Omstridt DTU-rektor siger farvel efter ti år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Omstridt DTU-rektor siger farvel efter ti år

»Vi er, hvem vi er, og det skal vi ikke give nogen undskyldning for.«

Sådan har Lars Pallesen ti år i træk afsluttet sin tale ved DTU's årsfest.

Det er et rammende valgsprog. For undskyldninger er ikke noget, man har hørt fra Lars Pallesen, mens han har siddet i rektorstolen. Skulle han have fortrudt noget som helst, er det ikke kommet offentligheden for øre.

Lars Pallesen har som rektor styret historisk store forandringer igennem på DTU. Det har både givet anerkendelse og hård kritik. (Foto: Lars Bertelsen) Illustration: Lars Bertelsen

Og det er bestemt ikke, fordi han ellers er gået stille med dørene. Lars Pallesen har været en utrættelig frontløber for DTU og opnået resultater, som vil blive stående i lang tid.

Det gælder bl.a. følgende:

  • Alliancer med førende tekniske universiteter i Norden, Europa, Asien og USA.

  • De største bygningsmæssige forandringer på Lundtoftesletten siden udflytningen i slutningen af 1960'erne.

  • Nye markante forskningscentre baseret på store donationer fra fonde knyttet til A.P. Møller og Novo Nordisk.

»Man skal ikke prale, men man må jo have lov at sige sandheden ...« Sådan udtrykte Lars Pallesen det selv, da han gav en længere opremsning af egne og DTU's bedrifter de seneste ti år i talen ved Årsfesten 2011 i maj.

Man skal nok tilbage til Eggert Knuth-Winterfeldt - rektor fra 1959 til 1975 under udflytningen af DTU (dengang DTH) fra Østervold i København til Lundtoftesletten i Lyngby - for at finde en periode med tilsvarende store forandringer.

Derfor står der stor respekt om Lars Pallesens indsats på mange områder. Men han har ikke været elsket - snarere frygtet.

Kritik har der også været i store mængder, men den har altid prellet af på den selvsikre DTU-rektor.

Ingen kan beskylde Lars Pallesen for at være konfliktsky, og derfor er det måske i konfrontationerne, at hans væsen og virkemåde tydeligst kommer frem.

Smed kunstværk i containeren

Da Lars Pallesen indtog stillingen som rektor i 2001, hang der en stor skulptur midt i administrationsbygningen. Den forestillede en kvasikrystal og var udført af den amerikanske kunstner Tony Robbin i samarbejde med den verdenskendte danske civilingeniør Erik Reitzel, som dengang var professor ved DTU i bærende konstruktioner.

I efteråret 2003 besluttede Lars Pallesen sig for at fjerne skulpturen, og der blev stort ståhej, da den røg i affaldscontaineren. Juridisk set var der ikke noget at komme efter, for 'ejeren af et kunstværk kan destruere det, som var det en gammel avis', som dr.jur. Jens Schovsbo fra Københavns Universitet ved den lejlighed forklarede Ingeniøren.

Og der faldt da heller ingen undskyldninger fra rektor i den sag.

Knap to år efter blev ledelsesstilen for meget for Erik Reitzel, som tog sin afsked. Han smækkede godt og grundigt med døren, da han kaldte DTU's organisation for 'topstyret og stiv' og tilføjede, at ledelsesstilen måske nok egnede sig til en konservesfabrik, men ikke et universitet.

Tidligere institutleder på DTU Byg Hans Jørgen Larsen, der selv havde taget sin afsked i 2002, bakkede ham op i Ingeniøren:

»Man diskuterer ikke med Lars Pallesen. Man bliver kaldt ind og får besked, og så er det umuligt at snakke med ham. Jeg har indtryk af, at institutlederne i dag modtager monologer fra hans side.«

At Lars Pallesen har forstået vigtigheden af at kunne styre kommunikationen med hård hånd, gav sig også til udtryk, da 14-dages bladet Sletten lukkede efter 33 år i sommeren 2004.

»DTU's ledelse kan ikke tåle kritik i et uafhængigt blad, der skriver om ting, der kan kritiseres på DTU, og som sætter DTU i et dårligt lys,« sagde studerende Jane Agger, der var medlem af Slettens bestyrelse samt næstformand i Polyteknisk Forening, til Dagbladet Information.

Ud af lukningen fødtes månedsavisen DTU Avisen til intern kommunikation og kvartalsmagasinet Dynamo til ekstern kommunikation, hvis tilvirken Lars Pallesen har fulgt tæt fra udgave til udgave.

Ulovlig bilordning

Fri for sager i pressen blev Lars Pallesen dog ikke, og en af dem, der utvivlsomt har irriteret ham, handlede om hans bil.

