Opbakning til patentstramninger

»Det er godt, at Europa-Parlamentet har været lydhøre over for ønskerne i den demokratisk debat, der efterlyste en stramning af patentmuligheden,« siger lektor Birgitte Andersen, Birkbeck - University of London, om EU-Parlamentets nye ændringsforslagene til et direktivforslag om softwarepatentering.

Hun står dermed i opposition til en række danske jurister og patenteksperter, som fredag i Ingeniøren påpegede, at Europa-Parlaments stramningerne i direktivet er en katastrofe, fordi uklarhederne om patentmulighederne nu forstærkes markant.

Direktivet skal gøre patenteringen af software mere ensartet i EU-landene, men kritikere har som Birgitte Andersen frygtet, at en regulær lovliggørelse af softwarepatentering ville føre til et administrativt mareridt samt nye barrierer mod global deling af vigtig tekniske opfindelser og vidensressourcer. Derfor har bl.a. Open Sourcebevægelsen talt varmt for at begrænse softwarepatentering stærkt.

»Det er bedre med stramningerne, end at lade det flyde, som i USA. Derovre er uklarheden årsag til utroligt mange retssager,« siger Birgitte Andersen, der sammen med 12 andre forskere fra universiteter i bl.a. Holland, England, Frankrig, Italien og Danmark i august sendte en skarp kritik af direktivet til Europa-Parlamentet med en direkte opfordring til parlamentarikerne om at afvise det.

Ingen gavn for små virksomheder

Forskningschef Jørgen Staunstrup, IT-Universitetet i København, er klart imod, hvis Europa-Parlamentet forsøger at begrænse erhvervslivets muligheder for at patentere software. Det er ikke til gavn for de små og mellemstore virksomheder, påpeger han.

»Det er i de små og mellemstore virksomheders interesse at få forbedret patenteringsmulighederne. Uden patenter vil mange simpelt hen have svært ved at tiltrække kapital, fordi mange investorer i høj grad udvælger de virksomheder, som har beskyttet deres opfindelser med patenter. Deres investeringer er jo bedre sikret hos dem. Derfor er det forkert at begrænse patenteringsmuligheden. Desuden er det en kunstig skelnen og ulogisk, hvis man kan patentere hardware, men ikke software, – også fordi grænsen mellem de to teknologier bliver mere og mere flydende,« siger han.

Jørgen Staunstrup ser samtidig meget skeptisk på ændringsforslagene fra EU-parlamentet, eksempelvis at det ikke er en patentkrænkelse, hvis en patenteret teknik skal anvendes til et "væsentligt formål".

»En sådan undtagelse vil blot skabe flere retssager og større usikkerhed om, hvornår der kan patenteres. Det kan skade for softwareudviklingen,« siger han.

For stor fordel til de, der kommer først

Birgitte Andersen mener, at patentsystemet giver en for stor fordel til dem, der kommer først:

»I-landene blev industrialiseret i Europa og USA ved anvendelsen af patentsystemet, og i dag har vores lande patenteret mange idéer. U-landene er nu i gang med at etablere fremstillingsvirksomheder, hvilket indebærer, at de skal de betale licens til os. Det skulle vi jo ikke, da vi begyndte. Fordi vi altid er først, er patenteringen ikke et problem for os,« siger hun og tilføjer, at problematikken er tilsvarende for store og sme virksomheder, og patenter er en stor barriere for at komme ind på et marked.

Eksempelvis kan licens til medicin mod malaria eller AIDS være meget dyr for U-landene som følge af patenter. Ny lovgivning, der skulle bløde op på dette, indeholder for mange undtagelser, anfører hun.

»Det er dog udmærket, at EU vil harmonisere patentområdet. Ingen kan være uenige i, at videnskabs- og teknologipolitik skal harmoniseres,« siger hun.