Omstridt CEPOS-rapport var betalt af kul- og olielobby
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Omstridt CEPOS-rapport var betalt af kul- og olielobby

Tilbage i september 2009 udgav den liberale tænketank CEPOS en kontroversiel rapport, hvor hovedbudskabet var, at den danske vindmøllemodel ikke fungerer.

Rapporten blev udsat for massiv kritik, blandt andet her på ing.dk, hvor Energinet.dk var ude med riven.

Nu viser det sig, at rapporten er bestilt og betalt af den amerikanske kul- og olielobby.

I en pressemeddelelse fra den amerikanske kul- og olielobbys tænketank, Institute for Energy Resarch (IER), står der, at tænketanken har bestilt rapporten fra CEPOS.

Direktør i CEPOS, Martin Ågerup, bekræfter over for ing.dk, at rapporten er både bestilt og betalt af IER, men siger, at han ikke er klar over, hvor IER får pengene fra-og altså hvorvidt der er tale om penge fra kul- og olieindustrien.

»Rapporten er finansieret af en tænketank, der hedder Institute for Energy Research. Jeg ved ikke, hvem der støtter dem. Det interesserer ikke mig. De kontakter mig, og så laver vi rapporten,«

Hvorvidt tænketanken IER er finansieret af den amerikanske kul- og olieindustri ved Martin Ågerup altså ikke, men han siger dog, at han under en rejse i USA sammen med en af rapportens forfattere, Hugh Sharman, blev gjort opmærksom på forbindelsen mellem IER og den amerikanske kul- og olieindustri.

»Jeg fik fortalt i USA, at IER var støttet af kul- og olieindustrien, men jeg kender ikke deres sponsorer. Det er helt almindeligt, at man har en sponsor til et projekt, og det har vi også haft til andre projekter om for eksempel folkeskolen og integration,« siger Martin Ågerup og slår fast, at IER ikke har blandet sig i arbejdet:

»De eneste betingelser vi stiller, det er, at vi er uafhængige i de konklusioner og analyser, vi laver. Og det har IER fuldt levet op til.«

Som det siges: "Det er svært at få en mand til at forstå ting, når hans job afhænger af, at han ikke forstår dem"

  • 0
  • 0

Det var forhåbentligt det sidste vi hørte til CEPOS!

De er vel kun lige startet. Sådan kører en god del af det politiske og kommercielle landskab desværre nu om dage: spin spin spin!

  • 0
  • 0

Det var forhåbentligt det sidste vi hørte til CEPOS!

HAHAHAHA, nu er du vidst desværre naiv. Vi kommer til at høre fra dem i lang tid endnu.

  • 0
  • 0

"Rapporten er finansieret af en tænketank, der hedder Institute for Energy Research. Jeg ved ikke, hvem der støtter dem. Det interesserer ikke mig."

  • Selvfølgelig er det en kvalitet at kunne holde fokus. Men når nu de selv kalder sig noget så ambitiøst som "tænketank", kunne man vel forvente, at deres horisont ikke sad helt så stramt om hovedet - eller om tegnebogen.
  • 0
  • 0

De er vel kun lige startet. Sådan kører en god del af det politiske og kommercielle landskab desværre nu om dage: spin spin spin!

Det har du desværre nok ret i.

Heldigvis har vi alle nu fået klar besked om hvad det hele er gået ud på, og hvor den rapport hører hjemme.

Det var der skoen trykkede, da jeg skrev dette: http://ing.dk/artikel/106812-energinetdk-u...

Jeg håber alle kan gennemskue Martin Ågerups naive bortforklaringer, når han først siger at han "ikke er klar over, hvor IER får pengene fra—og altså hvorvidt der er tale om penge kul- og olieindustrien", og for derefter at indrømme "Jeg fik fortalt i USA, at IER var støttet af kul- og olieindustrien, men jeg kender ikke deres sponsorer."

Jeg håber CEPOS er blevet godt betalt, for hvis Amerikanere var ligeså naive som Martin Ågerup, kunne det sikkert have kostet Dansk vindmølleindustri et 2-cifret milliardbeløb, hvilket tydeligvis også var meningen!

Jeg håber ikke CEPOS på nogen måde støttes af danske offentlige midler, for deres landsskadelige virke!

  • 0
  • 0

er politisk og yderst højre orienteret.
De har aldrig lagt skjul på deres holdninger i deres rapporter og kommentarer. Den nuværende regering er meget glade for deres budskaber. Selv om de offentligt ind i mellem tager afstand så gennemføres der via administrative omlægninger privatiseringer i stor skala. Sygehuse og skoler er aktuelle eksempler. CEPOS har feks. altid propageret for privatiseringer af de offenligt drevne institutioner.
Mvh
Jan

  • 0
  • 0

Der er nok også mange læsere og bidragydere her, der tjener deres brød i den statsstøttede vindmølleindustri.

En statsstøtte som Det Økonomiske Råd har slået fast ikke er samfundsøkonomisk rentabel.

Det ville være synd, hvis "CEPOS-afsløringen" misbruges til at forsøge at lukke enhver diskussion af det samfundsnyttige i de mange skatteyderkroner, der postes i vindmøller.

  • 0
  • 0

Cepos kalder sig noget så modsætningsfyldt som en Liberal Tænketank.

Liberale tanker er jo få og små, men med en god forstærker kan man godt få skrålene til at lyde flot ud over regnskoven.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er meget naive og verdensfjerne kommentarer der fremkommer.
Skrivning af rapporter skal financieres direkte eller indirekte. Ingen professionelle arbejder gratis. Financieringen kan så komme enten fra offentlige eller private kilder afhængig af hvem der er intereseret i at rapporten udarbejdes. I begge tilfælde er der et afhængighedsforhold der kan misbruges. Det essentielle er om rapportskriveren bestemmer, hvad der skal stå i rapportens konklusioner. Det påstår Cepos er tilfældet, og så er alt OK.

Jeg skal bemærke at jeg ikke er støtte af CEPOS og den energirapport, der er tale om. Mine synspunkter er principielle.

  • 0
  • 0

Cepos kalder sig noget så modsætningsfyldt som en Liberal Tænketank.

Liberale tanker er jo få og små, men med en god forstærker kan man godt få skrålene til at lyde flot ud over regnskoven.

Det er generaliserende, nedladende og uden nogen form for argumentation.

  • 0
  • 0

At en samfundsøkonomisk model konkluderer at noget er mere rentabelt end andet er ikke interessant i sig selv - det er derimod forudsætningerne og prissætningen af de faktorer, man regner med.

