysgerrig dansker: »Det handler om at hacke ting«

I dag har 183 grupper organiseret sig på siden windowfarming.org, og den første danske gruppe gik i luften for en måned siden.

Allerede nu kan interesserede få ideer til, hvor materialer til en Windowfarm kan købes i danske butikker, og hvor man får de bedste og billigste pumper. I øjeblikket er planen at oprette en Skype-samtale mellem alle medlemmer og en erfaren Windowfarmer fra udlandet. Senere er planen at mødes på Islands Brygge for at udveksle erfaringer.

En af de interesserede danskere er 30-årige Thorbjørn Kühl, der til daglig arbejder som handicapmedhjælper og bor på Østerbro. Han faldt over projektet på kickstarter.com, som han besøger en gang om ugen for at blive inspireret til nye projekter.

»Hele ideen om open source interesserer mig, og så handler det for mig om at hacke ting; at prøve at gøre ting bedre end ved traditionelle metoder. Med Windowfarming ville det for eksempel være vildt, hvis jeg kunne få jordbær to gange om ugen,« siger Thorbjørn Kühl.

Læs mere hos den danske gruppe her.

Læs også: Crowdfunding skaffer dansker penge til udvikling af briller mod depression

Simple versioner giver frisk salat hver uge

De mange grupper har ofte forskellig fokus for udvikling fra pumper til planter, men i Finland, hvor Windowfarming er blevet et stort hit, er der mange diskussioner om den bedste brug af lys, og her går mange diskussioner på at bruge LED med færrest omkostninger.

Selv de mest simple versioner af Windowfarming kan producere 25 planter og en salat om ugen midt om vinteren i et dårligt belyst vindue på fire gange seks meter i en newyorker-lejlighed, skriver Britta Riley på windowfarms.org.

Ifølge Britta Riley er den overordnede idé med Windowfarm at give byboere et forhold til naturen og samtidig vise, at der findes enkle løsninger på store problemer; for eksempel den medfølgende CO2-udledning og forurening ved transport af grøntsager ind til byerne.

Kommentarer (48)

Glenn Møller-Holst:

Vækstprocessen hedder:

Dybvandskultur:
http://da.wikipedia.org/wiki/D...ltur

Når folk her, der er professionelle uddannede og aktører i landbrug og kernekraft prøver at vejlede dig, nægter du at stole på os.

Når der imidlertid dukker op et ord som Open source, der er inn i urbane miljøer - og i en artikel, der synes at være i oposition til "de dumme bønder" - så er du fyr og flamme og reklamerer straks for denne nye "verdens frelse". - Der selvfølgeligt er i fuldstændig oposition til os professionelle lantedyrkeres måde at gøre det på.
- Fra din henvisning i dansk WP:
"Fordele ved dybvandskultur

De Globale klimaproblemer kan stoppes med dybvandskultur
Dybvandskulturer, i flydende drivhuse, kan stoppe oversvømmelsernes værste konsekvenser.
Bæredygtighed fordi de lukkede systemer hindrer udledning af næringsstoffer til omgivelserne.
Intet tab ved udvaskning af næringsstoffer da de lukkede systemer medfører, at der kun bruges præcis den nødvendige næring.
Det lukkede system hindrer næringsstofferne i at komme i kontakt med det omgivende miljø og forurene.
Intet vandspild
Mindre vand er påkrævet ved dybvandskultur end ved traditionelt jordbrug, fordi vandet ikke kan sive væk fra det lukkede system.
Det er muligt at genbruge vandet ved at tilsætte specielle enzymer, der nedbryder løst rodmateriale i vandet og omsætter materialet til nye næringsstoffer til planternes rødder. Næringsopløsningen kan efter endt dyrkning tilsættes mere vand og bruges til lukkede gro-systemer i jord.
Mobilitet, planter i beholdere er nemme at flytte, en fordel ved insektangreb.
Den højere ydelse". Den konstante adgang til ilt og næring i passende mængder stimulerer planter til vækst. Derfor yder dybvandskultur-planter generelt mere end konventionel jorddyrkning, med mindre der er tale om ekspert-jorddyrkere med meget "grønne fingre".

Dette er jo galimatias!!
Dette er avanceret drivhuskultur med masser af kunstigt lys og energi til pumper, tilsætning af ren mineralnæring, der aldrig bliver tilbageført, da bakterier i kompost ville ødelægge næringsvæsken osv.
- Har du overhopvedet tænkt på, hvor mange km2, der skulle lægges under glas, og hvor meget energi, der skulle bruges, hvis dette skulle kunne føde godt 9 milliarder mennesker? - Hvor Herre bevares!!

Det er typiskt, at alle disse udsagn er helt uden dokumentation og alligevel får lov til at stå i WP uden anmærkninger.
- Hvis jeg havde skrevet en lignende artikel uden dokumentation om pesticiders og GMO's store potentiale mht. at vi kunne dække vores madbehov med et minimum energiforbrug, så var den blevet slettet øjeblikkelig. - For ikke at sige, hvis REO havde gjort det samme mht. kernekraft.

Nogle gange kunne man virkeligt ønske, at I "alternative" blev sat ud på en stor ø, hvor I skulle klare jer selv uden tilførsel udefra.
- Hvorfor flytter I ikke til Cuba, der er det næsten sådan?

Peder Wirstad

  • 0
  • 0