Omsider tror Viborg på, at spildvarmen fra Apples datacenter kan varme byens bygninger

Apples egen illustration af det kommende datacenter uden for Viborg. Illustration: Apple

Længe har de tvivlet, men nu mangler de bare en underskrift, så skulle den være god nok: Spildvarmen fra Apples kommende datacenter i Foulum ved Viborg skal bruges til at opvarme byens bygninger og brugsvand i stedet for at lune fuglene.

Afgiften på spildvarme og andre økonomiske forhindringer har fået direktøren for Energi Viborg, Christian Hagelskjær, og bestyrelsesformand Niels Dueholm til at tvivle på, om det kunne lade sig gøre.

Læs også: Apples lunkne vand kan blive dyrt for viborgenserne

Nu lyder der andre toner i deres lokale avis, Viborg Stifts Folkeblad. Her henviser direktør og bestyrelsesformand først og fremmest til den aftale om energibesparelser, som energiselskaberne indgik med energiminister Lars Chr. Lilleholt 16. december.

Den betyder, at varmepumper kan få del i de energisparemidler, som danskerne via deres fjernvarme-, gas- og elregninger betaler ca. 1,5 milliarder kroner til om året.

Energi Viborg står foran en investering på mellem 300 og 500 millioner kroner i en bygning med varmepumper ved datacentret og en ny transmissionsledning ind til byen, skriver det lokale dagblad. Den kommer de lokale fjernvarmekunder altså ikke til at bære alene.

Afgørelse: Viborg slipper for afgift af overskudsvarme

Endnu vigtigere er det dog, at Energi Viborg ser ud til at kunne få varmen fra Apple uden at betale afgift af den. En af de store knaster har netop været en afgift på overskudsvarmen, som tidligere har bremset lignende projekter.

Læs også: Apples salg af overskudsvarme fra Viborg-center truet af høje afgifter

Nu skeler ledelsen i Energi Viborg til en afgørelse fra det lille Rødkærsbro Fjernvarmeværk. Skat har nemlig sagt god for, at det kan udnytte overskudsvarmen fra Arlas mejeri, fordi Arla forærer varmen væk. Det samme har Apple givet tilsagn om at gøre i Viborg.

Læs også: Apples datacenter sluger strøm som mindst 175.000 familier

»Det var en vigtig afgørelse, som har vakt opsigt i hele fjernvarmebranchen. Sådan en garanti er vi også nødt til at få, inden vi udløser anlægsinvesteringer for op imod en halv milliard kroner,« siger direktør Christian Hagelskjær til Viborg Stifts Folkeblad.

Læs også: 25 grader varmt Apple-vand er fint nok til Viborg

Han glæder sig samtidig over, at PSO-afgiften af væk. Dermed bliver regningen for at drive varmepumperne lavere.

Formand: Fornuften ser ud til at sejre

Samlet tør bestyrelsesformand Niels Dueholm, der også er socialdemokratisk byrådsmedlem, derfor godt love, at fjernvarmeregningen ikke stiger og måske endda falder en smule. Det er meget godt gået, for Viborg står som mange andre fjernvarmeværker foran markante prisstigninger ved indgangen til 2019, når et startstilskud, det såkaldte grundbeløb, bortfalder.

Læs også: Højere affaldstakster og dyrere fjernvarme venter danske forbrugere

»Fornuften ser bestemt ud til at sejre i denne sag,« siger bestyrelsesformanden til lokalavisen, der kalder ham både 'glad' og 'lettet'.

Viborg får i dag fjernvarme fra et naturgasfyret kraftvarmeværk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har aldrig forstået fornuften i at lægge afgift på at udnytte spildvarme. Som regel er anlægsomkostningerne så store at dette + afgiften gør indsatsen urentabel. Er det ikke på tide at få dette ændret til en mere fornuftig ordning?

Mvh. Jan

  • 16
  • 0

"En aftale om tilskud gør sammen med en forventet afgiftsfritagelser"

Hvorfor kan alle firmaer i Danmark ikke få den særbehandling? Det giver tilsyneladende resultater til glæde for alle.

  • 5
  • 2

Jeg har aldrig forstået fornuften..

Du forudsætter et sammenhæng med logik eller med "fornuften", men et check af landets finanslove fortæller dig noget helt andet.. ;)

Formålet er uændret som på arilds tid. Det er blot forarbejdet, bemærkningerne og noter til de nutidige finanslove, som med årene bliver mere og mere fantasifulde.

Indtægter.. - skæpper godt i kassen - det/dem kan vi ikke døje (sekterisk)

Udgifter.. - lovbundet (velerhvervet rettigheder + ikke flertal for ændring) - æggepenge (de 1-2%, som årligt omfordeles) [1] - et valg truer (lad guldæblerne springe) [2]

[1] http://politiken.dk/indland/politik/art549... [1] http://www.dr.dk/nyheder/tema/eva-kjer-han... [2] http://www.bt.dk/politik/se-hele-listen-10...

  • 0
  • 1

FC: Jo da, den er gennemskuet for længst.... MEN idet afgiften betyder der ikke laves investeringer i dette giver det heller ikke indtægter i statskassen.

HVIS man derimod fjernede afgiften kunne det betyde lidt flere jobs og dermed lidt flere skattepenge... Dertil lidt billigere varmeudgifter nogle steder.