I rå produktionsomkonstninger er det muligvis billigere at producere en kWh på et kulkraftværk, men hvis man sætter pris (!) på ren luft, vil vindmøllen på tidspunkt være mest samfundsøkonomisk. Ellers hvis minearbejderne fik en anstændig løn. Eller....

Jeg har hidtil haft stor respekt for CEPOS og deres uabejde, uagtet at jeg som regel er fundamentalt uenig med dem, men den respekt har da fået et ordentligt hak i tuden med den sag.

  • 0
  • 0

Sikke en triumf... Nu er der jo intet til hindre for at grønland er grøn imorgen og vandet står et godt stykke over rundetårn...

Jeg har svært ved at se, hvordan dette ændre noget som helst ved rappotens troværdighed!

Men ud fra tonen på denne tråd kan man vel konkludere at al snak om global opvarmning, hvis vestas, danisco, mf. på nogen måde har være involveret i debatten... Eller er det anderledes med dem? Tænker Ditlev Engel mere på miljøet en på pengepungen???

  • 0
  • 0

Sikke en triumf... Nu er der jo intet til hindre for at grønland er grøn imorgen og vandet står et godt stykke over rundetårn...

Jeg har svært ved at se, hvordan dette ændre noget som helst ved rappotens troværdighed!

Men ud fra tonen på denne tråd kan man vel konkludere at al snak om global opvarmning, hvis vestas, danisco, mf. på nogen måde har være involveret i debatten... Eller er det anderledes med dem? Tænker Ditlev Engel mere på miljøet en på pengepungen???

Nu er det jo ikke fordi den er betalt af en lobbygruppe at CEPOS rapport er forkert. Enhver der kigger på den brugte metode kan jo konstatere det for sig selv (ironisk nok for en tænketank der beskæftiger sig med økonomi, så ignorerede den helt muligheden for forandringer i efterspørgsel i udlandet. Med brug af samme metode ville man konkludere at salget af el fra DK til SE til absurdt høje priser her i vinter var fordi vi havde alt for stort overskud af møllestrøm).

Det som de nye oplysninger gør, er at kaste lidt lys over om det var ren inkompetence eller styret ignorance der var årsagen til den manglende kvalitet.

En anden ting er dette: Rapportens forfatter er amerikaner, ikke CEPOS egne folk. Det undrede mig da den kom. Den positive tolkning (som jeg anlagde) var at CEPOS var gået til en ikke-dansker for at få en til at lave analysen, der ikke var påvirket i sin metodevalg af den danske vindmøllesektors indflydelse (hvilket så bare var gået galt).


Men nu viser det sig så, at også pengene kom fra USA. Hvorfor var de så ikke bare SELV gået til forfatteren? Jeg tror ikke CEPOS ligger inde med ekspertise, der gør dem bedre i stand til at finde den rette ekspert end den amerikanske kulindustri selv.

Det ser mest af alt ud som om CEPOS har været kurer for finansering, der moralsk set skulle "vaskes hvide". Det ser bedre ud at en dansk tænketank køber en kritisk rapport overfor dansk mølleindustri end kulindustrien selv gør det. Mon det er tilfældet og mon kureren i bekræftende fald selv har taget kommision for arbejdet? Det er ikke en anklage imod CEPOS, men et oplæg til en debat om der er nogen der har en bedre forklaring.

  • 0
  • 0

Sikken suppedas!

Da jeg i 75 stod og betragtede den første vindmølle blive opført, kom der vel fra cirka den samme kant en afgørende ændring i vort samfund som har plaget os lige siden.

Videnskab blev politisk og viden blev politiseret.

Så nu sidder vi altså med adskillige rapporter om vindkraftens velsignelser eller katastrofer og ingen kan i virkeligheden sige med den nødvendige autoritet hvad der burde gælde.

Derfor får vi ikke den tiltrængte nøgterne diskussion om vi gør det rigtige ved at satse på vindmøller, men kun en gentagen diskussion om folks motiver for at mene som de gør.

Det mener jeg er den virkelige katastrofe som vi burde se i øjnene, og det kunne jo være at det var et særligt fænomen hertillands siden vi er i frit fald på diverse ranglister som vi drømmer om at befinde os på toppen af?

  • 0
  • 0

Ingen professionelle arbejder gratis. Financieringen kan så komme enten fra offentlige eller private kilder afhængig af hvem der er intereseret i at rapporten udarbejdes.

Så kan man jo bare fra starten af gøre rede for hvem der betaler for musikken, i stedet for at forsøge at fremstå som neutral i energispørgsmål.

At de ytrer højreorienterede holdninger, er der jo ingen der fortænker dem i, da de kalder sig en borgerlig liberal tænketank.

Men at rejse USA tyndt, med budskabet om at "det der vindkraft skal i hellere holde jer fra - det har vi kun dårlige erfaringer med i Danmark", uden at anoncere tilhørsforholdet til kul- og oliebranchen, det er direkte diskvalificerende!

Oplysninger bliver jo ikke utroværdige, blot fordi de kommer fra branchen selv.

Oplysninger bliver derimod allerhøjest utroværdige, når sandheden formes og tilpasses en bestemt branches økonomiske interesser, og denne branche så betaler andre for at bringe dem til torvs, uden at anoncere tilhørsforholdet.

Det straffer sig heldigvis, når det kommer frem! Nu er den rapport så utroværdig, at de bare kan rulle den sammen og stikke den skråt op! - og CEPOS generelle troværdighed ryger jo så samme vej!

Mon ikke Poul Schlüter og Uffe Ellemann Jensen mfl skulle overveje at lægge afstand til CEPOS, inden det også smitter af på deres troværdighed ?

  • 0
  • 0

Det burde da for længe siden være gået op for folk at CEPOS er en flok fundamentalistiske betonliberalister der er fuldstændig ligeglade med facts, men kun interesseret i at fremføre deres politiske budskab. Nemlig at jo større social ulighed man kan opnå jo bedre. Vi skal have slaveriet tilbage, ikke i bogstavelig forstand (endnu, det kan vente til olien slipper op), men når man har (og det gør de så alt for at skabe) en masse fattige, så kan ordentlige mennesker (rige) jo også skabe en masse arbejde til de samme for en god lav løn! Og så bliver vi allesammen rigere??? Deres påståede sammenhæng mellem lavere skatter og øget velfærd er videnskabeligt solidt plantet i den blå luft! 900 mill. brugte den borgerlige regering med den nuværende statsminister som sundhedsminister på uretmæssige subsidier til privathospitalerne. Nu fyrer regionerne flere hundrede mennesker fra offentlige hospitaler fordi der mangler ca. 1/3 af det beløb i kassen. Men vi har alle fået behandlingsgaranti, hurra!!! USA har notorisk nogle af de ringeste, dyreste og mest ineffektive sundhedssystemer og uddannelsessystemer i den vestlige verden. Hvad er der at efterligne? Med mindre man er en rig betonliberalist der vil have billig arbejdskraft!

