Online briefing om trængslen på fremtidens frekvensbånd
Der bliver klippet mange kabler i disse år, som erstattes af trådløs teknologi.
Både når private forbrugere i stigende grad bruger bluetooth-headsets i bilen, wifi i stuen, robotplæneklipper i haven, men også når professionelle bruger droner, producerer tv, opsamler sensordata fra maskiner, opmåler land med GPS eller bruger trådløse forbindelser i Forsvaret.
Det giver trængsel på frekvensbåndet og diskussioner af, hvem der skal have plads. Fordelingen af frekvenser har skabt bekymring hos en lang række virksomheder, kulturinstitutioner og medier, der alle benytter sig af PMSE-frekvenser (programme-making and special events) til trådløst audio-udstyr, primært mikrofoner, i teatre, ved koncerter, tv-produktion, konferencer og alle mulige sportsbegivenheder.
Derfor afholdt Ingeniøren den 24. februar afholdt online briefingen Trængsel på frekvensbåndet, hvor vi har hørt om de problemer, frekvenssulten kan give på Folkemødet eller under en valgaften på Christiansborg.
Se hele briefingen herunder, hvor du kan møde:
- Morten Brandstrup, chef for teknologi ved TV2 Nyhederne
- Jeppe Tanderup Kristensen, chefkonsulent ved Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, SDFI.
- Jonas Næsby, Technical application engineer