Som rektor for DTU blev han også bestyrelsesformand for Institut for Produktudvikling (IPU). Aflønningen blev ifølge årsrapporten fra IPU ordnet ved, at 'der blev stillet fri bil til rådighed for bestyrelsesformanden fra og med 1. maj 2002'. Bilen var Lars Pallesens egen Alfa Romeo, som IPU købte for 210.000 kr.

I efteråret 2004 forelagde tidsskriftet Forskerforum ordningen for Videnskabsministeriet, som efter kun to dage erklærede, at den var ulovlig. Lars Pallesen meddelte blot, at 'forholdet ville blive bragt til ophør'.

Det var et af Lars Pallesens sjældne nederlag, uden det dog gav anledning til nogen undskyldning.

Vagter ved fryseren

I marts 2008 var det biobrændstof-professor Birgitte Ahrings tur til at komme i Pallesens vridemaskine, da hun pludselig blev fritstillet.

De følgende dage var der en del diskussion om, hvorvidt der var tale om en bortvisning eller fristilling. Sagen udviklede sig nærmest grotesk, da DTU placerede vagter ved frysere med mikroorganismer tilhørende Birgitte Ahrings virksomhed, Biogasol.

Birgitte Ahring var sur:

»DTU's ledelse fortæller simpelthen ikke medarbejderne, hvad der sker. Den har svært ved at kommunikere, og selv centrale personer får intet at vide om, hvad der sker. DTU's ledelse er et mandfolkevælde,« sagde hun til Ingeniøren.

Lars Pallesens forklaring lød blot:

»Der har været et forløb, som har umuliggjort et videre samarbejde med Birgitte Ahring.«

Dårlig kemi

I januar 2009 dumpede institutdirektør Ole W. Sørensen fra DTU Kemi med et brag i en medarbejdertilfredshedsundersøgelse.

Lektor Rolf W. Berg gik ud i offentligheden med kritik af ledelsesstilen - og så var der rivegilde om retten til at ytre sig frit. Rolf W. Berg blev truet med forflytning eller fyring.

»Det er fuldstændig grotesk, og jeg er dybt overrasket over, at det kan finde sted på et universitet i Danmark,« sagde Jørgen Grønnegaard Christensen, professor og ekspert i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, til Information.

»Jeg kan ikke forestille mig, at der er ting, vi har forbrudt os imod,« var Lars Pallesens svar.

Lars Pallesen havde selv headhuntet Ole W. Sørensen i 2006 fra Carlsberg Laboratoriet til institutdirektør for DTU Kemi, men han måtte nødtvunget indse, at der var behov for en udskiftning for at forbedre kemien.

Ole W. Sørensen blev i november 2009 overtalt til at fratræde sin stilling. Den officielle forklaring var, at han ønskede at blive forsker igen, inden han blev for gammel. Han var 54 år på daværende tidspunkt.

I 2007 blev DTU til et væsentligt større universitet i forbindelse med sammenlægning af universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Fusionsprocessen var ikke let, men forløb generelt godt. Den sidste fase af omlægningerne, som knytter sig til fusionen, og som gennemføres i denne tid, har dog mødt stor modstand.

Det gælder bl.a. lukningen af Veterinærinstituttets afdelinger på øen Lindholm og i Aarhus, der har efterladt en frustreret medarbejderskare samt lokalpolitikere, der mener, at DTU vil centralisere alt for enhver pris og ikke lytter til argumenter.

På Risø ser medarbejdere med frygt og bæven på de forandringer, der er sket i år, og dem, som er på vej.

Undervejs i denne proces fik Risø-direktør Henrik Bindslev et spark opad, som i realiteten dækkede over en fyring. Han har siden forladt DTU, men har i modsætning til Erik Reitzel og Birgitte Ahring opretholdt tavshed om årsagen.

Risøs medarbejdere har derimod åbent erklæret deres mistillid til DTU's topledelse over måden, processen gennemføres på.

I den seneste udgave af DTU Avisen skriver Lars Pallesen om de nye forandringer på Risø uden med et ord at forholde sig til medarbejdernes erklærede bekymring og utilfredshed - endsige kommentere, om sagen kunne være behandlet anderledes.

For Lars Pallesen er den, han er - og det ville nok være for meget forlangt, at han skulle undskylde herfor.

Artiklen er blevet rettet således at det i afsnittet om Birgitte Ahring nu står at hun blev fritstillet i stedet for fyret. Ingeniøren dækkede i sin tid sagen tæt men oplysninger, der kom frem senere i sagen om professor Birgitte K. Ahring, viser, at hun ikke blev afskediget fra DTU, idet hun selv opsagde sin stilling. DTU valgte at fritstille professoren umiddelbart efter opsigelsen.

Emner : Ledelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad var årsagen eller argumenterne for at Lars Pallesen fandt det nødvendigt at destruere det omtalte kunstværk?