  • 0
  • 0

[quote]Du har ret. Han er englænder

  • og har boet i Danmark siden 1986, samt har flere tilsvarende rapporter bag sig, fx. denne:

http://www.incoteco.com/upload/cien.2005.1...
[/quote]

Nåja, jeg kan jo godt se at det faktum at han har udgivet en kritisk rapport med brug af mangelfuld metode gør ham til et perfekt valg til at skrive en OBJEKTIV rapport betalt af en organisation, som har økonomisk interesse i at sætte vindmølleindustrien i et dårligt lys.

  • 0
  • 0

Du skriver statsstøtte og skatteyderkroner. Kan du ikke sætte nogel tal på så vi kan se hvor mange kroner der betales at staten og hvor mange penge der betales af skatteyderne?

  • 0
  • 0

Martin Ågerup: "Jeg ved ikke, hvem der støtter dem. Det interesserer ikke mig. De kontakter mig, og så laver vi rapporten"

Ja, det kaldes bestillingsarbejde...

  • 0
  • 0

Ja, det kaldes bestillingsarbejde...

  • som tilforn omtalt, skal vel altid 'nogen' betale for analyser, meningsmålinger mv.!(?)
    I så fald: [i]Hvad[/i] er [b]ikke[/b] 'bestillingsarbejde'??
  • 0
  • 0

"... CEPOS udfører ikke opgaver på begæring af noget politisk parti, nogen myndighed, erhvervsvirksomhed, organisation eller privatperson. ..."
Citeret fra CEPOS' formålsparagraf:
http://www.cepos.dk/om-cepos/

CEPOS skriver også, at de er "afhængige af bidrag fra sponsorer", for CEPOS "modtager ikke nogen form for offentlig støtte". Og tilføjer så, at CEPOS er godkendt som fradragsberettiget organisation af SKAT!

Det er åbenbart svært at få virkeligheden til at passe med ideologien, som det også klart fremgår af rapporterne fra CEPOS...

  • 0
  • 0

[quote]Ja, det kaldes bestillingsarbejde...

  • som tilforn omtalt, skal vel altid 'nogen' betale for analyser, meningsmålinger mv.!(?)
    I så fald: [i]Hvad[/i] er [b]ikke[/b] 'bestillingsarbejde'??[/quote]
    Som regel fremgår det også altid af en rapport, hvem rapporten er udarbejdet for.

Det fremgår ikke af CEPOS' rapport, at det er IER der står bag. - altså at det er kul- og oliebranchen.

Man ser heller sjældent en rapport ført så heftigt til torvs, at forfatterens organisation ligefrem rejser USA tyndt, for at udbrede budskabet - igen; uden at afsløre hvem der står bag.

  • 0
  • 0

Iøvrigt tyder en del på, at adskillige amerikanere [i]har[/i] annammet 'budskabet'! :)
Se fx.:

http://wattsupwiththat.com/2010/03/15/indi...

NB! 240 kommentarer!

Det er godt nok en massiv skepsis overfor vindkraft man møder her!
Det er vist en overvurdering af CEPOS at de skulle være i stand til påvirke amerikanerne så stærkt - holdningen må have været der i forvejen.

Jeg orker ikke at læse amerikanske blogs hvor der straks er flere hundrede kommentarer.
Jeg bemærkede dog at Troels Halken gik ind i debatten og prøvede sobert at redegøre for vindkraftens rolle her i landet, men løb ind i så voldsom en modstand at det nok må sammenlignes med et "teselskab"!

Og nøgternt set må man vel betragte vindkraft som en af flere måder at producere el på og derfor burde vi måske dæmpe vor overdrevne nationale begejstring lidt og i stedet bifalde CEPOS forsøg på at træde et skridt tilbage og analysere fordele og ulemper?

  • 0
  • 0

Hvorfor skal vi høre alt det hyleri fordi en liberal tænketank for støtte til deres arbejde? Det kan jo godt være redeligt alligevel. eneste forskel med støtten er at det bliver økonomisk muligt at udgive rapporten.

Hvor er i henne når socialdemokraterne får lavet undersøgelser støttet af fagbevægelsen?

Eller det socialdemokratisk ledede Cevea? Hvor tror i de får deres midler fra?

  • 0
  • 0

Hvorfor skal vi høre alt det hyleri fordi en liberal tænketank for støtte til deres arbejde?

Fordi de ikke er ærlige omkring det!

En tænketank står og falder med sin troværdighed.

  • 0
  • 0

Jeg orker ikke at læse amerikanske blogs hvor der straks er flere hundrede kommentarer.
Jeg bemærkede dog at Troels Halken gik ind i debatten og prøvede sobert at redegøre for vindkraftens rolle her i landet, men løb ind i så voldsom en modstand at det nok må sammenlignes med et "teselskab"!

Heller ikke jeg. Jeg blev dog nysgerrig, da du nævnte at Troels Halken også deltog i tråden.

Troels bidrager høfligt med lidt viden til debatten derovre - og man må nok sige den falder på et tørt sted ;-)

  • 0
  • 0

@ Hans Henrik Hansen skriver: "... Hvad er ikke 'bestillingsarbejde'??"

Jeg bruger selvfølge ordet "bestillingsarbejde" i betydningen, at resultatet er købt eller stærkt påvirket af opdragsgiver.

At industrier køber (manipulerede) undersøgelser er ikke noget nyt.
Tag fx teleindustrien. Den har en interesse i at sende forskningsresultater ud, som frikender dens produkter (mobiltelefoner mm) for sundhedsskadelige effekter.
I denne sammenhang taler følgende lille statistik for sig selv:

Cell phone Research

Funding............Effect.........No effect........Total
Industry...........27 (32%)....57(68%).........84
Non-industry.....96 (70%)....41(30%).........137
Total................123(56%)...98 (44%)........221

Compiled by Prof. Henry Lai, Univ. Washington
1/27/2005

http://www.youtube.com/watch?v...x=24

  • 0
  • 0

Magen til hykleri skal man lede længe efter.