Jan

  • 4
  • 0

"varmepumper ved datacentret"

Varmetab er proportionalt med temperaturforskel. Lav temperatur i transmissionsledningen fra datacenter til by giver lavt varmetab - høj temperatur giver højere varmetab. Hvis varmepumpen står ved datacenteret hæver den temperaturen før transmission, og dermed varmetabet. Omvendt skal der måske anlægges nye kraftige el-ledninger hvis varmepumpen skal stå ved byen.

  • 1
  • 2

Ved at placere varmepumperne ved datacentret opnås at temperaturforskellen mellem rørene øges. Dermed skal der transporteres betydeligt mindre vand for at flytte den samme energimængde. Derved kan rørene dimensioneres mindre samtidig med at der skal pumpes mindre.

Både anlægsomkostning og driftsomkostning taler for at temperaturen fra datacenteret ikke er for lav, så det giver god mening at placere varmepumper ved datacenteret.

Jeg kender ikke detaljerne i projektet, så jeg ved ikke, om temperaturen øges til fjernvarmenettets fremløbstemperatur allerede ved datacenteret, eller om temperaturen øges yderligere ved fjernvarmecentralen.

  • 5
  • 0

Hele problemet ligger i afgifter og fritagelse for samme. Virksomheder får el til en anden pris end os andre dødelige, så hvis de eventuelt sælger noget af overskudsvarme fra den afgiftsfritagede el, så er fanden løs. Man kunne jo forestille sig, at de blot lavede overskudsvarme af deres billige el, og det går jo ikke. Og tænk hvis de brugte en varmepumpe til at køle med, så udgangen var varm nok til fjernvarme. Hvordan skulle man dog beskatte et sådant arrangement. Minder lidt om vindmøllen der blot består af en elmotor og dynamo med kun symbolske vinger. Hvad er det man kalder det? Uhensigtsmæssige konsekvenser af de gode viljer.

  • 5
  • 2

På sin vis er det fornuftigt at fastholde en afgiftspålægges af overskudsvarmen.

Jeg er med på, at man sparer stor %-sats ved at udnytte overskudsvarmen, fra DEN proces man optimerer. Men hvis energien bliver "for billig" er der ikke incitament for at reducere energiforbruget (eksempelvis ved at optimere sin klimaskærm) andre steder.

Det er samtidig vigtigt at man holder sig for øje, at der ikke er overskudsvarmen fra én proces til en anden....

  • 0
  • 2

om temperaturen øges yderligere ved fjernvarmecentralen

Ja, der kan være varmepumper både ved datacenter og fjernvarmenet. Hvis datacenterets varmepumpe er ejet og drevet af Viborg Fjernvarme, kan Apple få gratis køling, som ellers kan være en betydelig udgift. Derfor lægges flere datacentre i kolde egne som Luleå og Island.

Aftalen må så kræve at Viborg leverer en vis køle-effekt og max. køletemperatur i sommervarmen - mon Viborgs næste projekt bliver et damvarmelager (som i Gram, Vojens m.fl) så sommervarmen kan supplere vinterforbrug? Hvordan ser Apples kølebehov ud i forhold til Viborgs varmeforbrug, hen over året (graf) ?

  • 1
  • 0

Al dansk politik er Afgifts- og Skattepolitik. Alle danske politikere er enige om, at deres primære formål er at samle så mange penge hos det offentlige som muligt, og derefter fordele noget rundt igen til dem og de formål man godt kan lide. Det kaldes Klientisme og har været kendt siden Romerriget.

I den danske udgave er det yderligere suppleret med, at den politiske klasse er totalt uvidende om naturvidenskab og teknik, hvorfor enhver NGO-forening kan få sine ønsker opfyldt om nye skatter og afgifter på dem NGO-foreningen ikke kan lide, og tilskud til dem NGO-foreningen godt kan lide, blot ved at formulere noget new-speak-kaudervælsk med tilpas mange tekniske termer og et selvudnævnte tænketanke som underskrivere.

Eksempel: Afgifterne på drikkevand i hanen: NGO-ere forsynede minister Sven Auken med argumentet, at "vand er en begrænset ressource," ergo må den beskattes. Men sagen er jo, at der hver dag, til hver eneste dansker i snit falder 16.000 liter vand ned fra himlen, og at hver person ikke bruger mere end 250 liter, altså 1,7%. Så der er rigeligt med vand, og det fortsætter der med at være. Så hvis der nogensinde mangler vand i hanerne, er det fordi den politisk styrede offentlige vandforsyning ikke er drevet ordentligt, og ikke fordi det er en "begrænset ressource." Og idiotien fortsætter uanset Sven Auken, da alle danske politikere af princip hader at skulle opgive en hårdsbredde af magten via pengene. Nå: Måske lige bortset fra Liberal Alliance.

Da argumentet om, at der er vand nok skulle imødegås for at redde skatteindtægterne, opfandt Sven Auken og hans NGO-supportere argumentet om, at alt skulle være "naturligt rent grundvand" og forbød enhver rensning af vand fra boringer med en par forkerte molekyler, selv om billig rensning med aktivt kul o.a. giver renere vand end det reneste fra naturens hånd. Så han fik forbudt rensning af drikkevand ! Tænk, vi lever i det eneste land i verden hvor det er direkte forbudt at rense vores drikkevand til bedste standard, det er gotesk. Alt det for blot at bevare et skin af argumentation for alle skatterne og afgifterne på drikkevand til egne borgere.

Velfærdssamfund ? My food !

  • 4
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten