Danmark er ikke foran - de andre er bagud
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
For tiden ser vi mest til hinanden via computerskærmen. Men hvis du slukker for dit webkamera under dit næste online-møde, kan du ikke blot gabe, uden at nogen opdager det, men også mindske dit digitale klimaaftryk med op mod 90 procent.
For når vi tænder for webkameraet eller skruer helt op for 4K-opløsningen, når vi streamer Netflix, så stiger CO2-udledningen, vandforbruget til køling og det areal, der lægges beslag på til servere, markant. Det viser et nyt studie fra Purdue University og MIT i USA, hvor et hold ingeniører har undersøgt, hvad internet-baserede digitale aktiviteter betyder for både CO2-udledning, vandforbrug og jordarealer.
»Hvis du kun fokuserer på én type aftryk, så går du glip af andre, der kan give et mere holistisk blik på det miljømæssige betydning,« siger Roshanak Nateghi, professor ved institut for ingeniørvidenskab på Purdue University.
Roshanak Nateghi og hendes kolleger har beregnet, hvor meget vand og hvor store arealer der forbruges, samt hvor meget CO2 der udledes, når der forbruges en gigabyte data på 18 forskellige platforme, f.eks. YouTube, Zoom, Facebook, Instagram, Twitter, TikTok samt online-gaming og almindelige internetsøgninger i en browser.
Ikke helt overraskende viser studiet, at jo mere video der forbruges, des større er klimaaftrykket. Afhængig af hvor I verden du befinder dig, vil en times video-stream, enten på Zoom eller Netflix, resultere i udledning af mellem 150 og 1.000 g CO2, kræve mellem 2 og 12 liter vand og lægge beslag på et areal, der svarer til størrelsen på en iPad Mini.
Det skyldes især den mængde elektricitet, der skal bruges, både hos slutbrugeren, men især i de datacentre, som lagrer og behandler og afvikler de mange videomøder, der bliver afholdt på grund af hjemmearbejde og fjernundervisning.
Forskerne bag studiet vurderer, at hvis du slukker for webkameraet under en times online-møde på Zoom, så bliver klimaaftrykket 96 procent mindre, og hvis du ændrer opløsningen fra høj til standard, når du streamer Netflix i en time, så reduceres klimaaftrykket med 86 procent.
Studiet har undersøgt forskellen mellem en række lande, Brasilien, Kina, Frankrig, USA, Tyskland, Indien, Iran, Japan, Mexico, Pakistan, Rusland, Sydafrika og Storbritannien.
Ved at inkludere vandforbrug og arealbelastning, konkluderer forskerne, at videostreaming i et land som Tyskland har et forholdsvist højt klimaaftryk, selvom Tyskland har en høj andel af vedvarende energi. Det skyldes, at forbruget til vand og jord er højere i Tyskland end i andre lande, f.eks. USA.
Studiet har ikke inkluderet data fra Danmark, men hos Dansk Energi har seniorøkonom ingen grund til at betvivle studiets resultater.
»Talmæssigt ser studiet meget fornuftigt ud. Vi har tidligere set eksempler, hvor datagrundlaget er meget begrænset, og som derfor har overvurderet klimaaftrykket ved digitale aktiviteter,« siger Torsten Hasforth, seniorøkonom ved Dansk Energi.
Han har foretaget en simpel beregning for Ingeniøren, der viser, at en gigabyte data udleder 13,4 g CO2 pr. GB, og da det anslås, at en times video-streaming svarer til 16 GB, vil det give en udledning af 208 g CO2 i Danmark. Til sammenligning udleder en bil i gennemsnit 2.351 g CO2 for hver liter benzin, den brænder af.
Så der findes altså større CO2-syndere end Netflix og dit videomøde mandag morgen. Og klimaaftrykket fra videomøder vil også se anderledes ud allerede om få år.
»Det vil uden tvivl blive lavere over tid, fordi vores andel af sorte brændsler i energiproduktionen falder, endda ret markant for tiden,« siger Torsten Hasforth.
Men selv om grønne vedvarende energikilder fylder mere i Danmark, så er det ikke ensbetydende med at en times Netflix bliver CO2-neutral.
»Data er forbrug, og stort set alle former for forbrug medfører udledninger af CO2. Det er måske mere synligt, når du kører, end når du ser tv eller spiller computer. Men faktisk er det forholdsvist let at vurdere digitale aktiviteters klimaaftryk, modsat eksempel tøjproduktion med mange mellemled i værdikæden,« forklarer Torsten Hasforth.
En stor af væksten i videostreaming stammer fra mobiltelefoner, og med udsigten til en markant opgradering af hastighed og kapacitet med udrulning af 5G-netværket vil forbruget formentligt kun stige de kommende år, og det vil medføre øget CO2-udledning.
En rapport fra det regeringsnedsatte klimaråd i Frankrig viser, at 5G kan komme til at stå for en ikke uvæsentlig del af tech-industriens CO2-emissioner i de kommende år.
Læs også: Så meget energi sluger dit dataforbrug
I den franske beregning vil alene 5G-netværk i Frankrig udlede mellem 2,7 og 6,7 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2030. I 2020 udledte hele den franske tech-sektor omkring 15 millioner ton CO2-ækvivalenter. Men 5G er faktisk den hidtil mest energieffektive mobilteknologi, og senest har tal fra Nokia vist, at deres 5G-netværk hos spanske Telefonica er 90 procent mere energieffektivt end 4G.
Men det hjælper ikke meget, når den samlede mængde data langt overstiger de datamængder, der sendes over 4G.
Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan energieffektiviseringer i løbet af tre til fire år ikke længere kan kompensere for det voksende dataforbrug, og så vokser klimaaftrykket – blandt andet fordi 5G åbner for helt nye data-motorveje på vores mobiltelefoner.
Man skal dog holde sig for øje, at hverken det nye amerikanske studie fra MIT og Purdue University eller det franske klimaråd har fraregnet de udledninger, som skæres væk, når møder bliver afholdt over videoforbindelser i stedet for at mennesker skal transporteres rundt med fly og bil.
»Flyrejser skal tælles i ton CO2 og ikke kg, så der skal mange videomøder til, før de bliver mere klimabelastende end flyrejser,« siger Torsten Hasforth.