I DK støtter olie- og gasindustrien da også rapporter, DONG har da betalt et utal af miiliondyre rapporter om vindkraft, rapporterne udfærdiget af "eksperter" fra vindkraftindustrien.

Men hvordan skulle man få indsigt i vindkraft i USA, såfremt man ikke havde nogle mere objektive rapporter om vindkraft. DK producerer jo kun glansbilledrapporter, hvor kæmpe afledte omkostninger aldrig medtages.

Hvis man var ingeniør uden vestasaktier i USA, ville man så ikke undersøge emnet grundigt før man anbefalede sin arbejdsplads i at indkøbe vindmøller for kæmpebeløb?

For olie- og kulindustrien er vindkraft måske også en kæmpe mulighed, fordi vindkraft medfører massivt brug af fossilt brændsel!!!!

Men hvis det kan glæde så kommer der flere vindkraftrapporter visende, at vi sælger vindkraftstrømmen ud af landet med dårlig økonomi til følge.

Vindkraft har nogle fordele og ulemper, men disse forhold tåler åbenbart ikke dagens lys!

  • 0
  • 0

Vindkraft har nogle fordele og ulemper, men disse forhold tåler åbenbart ikke dagens lys!

Selvfølgelig. Men metoden anvendt i den rapport er ikke et skridt frem for vores vidensniveau om vinds integrationsvillighed.

Og så er det en stor red herring, for der er alligevel ingen der synes at det nuværende energisystem er optimalt. De fleste vil jo gerne have STØRRE udveksling af miljøvenlig energi imellem landene for at øge effektiviteten.

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor skal vi høre alt det hyleri fordi en liberal tænketank for støtte til deres arbejde?

Fordi de ikke er ærlige omkring det!
En tænketank står og falder med sin troværdighed.[/quote]

Er energinet.dk ærlig omkring hvem, der har betalt for den seneste "vindmøllerapport"?
Det fremgår ikke af rapporten.

Hvis betalerne er samtlige danske skatteydere (staten) kan det jo skyldes, at nogle politikere har et imageproblem, fordi de har rejst kloden rundt med forkerte oplysninger.

  • 0
  • 0

CEPOS er vist nok de eneste, der taler skatteydernes sag, og stiller spørgsmålstegn ved de kæmpesummer som opkræves og afleveres i støtte.

Alle andre har travlt med at rage flere penge til sig, landbrug, erhverv, offentligt ansatte, bistandsklienter, DR osv.

Tak til CEPOS for at tale den lille mands sag.

  • 0
  • 0

CEPOS er vist nok de eneste, der taler skatteydernes sag, og stiller spørgsmålstegn ved de kæmpesummer som opkræves og afleveres i støtte.

Alle andre har travlt med at rage flere penge til sig, landbrug, erhverv, offentligt ansatte, bistandsklienter, DR osv.

Tak til CEPOS for at tale den lille mands sag.

Hvor mange procent af din skat er gået til at støtte vindmølleindustrien?

  • 0
  • 0

CEPOS er vist nok de eneste, der taler skatteydernes sag, og stiller spørgsmålstegn ved de kæmpesummer som opkræves og afleveres i støtte.

Er de 28.000 ansatte i den danske vindmølleindustri ikke skatteydere ?

  • 0
  • 0

Er de 28.000 ansatte i den danske vindmølleindustri ikke skatteydere ?

Hvis du giver mig 100 kr og jeg giver dig 100 kr så stiger BNP med 200 kr og vi har begge tjent 0 kr :-)

  • 0
  • 0

[quote]

Er de 28.000 ansatte i den danske vindmølleindustri ikke skatteydere ?

Hvis du giver mig 100 kr og jeg giver dig 100 kr så stiger BNP med 200 kr og vi har begge tjent 0 kr :-)

[/quote]
Da 99% af det de 20.000 ansatte i dansk vindmølleindustri producerer går til eksport, så er i hvert fald 99% af de lønninger de tjener, gætter på ca 10 mia kr, ren indtægt til den danske økonomi, og ca 4 mia indtægt til den danske statskasse.

Dertil kommer virksomhedsskatterne. Vestas tjente alene 6 mia kr, hvoraf de betalte 1,3 mia i skat i 2009. Alle de andre aktører i vindmøllebarnchen, kommer oveni.

99% af disse penge kommer altså ind fra udlandet, og vindmølleindustrien får INGEN støtte fra hverken PSO eller skattekronerne, bortset fra, i den sammenhæng, meget små midler til forskning.

  • 0
  • 0

Enhver, der gider betragte en kurve over vindkraftens ydelse f.eks. forsiden af dokumentet

http://www.reo.dk/data/archive/Rapporter/d...

vil kunne se, at vindkraften er en effektiv garanti for fortsat afhængighed af fossile brændsler.

Enhver kan i øvrigt gå ind på www.energinet.dk, derefter under fanen ”Marked” og vælge ”Udtræk af markedsdata”.

Her kan man få en excel tabel der time for time overskueligt og detaljeret viser elforbrug, produktion og eksport.

Kommet så vidt vil e fleste af dette blads læsere meget hurtigt kunne tegne en kurve visende graden af samtidighed mellem el-eksport og vindmølleproduktion.

Enhver, der ikke finder denne samtidighed påfaldende, navnlig i vinterhalvåret, må have en hjerne af beton

Jeg vil derfor gerne postulere, at den europæiske politiske elites begejstring for vindkraft og afsky for atomkraft må skyldes saudiarabisk bestikkelse.

  • 0
  • 0

og vindmølleindustrien får INGEN støtte fra hverken PSO eller skattekronerne, bortset fra, i den sammenhæng, meget små midler til forskning

-- så små, at almindelig gængs amerikansk sund kapitalisme, vil anse os for at være hammersvedende naive

  • 0
  • 0

Måske nok. De tjener ikke min sag.

Forresten hørte jeg lige Sander i P1 i dag, og nu går han ind for akraft, for han har fundet ud af at vedvarende energi "fluktuerer". Det er flot fundet ud af! :-P

Nu mangler han bare at finde ud af affaldsproblemet.
Jeg er ikke nervøs for om man laver bomber af skidtet, men at det åbenbart i både Tyskland og Sverige er nærmest umuligt at pakket det ind, så det kan opbevares sikkert. Uden at lække.

Men det fremgik som om, det var akraftmodstandernes største problem: "at de kan bruges til bomber".
Her tabte jeg godt nok underkæben! Det har aldrig været problemet. Men, det er selvfølgelig godt spin, at skyde modstanderen et tåbeligt argument i skoene og imøde gå det.

