menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Rettelse 26 nov: I den oprindeligt publicerede version af denne historie, fremgik det, at EUA afviser intentionerne bag og selve Plan S samt dens varslede metode med økonomisk pression og sanktioner via forskningsfonde. Det er ikke korrekt. EUA støtter Plan S. Vi havde misforstået ordlyden i et brev fra EUA til EU's konkurrencekommissær, da brevet indeholdt forbehold over for et element ved Plan S. Vi beklager misinformationen. Vi har derfor valgt at skrive en ny historie, hvor misforståelsen er rettet op.
»Viden er magt, og jeg er overbevist om, at fri adgang til alle videnskabelige publikationer finansieret af offentlige midler er en grundlæggende borgerrettighed.«.
Sådan lyder det i en udtalelse fra Carlos Moedas, bygningsingeniør og EU-kommissær for forskning og videnskab.
Han er en af bannerførerne for Plan S - EU’s ambitiøse ændring af offentliggørelsen af forskning i videnskabelige tidsskrifter.
Plan S dikterer, at fra 2020 skal al forskning, som har modtaget støtte fra offentlige forskningsfonde eller europæiske forskningsråd, offentligøres i Open Acces-tidskrifter eller på tilsvarende Open Acces-platforme.
Gruppen, som skal realisere Plan S kalder sig for cOAlition S. S’et i den planlagte publicerings-revolte står for ‘science, speed, solution, shock’.
Forhåbningen er at ryste de fasttømrede positioner indenfor videnskabelig offentliggørelse. Her sidder de traditionelle abonnementsbaserede tidsskrifter tungt på markedet. Men indtil videre tyder noget på, at de som for alvor er rystede over Plan S er dele af forskningsverdenen selv.
»Plan S har vidtrækkende konsekvenser, tager i ringe grad højde for behovene og ønskerne fra individuelle forskere og skaber en lang række af uønskede situationer,« lyder det i en protestskrivelse fra 1350 forskere over hele kloden.
Ud over de 1350 forskere har The European University Association (EUA), en sammenslutning af 800 europæiske universiteter, også taget stilling til Plan S.
EUA støtter Plan S, men bemærker også, at planen skal være mere konkret, og dens værdi afhænger af, at de ambitiøse principper rent faktisk bliver ført ud i virkeligheden.
EUA's holdninger til Plan S findes blandt andet som en detalje i et brev til EU’s konkurrencekommissær.
Heri beder universitetssammenslutningen Margrethe Vestager om at gribe ind over et de-facto-monopol fra de fem største videnskabelige forlag: Britiske RELEX(tidligere Reed-Elsevier), britiske Taylor & Francis, amerikanske Wiley-Blackwell, tyske Springer nature og amerikanske SAGE.
Universiteterne peger på flere studier, der viser, at de fem firmaer gennem opkøb og fusioner i dag sidder på over 53 procent af markedet for publicering af forskning både online og offline.
Læs også: Forlag nasser på forskeres troværdighed
Universiteternes betalinger til de videnskabelige forlag stiger samtidig år for år. De danske universiteters samlede udgifter til forlagene blandt andet i form af abonnementer løber nu op i mere end 200 millioner kroner årligt.
En detalje ved brevet er, at universiteternes sammenslutning håber på, at Plan S kan have en effekt, så sætter de også deres lid til, at EU gennem politiske indgreb vil gøre publicering og adgang til forskning lettere og billigere.
Klodens største udgiver af videnskabelige tidsskrifter, Elsevier, afviser at kommentere på Plan S. I stedet henviser forlaget til en udtalelse fra The International Association of Scientific, Technical, and Medical Publishers.
Den forening erklærer, at: »Frem for alt er det afgørende, at forskerne har frihed til at publicere i de udgivelser, de måtte ønske.«.
Bag Plan S står 13 nationale forskningsfonde bl.a. Research Council of Norway, UK Research and Innovation, Swedish Research Council for Sustainable Development og French National Research Agency.
Der er ingen danske forskningsfonde, der har meddelt deres støtte til Plan S på nuværende tidspunkt. Men til sammen råder de eksisterende fonde over 60 milliarder kroner i årlige forskningsmidler. De tegner sig for omkring 3,3 procent af den globale forskningsproduktion. Desuden har The Bill & Melinda Gates Foundation også erklæret sig som medlem af Plan S. Målt på fondsmidler er den verdens største humanitære organisation.
Disse pengestærke fonde varsler økonomiske sanktioner for at fremskynde en OA-revolte og realiseringen af Plan S i 20202. De forskere, som efter det år vil fortsætte med at nyde godt af fondenes over 60 milliarder af kroner i årlige bevillinger, skal publicere i OA-tidsskrifter. Ellers smækker fondskassen bare i.
Ideen er ikke dårlig, men hvor kommer pengene fra. De gamle klassiske tidsskrifter koster milliarder for verdens universiteter og firmaer betaler for at få adgang til artiklerne. Open access koster vel stort det samme. Her er det bare forskerne der betaler for at publicere. Et eller andet siger mig at de milliarder ikke bliver overført til forskerne. Resultat: De fleste forskere vil ikke have råd til at publicere. Men laver ministeriet en konto hvor jeg automatisk kan få refunderet beløbet til at publicere open access vil samtlige mine pubikationer fremover være open access
De forsholdsvis få tusinde kroner som det koster at få en artikel i et OA tidsskrift vil næppe afholde nogle danske forskere for at publicere der - en typisk (life-science) videnskabelig artikel løber gerne op i et beløb der er et ciffer eller to større i reagenser og apparatur. Dertil kommer tidsforbrug, og inden for mit område måles det gerne i mandeår. Men det vil givetvis værre en barierre for forskere i mindre velstående dele af verden, men de er også dårligt stillet med den traditionelle model hvor de ikke kan få adgang til literaturen.
Hovedproblematiken IMHO (som Ingenøren også på glimrende vis har skildret for nyligt med deres fokus på fup-tidskrifter), er at OA tidskrifterne får et økonomisk incitament til at optage forskning, som de i stedet skulle have afvist. Det kan næsten ikke undgå at føre til slækket kvalitetssikring af de publicerede artikler, og jeg har stadig til gode at se et troværdigt bud på hvordan hvordan OA undgår det på stor skala . Der findes i dag OA tidskrifter eks fra PLoS familien, der holder et højt niveau, men med tusinder og atter tusinder af tidsksrifter er det svært at se hvordan fanen samlet set kan holdes højt. I den traditionelle forretningsmodel (med dens fejl og mangler) har tidsskrifterne et incitament til at skabe et produkt som bliver læst og anvendt, og det medfører indirekte en filtrering og en form for kvalitetssikring.
I princippet kan man forestille sig gode alternative løsninger, eks. crowdsourcet peer-review, men mig bekendt er der ikke nogle velfungerende eksempler på at det virker i praksis i stor skala. I det lys er det nok en kende "modigt" (læs fanatisk) at sigte efter en speed+shock plan, selv om min indre idealist godt kan se at der er rigelig plads til forbedring. Hybrid OA virker som et muligt funktionelt kompromis.
Der er givetvis nogle andre læsere der har større viden om det end jeg har - så jeg er lutter øren :-)
https://wattsupwiththat.com/2019/02/28/hug...