Opdateret: Universiteter undsiger IKKE vidtrækkende plan for fri forskningslitteratur

Rettelse 26 nov: I den oprindeligt publicerede version af denne historie, fremgik det, at EUA afviser intentionerne bag og selve Plan S samt dens varslede metode med økonomisk pression og sanktioner via forskningsfonde. Det er ikke korrekt. EUA støtter Plan S. Vi havde misforstået ordlyden i et brev fra EUA til EU's konkurrencekommissær, da brevet indeholdt forbehold over for et element ved Plan S. Vi beklager misinformationen. Vi har derfor valgt at skrive en ny historie, hvor misforståelsen er rettet op.

»Viden er magt, og jeg er overbevist om, at fri adgang til alle videnskabelige publikationer finansieret af offentlige midler er en grundlæggende borgerrettighed.«.

Sådan lyder det i en udtalelse fra Carlos Moedas, bygningsingeniør og EU-kommissær for forskning og videnskab.

Han er en af bannerførerne for Plan S - EU’s ambitiøse ændring af offentliggørelsen af forskning i videnskabelige tidsskrifter.

Plan S dikterer, at fra 2020 skal al forskning, som har modtaget støtte fra offentlige forskningsfonde eller europæiske forskningsråd, offentligøres i Open Acces-tidskrifter eller på tilsvarende Open Acces-platforme.

Gruppen, som skal realisere Plan S kalder sig for cOAlition S. S’et i den planlagte publicerings-revolte står for ‘science, speed, solution, shock’.

Forhåbningen er at ryste de fasttømrede positioner indenfor videnskabelig offentliggørelse. Her sidder de traditionelle abonnementsbaserede tidsskrifter tungt på markedet. Men indtil videre tyder noget på, at de som for alvor er rystede over Plan S er dele af forskningsverdenen selv.

»Plan S har vidtrækkende konsekvenser, tager i ringe grad højde for behovene og ønskerne fra individuelle forskere og skaber en lang række af uønskede situationer,« lyder det i en protestskrivelse fra 1350 forskere over hele kloden.

En alt for dominerende markedsposition

Ud over de 1350 forskere har The European University Association (EUA), en sammenslutning af 800 europæiske universiteter, også taget stilling til Plan S.

EUA støtter Plan S, men bemærker også, at planen skal være mere konkret, og dens værdi afhænger af, at de ambitiøse principper rent faktisk bliver ført ud i virkeligheden.

EUA's holdninger til Plan S findes blandt andet som en detalje i et brev til EU’s konkurrencekommissær.

Heri beder universitetssammenslutningen Margrethe Vestager om at gribe ind over et de-facto-monopol fra de fem største videnskabelige forlag: Britiske RELEX(tidligere Reed-Elsevier), britiske Taylor & Francis, amerikanske Wiley-Blackwell, tyske Springer nature og amerikanske SAGE.

Universiteterne peger på flere studier, der viser, at de fem firmaer gennem opkøb og fusioner i dag sidder på over 53 procent af markedet for publicering af forskning både online og offline.

Universiteternes betalinger til de videnskabelige forlag stiger samtidig år for år. De danske universiteters samlede udgifter til forlagene blandt andet i form af abonnementer løber nu op i mere end 200 millioner kroner årligt.

En detalje ved brevet er, at universiteternes sammenslutning håber på, at Plan S kan have en effekt, så sætter de også deres lid til, at EU gennem politiske indgreb vil gøre publicering og adgang til forskning lettere og billigere.

Stor udgiver tier

Klodens største udgiver af videnskabelige tidsskrifter, Elsevier, afviser at kommentere på Plan S. I stedet henviser forlaget til en udtalelse fra The International Association of Scientific, Technical, and Medical Publishers.

Den forening erklærer, at: »Frem for alt er det afgørende, at forskerne har frihed til at publicere i de udgivelser, de måtte ønske.«.

Truer med økonomiske bøder

Bag Plan S står 13 nationale forskningsfonde bl.a. Research Council of Norway, UK Research and Innovation, Swedish Research Council for Sustainable Development og French National Research Agency.

Der er ingen danske forskningsfonde, der har meddelt deres støtte til Plan S på nuværende tidspunkt. Men til sammen råder de eksisterende fonde over 60 milliarder kroner i årlige forskningsmidler. De tegner sig for omkring 3,3 procent af den globale forskningsproduktion. Desuden har The Bill & Melinda Gates Foundation også erklæret sig som medlem af Plan S. Målt på fondsmidler er den verdens største humanitære organisation.

Disse pengestærke fonde varsler økonomiske sanktioner for at fremskynde en OA-revolte og realiseringen af Plan S i 20202. De forskere, som efter det år vil fortsætte med at nyde godt af fondenes over 60 milliarder af kroner i årlige bevillinger, skal publicere i OA-tidsskrifter. Ellers smækker fondskassen bare i.