Efter den salut, er det vist fint hr Sander ikke har noget som helst med videnskab at gøre. Hvordan kan man være sådan en..!

Og at affaldstog er oplagte ofre for terrorisme- er vel heller ikke til at huske i farten, hr Sander?

Cepos- har nu aldrig scoret højt hos mig. Deres tågeblå løsningsforslag strejfer ikke engang problemerne. Og at de nu lader sig misbruge til skade for dansk erhversliv!

Floot!

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Godt, at konfirmanderne i CEPOS omsider blev afsløret.
Mon regeringen, efter at CEPOS har begået harikiri for åbent tæppe, stadig vil mene, at CEPOS skal indlemmes i Det Økonomiske Råd?

  • 0
  • 0

Godt, at konfirmanderne i CEPOS omsider blev afsløret.
Mon regeringen, efter at CEPOS har begået harikiri for åbent tæppe, stadig vil mene, at CEPOS skal indlemmes i Det Økonomiske Råd?

Jo en Ekstrabladsagtig kampagne her i bladet fulgt op af masser af skældsord med meget lidt substans og tilsat lovprisninger af Svend Auken, det må da bestemt være måden at henvende sig til regeringen på?

  • 0
  • 0

Martin Ågerup: "Jeg ved ikke, hvem der støtter dem. Det interesserer ikke mig. De kontakter mig, og så laver vi rapporten"
Ja, det kaldes bestillingsarbejde...

  • naturligvis - men det er vist kun vindmøllelobbyen, der kan mene at der er tale om bestilling af en rapport med indbygget facitliste.
    Og derefter baserer de sig på rapporter, der er udarbejdet af Vestas!
    Når Exxon støtter forskningsprojekter blander de sig naturligvis ikke i, hvad der skal stå i rapporten. Ethvert seriøst firma er først og fremmest interesseret i at få 100% korrekte data frem så de kan langtidsplanlægge.
    Meget betegnende ses de største kritikere blandt de, der ofte refererer til VESTAS undersøgelser når der diskuteres vindenergi. Her skulle man ellers mene, at der var interessekonflikt. Den kan jeg derimod ikke få øje på i CEPOS rapport.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Så fik anti-CEPOS folkene den ammunition de har ledt efter - fordi organisationen har modtaget penge fra den forhandte olie-energilobby i USA, så er der dermed givet carte blance til at sammenrendet af div. venstrefløjsproponenter til at rase løs, og komplet ignorere den argumentative proces.

Prøv argumenter, og drop motivanalysen. Hvis konklusionerne i den omtalte rapport er ugangbare, skulel det ikke være sp svært at vise, vel?

Og til dem her der er så ivrige for at sætte lighedstegn imellem CEPOS og den siddende regering, vær venlig at tage skyklapperne af. I sin levetid har CEPOS gang på gang kritiseret adskillige aspekter i den førte politik. Hvorfor er der ingen af jer der finder det nævneværdigt, monstro?

  • 0
  • 0

Cepos kalder sig noget så modsætningsfyldt som en Liberal Tænketank.

Liberale tanker er jo få og små, men med en god forstærker kan man godt få skrålene til at lyde flot ud over regnskoven.

Så er det godt at du (og andre her i tråden) med det store intellekt der eksemplificeres i retorikken her, kan uddanne os andre i hvad store tanker er.

  • 0
  • 0

Det burde da for længe siden være gået op for folk at CEPOS er en flok fundamentalistiske betonliberalister der er fuldstændig ligeglade med facts, men kun interesseret i at fremføre deres politiske budskab.

I så fald skulle det være en snild sag for dig at pille vindrapporten fra Septemer sidste år i småbidder siden du påstår at den ingen facts indeholder, ikke sandt?

  • 0
  • 0

>Tilbage i september 2009 udgav den liberale tænketank CEPOS en kontroversiel rapport, hvor hovedbudskabet var, at den danske vindmøllemodel ikke fungerer.

'Kontroversiel'? Ja, meget politisk ukorrekt at kritisere tilskudsafhængig vindkraft, der høster gratis ressourcer, der ikke skal betale skat og royalties af.

Det må jo være en guds gave til den dyre, tilskudsbelastede danske vindstrømsindustri, der leverer dyrere strøm en milliarddyre (2 cifre) a-værker at få noget kritik, om at industrien kunne virke bedre. Og så helt gratis. De skulle næsten beskattes af det.

Tænk at få en rapport, der kan hjælpe ens industri til at fungere bedre. Sikken en chance.

Værdsætter de muligheden?

  • 0
  • 0

Henrik E.: Du overfortolker Cepos-rapporten.
Den vurderer ikke vindmøllernes funktion, som er fremragende, ja imponerende. - De leverer el med en virkningsgrad tæt ved den teoretisk maksimale (59%), de fejler meget få % af tiden, meget få haverier, de forurener ikke under driften (bortset fra støj) og nogle synes de er flotte.
Deres eneste problem er, at de leverer en el-effekt, der varierer med 3. potens af vindhastigheden.
Så hvis de f.eks. kan leverer 25% af strømforbruget ved vind: 10 m/s, så vil de levere otte gange mere ved vind 20 m/s, dvs. 200%. - Og under 3-4 m/s leverer de ingenting.
Folkeligt sagt, så er vindmøllerne derfor ustyrlige og faktisk ikke egnet til at levere strøm til et samfund, der SKAL bruge strøm hele tiden for at fungere.
De skal derfor have næsten 100% backup fra f.eks. kul, olie, gas eller kernekraft, når vinden ikke blæser nok.
Strømmen bliver derfor meget dyr for forbrugerne, fordi de både skal betale for møllerne og for kraftværkerne. Alene det giver næsten den dobbelte elpris.
Og som alle nu ved, skal den ævnte overskydende el-produktion i kraftig blæst enten eksporteres - eller man skal standse en del af møllerne.
Det er derforprisværdigt, at nogle, der gider regne på dette problem (REO, og nu også Cepos) spiller ud med rapporter, der viser, hvor galt, det står til.
Og så foreslår jeg, at man kigger på rapporternes metode og konklusioner... - i stedet for at gå efter manden - og i stedet for at konspirere om, hvem der støtter hvem.
Og om vi er nødt til at eksportere 30-35% af strømmen (REO's tal) eller 50% (Cepos's tal) er ikke væsentligt. - Det værste er, at jo flere vindmøller, vi bygger, jo størrre del af strømmen skal eksporteres, - og derfor bliver vindstrømmen dyrere og dyrere, jo flere møller vi bygger.
Og det gælder helt uanset, hvad der står i rapporterne.
Det eneste, der kunne hjælpe, er at omlægge elsystemet, så det kan udnytte den stærkt varierende el fra møllerne. Og det er flere varmepumper, el- og hybridbiler, diff. eltariffer og aktive elmålere, der kan tænde og slukke for en del af forbruget, når det blæser/ikke blæser.
Men det har vore politikere ikke (heller ikke!) forstået.
Hvad gør vi ved det?

