menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det absolutte minimum, hvis der stadig skal være et gaslager nord for Viborg tæt på Limfjorden.
Sådan betegner gaslagerchef Leif Hansen fra det statslige energiselskab Energinet.dk endnu en nedgradering af planerne for gaslageret ved Ll. Torup.
Oprindelig ansøgte Energinet.dk om både at udvide de nuværende ni underjordiske huler, kaldet kaverner, og anlægge syv yderligere.
Allerede sidste år blev de nye kaverner droppet, og nu ryger udvidelsen af de eksisterende også i skraldespanden.
Tilbage er et nedbarberet projekt, som går ud på at vedligeholde de ni kaverner. Det vil kun udvide lagerets kapacitet med cirka 15 procent, hvor det oprindeligt skulle have været fordoblet.
Samtidig slipper Lovns Bredning, et Natura-2000-område i Limfjorden, for næsten 16 millioner ton salt. 16,8 skulle have været ledt ud fra saltlageret over en periode på 25 år.
Det gav anledning til store protester fra både lokale borgere, organisationer og politikere, og sagen blev gentagne gange drøftet på Christiansborg. Nu bliver der kun tale om en million ton salt.
Ifølge Energinet.dk har rundbarberingen af lager-udvidelsen dog intet med protesterne at gøre. Den skyldes, at prognoserne viser, at naturgasforbruget går ned, så der ikke bliver behov for så store gaslagre herhjemme. Desuden henviser Energinet.dk til den danske ambition om at droppe fossile brændsler.
Leif Hansen pointerer dog, at der er behov for at bevare gaslageret. Sammen med Dongs tilsvarende lager ved Stenlille på Sjælland sikrer det, at der kan sendes gas ud til danske villaer, kraftvarmeværker og virksomheder, i 60 vinterdage, selv hvis ledningerne til Nordsøen og Tyskland går i stykker.
»Hvis vi ikke får lov til at vedligeholde vores udstyr, så nærmer vi os det tidspunkt, hvor vi risikerer, at det bliver ramt af fejl,« advarer gaslagerchefen.
Energinet.dk skal udskifte de ventiler, der sidder i toppen af kavernerne, 1.200 meter nede i undergrunden. Det kan kun gøres ved at hæve rørene, og det kræver, at trykket reduceres til det samme som på overfladen.
Det kan kun lade sig gøre at reducere trykket, hvis kaverne bliver fyldt med vand, forklarer Leif Hansen. Da kaverne er etableret i en salthorst, vil vandet blive mættet med salt, hvilket vil udvide dem med 15 procent. Men de er også krympet cirka ti procent i de 25 år, der er gået, siden de blev udskyllet.
Vandet fra kavernerne bliver fortyndet, inden det bliver ledt ud i Lovns Bredning. En redegørelse fra det daværende Miljøcenter Århus viste sidste år, at selv 16,8 million ton salt ikke ville skade bredningen.
Endnu har Energinet.dk ikke fået de nødvendige miljøtilladelser til at udvide gaslageret, men Leif Hansen og hans folk har været klar siden 2009. Han håber, at tilladelsen kommer meget hurtigt.
Det skyldes, at udskyldningen skal følge samme cyklus som gasmarkedet. Det vil sige, at gassen skal op af lageret om vinteren, hvor forbrugerne kan brænde den af. Derefter skal i første omgang en enkelt kaverne vedligeholdelse, opgraderes, tømmes for vand igen og fyldes med gas, inden næste fyringssæson starter.
Den samlede pris for opgraderingen af den første af de ni kaverner er 120 millioner kroner. De efterfølgende kan gøres noget billigere, fortæller Leif Hansen.
Mon dog det bliver til noget... En moderat miljøkatastrofe er vel stadig en miljø katastrofe, og den bør vel undgås for enhver pris? Tror ikke helt tiderne er til imperialistiske beslutninger, som den brede befolkning skal bøde for!
http://lmgtfy.com/?q=milj%C3%B8katastrofe+...
Salamimetoden!
Mærkeligt link til gammel Ceminova sag, hvad har det lige med sagen at gøre?
Ja, det er meget mærkeligt Søren! Dengang accepterede staten også en forestående miljøkatastrofe af hensyn til økonomiske vinding for det liberale erhverv! Idag ved den generelle befolkning at der er konsekvenser ved, at indtage skadelige tungmetaller ell. afholde badeferie ved Sundstrup/ Virksund efter en udledning! Det burde vel være muligt, at forhindre det – med lidt rettidig omhu?
De eksisterende 9 kaverner er udskyllet for efterhånden mange år siden, dette medførte i sagens natur mange millioner ton salt udledt i Limfjorden, jeg erindre ikke at det medførte en miljøkatastrofe dengang, så hvad er det lige der er ændret siden dengang?
Der er ganske mange dyre oliefyr der omlægges til fjernvarme og gas, samtidig med at grøn energi stiller større krav til fleksibiliteten.
Så hvorfor mener man at der bruges der mindre gas?
Er det gamle gasfjernvarmeværker der omlægges til biobrændsel ?
Er der trods alt flere gasfyr der omlægges til fjernvarme og varmepumper, end gasfyr der oprettes ?
Eller er det omvendt fordi forsyningen via Rotterdams LNG-terminal og Ruslands gasledning i Østersøen er mere end tilstrækkelig til at kompensere for Nordsø-faldet ?
Nu man er så bange for at få salten skyllet ud i Limfjorden (forsigtighedsprincip vel sagtens - og forståeligt), kunne man så ikke geninvinde saltet og bruge det til vejsalt til vinter? Eller hvor store omkostninger ville være forbundet herved? (Jeg er ikke ingeniør, så gætter mig frem her.)
Ifølge Energinet.dks egen rapport Vindsporet, som nok er den mest realistiske rapport jeg har set for et Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer uden brug af atomkraft: http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...
vil gasforbruget stige indtil 2020, hvorefter det falder til et jævnt niveau omkring 2050. Så at nøjes med en 15 % udvidelse er måske meget fornuftigt. Synes dog stadigvæk det er helt skørt, at man afslog et udenlandsk selskabs tilbud om at opføre et gaslager for egen regning under Tønder tidligere i år.
Ekstra lagerkapacitet er både med til at sikre forsyningssikkerheden og konkurrencen.
Udledningen af salt er væsentlig mindre end tilførslen fra Vesterhavet. Der er til stadíghed ca. 180 mill. tons salt i Limfjorden. Fra Vesterhavet tilføres netto årligt i størrelsesordenen 250 mill. tons salt. Udledningen er således marginal i forhold til den naturlige salttransport igennem fjorden. Der har ikke i perioden kunnet påvises nogen effekt af udledningen. Problemet med tilførslen af gammel havsalt fra Perm tiden kan nærmere være, at koncentrationen bliver for høj ved udledningsstedet. Det kan dræbe dyre- og planteliv lokalt og skabe problemer med for meget organisk materiale i havet. Udledningen bør deles til flere punkter eller til ske steder med stor strøm.