Ud fra metoden lyder det næsten mest som et behov for at demonstrere magt og statuere et eksempel overfor visse personer fremfor blot at være oprydning.

Kunstværket kan iøvrigt ses her: http://tonyrobbin.net/work.htm

  • 0
  • 0

Skuffende at se, at det meste af denne artikel handler om Lars Pallesen som værende en grusom mand, der træder alt og alle over tæerne.

Det kan godt være, at jeg ikke kender det store til Lars Pallesen, nu hvor jeg kun har været student under hans ledelse i over to år, men det virker som om, Ingeniøren har smidt al objektivitet i skraldespanden og næsten udelukkende forsøgt at fremhæve Lars Pallesens evner i ledelsen negativt (ja, der står lidt i starten om, hvad han har gjort godt for DTU, men se artiklen som helhed).

Så jeg spørger: Hvad skete der med Ingeniørens objektive holdning? Eller er artiklen skrevet af en skribent, der har sin egen lille interne strid med Lars Pallesen?

  • 0
  • 0

Ud fra metoden lyder det næsten mest som et behov for at demonstrere magt og statuere et eksempel overfor visse personer fremfor blot at være oprydning

  • måske har hans indre 'skabs-talebaner' blot taget over, jf.:

In Afghanistan recently, supreme Taliban leader Mullah Mohammed Omar issued an edict against un-Islamic graven images, which means all idolatrous images of humans and animals. As a result, the Taliban are destroying all ancient sculptures. Explosives, tanks, and anti-aircraft weapons blew apart two colossal images of the Buddha in Bamiyan Province, 230 kilometers (150 miles) from the capital of Kabul

  • selvom udryddelsesprocessen ved DTU åbenbart var en del mindre spektakulær! :)

Kilde:

http://www.usatoday.com/news/science/archa...

  • 0
  • 0

Så jeg spørger: Hvad skete der med Ingeniørens objektive holdning? Eller er artiklen skrevet af en skribent, der har sin egen lille interne strid med Lars Pallesen?

Uden at have det fjerneste ide om hvordan DTU ledes eller ikke ledes, så kunne det jo tænkes at denne artikkel rent faktisk var objektiv.

Martin.

  • 0
  • 0

Jeg vil vove at påstå, at vægten i denne artikel ligger på, at Lars Pallesen træder de i artiklen omtalte folk over tæerne.

Hvis du med objektiv mener, at det bare er at omtale kendsgerninger, fakta, så giver jeg dig ret, men derfor kan mængden af negativt omtale (som også lader til at være uddybet meget) kontra positiv stadig være med til at skabe et negativt indtryk af Lars Pallesen.

  • 0
  • 0

Rektor Lars Pallesen holder nu op på DTU efter at have lavet mange gode revolutioner samme sted. I den forbindelse har Ing.dk gravet på deres sædvanlige vis- og igen er jeg en af dem som de bruger. Min fyringssag!??? Nu ved Ing.dk tilfældigvis godt at jeg ALDRIG blev fyret- men selv sagde op, da jeg havde fået et andet job som direktør og Professor ved Washington State University! Det har de nemlig fået aktindsigt i- og de ved også godt at man kunne læse på internettet flere dage før min påstået fyring om min ansættelse i USA. Men uanset hvad- så er det jo helt i Deres stil at fortsætte løgnehistorierne, som de har gjort igen og igen- og aldrig fjernet alle de fejlagtige oplysninger og sider. Ellers er der jo ingen historie!

Jeg kender ikke Lars Pallesen personligt. Han har aldrig generet mig imens jeg var ansat på DTU- og venligst hold mig ude fra jeres røverhistorier i fremtiden!

Jeg går ud fra at redaktionen øjeblikkeligt retter deres indlæg så det følger sandheden- som sædvanlig, når I lige skulle bruge mig og mit navn!

MVH
Birgitte Ahring

  • 0
  • 0

Der var megen uklarhed om detaljerne, da Birgitte Ahring forlod DTU. Dengang dækkede Ingeniøren sagen ud fra interviews med bl.a. Lars Pallesen og Birgitte Ahring. Var det en fyring, bortvisning eller en fritstilling?

Det spørgsmål blev først afklaret senere, og vi har siden bragt følgende præcisering i forbindelse med tidligere artikler:

"Oplysninger, der er kommet frem senere i sagen om professor Birgitte K. Ahring, viser, at hun ikke blev afskediget fra DTU, idet hun selv opsagde sin stilling. DTU valgte at fritstille professoren umiddelbart efter opsigelsen."

Det er fejl, at vi i ovenstående artikel bruger udtrykket fyring, og det vil blive præciseret. Vi beklager fejlen.

  • 0
  • 0