  • 0
  • 0

Så hvis de f.eks. kan leverer 25% af strømforbruget ved vind: 10 m/s, så vil de levere otte gange mere ved vind 20 m/s, dvs. 200%.

Holger, det er på tide du sætter dig en smule ind i hvordan moderne vindmøller fungerer.

Langt de fleste vindmøller når deres mærkeeffekt lige over 10 m/s.

Vestas' nyeste V100 1,8 MW, yder fx 1,75 MW ved 10 m/s og yder 1,8 MW fra 11 m/s og opefter.

V112 3,0 MW yder 2,55 MW ved 10 m/s og flader ud på 3,0 MW inden 12 m/s, og yder således samme effekt op til 25 m/s, hvorefter den cutter ud.

Selv Vestas' ekstreme hårdtvindsmølle, V90 3,0 MW, yder 60% af fuld effekt ved 10 m/s, og flader ud ved 3,0 MW allerede ved 14 m/s.

Havvindmøller flader typisk ud ved 12-14 m/s, og placeret i områder med omkring 10 m/s middelvind i navhøjde, har de en kapacitetsfaktor på omkring 50%. Hvis de udbygges til at dække 25%, vil de overstige 50% af middelforbruget, uanset hvor meget det blæser.

Hvilke møller der producerer 8 gange mere energi ved 20 m/s end ved 10 m/s, må du oplyse, hvis du kender til nogen.

  • 0
  • 0

[quote
Folkeligt sagt, så er vindmøllerne derfor ustyrlige og faktisk ikke egnet til at levere strøm til et samfund, der SKAL bruge strøm hele tiden for at fungere.
De skal derfor have næsten 100% backup fra f.eks. kul, olie, gas eller kernekraft, når vinden ikke blæser nok.
Strømmen bliver derfor meget dyr for forbrugerne, fordi de både skal betale for møllerne og for kraftværkerne. [/quote]

Forsyningssikkerhed er lidt af et tabu emne, men Holger har fat på et væsentligt forhold.
Hvor meget mere vil vi betale for el ?
Der er næppe tvivl om at der er behov for back up kapacitet under en eller anden form.
Og det koster !
For der er vel ingen der tror at f.eks. Vattenfall vil have en række kraftværksblokke stående stand by, uden at få betaling for det under en eller anden form

  • 0
  • 0

Folkeligt sagt, så er vindmøllerne derfor ustyrlige og faktisk ikke egnet til at levere strøm til et samfund, der SKAL bruge strøm hele tiden for at fungere.
De skal derfor have næsten 100% backup fra f.eks. kul, olie, gas eller kernekraft, når vinden ikke blæser nok.

Selvfølgelig skal vi bruge strøm hele tiden, men der er altså ingen der siger, at det skal komme fra den samme energikilde hele tiden.

Af de energikilder Holger nævner, egner kun kul, olie og gas sig, med mindre han finder en kernekraftoperatør, der er interesseret i at skrue ned for a-kraften, hver gang det blæser.

Det er der ingen der vil, så derfor kan kernekraft ikke være backup for noget som helst. Det har derimod selv brug for backup, hver gang forbruget varierer og når et akraftværk går i stykker eller skal serviceres.

Ikke engang vor egen kul- og gaskraft skruer ned når det blæser, og oliekraft findes der intet af i DK eller vore nabolande, hvis vi ser bort fra decideret reservekraft.

Holger glemmer til gengæld de to vigtigste: biomasse og vandkraft.

Vandkraften i Norge og Sverige er det der i øjeblikket fungerer som primær regulerekraft i Danmark. Det er derfor vor elimport falder når det blæser og centralkraften ikke skruer ned, og stiger hver gang det er vindstille og centralkraften ikke skruer ned.

Biomassen er sammen med kul den mest lagervenlige energi der findes, og fungerer som en glimrende dansk regulerekraft, hvis vi bare går væk fra at kraftvarmeværker partous skal levere varmebunden elproduktion selvom det blæser.

Hvis ikke prisen på eksporteret strøm er god i blæsevejr, skal biomassen selvfølgelig spares, og vindkraften udnyttes til opvarmning.

Vandkraft er idag den primære backup for vindkraft, og med mere intelligent udnyttelse af vindkraft i fremtiden, vil biomasse "konkurrere" på prisen som backup for vindkraft.

Der er rigeligt af både vandkraft og biomasse i nordeuropa. Som backup og suplement til vandkraft, er 20% biomasse alt rigeligt.

Det er altså elementer vi allerede har, og bliver derfor ikke dyrere af at yde backup for vindkraft.

Det eneste der kan gøre vindkraft dyrt, er tåbelige udbudsrunder, hvor man lader Dong te sig som et barn der er efterladt alene i en slikbutik!

Endvidere vil fleksibelt elforbrug med varmepumper, elbiler, variable elpriser og intelligente elmålere, tilpasse forbrug og elproduktion fra forbrugssiden af.

Alle teknologierne er klar til brug!

Vi mangler blot et hold politikere med visioner, til at give plug-in hybridbiler ordentlige afgiftlempelser (på lige fod med andre elbiler), og til at opgive den stive gammeldags afgiftpolitik på strøm, så fossiler straffes og CO2-frie kilder lempes, og så se at få implementeret intelligente elmålere og variable elpriser.

  • 0
  • 0

På sin vis rigtige tanker.
Men faktuelt er det forkert vedr. regulering.

"Ikke engang vor egen kul- og gaskraft skruer ned når det blæser"

De større kraftvarmeværker foretager faktisk regulering i henholdsvis el- og varmeproduktionen alt efter markedspris og -behov.

  • 0
  • 0

Men faktuelt er det forkert vedr. regulering.

[...]

De større kraftvarmeværker foretager faktisk regulering i henholdsvis el- og varmeproduktionen alt efter markedspris og -behov.

