Omstridt Aarhus-forskning blev stort set aldrig kvalitetstjekket
Det var en regel med meget få undtagelser, at forskningen fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet blev publiceret uden kvalitetssikring – i hvert fald når centret udgav rapporter på eget brevpapir i samarbejde med interessenter.
Det viser den undersøgelse, som dekanatet ved Aarhus Universitet har gennemført oven på den såkaldte oksekødsrapport.
