Opdateret Red Hat Linux på gaden

Det skabte nogen undren i Linux-kredse at Red Hat ikke kom med version 8.1 - men valgte at gå fra version 8.0 direkte til version 9. Dette er et brud med tidligere versionsnummer-system. Det er uklar, hvorfor de har valgt det, men det hænger sandsynligvis sammen med, at konkurrenten Mandrake nu er på den højere version 9.1.

Det første man finder med Red 9 er, at alt er som det plejer at være. Man har på overfladen cirka det samme produkt som version 7.3 og 8.0. Installationen er uændret på godt og ondt. Det tæller lidt negativt – bla. da konkurrenterne Lindows og Xandros er ved at gøre installationsproceduren en del nemmere end Red Hat.

Modsat er det godt fordi systemadministratorer som arbejder med Red Hat har et velkendt produkt at arbejde med. Det er netop her Red Hat fokuserer - seriøs Linux til forretningsverdenen. Den strategi ser også ud til at virke godt.

NPTL med i kernen

Red Hat har (som vanligt) tilføjet udvidelser fra standard Linux-kernen. Denne gang er Native POSIX Threading Library (NPTL) kommet med. Tråde er for kernen en slags letvægts-processer som håndteres meget mere effektivt nu, og dermed kan programmer, der anvender tråde, komme til at køre meget hurtigere. Man har vist at flere hundrede tusinde tråde kan håndteres ekstremt effektivt med NPTL.

For laptop-brugere som har forskellig opløsning på den indbyggede skærm og den som f.eks. anvendes i en docking-station, så er der godt nyt. Den nye XFree86 4.3.0 i Red Hat 9 understøtter endelig dynamisk ændring af skærmstørrelse. Med den nye tekstkommando »xrandr« kan man nemt ændre opløsning. Vi kan forvente at de kommende Linux-versioner har grafiske programmer til at ændre opløsningen.

Hvad der er irriterende med Red Hat er deres stadig manglende genkendelse af hardware »one the fly«. I Xandros og Mandrake Linux vil hardware genkendes når det tilføres og kan nemt tilgås. F.eks. vil en USB memory stick blive fundet af Red Hat 9, men der kommer ingen grafiske ikoner frem til at almindelige brugere. Dvs. det er kun systemadministratoren som kan give den adgang til hardware. For desktop-brugere er dette et minus.

God service til private brugere

En rigtig god ting med Red Hat er, at private brugere gratis kan tilmelde sig Red Hat Network, som giver nem og synlig håndtering af opdaterede pakker. I højre hjørne af skærmen viser et rødt eller grønt ikon, om der er pakker der bør opdateres.

Har man flere maskiner, så må man enten selv følge sikkerhedsopdateringerne og installere manuelt eller betale for det automatiske opsyn af maskinen. Red Hat yder en service, og det er bla. her, at firmaet vil tjene penge.

Alt i alt er Red Hat 9 et godt produkt som sikkert får mange brugere, men det er oplagt, at det bliver i konkurrence med bl.a. Mandrake 9.1, SuSe og Xandros Linux.

Red Hat 9 kan hentes gratis fra Internettet, eller købes med manualer for ca. 300 kr for basisversionen og ca. 1.100 i professionel versionen.