Ja, bestemt! - men ikke efter hvorvidt vindmøllerne producerer!

Altså er de ikke backup for vindkraft!

  • 0
  • 0

[quote]Men faktuelt er det forkert vedr. regulering.

[...]

De større kraftvarmeværker foretager faktisk regulering i henholdsvis el- og varmeproduktionen alt efter markedspris og -behov.

Ja, bestemt! - men ikke efter hvorvidt vindmøllerne producerer![/quote]
Jo, det gør de da. Hvis vindmøllerne står stille, så stiger markedsprisen (som regel). Og hvis møllerne snurrer hurtigt så falder markedsprisen (som regel).

Altså er de ikke backup for vindkraft!

Bedre argumenter ønskes, jeg har lige modbevist det oppe over.

  • 0
  • 0

Det er vel så småt ved at gå op for de fleste at vindmøllestrøm giver nogle reguleringstekniske problemer?

En lidt molbo-agtig løsning kunne være at vi selv lager vand med beliggenhedsenergi i nogle gigantiske vandtårne. Det er let at dimensionerer og udover at vandet kan trækker en tubine kan der lagers varmeenergi i vandet.

Lad nogle ingeniørstuderende på f.eks. DTU arbejde videre med ideen og nogle arkitektstuderende tegne nogle smukke tårne.

Det er en god øvelse også selv om det måske ikke kan realiseres, da det færdig designede tårn vil perspektiverer hvor stor det tekniske reguleringsproblem er.

Man kan f.eks dimensionerer et tårn pr. mølle.

Venlig hilsen Peter

  • 0
  • 0

Det er vel så småt ved at gå op for de fleste at vindmøllestrøm giver nogle reguleringstekniske problemer?

En lidt molbo-agtig løsning kunne være at vi selv lager vand med beliggenhedsenergi i nogle gigantiske vandtårne.

Man kunne også begynde at bruge overskuds strømmen på andre måder.

Fx. udveksle strøm i HELE eu, med vindmøller over det hele, fra Island til Grækenland, fra Portugal til Finland. Der er nok altid et eller andet sted det blæser. Eller solen skinner. Eller ...

Men fx. også ved at regulere prisen på strøm over for forbrugeren, for at få dem til at bruge mere/mindre.

Som regel laver min computer ikke særlig meget. Hvis strømmen er billig/gratis så ville jeg måske godt lade den indgå i et beregningsnetværk. Forestil dig at samtlige virksomheders desktop computere var slukket om natten/weekenden, men når der kom en storm så startede de op og startede et beregnings program. Der kunne hurtigt bruges noget strøm der.

Som regel er et karbad/jacuzzi dyrt, men hvis nu strømmen til at varme vandet op var gratis fordi det blæste så meget, så ville min mor da gerne tage et sådan bad noget oftere. Det vil andre sikkert også.

Hvad med at lave affalds forbrænding ved at bruge så meget strøm at du skaber en plasma, evt. via en kulbue som jeg mener jeg har læst om skulle bruges til det.

Industrien kan sikkert også bruge mere strøm hvis den er billig fordi den alligevel er overskuds.

  • 0
  • 0

Jo, det gør de da. Hvis vindmøllerne står stille, så stiger markedsprisen (som regel). Og hvis møllerne snurrer hurtigt så falder markedsprisen (som regel).

Det beviser ingenting, for kulkraftværkerne regulerer kun hvis priserne på Nordpool stiger eller falder NOK.

Og det gør de jo ikke nødvendigvis, bare fordi vindkraften varierer i lille Danmark.

Hvis vi kappede alle forbindelserne til nabolandende, og tredoblede kapaciteten på Storebæltskablet, ja, så ville kulkraften fungere som backup for vindkraften, alene på prissignalet.

  • Men det er altså ikke tilfældet!

Hver gang elprisen på det nordiske marked er tilstrækkeligt høj, så producerer kulkraftværkerne på fuldt blus, uanset hvor meget vindmøllerne producerer.

Det skete gennem mange uger sidste vinter, hvor de danske centralværker lå over 4 GW, uanset om møllerne producerede 0 eller 3 GW.

Ligeledes, når elprisen på Nordpool er generelt lav, så skruer kulkraftværkerne ikke op, bare fordi det er vindstille.

Al den stund, yder kulkraften altså ingen som helst backup for vindkraften.

Det er med andre ord kun når markedsprisen lige passerer niveauet omkring kulkraftes marginalomkostninger, at deres regulering ligner noget der falder sammen med vores vindkraft.

Men vi skal lige huske, at der er altså meget andet end danske vindkraft, der får priserne til at variere på Nordpool, og det er altså det kulkraften regulerer (så godt de kan) efter. - ikke vindkraften.

Endvidere er kulkraften også forpligtet til at producere varmebunden elkraft, uanset om det blæser eller ej.

Det der derimod hele tiden regulerer, ganske hurtigt og minutiøst, når summen af vores vindkraft, kulkraft og alt andet ikke er lig med summen af vores elforbrug, det er vores udveksling med Norge og Sverige, og det der regulerer i den anden ende er norsk og svensk vandkraft. - for svensk atomkraft regulerer helt sikkert ikke!

Tyskland gør det modsatte, for de 3 nærmeste delstater har 40% vindkraft hver, så de eksporterer til os hver gang det blæser. Vi sender det bare videre til Norge og Sverige, så Danmark er bare mellemled i den forbindelse.

  • så alle påstandende om at vi gør os afhængige af med kulkraft, fordi det virker som backup for vindkraften, er altså helt ude i skoven!
  • 0
  • 0

Det er vel så småt ved at gå op for de fleste at vindmøllestrøm giver nogle reguleringstekniske problemer?

En lidt molbo-agtig løsning kunne være at vi selv lager vand med beliggenhedsenergi i nogle gigantiske vandtårne. Det er let at dimensionerer og udover at vandet kan trækker en tubine kan der lagers varmeenergi i vandet.

Lad nogle ingeniørstuderende på f.eks. DTU arbejde videre med ideen og nogle arkitektstuderende tegne nogle smukke tårne.

Med dit mellemnavn burde du da vide bedre ;-)

Selv gymnasieelever kan formentligt hurtigt regne ud, at et vandtårn pr mølle ville være helt utilstrækkeligt, om så det var ligeså stort som møllen selv.

En pumpe drevet af en motor på 2.700 hk, ville jo ikke være mange minutter om at fylde tårnet på en 2 MW mølle med vand.

Formlen for et vandmagasins kapacitet i Watttimer er:

E (Wh) = 2,72* Areal (m2)regulerehøjde (m)middel faldhøjde (m)

Hvis tårnet til en 2 MW møller er 4 m i diameter, og 100 m højt, så kan det rumme 170 kWh. Det er derfor fyldt på 5 minutter ved 2 MW, og kan levere 500 kW i 20 minutter i vindstille.

Men hvad er der i dog i vejen med de allerede eksisterende skandinaviske magasiner, som i øjeblikket regulerer lynhurtigt og præcist, helt uden "reguleringstekniske problemer" ?

  • dem er der 121 TWh af !

Og hvad er der i vejen med at regulere med biomasse, som vi har rigeligt af, hvis vi anvender det som supplement til udveksling med vandkraft ?

  • 0
  • 0

Man kunne også begynde at bruge overskuds strømmen på andre måder.

Fx. udveksle strøm i HELE eu, med vindmøller over det hele, fra Island til Grækenland, fra Portugal til Finland. Der er nok altid et eller andet sted det blæser. Eller solen skinner. Eller ...

Det er nemlig helt rigtigt!

Det er det man kalder "smoothing" eller geografisk spredning af vindkraft.

Det forskes der mere og mere i, efterhånden som der samles vindkraftdata fra flere og flere lande.

De studier jeg har set hidtil, viser at fluktuationen reduceres til 35-40% ift et begrænset område som det danske, og vindkraftproduktionen kommer stort set aldrig til at variere mere end 50% over og under middelværdien.

Med den fluktuation vi kender fra dansk vindkraft, er de skandinaviske magasiner i stand til at regulere ti lande som Danmark, med 100% vindkraft (!)

Med fuld smoothing i Europa, vil det være tilstrækkeligt til 25 lande som Danmark, med 100% vindkraft.

= Hele Vesteuropa med 33% vindkraft !

Med de øvrige 60 TWh vandmagasiner i Europa, kan der altså reguleres 50% vindkraft i hele Vesteuropa.

Og dertil kommer så biomasse og yderligere smoothing med solkraft i Sydeuropa, fleksibelt elforbrug osv.

Det er præcis disse kendsgerninger der gør at 9 EU-lande, samt Norge, nu har aftalt i fællesskab at planlægge og anlægge den europæiske VE-supergrid.

  • 0
  • 0

[quote
De studier jeg har set hidtil, viser at fluktuationen reduceres til 35-40% ift et begrænset område som det danske, og vindkraftproduktionen kommer stort set aldrig til at variere mere end 50% over og under middelværdien.

Med den fluktuation vi kender fra dansk vindkraft, er de skandinaviske magasiner i stand til at regulere ti lande som Danmark, med 100% vindkraft (!)
[/quote]

Det er ikke helt det resultat som EA Energianlyse kom til frem til sidste efterår. Allerede indpasning af 50 % vind-el i systemet vil med den nuværende struktur give store problemer.
Det er efter min opfattelse derfor heller ikke realistisk at tale om 100 % vind-el, minimum de første 15-20 år.
Og samtidig skal man stille sig selv det spørgsmål - hvad så når vinden ikke blæser og vandkraftsmagasinerne er tømte ?
Statistisk set vil den situation forekomme, og der er næppe nogen tvivl om at forbrugerne IKKE vil acceptere 95 % forsyningssikkerhed på el leverancen, men vil vi accepere 98 % eller 99 % ?

  • 0
  • 0

Og samtidig skal man stille sig selv det spørgsmål - hvad så når vinden ikke blæser og vandkraftsmagasinerne er tømte ?
Statistisk set vil den situation forekomme, og der er næppe nogen tvivl om at forbrugerne IKKE vil acceptere 95 % forsyningssikkerhed på el leverancen, men vil vi accepere 98 % eller 99 % ?

Glem det, de vil have 110%

  • 0
  • 0

Det er ikke helt det resultat som EA Energianlyse kom til frem til sidste efterår. Allerede indpasning af 50 % vind-el i systemet vil med den nuværende struktur give store problemer.
Det er efter min opfattelse derfor heller ikke realistisk at tale om 100 % vind-el, minimum de første 15-20 år.

Der er ingen der taler om at vi skal have 100% vindkraft i Danmark, hver om 15-20 år eller i nogen anden fremtid. - heller ikke jeg.

Jeg nævner det blot, for at illustrere hvad de skandinaviske magasiner er store nok til at rumme.

Med 100% vindkraft, ift det nuværende elforbrug i Danmark, ville det være en smal sag for norske og svenske elforbrugere at forbruge al den overskydende strøm (op til 9 GW) når det blæser i Danmark. De skruer bare tilsvarende ned for vandkraften, der normalt yder 20-30 GW.

De vil så spare en masse vand i magasinerne mens det blæser, så de sagtens kan levere op til 6 GW til Danmark, når det ikke blæser.

Det eneste det kræver, er at vores overføringskabler mellem Danmark og resten af Skandinavien, er i stand til at overføre mindst 9 GW.

Med den vindmøllekapacitet der er planlagt, iflg Energistyrelsen, frem til 2020-2025, ca 8,2 GW, med en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på min 35%, kommer møllerne til at producere 25 TWh/år, hvilket er 3,5 gange så meget som idag.

Det ville kunne dække 69% af det nuværende danske elforbrug. Til den tid, hvor det meste af rumopvarmningen forhåbentlig foregår med varmepumper og elpatroner i KV-værkernes akkumuleringstanke, vil det nok snarere svare til godt 50%.

Der kan således afsættes minimum 3 GW til det nuværende forbrug, plus min 2 GW til elvarme, mens det blæser, således at 3,2 GW skal overføres til Norge og Sverige.

Det er vores nuværende overføringskabler slet ikke store og stabile nok til. De er jo anlagt i hhv 1978 og 1990, længe før der rigtigt var tænkt på vindkraft, i betydeligt omfang. Siden da er kun Storebæltskablet blevet anlagt.

Disse kabler til Norge og Sverige skal selvfølgelig udbygges kraftigt, inden vi udbygger til så stor vindmøllekapacitet. Det burde fx stå på listen før Anholt Havmøllepark.

Det er jo bl.a. det EA nævner, når de siger "nuværende struktur"; at vores overføringsforbindelser skal udbygges og vi skal udnytte mere vindkraft til opvarmning.

Det er jo helt på plads at EA nævner det, så vore politikere forstår at et energisystem kræver helhedstænkning.

På den anden side, så er det jo hellere ikke sværere.

  • 0
  • 0